Bekendtgørelse om konsummælkprodukter.

Tilvirkning af konsummælkprodukter kan ske på grundlag af mælk, der modtages direkte fra mælkeproducenter til konsummælkmejeriet, eller på grundlag af en suppleringsleverance, der modtages fra et suppleringsmejeri.

Tilvirkningen af konsummælkprodukter skal foregå på en sundhedsmæssig og hygiejnisk forsvarlig måde.

Konsummælkprodukter skal være rene og sunde og ved salg til forbruger have en rimelig holdbarhed ved en forskriftsmæssig opbevaring.

Ved udlevering fra konsummælkmejeriet må konsummælkprodukter ikke indeholde coliforme bakterier. Efter nærmere af veterinærdirektoratet fastsatte regler for den laboratoriemæssige undersøgelse anses et fund af mere end 10 coliforme bakterier pr. ml. i mere end 3 ud af 10 på hinanden følgende prøver af det samme konsummælkprodukt for en overtrædelse af denne bestemmelse.

Veterinærdirektoratet kan - efter forhandling med De Danske Mejeriers Fællesorganisation og Danske Konsummælkmejeriers Fællesrepræsentation - fastsætte normer for den mikrobiologiske beskaffenhed af konsummælkprodukter, emballage m.m.

Standardisering af indholdet af mælkefedt i konsummælkprodukter skal foretages ved en passende sammenblanding af mælk, ved tilsætning til mælk af skummetmælk, letmælk, sødmælk eller fløde eller ved passende fraskumning af fløde fra mælk.

Standardiseringen skal foretages hygiejnisk forsvarligt og før den påbudte varmebehandling. Mindre korrektioner af fedtprocenten - efter at den egentlige standardisering er udført - kan dog undtagelsesvis foretages efter varmebehandlingen, forudsat at den sødmælk, letmælk, skummetmælk eller fløde, der anvendes, har været underkastet den samme varmebehandling som det pågældende konsummælkprodukt.

Standardiseringen skal foretages således, at den i § 12 anførte bestemmelse om tidspunktet for varmebehandlingens udførelse i forhold til mælkens udmalkning er opfyldt for al den til tilvirkningen af det pågældende konsummælkprodukt anvendte mælk.

Uanset det i stk. 2 og det i § 19, stk. 3 og 4, anførte er det tilladt:

a) ved standardiseringen af mælk, der skal forhandles som pasteuriseret sødmælk, at anvende højpasteuriseret skummetmælk,

b) ved standardiseringen af mælk, der skal forhandles som pasteuriseret letmælk, at anvende pasteuriseret skummetmælk,

c) ved de i stk. 2 nævnte mindre korrektioner af fedtprocenten i sødmælk og letmælk, der skal forhandles som pasteuriseret sødmælk og letmælk, at anvende højpasteuriseret fløde eller skummetmælk. Ved mindre korrektioner forstås for let mælkens vedkommende justeringer inden for det i § 3, stk. 1 b, nævnte interval af fedtindhold.

Ved homogenisering forstås en mekanisk behandling, hvorved fedtkuglerne findeles, således at varen danner en så ensartet og stabil emulsion, at den ikke ved uforstyrret henstand i 72 timer ved 5 grader C udskiller et synligt lag fløde eller smør samt ikke i den nederste femtedel udviser mere end 10 pct. fald i fedtindholdet.

Tilvirkning ved membranfiltrering skal foretages ved hjælp af apparatur, der, såvel hvad angår type som opstilling, skal være godkendt af Statens Forsøgsmejeri.

Varmebehandling af konsummælkprodukter med det formål at dræbe patogene mikroorganismer og forbedre holdbarheden skal ske ved pasteurisering, højpasteurisering, UHT-behandling eller sterilisering, for kærnemælk og syrnede konsummælkprodukter dog mindst højpasteurisering. Varmebehandlingen skal foretages ved hjælp af apparatur, der, såvel hvad angår type som opstilling, skal være godkendt af Statens Forsøgsmejeri og som opfylder nedenstående betingelser: En varmebehandling der fremkalder inaktivering af fosfataseenzymet uden samtidig inaktivering af peroxydaseenzymet, således at der ved fosfatasebestemmelse højst kan påvises afspaltning af 0,010 mg fenol pr. ml prøve, medens Storchs parafenylendiaminprøve viser positiv reaktion på tilstedeværelse af peroxydase på tilsvarende måde som en ikke-varmebehandlet prøve. For konsummælkprodukter, hvor Storchs prøve ikke lader sig udføre, forstås der ved pasteurisering en sådan varmebehandling, at fosfataseenzymet er sikkert inaktiveret. En varmebehandling, der fremkalder inaktivering af peroxydaseenzymet, således at Storchs parafenylendiaminprøve viser negativ reaktion såvel straks efter varmebehandlingen som senere. En varmebehandling af det ikke-aftappede konsummælkprodukt til mindst 135 grader C i mindst 1 sek. kombineret med aftapning under sterile betingelser i kimtæt emballage. UHT-behandlede konsummælkprodukter skal være så holdbare, at de ikke forandres ved opbevaring i 14 dage ved 30 grader C eller i 7 dage ved 55 grader C. Aschaffenburgs modificerede prøve for tilstedeværelse af ikke-denatureret valleprotein skal være positiv, En varmebehandling af konsummælkprodukter aftappet i kimtæt emballage. Steriliserede konsummælkprodukter skal være så holdbare, at de ikke forandres ved opbevaring i 14 dage ved 30 grader C eller i 7 dage ved 55 grader C. Aschaffenburgs modificerede prøve for tilstedeværelse af ikkedenatureret valleprotein skal være negativ.

a) Pasteurisering.

b) Højpasteurisering.

c) UHT-behandling.

d) Sterilisering.

