Bekendtgørelse om særlige regler for sejlads m.m i visse danske farvande (* 1) (danske søvejsregler)

Denne bekendtgørelse gælder for åer, indsøer, kanaler, havneområder, bugter og fjorde smt den del af dansk territorialt farvand, der ligger inden for og mellem øer, holme og rev (stenrøser), som ikke til stadighed overskylles af havet, samt endelig løb og render, der vedligeholdes ved dansk myndigheds foranstaltning.

For sejlads i de i § 1 nævnte farvande gælder de internationale søvejsregler med de nedenfor anførte afvigelser og tilføjelser.

For farvande, hvor særlige forhold gør sig gældende, samt for havneområder kan der være fastsat særlige regler, herunder navnlig at skibe, hvis kurs skærer farvandets længderetning, skal gå af vejen for skibe, der sejler i farvandets længderetning.

I medfør af den særlige lovgivning om politimæssige bestemmelser i tilslutning til militære forhold og foranstaltninger kan der ved meddelelse i Efterretninger for Søfarende være fastsat særlige sejladsbegrænsninger for bestemte farvandsafsnit.

Pramme og flåder, der slæbes agten for det slæbende skib, og som ikke kan styres, kan, når slæbets længde ikke overstiger 200 meter, i stedet for de lys, som er foreskrevet i de internationale søvejsreglers regel 24(e), i den agterste del af prammen eller flåden føre et hvidt lys, der er synligt hele horisonten rundt i en afstand af mindst 1 sømil.

Pramme og flåder, der slæbes langs siden, kan i stedet for de lys, der er foreskrevet i de internationale søvejsreglers regel 24 (f) (ii), på den side af prammen eller flåden, der vender bort fra det slæbende skib, føre et hvidt lys, der er synligt hele horisonten rundt i en afstand af mindst 1 sømil.

Færger, som ved kæder eller lignende bevæger sig på en fast rute, skal på det sted, hvor de bedst kan ses, føre 3 røde lys anbragt i eller parallelt med diametralplanet i en lodret ligesidet trekant med spidsen opad og med sider på mindst 1 meter. Lysene skal være synlige hele horisonten rundt i en afstand af mindst 1 sømil. Sådanne færger må ikke føre andre skibslys.

Et skib, der - bortset fra korte manøvrer - sejler med agterstævnen i sejlretningen, og som er således indrettet, at det herunder bevarer normal fuld styreevne, skal føre: Om natten: De i de internationale søvejsregler foreskrevne lys på en sådan måde, at den faktiske sejlretning derved er tilkendegivet. Om dagen: To sorte kugler med diameter på mindst 0,60 meter anbragt symmetrisk på hver side af diametralplanet, mindst 2 meter over skorsten og overbygninger og med en indbyrdes afstand på mindst 3 meter. Nåt dette signal anvendes, skal ved iagttagelsen af de internationale søvejsregler, herunder især reglerne for styring og sejlads, skibet betragtes som stævnende i sejlretningen.

I eller nær et område med nedsat sigtbarhed skal uddybningsmateriel, der på arbejdspladsen kan vanskeliggøre andre skibes fri sejlads, afgive følgende signaler: a. Når det ligger til ankers: Det i de internationale søvejsregler foreskrevne signal for et skib, der liggr til ankers, efterfulgt af en række enkeltslag på klokken (mindst 6), når andre skibe skal passere uddybningsmateriellet, som om dette var et rødt sømærke, og en række dobbeltslag (mindst 6), når andre skibe skal passere uddybningsmateriellet, som om dette var et sort sømærke. b. Når det er let: Det i de internationale søvejsreglers regel 35(c) foreskrevne signal efterfulgt af et af de i litra a i denne paragraf foreskrevne klokkesignaler.

Hvor dykker er ude, skal skibe passere med særlig forsigtighed, maskindrevne skibe så vidt muligt med stoppet skrue.

Når dykker er ude, skal dette tilkendegives ved - på det sted hvor det bedst kan ses - at vise det internationale signalflag A i form af en plade eller et udspilet flag med en højde på mindst 1 meter. Om natten skal pladen eller flaget være belyst. Regler for sejlads i løb.

a. Ved et løb, der er så snævert, at to modgående skibe ikke uden fare kan passere hinanden, skal det skib, der er for indgående, vente. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan en anden regel være fastsat. Et skib anses for indgående, når det skal have de sorte sømærker om styrbord. b. I et snævert løb skal skibe passere hinanden med en efter forholdene afpasset langsom fart. c. Et indhentende skib skal i et snævert løb passere et skib, det indhenter, på dettes bagbords side; når forholdene tillader det, skal det skib, der indhentes, give plads, således at passage kan ske uden fare. Ved sådan passage skal de i de internationale søvejsreglers regel 34(c) foreskrevne signaler afgives.

Skibe eller andet flydende materiel må ikke uden tvingende nødvendighed ankres eller fortøjes i fyr- og båkelinier eller sådan, at andre skibes sikre passage derved vanskeliggøres eller hindres.

Et skib, der er grundstødt i eller ved et snævert løb, således at det hindrer sejladsen, skal drage omsorg for hurtigst muligt at komme af grunden. Varp, der føres over løbet, skal slækkes for passerende skibe.

Et skib, der er grundstødt i et snævert løb, må ikke benytte skruen på en sådan måde, at skade (opfyldning af løbet og lignende) derved forvoldes.

Uddybningsmateriel må i et løb kun passeres af andre skibe eller fartøjer på den side af uddybningsmateriellet, hvor de i de internationale søvejsregler regel (27(d) (ii) foreskrevne lys eller signalfigurer føres. Særlige regler for løb, der kunstigt vedligeholdes.

For kunstigt vedligeholdte løb og i deres umiddelbare nærhed gælder desuden følgende bestemmelser: a. Maskindrevne skibe skal under fornøden hensyntagen til sikker navigering afpasse farten således, at løbet ikke beskadiges. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan ved reglement for vedkommende løb være fastsat en maksimumfart. b. Optagning af sten og sand eller udkastning af last, ballast, aske eller lignende er forbudt. c. Det er forbudt at anvende fiskeredskaber på en sådan måde, at det er til hinder for sejladsen, samt at benytte fiskeredskaber, som kan rive op i bunden, så sten og sand flyttes. Forskellige bestemmelser.

Efter samråd med handelsministeriet kan der af stedlige myndigheder fastsættes midlertidige sejladsregler for farvandsafsnit, hvor der foretages arbejder på broer, havneanlæg og lignende.

Sådanne regler skal, når de er bekendtgjort i Efterretninger for Søfarende, følges af alle skibe, der passerer det pågældende farvandsafsnit.

Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1977 kl. 12.00.

Bekendtgørelse nr. 49 af 11. marts 1965 om særlige regler for sejlads m.m. i visse danske farvande som ændret ved bekendtgørelse nr. 536 af 5. december 1969 samt bekendtgørelse nr. 533 af 5. december 1969 om sejlads i Drogden ophæves.

pre_paragraph (danske søvejsregler) I medfør af § 5, stk. 4, i lov om skibsfartens betryggelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 309 af 3. august 1965, fastsættes efter samråd med forsvarsministeren herved følgende:

Handelsministeriet, den 24. august 1976., den 24. august 1976

/Erling Jensen T. R. Funder./