Bekendtgørelse om akademi- og civilingeniøruddannelserne ved Ålborg Universitetscenter

Akademiingeniøruddannelsens formål er at uddanne ingeniører, der kan omsætte tekniske forskningsresultater og teknisk viden til praktisk anvendelse ved løsning af tekniske problemer. De skal selvstændigt kunne udføre forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver og udvise færdighed i planlægning af eget arbejde og kunne indgå i samarbejde med ingeniører og andre samt være i stand til kritisk at tilegne sig ny viden. De skal være i stand til at analysere og vurdere tekniske løsningers forskellige indvirkninger på samfundets forskellige grupper, herunder være i stand til i samarbejde med andre at inddrage samfundsmæssig viden i løsningen af tekniske problemer.

Civilingeniøruddannelsens formål indbefatter formålet med akademiingeniøruddannelsen, jf. § 1. Herudover er det civilingeniøruddannelsens formål at uddanne ingeniører, som kan deltage i ledelsen af den tekniske udvikling og forskning, og som er kompetente til at løse komplicerede tekniske problemer. De uddannede skal kunne benytte avanceret matematisk, naturvidenskabelig og teknologisk viden i problemløsning og udvise færdigheder i planlægning af nyt arbejde.

Akademiingeniøruddannelsen varer 3 1/2 år. Den består af en basisuddannelse på 1 år (1.-2. semester) og en overbygningsuddannelse på 2 1/2 år (3.-7. semester). Overbygningsuddannelsen er een studieenhed.

Civilingeniøruddannelsen varer 5 år. Den består af en basisuddannelse på 1 år (1.-2. semester) og en overbygningsuddannelse på 4 år (3.-10. semester), hvoraf de første 2 år (3.-6. semester) er fælles med akademiingeniøruddannelsen. Overbygningsuddannelsen er een studieenhed.

Uddannelserne udformes som overbygningsuddannelser på den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse.

Om basisuddannelsen henvises til bekendtgørelse om basisuddannelser ved Ålborg Universitetscenter. Om overbygningsuddannelserne henvises til bestemmelserne nedenfor, til de almindelige bestemmelser om uddannelserne, herunder studieformer og evalueringen, i bekendtgørelse om uddannelser ved Ålborg Universitetscenter (fællesbekendtgørelsen) og til centrets studieordninger.

Akademiingeniøruddannelsen.

Akademiingeniøruddannelsen.

Den enkelte studerende vælger i hvert semester een projektenhed (et projektarbejde med tilknyttede kurser), studieenhedskurser og frie studieaktiviteter. Arbejdet med projektenheden udgør normalt 3/4 af arbejdstiden.

I 7. semester udarbejdes et afgangsprojekt. Afgangsprojektet kan optage indtil hele semestrets arbejdstid.

De studerende vælger mellem uddannelsestilbud, der sigter mod at give kvalifikationer inden for et af følgende ingeniørområder:

1. Anlægsvirksomhed.

1. Byggevirksomhed.

1. Industriel konstruktion.

1. Informationsteknik.

1. Energiteknik.

Summen af uddannelsestilbud, der sigter mod at give kvalifikationer indenfor et af de nævnte områder, benævnes en sektor. Uddannelsestilbuddene kan være fælles for flere sektorer.

Anlægssektoren omfatter uddannelsestilbud, der beskæftiger sig med planlægning og udførelse af større offentlige anlæg, såsom havne- og vandbygningskonstruktioner, trafikanlæg, rensningsanlæg, med bymodningsopgaver og med anlæggenes miljø- og ressourcemæssige konsekvenser. Byggesektoren omfatter uddannelsestilbud, der beskæftiger sig med bygninger i bred forstand f. eks. boliger, bygninger til pædagogiske, sociale, kulturelle og rekreative formål samt til produktion, handel og administration. Industrisektoren omfatter uddannelsestilbud, der beskæftiger sig med tekniske processer knyttet til materialeomformning og materialetransport og lægger hovedvægten på konstruktion, procesteknik og driftsteknik. Informationssektoren omfatter uddannelsestilbud, hvor hovedvægten ligger på konstruktion af elektronik, opbygning af store tekniske systemer og styring af elektronikproduktion. Energisektoren omfatter uddannelsestilbud, der beskæftiger sig med forskellige energiformers tilvejebringelse, omformning, fordeling og anvendelse.

Direktoratet for de videregående uddannelser kan godkende andre sektorer.

I de enkelte sektorer er der i hvert semester een projektenhed. Der kan i det enkelte semester være flere sideløbende projektenheder, hvor imellem de studerende kan vælge. Der fastsættes nærmere regler herom i studieordningen.

