Bekendtgørelse om landinspektøruddannelsen ved Ålborg Universitetscenter

Landmåling/fotogrammetri. Fællesstoffets omfang er 1260 arbejdstimer. Dets indhold er:

Planlægning. Fællesstoffets omfang er 600 arbejdstimer. Dets indhold er:

Jord- og vandbygning. Fællesstoffets omfang er 210 arbejdstimer. Dets indhold er:

Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe studerende i fællesskab.

Direktoratet for de videregående uddannelser kan fastsætte regler om antallet af deltagere i et gruppeprojekt efter indstilling fra centret og censorernes formandskab.

Bedømmelsen af afgangsprojektet foretages på grundlag af projektrapporten og en efterfølgende samtale om projektet mellem den studerende (de studerende), lærer(e) og censorer. Ved samtalen om et gruppeprojekt skal det konstateres, hvilken indsats den enkelte deltager har ydet i arbejdet med projektet, hvis dette ikke fremgår af rapporten.

Der gives een karakter.

Der gives censorerne oplysning om arten og omfanget af den givne vejledning samtidig med, at projektrapporten sendes til dem.

Inden en studerende kan indstille sig til bedømmelse af afgangsprojekt, skal han have bestået 6. semesterprøverne, og hans arbejde i landmålingskurset i 7. semester skal være godkendt af læreren/lærerne.

Inden en studerende kan deltage i samtalen om afgangsprojektet, skal hans arbejde i projektenhederne for 7., 8. og 9. semester være godkendt, jfr. § 19.

Den i § 18, stk. 2, nævnte godkendelse gives af lærerne i forbindelse med den interne evaluering efter fællesbekendtgørelsens § 20, stk. 3, herunder af den lærer, der efter samme bestemmelses stk. 4 deltager i evalueringen uden at have vejledet eller undervist ved projektenheden.

Kan godkendelse ikke gives ved arbejdets slutning, skal det angives, hvordan arbejdet kan suppleres eller forbedres, sådan at det kan godkendes senere.

En studerende kan højst 3 gange deltage i et kursus, der skal godkendes, eller i samme projektenhed i 7.-9. semester. Studienævnet kan tillade, at en studerende 2. eller 3. gang, han søger godkendelse af et kursus eller en projektenhed, aflægger prøve i stedet for at deltage i kurset eller projektenheden. Den 3. gang en studerende søger godkendelse, kan han forlange prøve afholdt med en censor udefra.

Uddannelsens formål og struktur.

Uddannelsens formål og struktur.

Landinpektøruddannelsen skal give de studerende kvalifikationer, der dækker landinspektørens erhvervsfunktioner i almindelighed, jfr. stk. 3. Den skal sætte de studerende i stand til at analysere sammenhænge af samfundsvidenskabelig og teknisk art omkring de pågældende erhvervsfunktioner og disses indvirkning på samfundet og samfundets forskellige grupper, samt til på denne baggrund at udforme løsninger på problemer inden for erhvervsfunktionerne.

Inden for de fagområder, de enkelte studerende vægter højt i deres uddannelse, skal uddannelsen sætte dem i stand til at anvende teorier og metoder på videnskabeligt plan, at bearbejde nye problemstillinger og kritisk at tilegne sig ny viden.

Landinspektørens erhvervsfunktioner falder inden for følgende områder: Udstykning og ejendomsregistrering, økonomisk opmåling og kortlægning, planlægning, teknisk måling, byggeprocessen, servitutter og deklarationer, ekspropriation og taksation, vejbygning, kloakering og kulturteknik.

Landinspektøruddannelsen varer 5 år. Den består af en basisuddannelse på 1 år (1.-2. semester) og en overbygningsuddannelse på 4 år (3.-10. semester).

Om basisuddannelsen henvises til bekendtgørelse om basisuddannelser ved Ålborg Universitetscenter. Om overbygningsuddannelsen henvises til bestemmelserne nedenfor, til de almindelige bestemmelser om uddannelserne, herunder evalueringen, i bekendtgørelse om uddannelser ved Ålborg Universitetscenter (fællesbekendtgørelsen) og til studieordningen for landinspektøruddannelsen.