Konsummælkprodukter skal umiddelbart efter varmebehandlingens eller tilvirkningens afslutning afkøles således, at bestemmelsen i § 24, stk. 4, kan overholdes. Dette gælder dog ikke konsummælkprodukter, der har været underkastet en UHT-behandling eller en sterilisering.

§ 2 A-, § 2 B- og § 2 C-produkter må ikke påny varmebehandles, jfr. dog § 7, stk, 7, § 16, stk. 4, § 19, stk. 5 og § 30, stk. 3.

Sammenblanding af konsummælkprodukter, der har været underkastet forskellige former for varmebehandling, er ikke tilladt, jfr, dog § 16, stk. 4. og § 19, stk. 5.

Ved tilvirkning af kærnemælk og syrnede § 2 B-, C- og D- produkter kan sødmælk, letmælk eller skummetmælk, der er underkastet forskellige former for varmebehandling, sammenblandes, såfremt denne blanding underkastes en fornyet varmebehandling i form af en højpasteurisering.

§ 2 A-, § 2 B-, § 2 C- og § 2 D-produkter må ikke tilsættes noget fremmed stof - herunder vand - bortset fra de i nærværende paragraf nævnte tilsætninger.

Ved tilvirkningen af § 2 A- og § 2 B-produkter må anvendes mikrobielle kulturer, jfr. § 21.

Ved tilvirkningen af § 2 C-produkter må anvendes de i § 7, stk. 1, anførte levnedsmidler samt mikrobielle kulturer, jfr. § 21. Endvidere må der til de i § 7, stk. 6 og 7, anførte § 2 C- produkter tilsættes stabiliserende midler.

Ved tilvirkningen af § 2 D-produkter må anvendes de i § 9, stk. 1, anførte levnedsmidler, de i § 9, stk. 2, anførte tilsætningsstoffer samt de i § 21 nævnte mikrobielle kulturer.

Tilsætningen skal foregå på en hygiejnisk forsvarlig måde, således at produktets hygiejniske kvalitet ikke påvirkes af eller ved tilsætningen. Såfremt tilsætning af sukker til et konsummælkprodukt sker efter varmebehandlingen, skal det opløses i en passende mængde konsummælkprodukt, og opløsningen skal mindst underkastes den varmebehandling, konsummælkproduktet underkastes.

Anvendelsen af syrning ved tilvirkning af konsummælkprodukter skal være en biologisk syrning til koagulation med følgende - for Statens Levnedsmiddelinstitut anmeldte mikrobielle kulturer:

a) mesofile streptococcer af lactisgruppen med eller uden symbiose med kulturer af Leuconostoc citrovoruni,

b) termofile mælkesyrebakterier af lactobacillusslægten med eller uden symbiose med Streptococcus therniophilus,

c) Lactobacillus bifidus med eller uden symbiose med kulturer nævnt under a) og b),

d) specielle kefirkulturer.

Dyrkningen af mælkesyrebakterier skal for så vidt angår den bakteriekultur, der skal tilsættes mælken, foregå i mælk, der har været opvarmet til mindst 90 grader C, og som er uden tilsætninger af nogen art.

Veterinærdirektoratet kan tillade, at der til udvikling af kulturer (moderkulturer) af mælkesyrebakterier anvendes nødvendige vækstfremmende stoffer.

De i § 7, stk. 1, og § 9, stk. 1, nævnte levnedsmidler skal opfylde bestemmelserne i levnedsmiddelloven og de i henhold hertil udfærdigede bestemmelser. Herudover skal følgende krav være opfyldt:

a) Frugt og saft af frugt skal være fremstillet af sunde og rene frugter evt. tilsat sukker og holdbargjort ved varmebehandling. Ved fremstillingen må ikke anvendes vand. Anvendes der tørrede frugter ved fremstillingen af frugt, må der dog ved fremstillingen tilsættes vand i en mængde svarende til, hvad der er mistet ved tørringen.

b) Ekstrakter af frugter skal være fremstillet af sunde og rene frugter. Sådanne ekstrakter skal efter ansøgning fra fremstilleren eller forhandleren være godkendt af veterinærdirektoratet.

De i stk. 1 nævnte levnedsmidler skal være praktisk fri for mikroorganismer og være emballeret i kimtætte og lysbeskyttende emballager, der, bortset fra glasflasker, skal være godkendt af Statens Forsøgsmejeri.