I 3.-5. semester arbejder de studerende sammen med studerende inden for samme sektor. I 6. semester arbejder de normalt også sammen med studerende udenfor deres sektor. Indholdet af projekterne fastsættes under hensyn hertil.

Ved tilrettelæggelsen af studieaktiviteterne inden for de enkelte sektorer skal det påses, at der er en sådan forbindelse mellem dem i de enkelte semestre, at de for den enkelte studerende fører frem til en helhed, der opfylder uddannelsens formål.

En studerende kan i et eller flere semestre efter vejledning vælge projektenheder udenfor den sektor, hvori overbygningsuddannelsen er begyndt.

I anlægssektoren er projektenheden i 3. semester fælles for ingeniøruddannelsen og landinspektøruddannelsen.

Civilingeniøruddannelsen.

Civilingeniøruddannelsen.

Der er 3 civilingeniørlinier: En i systemkonstruktion, en i konstruktion og en i planlægning og miljø. Direktoratet for de videregående uddannelser kan godkende andre linier og kan godkende, at der indgår et specialiseringsår i uddannelsen i stedet for studieelementer af tilsvarende omfang, jfr. fællesbekendtgørelsens § 8.

Civilingeniørlinien i systemkonstruktion består af de første 6 semestre af akademiingeniøruddannelsen indenfor informationssektoren, evt. industri- eller energisektoren. Herudover er der 3 semestre, hvor der arbejdes med tekniske systemer til regulering, kommunikation, signalbehandling og styring. I 10. semester udarbejdes et afgangsprojekt.

Civilingeniørlinien i konstruktion består af de første 6 semestre af akademiingeniøruddannelsen indenfor anlægssektoren, byggesektoren, industrisektoren eller evt. energisektoren. Herudover er der 3 semestre, hvor der arbejdes med analyse og udformning af konstruktioner under hensyn til bl.a. ydre påvirkninger, sikkerhedskrav, ressourcekrav, udførelse og arbejdssikkerhed samt miljø. I 10. semester udarbejdes et afgangsprojekt.

Civilingeniørlinien i planlægning og miljø består af de første 6 semestre af akademiingeniøruddannelsen indenfor anlægssektoren. Herudover er der 3 semestre, hvor der arbejdes med transportplanlægning, miljøforvaltning og miljø- og ressourceteknik. I 10. semester udarbejdes et afgangsprojekt.

Studienævnet kan tillade en studerende at påbegynde en civilingeniørlinies 7. semester, uanset at den studerende ikke har gennemført 3.-6. semester i den eller de sektorer, der efter §§ 9-11 indgår i de enkelte civilingeniørlinier. For sådanne studerende fastsætter studienævnet, hvilke supplerende studieaktiviteter den studerende skal gennemføre.

I de enkelte liniers 7.-9. semester er der en projektenhed og studieenhedskurser i hvert semester. § 5 om projektenhedernes og afgangsprojektets andel af arbejdstiden finder tilsvarende anvendelse på civilingeniøruddannelsen.

Evaluering.

Evaluering.

Den interne evaluering af projektenhederne efter fællesbekendtgørelsens § 20, stk. 3, foregår alene i semestre, der ikke afsluttes med eksamen. Den har form af et fremlæggelsesseminar, der dels har til formål at give en samlet vurdering af det aktuelle projekt, dels at give grundlag for en individuel vurdering af, om den enkelte studerende har nået denne projektenheds mål. Efter fremlæggelsesseminaret formulerer projektvejlederen en skriftlig vurdering af projektrapporten.

I forbindelse med den interne evaluering af projektenheden i henhold til § 14 tages der stilling til, om de omfattende studieaktiviteter kan godkendes for den enkelte studerende. Dette afgøres af lærerne, herunder den lærer, der efter fællesbekendtgørelsens § 20, stk. 4 deltager i evalueringen uden at have vejledet eller undervist ved projektenheden.

Der skal endvidere tages stilling til, om den studerendes studieenhedskurser kan godkendes som tilfredsstillende gennemført. Denne afgørelse træffes enten på grundlag af en selvstændig prøve ved kursets afslutning eller i form af lærerens attestation for, at kurset er tilfredsstillende gennemført. I studieordningen gives der nærmere regler om, hvordan afgørelsen træffes for de enkelte kurser. Det kan herved bestemmes, at afgørelsen træffes i forbindelse med en projektenheds evaluering, hvor kursets stof naturligt kan inddrages i drøftelsen af projektet. Det skal i så fald angives, ved hvilken eller hvilke bestemte projektenhedsevalueringer afgørelsen træffes. Det kan endvidere under samme betingelse bestemmes, at kurset indgår i grundlaget for mellemeksamen. I så fald skal kurset ikke godkendes.

