Bekendtgørelse om begrænsning i adgang til ydelser efter sygesikringsloven for visse persongrupper (Hvilende sygesikringsret)
BEK nr 119 af 17/03/1976
§ 1
Følgende persongrupper har ikke adgang til lovens ydelser, såfremt der under indkaldelse eller ophold i de nedennævnte institutioner er draget omsorg for de pågældendes sygesikring, og opholdet skønnes at ville vare 3 måneder eller mere: Indkaldte til militærtjeneste eller tjeneste, der træder i stedet herfor. Personer, optaget i plejehjem, jfr. § 79, stk. 1, og § 112 i lov om social bistand. Personer under 16 år optaget i døgninstitutioner for børn og unge, jfr. § 96 i lov om social bistand. Personer, optaget i forsorgshjem, jfr. § 105 i lov om social bistand. Personer, optaget i særforsorgsinstitutioner for åndsvage, epileptikere, vanføre, talelidende, blinde og svagsynede, døve og tunghøre, jfr. § 115 i lov om social bistand. Personer, optaget i anstalter og arresthuse under fængselsvæsenet. For varetægtsfanger afventes endelig dom.
§ 2
De i § 1 nævnte persongrupper har dog ret til begravelseshjælp efter sygesikringsloven.
Afholdes udgifterne til begravelsen af en offentlig kasse, indtræder denne i retten til begravelseshjælp.
§ 3
Den, der indkaldes eller optages i en af de nævnte institutioner, skal så vidt muligt aflevere sit sygesikringsbevis til tjenestestedet eller institutionen, der giver det sociale udvalg (magistraten) i den kommune, hvor pågældende står registreret, meddelelse om optagelsen. For værnepligtige er deres anmeldelse til folkeregistret tilstrækkelig meddelelse. Kommunen afmelder den sygesikrede i overensstemmelse med de regler, der gælder, når en sygesikret flytter.
De pågældendes børn under 16 år bevarer retten til sygesikringslovens ydelser.
§ 4
Ved udskrivning fra institution skal vedkommende ledelse give underretning herom til det sociale udvalg i den kommune, hvor pågældende tager ophold. For værnepligtige, der hjemsendes, er deres anmeldelse til folkeregistret tilstrækkelig. Værnepligtige, der ophører med den sygesikring, som under indkaldelsen træder i stedet for ydelser efter sygesikringsloven, giver underretning herom til det sociale udvalg i den kommune, hvor den pågældende er tilmeldt. Sikrede forsynes herefter med nyt sygesikringsbevis.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1976. Samtidig ophæves socialministeriets bekendtgørelse nr. 158 af 28. marts 1973.
pre_paragraph (Hvilende sygesikringsret) I medfør af § 1, stk. 6, i lov nr. 311 af 9. juni 1971 om offentlig sygesikring, som senest ændret ved lov nr. 240 af 12. juni 1975, fastsættes følgende:
SOCIALMINISTERIET, DEN 17. MARTS 1976.
/Eva Gredal. Vibeke Lomholt./
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1976
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1976