Uddannelsen i 3.-10. semester er een studieenhed, jfr. fællesbekendtgørelsens § 5. Den tilrettelægges som overbygning på den teknisk-naturvidenskabelige eller på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse.

Der er en projektenhed i hvert semester, jfr. fællesbekendtgørelsens §§ 5 og 6. Dog planlægges projektarbejdet og de dermed forbundne projektenhedskurser i 5. og 6. semester samlet. Projektenheden i 3. semester er fælles med enten ingeniøruddannelserne eller følgende samfundsvidenskabelige uddannelser: samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse og HA (den almene erhvervsøkonomiske uddannelse) samt gymnasie- og HF- læreruddannelse i historie og/eller samfundsfag.

I 3.-7. semester kan frie studieaktiviteter, jfr. fællesbekendtgørelsens § 5, vælges i det omfang, semestrets arbejdstid ikke dækkes af uddannelsens indhold efter §§ 6-9 og de til uddannelsen hørende evalueringsperioder eller efter studieordningen skal bruges til supplering af forudsætninger. I 8. og 9. semester udgør frie studieaktiviteter 1/4 af den samlede arbejdstid. 10. semester optages fuldt ud af afgangsprojektet og eventuelle dertil knyttede studieaktiviteter.

Uddannelsens 3.-6. samt delvis 7. semester.

Uddannelsens 3.-6. samt delvis 7. semester.

I 3.-6. semester og en del af 7. semester studeres de dele af landinspektørfagene, der er fælles for alle studerende (fællesstoffet), jfr. §§ 7-10. Landinspektørfagene er: Matrikelvæsen/retskundskab. Landmåling/fotogrammetri. Planlægning. Jord- og vandbygning.

Der er et studieenhedskursus i landmåling på 150 arbejdstimer i 7. semester. Om studieenhedskurser henvises til fællesbekendtgørelsens §§ 5 og 7. Det øvrige fællesstof ligger i 3.- 6. semester og fordeles på projektenheder og studieenhedskurser ved studieordning. Det fastsættes herved, hvilke særlige studieenhedskurser de studerende skal følge på baggrund af deres valg mellem de 2 projektenheder i 3. semester, jfr. § 5, stk. 1.

Centret tilbyder et kursus i sådanne matematiske og fysiske discipliner, som er nødvendige for at de studerende kan følge uddannelsen.

Kursernes indhold, omfang og placering i studiet fastsættes i studieordningen.

I 3. semester vælger de studerende mellem en projektenhed, der behandler emneområdet: Bymodning (fælles med ingeniøruddannelserne), og en projektenhed, der behandler emneområdet: Økonomisk, politisk og social udvikling (fælles med de samfundsvidenskabelige uddannelser).

Projektenheden i 4. semester behandler emneområdet: Det åbne land.

For 5. og 6. semester fastlægges en eller - for hver sin periode - flere projektenheder ved studieordning. Der skal være et projekt i udstykning og et projekt i landmåling.

Projektenhederne beskrives i studieordningen.

