TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om præstehøjskolen.

DanmarkdocType.LOVH1976

By-, Land- og Kirkeministeriet

LOV nr 257 af 26/05/1976 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. Præstehøjskolen har til opgave gennem afholdelse af kursus at give folkekirkens præster adgang til efteruddannelse, herunder også en systematisk orientering i tidens filosofiske og sociologiske, litterære og kunstneriske problematik, pædagogik og pædagogisk praktik som forudsætning for varetagelsen af folkekirkens opgaver i det moderne samfund. Hvor pladshensyn tillader det, kan der gives også præster for andre trossamfund adgang til at deltage i præstehøjskolens kursus.

§ 2

§ 2. Præstehøjskolen ledes af en selvstændig styrelse, bestående af:

  1. 1 af landets biskopper, udpeget af kirkeministeren,
  2. pastoralseminariets rektor,
  3. 2 medlemmer, udpeget af det teologiske fakultetsråd ved Københavns universitet blandt de fast ansatte videnskabelige medarbejdere,
  4. 2 medlemmer, udpeget af det teologiske fakultetsråd ved århus universitet blandt de fast ansatte videnskabelige medarbejdere,
  5. 1 medlem, udpeget af Den danske Præsteforening,
  6. 2 lægfolk, udpeget af kirkeministeren. Stk. 2. Den daglige ledelse varetages af en rektor. Stk. 3. Nærmere regler for præstehøjskolens styrelse og virksomhed fastsættes af kirkeministeren.
§ 3

§ 3. Udgifter ved præstehøjskolens drift afholdes af statskassen.

§ 4

§ 4. Loven træder i kraft den 1. juni 1976. Stk. 2. Fra samme tidspunkt ophæves lov nr. 39 af 14. februar 1964 om oprettelse af et efteruddannelsesinstitut for præster. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg slot, den 26. maj 1976., den 26. maj 1976 Givet på Christiansborg slot, den 26. maj 1976. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. I Dronningens navn: INGRID. Dronning af Danmark. Rigsforstander. /Jørgen Peder Hansen. /Rigsforstander./

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1976
Ikrafttrædelsesdato
25. september 1997