Bekendtgørelse om Søby Rev vildtreservat
BEK nr 14002 af 29/03/1976
§ 1
Vildtreservatet omfatter: a. To umatrikulerede delvis bevoksede øer, der ligger i farvandet vest for
Samsø ca. 4 km SSV for Hov og ca. 2,5 km øst for Mågeholm på Gylling Næs. b. Tilvækstarealer til de under a. nævnte områder. c. Søterritoriet ud for de under a. og b. nævnte områder i en bredde af 50
m fra højeste daglige vandstandslinje.
§ 2
Det er forbudt at ødelægge og indsamle fugleæg.
§ 3
På vildtreservatets område er færdsel forbudt i perioden fra 1.
april til og med 15. juli.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for sejlads i
forbindelse med fiskeri på vildtreservatets vandområde.
§ 4
Jagtrådet kan med vildtnævnets godkendelse
fravige bestemmelserne i §§ 2 og 3.
§ 5
Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 2 og 3 straffes i medfør af
jagtlovens § 51, stk. 1, med bøde, for så vidt strengere straf ikke er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1976. Landbrugsministeriet, den 29. marts
- P. Dalsager /Henny Bloch-Nielsen Officielle noter Ingen
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1976
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1976