TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om anerkendelse af klassifikationsselskaber for skibe

BEK nr 113 af 16/03/1976

DanmarkBekendtgørelse1976

§ 1

Efternævnte klassifikationsselskaber: American Bureau of Shipping, Bureau Veritas, Germanischer Lloyd, Lloyd's Register of Shipping, Det norske Veritas og Registro Italiano Navale anerkendes som bemyndiget til på statens skibstilsyns vegne og med ansvar over for dette at udføre sådanne tekniske undersøgelser og opmålinger på danske skibe, som kræves til pålidelig foretagelse af dele af hovedsyn og kontrolsyn, herunder syn for udstedelse af konstruktions-sikkerhedscertifikat for lastskibe, samt fribordssyn som nærmere angivet nedenfor. Selskaberne bemyndiges desuden til på skibstilsynets vegne at udfærdige og påtegne fribordscertifikater (lasteliniecertifikater).

§ 2

Denne anerkendelse kan skriftligt tilbagekaldes for alle selskaber under et eller for et enkelt selskab, normalt med 1 års varsel.

§ 3

Et anerkendt klassifikationsselskabs regler med hensyn til skibe, der har klasse i dette, anses som udgørende en del af de danske skibstilsynsforskrifter på ethvert punkt, om hvilket der ikke i disse er fastsat særlige bestemmelser.

Stk. 2

Selskabet kan følge egne regler om synsterminer under forudsætning af, at disse ikke strider mod bestemmelserne i de af Danmark til enhver tid ratificerede og i kraft værende konventioner.

§ 4

Klassifikationsselskabet bevidner klasseforholdet ved udstedelse af certifikater til skibene for de af klassen dækkede områder. Såfremt klassecertifikaterne på selskabets foranledning midlertidigt fjernes fra skibet, afgiver selskabet til opbevaring i skibet en skriftlig erklæring om skibets klasseforhold til brug for statens skibstilsyn.

§ 5

Som led i et hovedsyn eller et kontrolsyn skal klassifikationsselskabets undersøgelser dække skibets konstruktion, for så vidt angår følgende dele: 1. Skibsskroget med vand- og olietætte inddelinger, opbygninger og stående rig. 2. Maskineriet med tilbehør, herunder lastkøleanlæg, elektriske anlæg og lænsemidler. 3. Styregrejer, ankergrejer og fortøjningsgods.

Stk. 2

Klassifikationsselskabet foretager trykprøver af dampkedler, trykbeholdere, tanke, damprør og lignende i det omfang, disse undersøgelser og trykprøver er omfattet af klassens regler.

Stk. 3

Klassifikationsselskabet skal for det enkelte skib meddele statens skibstilsyn, hvilke dele der helt eller delvis falder uden for selskabets regler eller undersøgelser.

Stk. 4

Statens skibstilsyn kan bemyndige et klassifikationsselskab til på skibstilsynets vegne at kontrollere krængningsprøver, der afholdes som led i et hovedsyn eller kontrolsyn. Klassifikationsselskabets rapport over afholdte krængningsprøver skal udfærdiges på et af skibstilsynet godkendt skema og indsendes til dette.

Stk. 5

For så vidt angår syn for udstedelse af konstruktions-sikkerhedscertifikat og fribordscertifikat (lasteliniecertifikat), dækker klassifikationsselskabets undersøgelser de for udstedelse af sådanne certifikater nødvendige undersøgelser, således som disse er angivet i de af Danmark ratificerede konventioner, henholdsvis om sikkerhed for menneskeliv på søen og om lastelinier.

§ 6

Statens skibstilsyn kan til enhver tid undersøge ethvert forhold, som omfattes af lovgivningen om tilsyn med skibe, og kan afkræve klassifikationsselskaberne rapporter om de syn, der har ligget til grund for udstedelse af klassecertifikater eller opretholdelse af disses gyldighed.

§ 7

Såfremt statens skibstilsyn finder fejl eller mangler, som berører et skibs sødygtighed, og som falder ind under klasseforholdet, skal skibstilsynet, hvad enten skibet tilbageholdes som usødygtigt eller ej, jfr. § 30 i lov om tilsyn med skibe, skriftligt underrette vedkommende klassifikationsselskab.

§ 8

Når nye bygge- eller besigtigelsesregler vedtages af et klassifikationsselskab, eller ændringer i selskabets eksisterende bygge- eller besigtigelsesregler foretages, skal selskabet snarest muligt, og senest 1 måned før sådanne regler eller ændringer træder i kraft, indsende disse til statens skibstilsyn.

§ 9

Når et klassifikationsselskab har foretaget fribordssyn og fribordsberegning, skal der til statens skibstilsyn indsendes kopi af opmålingsforretningen og den detaljerede beregning, herunder af eventuelt krævede flydeberegninger. Ved udfærdigelse eller påtegning af fribordscertifikat (lasteliniecertifikat) skal selskabet sende kopi af certifikatet eller påtegningen til skibstilsynet.

§ 10

Når et skib udgår af klasse, eller skibets klassebetegnelse ændres, skal klassifikationsselskabet samtidig med, at rederen underrettes herom, give statens skibstilsyn skriftlig underretning.

§ 11

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1976. Bekendtgørelse nr. 7 af 12. januar 1967 om anerkendelse af klassifikationsselskaber for skibe ophæves.

pre_paragraph I medfør af §§ 28 og 29 i lov om tilsyn med skibe, jfr. lovbekendtgørelse nr. 336 af 31. august 1965 med senere ændringer, fastsættes herved følgende:


Handelsministeriet, den 16. marts 1976., den 16. marts 1976

/Erling Jensen. Sven Lunddahl./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1976
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1976