De i stk. 1 nævnte levnedsmidler må ikke være tilsat farvestoffer, konserveringsstoffer eller aromastoffer.

De i stk. 1 nævnte levnedsmidler må endvidere ikke være tilsat stabiliserende midler, udover at det er tilladt

a) til cacao at tilsætte stabiliserende midler, jfr. § 7, stk. 6,

b) til frugt at tilsætte stabiliserende midler samt de for denne tilsætning nødvendige syrer med det formål at stabilisere frugten. De stabiliserende midler til frugter må ikke kunne overføres til konsummælkproduktet i sådanne mængder, at produktets konsistens påvirkes heraf. Derudover må mængden af stabiliserende midler og syrer i frugten ikke overskride en mængde svarende til, at indholdet af stabiliserende midler og syrer i det færdige konsummælkprodukt udgør højst 5 pct. af grænseværdien for de pågældende stabiliserende midler og syrer anført for frugtkonserves i den af direktøren for Statens Levnedsmiddelinstitut udsendte fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer til levnedsmidler (positivlisten).

Emballage til de i stk. 1 nævnte levnedsmidler skal tydeligt være mærket med:

a) Levnedsmidlets art i overensstemmelse med den i § 7, stk. 1, foretagne opdeling. Koncentrerede safter af frugter skal mærkes »koncentreret« med tørstofangivelse. Såfremt levnedsmidlet består af eller indeholder ekstrakter, skal emballagen mærkes »Indeholder ekstrakter godkendt af veterinærdirektoratet under .....(dato)».

b) Den tilsatte sukkermængde angivet i vægtprocent.

c) At varen ikke indeholder konserverings stoffer, farvestoffer eller aromastoffer.

d) Nettovægt.

e) Tilvirkningsmåned og år.

f) Producentens firmanavn og hjemsted . For importerede varer herudover importørens navn og hjemsted.

Såfremt der til de i stk. 1 nævnte levnedsmidler er tilladt anvendelse af tilsætningsstoffer, skal dette angives i overensstemmelse med kravene i § 8 i tilsætningsstofbekendtgørelse nr. 316 af 8. juni 1973 med senere ændringer.

De i § 7, stk. 1, og § 9, stk. 1, nævnte levnedsmidler skal modtages i mejeriet i den stand, hvori de skal tilsættes konsummælkproduktet, og mejeriet skal behandle og opbevare levnedsmidlerne hensigtsmæssigt, herunder således, at de frem til anvendelsestidspunktet bevarer den i stk. 1 og 2 nævnte kvalitet.

Tilsætningsstoffer skal opfylde bestemmelserne i levnedsmiddelloven og de i henhold hertil udfærdigede regler.

Aromastoffer til brug ved tilvirkning af § 2 D-produkter skal efter ansøgning fra fremstilleren eller forhandleren være godkendt af veterinærdirektoratet.

Emballage til de i stk. 1 og 2 nævnte tilsætningsstoffer skal opfylde de i § 8 i tilsætningsstofbekendtgørelse nr. 316 af 8. juni 1973 med senere ændringer fastsatte bestemmelser.

Veterinærdirektoratet kan efter forhandling med Statens Levnedsmiddelinstitut fastsætte krav til tilsætningsstoffernes kvalitet.

Til aftapning må kun anvendes forbrugerpakninger og beholdere (spande), der er rene.

De i § 24, stk. 1, nævnte forbrugerpakninger skal med hensyn til kvalitet, materiale, muligheder for opfyldelse af mærkningsbestemmelser samt med hensyn til lukning være typegodkendt af Statens Forsøgsmejeri efter forudgående afprøvning og i samråd med Statens Levnedsmiddelinstitut. Anmeldelse til afprøvning og godkendelse afgives af fabrikanten eller importøren af den enkelte emballage på særlige anmeldelsesblanketter, der udleveres fra Statens Forsøgsmejeri.

Materialer til fremstilling af typegodkendte emballager skal være forsynet med identifikationsmærke, hvis ordlyd og placering fastsættes af Statens Forsøgsmejeri samtidig med godkendelsen.

Forbrugerpakninger med konsummælkprodukter skal mærkes i overensstemmelse med nedenstående ved påtryk, stempling, påbrænding eller prægning på pakningen eller på en pakningen påklistret etikette fastlimet således, at etiketten ikke uden at blive brudt kan fjernes fra pakningen. Mærkningen skal være tydelig, let læselig og holdbar og med en fra baggrunden afvigende farve.