En studerende kan højst 3 gange deltage i hver af projektenhederne eller studieenhedskurserne. Studienævnet kan tillade, at den studerende 2. eller 3. gang, han søger godkendelse, aflægger en prøve i stedet for at deltage i projektenheden. 3. gang en studerende søger godkendelse, kan han forlange prøve afholdt med en censor udefra.

Studienævnet kan tillade, at der søges godkendelse en 4. gang, hvis der foreligger usædvanlige forhold, der begrunder dette. I så fald finder bestemmelserne om 3. gang tilsvarende anvendelse.

. Deltagelse i mellemeksamen, jf. stk. 2, er betinget af, at projektenhederne i 3. og 4. semester er godkendt, jf. § 15. Det er endvidere en betingelse, at studieenhedskurserne i disse semestre er godkendt, medmindre afgørelsen af dette spørgsmål foregår i et senere semester eller kurset indgår i grundlaget for mellemeksamen, jf. § 15, stk. 2.

Mellemeksamen finder sted efter 5. semester. Den består af en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i projektrapporten i 5. semester. Den former sig - inden for rammerne af fællesbekendtgørelsens § 21 - som den interne projektenhedsevaluering efter § 14. I drøftelsen skal indgå den studerendes anvendelse af det stof, som har været inddraget i løsningen af projektet.

Deltagelse i studieenhedseksamens mundtlige del, jf. nedenfor, er betinget af, at den studerendes studieaktiviteter er godkendt efter § 15, og at den studerende har fremlagt.

1. Et afgangsprojekt.

1. Resumee af projektrapporterne udført efter basisuddannelsen.

1. Liste over kurser, som er godkendt - selvstændigt eller i forbindelse med en intern projektenhedsevaluering - eller som er indgået i grundlaget for en bestået mellemeksamen.

Studieenhedseksamen består af en bedømmelse af et afgangsprojekt. Bedømmelsen foretages som en helhedsvurdering på grundlag af projektrapporten og en drøftelse af projektet mellem den studerende (de studerende), lærer(e) og censorer.

Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe studerende i fællesskab. I sidstnævnte fald skal den indsats, den enkelte deltager har ydet under arbejdet med projektet, konstateres ved drøftelsen, hvis den ikke fremgår af rapporten. Direktoratet for de Videregående Uddannelser kan efter indstilling fra centret og formandsskabet for censorerne fastsætte regler om antallet af deltagere i gruppeprojekt.

Der gives een karakter.

I bedømmelsen af afgangsprojektet deltager mindst 2 censorer.

Betegnelser m.v.

Betegnelser m.v.

Den, der har bestået akademiingeniøreksamen i henhold til denne bekendtgørelse, betegnes akademiingeniør.

Til akademiingeniørbetegnelsen kan der knyttes en specialebetegnelse, der skal være godkendt af studienævnet. Betegnelsen optages i eksamensbeviset.

Den, der har bestået civilingeniøreksamen i henhold til denne bekendtgørelse, betegnes civilingeniør, polyteknisk kandidat, candidatus (a) Polytechnices (cand. polyt.), »Master of Science in Engineering«, »Ingenieur«, »Diplomingenieur« .

Til civilingeniørbetegnelsen er der knyttet en specialebetegnelse, der skal være godkendt af studienævnet. Betegnelsen optages i eksamensbeviset.

Eksamensbeviset bilægges en fortegnelse over de projektenheder og andre studieaktiviteter, der er fulgt under uddannelsen, samt oplyser emne for det udførte afgangsprojekt. Der henvises i øvrigt til fællesbekendtgørelsens § 31.

Andre bestemmelser.

Andre bestemmelser.

Direktoratet for de Videregående Uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når der foreligger usædvanlige forhold, der begrunder dette.

Ålborg Universitetscenter rejser spørgsmålet om revision af bekendtgørelsen senest i 1980.

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. september 1975.

Studerende, der er begyndt på en ingeniøruddannelse ved Danmarks Ingeniørakademis hidtidige afdeling i Ålborg eller det hidtidige Ålborg Teknikum, skal kunne gennemføre den påbegyndte uddannelse efter reglerne om vedkommende uddannelse.

Undervisningsministeriet, den 18. december 1975., den 18. december 1975

/Ritt Bjerregaard. Ida Dybdal./