TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om visse hovedlandevejsstrækninger (Den årlige hovedlandevejslov)

DanmarkdocType.LOVH1976

Transportministeriet

LOV nr 321 af 10/06/1976 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at lade følgende hovedlandevejsstrækninger anlægge som motorveje med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet:

  1. En hovedlandevej i forlængelse af Køge Bugt-motorvejen fra Ringvej B 3 til sammenløb med Motorringvejen.
  2. En hovedlandevej fra sammenløbet af Motorringvejen og Køge Bugt-motorvejen, over Avedøre Holme og Kalveboderne til forbindelse med den eksisterende motorvej (Lufthavnsvej) på Amager.
  3. En hovedlandevej fra et punkt på Sønderjyllands amts landevej 555, Bodum-Rødekro, vest for Rise Hjarup, i en linie vest for den nuværende hovedlandevej 306 (A 10) til et punkt på Sønderjyllands amts landevej 510, Haderslev-Løgumkloster, umiddelbart vest for Skovby.
  4. En hovedlandevej i forlængelse af den anlagte del af Sydmotorvejen fra hovedlandevej 152, Næstved-Rønnede, mod syd i en linie vest for den eksisterende hovedlandevej 115 (A 2), Køge-Vordingborg, til Ambjerg, hvor linien skærer den eksisterende hovedlandevej, videre forbi Ørslev og på højbro over Sjællandsrenden og Kalvestrømmen til Farø, videre over Storstrømmen (Sortsø Gab) på højbro til Farnæs Skov på Falsters nordkyst, syd om Nørre Alslev og på en højbro over Guldborgsund ved Hjelms Nakke til Lolland, hvor vejen tilsluttes den nuværende motorvej ved Sakskøbing.
§ 2

§ 2. Ministeren bemyndiges til som hovedlandevej at lade anlægge en vejbro over Alssund nord om Sønderborg med tilsluttende vejanlæg på Jyllandssiden til forbindelse med den nuværende hovedlandevej 316 (A8), Kruså-Sønderborg, syd for Bøffelkobbel Skov, og på Alssiden til forbindelse med hovedlandevej 315 (A 8), Sønderborg-Fynshav, øst for Madeskov.

§ 3

§ 3. Ministeren bemyndiges til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje i forbindelse med gennemførelsen af de i § 1 og § 2 nævnte anlæg:

  1. Hovedlandevej 306 (A 10), Haderslev-Åbenrå, for så vidt angår strækningen fra skæringspunktet med landevej 510 syd for Haderslev til Åbenrå.
  2. Den ved lov nr. 290 af 23. maj 1973 som hovedlandevej optagne strækning af landevej 555 mellem Bodum og motorvejstrækningen vest for Rise Hjarup.
  3. Hovedlandevej 315 (A 8), Sønderborg-Fynshavn, for så vidt angår strækningen fra Perlegade I Sønderborg til endepunktet for den i § 2 omhandlede hovedlandevej ved Madeskov.
  4. Hovedlandevej 316 (A 8), Kruså-Sønderborg, for så vidt angår strækningen fra begyndelsespunktet for den i § 2 omhandlede hovedlandevej ved Bøffelkobbel Skov, over Chr. X's bro til Perlegade i Sønderborg.
  5. Hovedlandevej 319, Åbenrå-Sønderborg, for så vidt angår strækningen fra skæringen med den i § 2 omhandlede hovedlandevej til hovedlandevej 316.
  6. Hovedlandevej 115, Køge-Vordingborg-Majbølle, på strækningen mellem Rønnede og Majbølle.
  7. Hovedlandevej 152, Næstved-Rønnede, mellem motorvejen og hovedlandevej 115
  8. Hovedlandevej 153, Vester Egesborg-Præstø, mellem Bårse og Præstø.
  9. Hovedlandevej 154, Præstø-Kalvehave.
  10. Hovedlandevej 127, Næstved-Vordingborg, mellem Vester Egesborg og Vordingborg
  11. Hovedlandevej 156, Vordingborg-Kalvehave, mellem Vordingborg og Vintersbølle.
  12. Hovedlandevej 130, Nykøbing F.-Storstrømmen, mellem Ønslev og Storstrømmen.
§ 4

§ 4. Ministeren bemyndiges til at optage følgende vejstrækninger som hovedlandeveje:

  1. Sønderjyllands amts landevej 510, Haderslev-Løgumkloster, for så vidt angår strækningen fra skæringspunktet med hovedlandevej 306 (A 10) syd for Haderslev til det i § 1, nr. 3, omhandlede punkt vest for Skovby.
  2. Storstrøms amts landevej 502, Øster Kippinge-Nørre Alslev.
  3. Storstrøms amts landevej 503, for så vidt angår strækningen fra Nørre Alslev til motorvejen.
§ 5

§ 5. Bemyndigelsen i § 2, nr. 1 og 5, i lov nr. 313 af 9. juni 1971 om visse hovedlandevejsstrækninger til projektering og sikring af en hovedlandevej udbygget som motorvej fra Kalvebodløb, syd om Tømmerup, nord om Store-Magleby og Dragør til Amagers østkyst og en hovedlandevej fra den nævnte hovedlandevej vest for den nuværende bebyggelse på Amager mod nord langs denne til den i § 2, nr. 2, i samme lov nævnte hovedlandevej ophæves. pre_paragraph (Den årlige hovedlandevejslov) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg slot, den 10 juni 1976., den 10 juni 1976 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1976
Ikrafttrædelsesdato
16. marts 2007