Mærkningen skal omfatte: 1 grad. For § 2 A- og § 2 B-produkter angives det påbudte minimumsindhold af mælkefedt - for kærnemælk, desuden det påbudte maksimumsindhold af mælkefedt. 2 grader. For § 2 C-produkter angives indholdet af mælkefedt enten ved det påbudte minimumsindhold af mælkefedt i det anvendte § 2 A- eller B- produkt, reduceret i overensstemmelse med mængden af tilsatte levnedsmidler eller ved det påbudte minimumsindhold af mælkefedt i det anvendte § 2 A- eller § 2 B-produkt og med angivelse af, med hvilken del det indgår i produktet, f.eks.: »Fremstillet af yoghurt - min. 3,5 pct. mælkefedt - tilsat 15 pct. frugt«. 3 grader. For § 2 D-produkter angives produktets indhold af mælkefedt. 1 grad. For pasteuriserede og højpasteuriserede konsummælkprodukter: a. dato for varmebehandlingen - for syrnede produkter dog dato for tilvirkningens afslutning, der fastsættes til dagen efter syrningens påbegyndelse, b. sidste salgsdato og/eller sidste holdbarhedsdato. Datoerne skal angives ved dagens nummer og måned eller ved dagens nummer i måneden. 2 grader. For UHT-behandlede konsummælkprodukter: a. dato (dag og måned) for varmebehandlingen, b. sidste salgsdato (måned og år) og/ eller sidste holdbarhedsdato (måned og år). 3 grader. For steriliserede konsummælkprodukter: a. dato (måned og år) for varmebehandlingen. 4 grader. For dybfrosne § 2 D-produkter: a. dato (måned og år) for emballering i forbrugerpakninger, b. sidste salgsdato (dag, måned, år) og/ eller sidste holdbarhedsdato (dag, måned og år).

A) Varens påbudte benævnelse, jfr. §§ 4, 6, 8 og 10. For dybfrosne § 2 D-produkter tilføjes ordet dybfrossen til varens benævnelse.

B) Produktets indhold af mælkefedt.

C) Varmebehandlingens art, d.v.s. henholdsvis »pasteuriseret«, »højpasteuriseret«, »UHT-behandlet« og »steriliseret«. Såfremt produktet har været eftervarmebehandlet, skal begge de anvendte varmebehandlinger angives i den rækkefølge, de er udført.

D) Konsummælkmejeriets navn og adresse. For konsummælkmejerier i et mejeriselskab kan der dog anføres selskabets navn og adresse samt registreringsnummer for det enkelte konsummælkmejeri. For konsummælkprodukter, der importeres fra et fremmed land eller fra Færøerne, produktets oprindelsesland samt tillige importørens navn og hjemsted eller et registreringsnummer, der tildeles importøren af veterinærdirektoratet.

E) Datering.

F) Nettovolumen udtrykt i liter, deciliter eller milliliter.

G) Opbevaringsforskrift.

H) For § 2 C og § 2 D-produkter den tilsatte sukkermængde i vægtprocent.

J) Anden mærkning i henhold til nærværende bekendtgørelse.

Det må tydeligt af pakningen fremgå, hvilken datoangivelse, der refererer til varmebehandlingen, for syrnede produkter til tilvirkningens afslutning, til sidste salgsdato eller til sidste holdbarhedsdato.

§ 2 D-produkter kan tilvirkes og forhandles som dybfrosne. Indfrysningen skal da påbegyndes snarest efter pakningens afslutning, og indfrysningen skal ske ved -25 grader C eller derunder og således, at varens temperatur så hurtigt, som det må anses for hensigtsmæssigt, bringes ned til -20 grader C eller derunder.

Når indfrysningen er gennemført, skal produkterne anbringes i frostlagerindretninger ved -20 grader C, medmindre de straks borttransporteres til oplagring på et godkendt engroslager.

Indfrysning og frostlagring må ikke foregå samtidig i den samme fryseindretning.

Konsummælkprodukter skal umiddelbart efter aftapningen anbringes i kølerum ved 5 grader C eller derunder, medmindre de umiddelbart udleveres. Udleveringen fra konsummælkmejeriet skal foretages således, at produkterne ikke forurenes eller udsættes for direkte sollys. Temperaturen i konsummælkprodukterne må ved udleveringen ikke overstige 7 grader C.

Såfremt konsummælkprodukterne inden de detailforhandles ved omførsel, transporteres til et engroslager (mælkedepot), skal transporten hertil foregå som i § 29 anført for engrostransport. Produkterne skal umiddelbart anbringes i kølerum ved 5 grader C eller derunder, og temperaturen i konsummælkprodukterne må på intet tidspunkt indtil udlevering overstige 7 grader C. Såvel indladningen i som udleveringen fra mælkedepot skal iøvrigt foregå således, at produkterne ikke forurenes eller udsættes for direkte sollys.

Etablering af depoter for konsummælkprodukter i fri luft er ikke tilladt.

Engrostransport af konsummælkprodukter skal ske i lukkede vogne (kassevogne), der er isolerede og forsynet med køleaggregat. Produkternes temperatur må under hele transporten ikke overstige 7 grader C.

For så vidt angår lokal transport, hvorved forstås transporter, hvor der hengår højst 2 timer, mellem at konsummælkproduktet er fjernet fra mejeriets eller depotets kølerum, og til det er anbragt i køledisk, kølerum eller lign. i et detailudsalgssted, i et depot eller lign' kan de i stk. 1 nævnte krav til det kølede transportmiddel dog undlades opfyldt, således at transporten kan ske i et lukket eller overdækket transportmiddel uden køl eller i en isolerende transportkasse.