Matrikelvæsen/retskundskab. Fællesstoffets omfang er 720 arbejdstimer, jfr. fællesbekendtgørelsens § 9, stk. 1. Dets indhold er: 1. De historiske forudsætninger for forståelsen af matrikulære dokumenter og udførelsen af matrikulære arbejder. 2. Ejendomsregistreringen. Dens organisation og administration. Landinspektørvirksomhed. 3. Bestemmelser, der regulerer og begrænser mulighederne for ændring af ejendomsgrænser. 4. Proceduren for matrikulær sagsbehandling. 5. Matrikulær edb. 6. Almindelig retskundskab. 7. Elementær formueret og formueretlige emner af særlig interesse for landinspektører. 8. Almindelig forvaltningsret. 9. Særlige lovbestemmelser vedrørende ejendomsoverdragelse. 1. Landmåling. a) Instrumentlære. Landmålingsinstrumenters opbygning og verifikation. b) Opmåling og afsætning. Eksisterende punktnet, punktfortætning, fejlteori og beregning. Detailmåling og afsætning. c) Nivellement. Eksisterende punktnet. Nivellement. d) Arealberegning, grafiske og numeriske metoder. 2. Fotogrammetri. a) Det teoretiske grundlag. Fotogrammetrisk kortfremstilling og koordinatbestemmelse. b) Den praktiserende landinspektørs arbejdsopgaver ved fotogrammetrisk kortlægning. 3. Databehandling. Udover den edb, der hører til de øvrige emner under landmåling og fotogrammetri, indgår edb'ens anvendelse i matrikulære sager og arkiver. 4. Kartografi, tegning og reproteknik. Kortprojektion, kortlære, kortfremstilling i forskellige målforhold med manuelle og automatiske metoder. Matrikelkortets fremstilling, brug og vedligeholdelse. Tegne- og reproteknik. 5. Øvelser i landmåling, fotogrammetri og kartografi. Praktiske øvelser, der skal gøre den studerende fortrolig med og erfaren i brugen af instrumenter og metoder. Tegning og reproteknik indøves endvidere som grafisk informationsmetode, idet der også tages hensyn til andre fagområder. 1. Udstyknings- og bebyggelsesplanlægning. Bomiljøundersøgelser. 2. Jordfordelings-, frednings- og -landskabsplanlægning. 3. Region-, kommune- og lokalplanlægning. 1. Forudsætningerne for at rådgive om tekniske problemer i forbindelse med alle former for udstykning. 2. Den tekniske baggrund for at rådgive om og deltage i de i § 8 nævnte planlægningsopgaver. 3. Rådgivning om og skitseprojektering af simple vej- og kloaknet.

Uddannelsens 7.-9. semester.

Uddannelsens 7.-9. semester.

I 7., 8. og 9. semester vælger de studerende mellem et antal tilbudte projektenheder. Om eventuelt specialiseringsår i 8. og 9. semester henvises til fællesbekendtgørelsens § 8.

Hver studerende skal vælge mindst een projektenhed inden for området: Matrikelvæsen, retskundskab, landmåling og fotogrammetri.

Studienævnet kan godkende projektarbejde uden for projektenhederne.

Arbejdet i 7.-9. semester (projektenheder, et eventuelt specialiseringsår og projektarbejde, der godkendes efter stk. 3) skal ligge inden for landinspektørfagene og andre fagområder, der har tilknytning til landinspektørens erhvervsfunktioner. Tvivlsspørgsmål om afgrænsningen afgøres af studienævnet efter høring af lærerne i landinspektørfagene.

Tilbudet af projektenheder skal udformes sådan, at de studerende kan vælge mindst 2 projektenheder inden for det eller de samme fagområder. Der skal i hvert semester tilbydes projektenheder inden for matrikelvæsen/retskundskab og landmåling/ fotogrammetri. I 7. semester skal der desuden tilbydes en projektenhed i bebyggelsesplanlægning.

Projektenhederne beskrives i studieordningen. Det angives, hvilke projektenheder der er fælles med den 5-årige ingeniøruddannelse.

Studienævnet kan efter høring af lærerne i landinspektørfagene fritage en studerende, der skifter til landinspektøruddannelsen fra en anden uddannelse på centret, for projektenheder i landinspektøruddannelsens 7.-9. semester, hvis 1. den studerende i sin tidligere uddannelse har arbejdet med fagområder inden for rammen efter § 10, stk. 4, i et omfang, der svarer til projektenhederne, og 2. den studerende har bestået eventuelle eksaminer og opnået sådan godkendelse af arbejdet i projektenheder og studieenhedskurser, som kræves i hans tidligere uddannelse.

Kravet i § 10, stk. 2, skal opfyldes i den studerendes samlede uddannelse.

Uddannelsens 10. semester.

Uddannelsens 10. semester.

I 10. semester udarbejder de studerende et afgangsprojekt.

