Bekendtgørelse om Energistyrelsen
BEK nr 236 af 10/05/1976
§ 1
I henhold til lovens § 3, stk. 1, bistår energistyrelsen handelsministeren og andre myndigheder i spørgsmål inden for energiområdet.
§ 2
I henhold til lovens § 3, stk. 2, skal styrelsen følge og vurdere den danske og den internationale udvikling i produktion, forsyning, forbrug og forskning på energiområdet.
§ 3
Herudover skal energistyrelsen
- varetage opgaver i tilknytning til det internationale energisamarbejde;
- efter nærmere bestemmelse fra handelsministeren varetage opgaver i forbindelse med iværksættelse og gennemførelse af forsknings- og udviklingsprojekter;
- drage omsorg for tilvejebringelse af statistiske og andre oplysninger;
- varetage administration af EF-forordninger;
- efter nærmere bestemmelse fra handelsministeren deltage i udvalg og tilsynsråd.For udvalg og tilsynsråd under energistyrelsen kan handelsministeren fastsætte kommissorium, forretningsorden eller instruks.
§ 4
Energistyrelsen træffer afgørelse i enkeltsager og forestår forberedelsen af principielle enkeltsager i det omfang, sådanne skal forelægges for ministeren.
§ 5
Energistyrelsen udøver beføjelser i henhold til de i kapitel 2 nævnte bestemmelser.
Energistyrelsens administrative beføjelser.
Energistyrelsens administrative beføjelser.
§ 6
Følgende beføjelser i henhold til lov om forsyningsmæssige foranstaltninger: Lov om det civile beredskab. (Lov nr. 342 af 23. december 1959 om det civile beredskab som ændret ved lov nr. 76 af 10. marts 1966).
- Varetagelse af de opgaver på energiforsyningens område, der efter handelsministerens nærmere bestemmelse bliver henlagt til energistyrelsen.
§ 7
Følgende beføjelser i henhold til lov om det civile beredskab: Lov om mindstebeholdninger af mineralolie og mineralolieprodukter. (Lov nr. 208 af 24. maj 1972 om mindstebeholdninger af mineralolie og mineralolieprodukter).
- Administration af
a) bekendtgørelse af 16. juni 1961 angående opretholdelse af minimumslagre af kul på kulgasproducerede gasværker;
b) bekendtgørelse af 12. februar 1973 om beredskabslagre af mineralolieprodukter.
- Administration af frivillige overenskomster vedrørende brændselsberedskabslagre.
§ 8
Følgende beføjelser i henhold til lov om mindstebeholdninger af mineralolie og mineralolieprodukter: Lov om oplysnings- og salgspligt vedrørende kulbrinter. (Lov nr. 165 af 7. maj 1975 om oplysnings- og salgspligt vedrørende kulbrinter.)
- Administration af bekendtgørelse nr. 597 af 22. december 1972 om mindstelagre af mineralolie og mineralolieprodukter.
§ 9
Følgende beføjelser i henhold til lov om oplysnings- og salgspligt vedrørende kulbrinter, idet dog beføjelser vedrørende indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger angående prisforhold og virksomhedsforhold i øvrigt udøves af monopoltilsynets direktorat: Lov om kontinentalsoklen (Lov nr. 259 af 9. juni 1971 om kontinentalsoklen, som ændret ved lov nr. 278 af 7. juni 1972) og konventionen om den kontinentale sokkel. (Bekendtgørelse af 5. juli 1963).
- Indsamling og behandling af oplysninger i henhold til lovens § 1, stk. 1, fra virksomheder, der omsætter kulbrinter.
- Kontrol i henhold til lovens § 3 af at oplysninger afgivet i henhold til lovens § 1 attesteres af en statsautoriseret revisor eller underbygges med andre bevisligheder, såfremt bestemmelse herom er fastsat af handelsministeren.
- Videregivelse i henhold til lovens § 2 af oplysninger indhentet i henhold til lovens § 1 til andre landes regeringer og til internationale organisationer i medfør af internationale aftaler.
- Kontrol af at virksomheder, der producerer eller importerer kulbrinter, foretager salg af nævnte varer til opfyldelse af internationale fordelingsordninger i de indgåede aftaler, såfremt handelsministeren bestemmer eller fastsætter regler herom.
- Foranstaltning af retsforfølgelse, såfremt loven eller bestemmelser udstedt i henhold til loven overtrædes.
§ 10
Følgende beføjelser i henhold til lov om kontinentalsoklen og konventionen om den kontinentale sokkel: Lov om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund. (Lov nr. 181 af 8. maj 1950 om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund).
- Føre tilsyn i samarbejde med andre myndigheder med tilladelse givet i medfør af bekendtgørelser, som er udstedt i henhold til lovens § 4.
- Foranstalte retsforfølgning såfremt loven eller bestemmelser udstedt i henhold til loven overtrædes.
- I samarbejde med andre myndigheder meddele samtykke til videnskabelige undersøgelser på kontinentalsoklen, jfr. konventionens artikel 5, pkt. 8.
§ 11
Følgende beføjelser i henhold til lov om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund: Lov om naturgasforsyning. (Lov nr. 294 af 7. juni 1972 om naturgasforsyning).