Ved engrostransport må der sammen med konsummælkprodukter kun transporteres andre levnedsmidler, som er emballeret i tætte emballager, og som ikke afgiver nogen form for lugt, og som ved indladningen er afkølet til 7 grader C eller derunder.

Dybfrosne § 2 D-produkter skal ved indladningen i transportmidlet have en temperatur på -18 grader C eller derunder. Under transporten må temperaturen i den varekasse, beholder el. lign., hvori de dybfrosne § 2 D-produkter transporteres, ikke på noget tidspunkt overstige -18 grader C, dog -15 grader C, hvis transporten gennemføres på mindre end 24 timer.

I øvrigt skal transporten foregå i overensstemmelse med de i veterinærdirektoratets cirkulære om transport af levnedsmidler m.m. angivne regler (for tiden veterinærdirektoratets cirkulære af 25. oktober 1974).

Konsummælkprodukter udleveret fra konsummælkmejeri eller mælkedepot, og som udelukkende har været engrostransporteret, kan - forudsat at de i § 29, nævnte krav nøje har været overholdt - leveres tilbage til mejeriet (depotet) og kan påny engrostransporteres.

Konsummælkprodukter, der er udleveret til engroskunder, må kun leveres tilbage til konsummælkmejeri (mælkedepot) i ubrudt originalemballage.

Returnerede konsummælkprodukter kan, for så vidt angår ikke syrnede § 2 A-produkter, anvendes til fremstilling af kærnemælk, når de er af en tilfredsstillende kvalitet og i tiden fra tilbageleveringen til tømningen af emballagen opbevares i kølerum og - umiddelbart efter at emballagen er tømt - underkastes en højpasteurisering. Tilbageleverede syrnede § 2 A-produkter samt § 2 B-, C- og D-produkter må ikke anvendes ved tilvirkning af konsummælkprodukter.

Konsummælkprodukter udleveret til private forbrugere må ikke leveres tilbage til konsummælkmejeri eller mælkedepot.

Denne bekendtgørelse omfatter tilvirkning her i landet af konsummælkprodukter, jfr. § 2, og forhandling en gros her i landet af disse til menneskeføde.

Bekendtgørelsen finder også anvendelse på konsummælkprodukter, der indføres og udføres, medmindre landbrugsministeriet eller veterinærdirektoratet efter bemyndigelse fra landbrugsministeriet bestemmer andet.

Produkter, der tilvirkes i henhold til en af Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m m. i medfør af lov nr. 186 af 30. marts 1973 om tilvirkning og forhandling en gros m.m. af mejeriprodukter meddelt autorisation, er ikke omfattet af nærværende bekendtgørelse.

Det er forbudt at tilvirke og forhandle produkter, der kan forveksles med konsummælkprodukter.

Konsummælkprodukter må ikke tilvirkes således, at de kan forveksles med smør og ost.

Konsummælkprodukter - identitet og benævnelser.

Konsummælkprodukter - identitet og benævnelser.

Konsummælkprodukter omfatter: A. Konsummælk: Sødmælk, letmælk og skummetmælk. Konsumfløde: Fløde 50 pct., fløde 38 pct., fløde 18 pct., fløde 13 pct., og fløde 9 pct. Kærnemælk. B. Produkter som anført under A, hvorfra der er foretaget fjernelse af vand med eller uden samtidig fjernelse helt eller delvis af en eller flere af mælkens fedtfrie komponenter. Indholdet af mælkefedt i produktet skal svare til det for vedkommende A-produkt anførte. C. Produkter som anført under A og B. tilsat de i § 7 nævnte levnedsmidler i sådanne mængder, at produktet på karakteristisk måde er ændret med hensyn til smag, udseende m.m. D. Produkter, i hvilke mælk indgår som en væsentlig bestanddel, men tilvirket således, at de fremtræder som klart afvigende fra de under A. B og C nævnte produkter.

Konsummælk og konsumfløde skal bestå af mælk, som, bortset fra en standardisering af fedtindholdet, jfr. § 16, har bevaret mælkens naturlige bestanddele i det naturlige forhold og i de naturlige mængder og med bevarelse af emulsionen fedt i vand. Konsummælk og konsumfløde skal have følgende fedtindhold (vægtprocent):

a) Sødmælk skal indeholde mindst 3,5 pct. mælkefedt.

b) Letmælk skal indeholde mindst 1,5 pct. og højst 1,8 pct. mælkefedt,

c) Skummetmælk må højst indeholde 0.3 pct. mælkefedt.

d) Fløde 50 pct. skal indeholde mindst 50 pct. og højst 52 pct. mælkefedt,

e) Fløde 38 pct. skal indeholde mindst 38 pct. og højst 40 pct. mælkefedt,

f) Fløde 18 pct. skal indeholde mindst 18 pct. og højst 20 pct. mælkefedt,

g) Fløde 13 pct. skal indeholde mindst 13 pct. og højst 15 pct. mælkefedt,

h) Fløde 9 pct. skal indeholde mindst 9 pct. og højst 10 pct. mælkefedt.