Emnet for afgangsprojektet eller væsentlige dele af emnet skal ligge inden for landinspektørfagene, og projektet skal være på et fagligt niveau, der forudsætter mindst 1 semesters tidligere arbejde inden for det pågældende fagområde udover arbejdet med fællesstoffet.

Emnet for afgangsprojektet vælges af den studerende og skal godkendes af studienævnet efter høring af lærerne i landinspektørfagene. Ved godkendelsen tages der stilling til, 1. om emnet giver mulighed for at arbejde på et tilstrækkeligt højt niveau, 2. om det i tilstrækkelig grad falder inden for landinspektørfagene og 3. om de nødvendige vejledningsmuligheder (og eventuelt apparatur) er til rådighed.

Evaluering.

Evaluering.

Der foretages en intern evaluering af projektenheder og studieenhedskurser, jfr. fællesbekendtgørelsens § 20. Nærmere bestemmelser herom fastsættes ved studieordning.

Den eksterne evaluering er studieenhedseksamen. Denne består af 2 prøver ved slutningen af uddannelsens 6. semester (6. semesterprøverne) og en bedømmelse af afgangsprojektet i 10. semester. Studieenhedseksamen skal vise, i hvilken grad den enkelte studerende har opfyldt uddannelsens formål efter § 1, for afgangsprojektets vedkommende særligt § 1, stk. 2.

I bedømmelsen af afgangsprojektet deltager mindst 2 censorer.

1. semesterprøverne er: 1. En prøve i matrikelvæsen/retskundskab og planlægning, der tager udgangspunkt i udstykningsprojektet fra 5.-6. semester. Landmåling, der indgår i udstykningsprojektet, kan inddrages i denne prøve i forbindelse med matrikelvæsen. 2. En prøve i landmåling/fotogrammetri, der tager udgangspunkt i landmålingsprojektet fra 5.-6. semester.

Begge prøver består i en bedømmelse af projektarbejdet gennem en samtale mellem den studerende (de studerende), lærer(e) og censorer, hvori projektrapporten drøftes. Derudover eksamineres der i andre dele af det stof, der er foreskrevet for 3.-6. semester, sådan at der prøves i dybden i stof, der indgår i projektrapporten eller har sammenhæng med denne, mens der i øvrigt prøves i den studerendes overblik over stoffet.

Der gives een bedømmelse for hver prøve. Bedømmelsen er Bestået/ikke bestået.

Gives der Ikke bestået, skal bedømmelsen ledsages af en udtalelse om, hvad der skal præsteres, for at prøven kan ventes bestået (f.eks. gennemførelse af angivne kurser, udarbejdelse af ny projektrapport m.v.). Omprøve begrænses til de angivne områder.

Andre bestemmelser.

Andre bestemmelser.

På beviset for landinspektøruddannelsen medtages oplysning om godkendte projektenheder for 7., 8. og 9. semester og om emnet for afgangsprojektet. I øvrigt henvises til fællesbekendtgørelsens § 31.

Den, der har gennemført landinspektøruddannelsen, betegnes landinspektør, candidatus (a) geometriae (cand. geom.).

Studieordninger og studieordningsændringer - sendes landbrugsministeriet, matrikeldirektoratet, til orientering senest 1 måned efter, at de er vedtaget.

Direktoratet for de videregående uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når der foreligger usædvanlige forhold, der begrunder dette.

Ålborg Universitetscenter rejser spørgsmålet om revision af bekendtgørelsen senest i 1980.

Bekendtgørelsen har virkning fra 1. september 1975.

Studerende, der før 1. september 1974 har begyndt landinspektøruddannelsen på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, afslutter deres uddannelse efter bestemmelserne, om landinspektøruddannelsen i bekendtgørelse nr. 383 af 16. august 1971 om kandidateksaminerne på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Centret kan dog fastsætte en overgangsordning, hvorefter sådanne studerende kan afslutte uddannelsen efter denne bekendtgørelse, hvis de ønsker det.

Undervisningsministeriet, den 18. december 1975., den 18. december 1975

/RITT BJERREGAARD Ida Dybdal./