TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om skolernes tilsyn med eleverne i folkeskolen

BEK nr 208 af 25/03/1976

DanmarkBekendtgørelse1976

§ 1

Skolen skal føre tilsyn med eleverne. Tilsynets indhold og omfang bestemmes af reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Det påhviler den enkelte lærer at være opmærksom på ordenens opretholdelse og om fornødent at gribe ind i tilfælde, hvor der sker brud på skolens orden, eventuelt ved at rette henvendelse til skolens ledelse, Tilsynspligtens indtræden og ophør.

§ 2

Skolens pligt til at føre tilsyn med eleverne indtræder ti minutter før undervisningstidens begyndelse for de pågældende elever.

Stk. 2

Pligten ophører ved udløbet af det tidsrum, som naturligt medgår til, at eleverne forlader skolen ved undervisningstidens ophør. Tilsynspligtens område.

§ 3

Tilsynet omfatter i stedlig henseende elevernes ophold og færden i skolens bygninger og på skolens arealer samt elevernes overholdelse af skolens forskrifter på fortovs-, gade- eller vejarealet umiddelbart ud for skolen. Elevernes skolevej i øvrigt, herunder eventuelle af eleverne benyttede befordringsordninger, er ikke omfatte af skolens tilsyn.

Stk. 2

I tilfælde, hvor undervisningen i enkelte fag er henlagt til lokaliteter uden for skolen, bør der, hvor forholdene kræver det, etableres fornødens tilsyn med elevernes færden mellem de pågældende undervisningssteder. Tilsynet under ekskursioner m.v.

§ 4

Tilsynet omfatter endvidere elevernes deltagelse i ekskursioner, virksomheds besøg, idrætsarrangementer, friluftsbadning og lignende, der arrangeres eller formidles af skolen.

Stk. 2

Under elevernes ophold i praktik i virksomheder og institutioner påhviler det skolen at gribe ind, hvor man bliver opmærksom på, at hensynet til elevens velfærd tilsiger det.

§ 5

Under lejrskoleophold og skolerejser, der indgår i skolens arbejde, skal tilsynets art og omfang afpasses efter de stedlige forhold. Der bør tillige tages hensyn til, at eleverne i en længere periode ikke er undergivet det umiddelbare forældretilsyn. Tilsynets nærmere indhold.

§ 6

I undervisningstimerne påhviler det den enkelte lærer at føre tilsyn med de elever, som læreren skal undervise. Arten og omfanget af dette tilsyn skal afpasses efter de konkrete situationer.

Stk. 2

Der kan kun, hvis vægtige grunde taler derfor, gives den enkelte elev tilladelse til at forlade skolen i en undervisningstime.

§ 7

I tilfælde, hvor undervisningen afbrydes af skemabundne mellemtimer, kan ældre elever vælge mellem at opholde sig på skolen eller forlade den.

Stk. 2

Skolenævnet kan efter indhentet udtalelse fra lærerrådet og elevrådet, hvor et sådant findes, beslutte, at bestemmelsen i stk. 1 også skal anvendes ved tilfældige mellemtimer.

Stk. 3

Hvor særlige grunde måtte tale derfor, kan skolen uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 forbyde enkelte elever at forlade skolen i mellemtimerne. Endvidere kan forældrene forlange, at en elev forbliver på skolen i mellemtimer.

§ 8

I frikvartererne, herunder spisepauserne, skal der føres tilsyn med eleverne, og dette tilsyn skal udformes med særlige hensyntagen til elevernes tryghed og sikkerhed, således at der kan blive grebet ind over for elever, der udviser uforsvarlig adfærd.

Stk. 2

Hvor hensynet til det forsvarlige ikke taler derimod, kan der efter en enkelte læreres skøn gives en elev tilladelse til at forlade skolen i et frikvarter. I tvivlstilfælde træffes afgørelsen af skolens ledelse.

Stk. 3

Skolenævnet kan efter indhentet udtalelse fra lærerrådet og elevrådet, hvor et sådant findes, beslutte, at der for ældre elevers vedkommende i almindelighed skal være adgang til at forlade skolen i frikvartererne. Hvor særlige grunde måtte tale derfor, kan skolen dog forbyde enkelte elever at benytte sig af denne adgang. Endvidere kan forældrene forlange, at en elev ikke må forlade skolen.

§ 9

Det påhviler skolens lærere, at henlede myndighedernes opmærksomhed på faremomenter, der skyldes bygningernes eller legepladsens indretning. Ikrafttræden m.m.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1976.

Stk. 2

Cirkulære nr. 287 af 16. september 1943 angående lærerpersonalets pligt til at føre tilsyn med børnene og cirkulære nr. 129 af 18. juni 1951 om badning under skoleudflugter ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 44 i lov nr. 313 af 26. juni 1975 om folkeskolen fastsættes herved følgende bestemmelser om skolernes tilsyn med eleverne i folkeskolen. Skolens tilsynspligt.


Undervisningsministeriet, den 25. marts 1976., den 25. marts 1976

/Ritt Bjerregaard H. Kemp./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1976
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1976
Bekendtgørelse om skolernes tilsyn med eleverne i folkeskolen | TheLawyer.sh