De i stk. 1 nævnte konsummælkprodukter skal være varmebehandlede. jfr. § 19, og kan være homogeniserede. jfr. § 17.

De i stk. 1 nævnte konsummælkprodukter kan efter varmebehandlingen syrnes til koagulation ved en syrning med mikrobielle kulturer, jfr. § 21. Produkterne skal da indeholde de til syrningen anvendte mikroorganismer i vækstdygtig form og i en naturlig mængde. 1 forbindelse med syrningen er det tilladt ved vandafdampning eller membranfiltrering at forøge produktets indhold af fedtfrit mælketørstof i et omfang svarende til fjernelse af højst 10 pct. vand, når dette finder sted forud for eller i forbindelse med varmebehandlingen.

Kærnemælk tilvirkes ud fra varmebehandlet mælk syrnet med mikrobielle kulturer, jfr. § 21, litra a, b og c og underkastet en kærning eller en anden behandling, der på tilsvarende måde som en kærning påvirker produktets konsistens. Kærnemælk skal indeholde mindst 8 pct. fedtfrit mælketørstof og mindst 0,3 pct. og og højst 1 pct. mælkefedt.

Produkter under § 2 A skal benævnes som anført i § 3, stk. 1, a-h, og stk. 4. Dog kan Fløde 38 pct. i stedet benævnes Piskefløde.

Er de i § 3, stk. 1, nævnte konsummælkprodukter syrnede, jfr. § 3, stk. 3, skal benævnelsen udvides med ordet syrnet.

Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan i stedet følgende særlige benævnelser for syrnede § 2 A-produkter anvendes:

a) Syrnet sødmælk kan benævnes Tykmælk.

b) Sødmælk, letmælk og skummetmælk syrnet overvejende med yughurtkulturer (Lactobacillus bulgaricus i symbiose med Streptococcus thermophilus samt evt. andre mælkesyrebakterier) kan benævnes henholdsvis Yoghurt eller Sødmælksyoghurt, Letmælksyoghurt og Skummetmælksyoghurt.

c) Sødmælk syrnet overvejende med Lactobacillus acidophilus eller sådan syrnet sødmælk blandet med sødmælk syrnet med mesofile streptococcer af lactisgruppen i et sådant forhold (mindst 1-10), at blandingen indeholder et betydeligt antal lactobaciller (mindst 3-5 millioner pr. inl), kan benævnes A-38-Syrnet sødmælk eller Acidomælk - Syrnet sødmælk.

d) Sødmælk, letmælk og skummetmælk syrnet med kefirkulturer kan benævnes henholdsvis Kefir eller Sødmælkskefir, Letmælkskefir og Skummetmælkskefir.

e) Syrnet fløde 50 pct. kan benævnes Creme Fraiche 50 pct.

f) Syrnet fløde 38 pct. kan benævnes Creme Fraiche 38 pct.

g) Syrnet fløde 18 pct. kan benævnes Creme Fraiche 18 pct.

Når de i § 3, stk. 1, nævnte konsummælksprodukter er syrnede, kan de i stk. 2 og 3 nævnte benævnelser udvides med ordet naturel, (f.eks. Yoghurt naturel).

produkter under § 2 B tilvirkes ved enten,

a) fjernelse af vand f.eks. ved inddampning. Produktet skal indeholde mindst 11 pct. fedtfrit mælketørstof eller,

b) fjernelse af vand samt koncentrering af proteinbestanddelen. f.eks. ved fraseparering af valle eller ved membranfiltrering. jfr. § 18. Produktet skal indeholde mindst 6 pct. mælkeprotein og mindst 11 pct. fedtfrit mælketørstof.

§ 2 B-produkter kan være homogeniserede, jfr. § 17, og skal være varmebehandlede, jfr. § 19. § 2 B-produkter kan efter koncentreringen underkastes en gentagen varmebehandling (eftervarmebehandling), jfr. § 19. § 2 B-produkter kan efter varmebehandlingen være syrnede med mikrobielle kulturer, jfr. § 21, og produktet skal da indeholde de til syrningen anvendte mikroorganismer i vækstdygtig form og i en naturlig mængde.

§ 2 B-produkter skal benævnes efter det § 2 A-produkt, hvortil produktets fedtindhold svarer, med tilføjelse af koncentreringens art: med koncentreret mælketørstof, jfr. § 5, stk. 1 a, med koncentreret mælkeprotein, jfr. § 5, stk. 1 b.

Er produktet syrnet, jfr. § 5, stk. 2, skal benævnelsen udvides med ordet syrnet eller med de benævnelser, som i § 4, stk. 3, er anført for det pågældende syrnede § 2 A-produkt.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan i stedet følgende særlige benævnelser for syrnede § 2 B-produkter anvendes:

a) syrnet sødmælk med koncentreret mælkeprotein kan benævnes Ymer eller Sødmælksymer.

b) Syrnet letmælk med koncentreret mælkeprotein kan benævnes Ylette eller Letmælksymer.

c) Syrnet skummetmælk med koncentreret mælkeprotein kan benævnes Skummetmælksymer.

