Bekendtgørelse om undervisningspligtens opfyldelse på efterskoler, husholdningsskoler og ungdomskostskoler (*
BEK nr 211 af 07/04/1976
§ 1
Elever, der har gennemgået 7. klassetrin i folkeskolen eller tilsvarende undervisning, kan opfylde undervisningspligten ved at deltage i kurser på en godkendt efterskole, husholdningsskole eller ungdomskostskole.
§ 2
Ved deltagelse i kurser af mindst 36 ugers varighed inden for et skoleår (1. august - 31. juli) anses undervisningspligten for opfyldt i hele skoleåret uanset kursets begyndelses- og afslutningstidspunkt.
Ved deltagelse i kurser, der påbegyndes den 1. september eller tidligere i skoleåret, og som er af mindst 8 ugers varighed, anses undervisningspligten for opfyldt også i tiden fra den 1. august og indtil kursets begyndelse.
Ved deltagelse i kurser, der afsluttes den 31. maj eller senere i skoleåret, og som er af mindst 8 ugers varighed, anses undervisningspligten for opfyldt også i tiden fra kursets afslutning og indtil den 31. juli.
§ 3
Forstanderen skal sende meddelelse om undervisningspligtige elevers optagelse og om kursets varighed til skolekommissionen i elevens hjemstedskommune, i København i skoledirektionen.
Forlader eleven skolen inden kursets afslutning, skal skolemyndighederne ligeledes underrettes, medmindre elevens undervisningspligt forinden er ophørt.
§ 4
Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. august 1975.
Bekendtgørelse nr. 169 af 9. maj 1972 om undervisningspligtens opfyldelse på efterskoler, husholdningsskoler og ungdomskostskoler ophæves.
pre_paragraph I henhold til § 33, stk. 2, i lov nr. 313 af 26. juni 1975 om folkeskolen fastsættes:
Undervisningsministeriet, den 7. april 1976., den 7. april 1976
/Ritt Bjerregaard. J. Munck-Hansen./
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1976
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1976