- Føre tilsyn med at bevillingshavere efterlever bevilling udstedt i medfør af loven, jfr. lovens § 4, stk. 1, nr. 3.
- Som tilsynsmyndighed give påbud over for bevillingshaver til sikring af statens interesser, jfr. lovens § 4, stk. 1, nr. 3.
- Pålægge bevillingshaver at give alle oplysninger som energistyrelsen til kontrol af bevillingshaverens virksomhed eller regnskab måtte finde påkrævet.
- Meddele godkendelse af boringer, indvinding eller dertil sigtende foranstaltninger i medfør af bevilling udstedt i henhold til loven.
- Meddele tilladelse til at der iværksættes ekspropriation af arealer m.v., jfr. lovens § 7.
§ 12
Følgende beføjelser i henhold til lov om naturgasforsyning: Lov om elforsyning. (Lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning).
- Føre tilsyn med at bevillingshaver efterlever bevilling eller tilladelse givet i medfør af loven, jfr. lovens § 3, stk. 1, nr. 6.
- Godkendelse af bevillingshaverens planer for etablering af transmissionsanlæg for naturgas og iværksættelse og opretholdelse af naturgasforsyningen, jfr. lovens § 3, stk. 1, nr. 3.
- Fastsættelse af tidsfrister for planerne nævnt under 2), jfr. lovens § 3, stk. 1, nr. 3.
- Meddelelse af godkendelse af anlægsarbejder m.v. i medfør af bevilling udstedt i henhold til loven.
- Meddelelse af tilladelse til at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom, jfr. lovens § 6, stk. 2.
- Foranstaltning af retsforfølgning, såfremt loven eller bestemmelser udstedt i henhold til loven overtrædes.
§ 13
Følgende beføjelser i henhold til lov om elforsyning: Love om udnyttelse af vandkraft til elektricitetsværker. (Lov nr. 315 af 25. maj 1918 om udnyttelse af vandkraften i offentlige vandløb m.v. og lov nr. 184 af 20. marts 1918 om udnyttelse af vandkraften i Gudenå.)
- Føre tilsyn med at bevillingshaver efterlever bevilling givet i medfør af loven, jfr. lovens § 5, stk. 1, nr. 6.
- Pålægge bevillingshaver at give alle oplysninger vedrørende den virksomhed, der udøves i henhold til bevilling, jfr. lovens § 5, stk. 1, nr. 3.
- Pålægge bevillingshaver i fornødent omfang i samarbejde med andre elforsyningsvirksomheder at udarbejde udførlige investerings- og finansieringsplaner for kapacitetsudbygning af produktions-, transmissions og distributionsanlæg, jfr. lovens § 5, stk. 1, nr. 4.
- Godkende anlægsarbejder i form af væsentlig ændring af bestående eller opførelse af nye produktions-, transmissions- eller distributionsanlæg af den i lovens § 3 nævnte størrelse, jfr. lovens § 5, stk. 1, nr. 5.
- Pålægge elforsyningsvirksomheder at indrette produktionsanlæg, således at bestemte former for energi kan anvendes i produktionen, jfr. lovens § 13, stk. 1, nr. 1.
- Pålægge elforsyningsvirksomheder i et nærmere fastsat omfang at anvende bestemte former for energi i produktionen, jfr. lovens § 13, stk. 1, nr. 2.
- Pålægge elforsyningsvirksomheder at indrette deres produktionsanlæg med sigte på opnåelse af størst mulig nyttevirkning af den anvendte energi, herunder ved kombineret el- og varmeproduktion, jfr. lovens § 13, stk. 1, nr. 3.
- Kontrollere at elforsyningsvirksomheder opretholder lagre af brændsel i et nærmere fastsat omfang såfremt handelsministeren fastsætter bestemmelse herom, jfr. lovens § 13, stk. 1, nr. 4.
- Foranstalte retsforfølgning såfremt loven eller bestemmelser udstedt i henhold til loven overtrædes.
§ 14
Følgende beføjelser i henhold til love om udnyttelsen af vandkraft til elektricitetsværker: Til energistyrelsen overføres nedennævnte beføjelser, der hidtil har været udøvet af atomenergikommissionen.
- Føre tilsyn med at bevillingshaver efterlever bevilling udstedt i medfør af ovennævnte love.
§ 15
Varetagelse efter handelsministerens nærmere bestemmelse af de opgaver vedrørende den fredelige anvendelse af atomenergi samt vedrørende uranforsyning, der hidtil har været henlagt til atomenergikommissionen.
Klageregler og ikrafttræden m.v.
Klageregler og ikrafttræden m.v.
§ 16
Afgørelser truffet af energistyrelsen i medfør af bekendtgørelsen kan påklages til handelsministeren.
§ 17
Handelsministeren kan bestemme, at afgørelser, der i henhold til bekendtgørelsens §§ 3-15 henhører under energistyrelsen, træffes af ham.
§ 18
Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. maj 1976.
Sager, der er omfattet af denne bekendtgørelse, og som den 24. maj 1976 er under behandling i handelsministeriet og atomenergikommissionen, færdigbehandles af energistyrelsen.
Handelsministeren kan gøre undtagelser fra bestemmelsen i stk. 2.
Handelsministeriet, den 10. maj 1976., den 10. maj 1976
/Erling Jensen Hagen Jørgensen./
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1976
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1976