Produkter under § 2 C tilvirkes ved til et § 2 A- eller § 2 B-produkt at tilsætte hver for sig eller i blanding:

a) frugt. evt. tilsat sukker,

b) saft af frugt, evt. tilsat sukker,

c) honning, cacao, kaffe, chokolade, nødder, vanille,

d) sukker,

e) godkendte ekstrakter af frugter.

f) andre tilsvarende levnedsmidler efter særlig tilladelse fra veterinærdirektoratet.

De i stk. 1 nævnte levnedsmidler skal opfylde de i § 22 nævnte krav.

§ 2 C-produkter skal indeholde mindst 85 pct. af vedkommende § 2 A- eller § 2 B-produkt.

Hvis § 2 C-produkter tilvirkes ved tilsætning af frugt og/eller saft af frugt, skal det samlede indhold heraf udgøre 6 pct. af produktet. Anvendes koncentreret frugtsaft. foretages beregningen i forhold til koncentrationsgraden.

Hvis et § 2 C-produkt er tilvirket af et syrnet § 2 A- eller § 2 B-produkt, skal det indeholde de til syrningen anvendte mikroorganismer i vækstdygtig form og i en naturlig mængde, jfr. dog stk. 7.

Når et § 2 C-produkt tilvirkes ved, at usyrnet konsummælk tilsættes cacao, kan der tilsættes stabiliserende midler i overensstemmelse med den af direktøren for Statens Levnedsmiddelinstitut til enhver tid udarbejdede fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer (positivlisten).

Når et § 2 C-produkt tilvirkes til drikkebrug af syrnet konsummælk eller kærnemælk, kan produktet efter syrningen underkastes en gentagen varmebehandling (eftervarmebehandling), jfr. § 19, og kan da til sikring af produktets drikkeegenskaber tilsættes stabiliserende midler i overensstemmelse med den af direktøren for Statens Levnedsmiddelinstitut til enhver tid udarbejdede fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer (positivlisten) eller efter særlig tilladelse fra denne.

For § 2 C-produkter gælder følgende vedrørende benævnelser:

a) Er § 2 C-produktet tilvirket ved tilsætning af de i § 7, stk. 1, a, b og c, nævnte levnedsmidler, skal produktet benævnes med den for det pågældende § 2 A-eller § 2 B-produkt angivne benævnelse med tilføjelse af navnet på det eller samtlige de tilsatte levnedsmidler (f. eks. Yoghurt med jordbær (eller Jordbæryoghurt, Letmælksyoghurt med pærer og chokolade). Letmælk med cacao kan dog benævnes Cacaomælk, såfremt cacaoindholdet er mindst 1,5 pct. Er der som tilsætning anvendt mindst 3 slags frugt eller frugtsaft, kan henholdsvis ordet frugt eller frugtsaft anvendes (f.eks. Ymer med frugtsaft), såfremt det af produktets mærkning, jfr. § 26, stk. 2, J, fremgår, hvilke frugter eller frugtsafter, der er anvendt, og disse anføres i mængdemæssig faldende orden.

b) Er § 2 C-produktet tilvirket ved tilsætning af ekstrakt af frugt, jfr. § 7, stk. 1 e, skal produktet benævnes med den for det pågældende § 2 A- eller 2 B-produkt angivne benævnelse med tilføjelse af navnet på den eller samtlige de frugter, af hvilken ekstrakten er udvundet i forbindelse med ordet smag (f. eks. Yoghurt med appelsinsmag, Syrnet letmælk med appelsin- og citronsmag). Såfremt der tilsættes ekstrakt af mindst 3 frugter kan ordet frugtsmag anvendes, såfremt det af produktets mærkning, jfr. § 26, stk. 2, J, fremgår, hvilke frugtekstrakter der er anvendt.

c) Er § 2 C-produktet tilvirket ved tilsætning af såvel de i § 7, stk. 1, a, b, og c, nævnte levnedsmidler som ekstrakt af frugt, jfr. § 7, stk. 1 e, skal produktet benævnes som anført under a) og b (f.eks. Ymer med jordbær og hindbærsmag, Yoghurt med honning og citronsmag) Såfremt der alene tilsættes ekstrakt af een frugt, der også tilsættes i form af frugt, kan produktet dog alene benævnes med navnet på den pågældende frugt.

d) Er § 2 C-produktet tilvirket ved tilsætning af sukker, jfr. § 7. stk. 1 d. skal produktet benævnes med den for det pågældende § 2 A- eller § 2 B-produkt angivne benævnelse med tilføjelse af ordet sukker (f.eks. Yoghurt med sukker). Er produktet herudover tilvirket ved tilsætning af et eller flere af de i § 7. stk. 1, nævnte levnedsmidler, skal sukkertilsætningen ikke indgå i produktets benævnelse, men skal fremgå af produktets mærkning, jfr. § 26, stk. 2, H.

e) De i § 7, stk. 7. nævnte eftervarmebehandlede § 2 C-produkter benævnes med den for det pågældende § 2 A-produkt (konsummælk eller kærnemælk) angivne benævnelse, jfr. § 3, stk. 1. Uanset det i § 3. stk. 3. anførte, kan ordet »syrnet« indgå i benævnelsen, såfremt det af produktets mærkning, jfr. § 26, stk. 2, J, fremgår, at produktet har været eftervarmebehandlet. De i § 4, stk. 3, nævnte særlige benævnelser må også anvendes for de i § 7, stk. 7, nævnte produkter, bortset fra de i § 4, stk. 3, litra b. c og d angivne.

f) Er § 2 C-produktet tilvirket ved tilsætning af levnedsmidler efter særlig tilladelse i henhold til § 7, stk. 1 f, skal produktet benævnes som fastsat i tilladelsen fra veterinærdirektoratet.

§ 2 D-produkter kan tilvirkes udfra mælk ved ændring af fedtindholdet, ved fjernelse af vand, ved koncentrering af protein, ved syrning med mikrobielle kulturer. jfr. § 21, og ved tilsætning af de i § 7, stk. 1, nævnte levnedsmidler. Andre levnedsmidler end de i § 7, stk. 1. anførte kan anvendes efter særlig tilladelse fra veterinærdirektoratet. § 2 D-produkter må ikke tilvirkes som drikkeprodukter.

Ved tilvirkningen af § 2 D-produkter kan der anvendes emulgatorer, stabilisatorer eller fortykningsmidler samt farvestoffer i overensstemmelse med den af direktøren for Statens Levnedsmiddelinstitut udarbejdede fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer (positivlisten) eller efter særlig tilladelse fra denne. Ved tilvirkningen kan desuden anvendes godkendte aromastoffer, jfr. § 23, stk. 2.

§ 2 D-produkter kan være homogeniserede, jfr. § 17, og kan være dybfrosne, jfr. § 27, og skal være varmebehandlede, jfr. § 19. § 2 D-produkter kan underkastes en gentagen varmebehandling (eftervarmebehandling), jfr. § 19, efter tilvirkningens afslutning.

§ 2 D-produkter benævnes på en måde, der karakteriserer produkterne, f.eks. dessert, fromage, creme, dressing, sauce. Produktbenævnelserne skal herudover indledes enten med ordet fløde (f. eks. flødedessert), såfremt fedtindholdet er 9 pct. eller derover eller med ordet mælk (f. eks. mælkedessert), såfremt fedtindholdet er under 9 pct. I stedet for ordene »fløde« og »mælk« kan anvendes:

a) sødmælk, letmælk, skummetmælk, fløde 9 pct., fløde 13 pct.. fløde 18 pct., fløde 38 pct. (eller piskefløde), fløde 50 pct., såfremt § 2 D-produktets fedtindhold svarer til det for disse produkter gældende.

b) kærnemælk. såfremt § 2 D-produktet er fremstillet af kærnemælk og indeholder mindst 0,3 pct. og højst 1 pct. mælkefedt.

For § 2 B-, § 2 C- og § 2 D-produkter kan veterinærdirektoratet efter forhandling med de nærmest interesserede landsomfattende organisationer og på evt. særlige betingelser godkende andre generelle varebenævnelser til brug i stedet for de for disse produkter påbudte benævnelser.

For § 2 B-, § 2 C- og § 2 D-produkter kan supplerende varebenævnelser anvendes, når sådanne benævnelser ikke kan antages at vildlede forbrugeren om varens virkelige art. Sådanne supplerende varebenævnelser må ikke angives på emballagen med bogstaver af type og størrelse, der er mere end det dobbelte af de bogstaver, hvormed den påbudte varebenævnelse angives.

Mælk og suppleringsleverancer.

Mælk og suppleringsleverancer.

Mælk skal leveres til mejeriet hurtigst muligt efter udmalkningen, og der må højst hengå 24 timer mellem udmalkningen af mælken og varmebehandlingen. Veterinærdirektoratet kan dog - evt. på særlige betingelser - tillade et mejeri, at der for den modtagne mælk må hengå enten 48 timer mellem udmalkningen og varmebehandlingen, såfremt mælken afhentes hver dag og holdes afkølet på produktionsstedet i køletank el. lign. ved højst 8 grader C bortset fra de perioder, hvor mælk fra forskellige malkninger sammenblandes, ved højst 10 grader C under transport til mejeriet og ved højst 4 grader C i mejeriet, eller 72 timer mellem udmalkningen og varmebehandlingen, såfremt mælken på produktionsstedet holdes afkølet i køletank eller lignende ved højst 4 grader C bortset fra de perioder, hvor mælken fra forskellige malkninger sammenblandes, ved højst 6 grader C under transport til mejeriet og ved højst 4 grader i mejeriet. Såfremt en af disse muligheder for forlænget opbevaring ønskes udnyttet, skal mejeriet anmelde dette til den tilsynsførende dyrlæge, og forlænget opbevaring må ikke påbegyndes, før veterinærdirektoratet har meddelt mejeriet den ansøgte tilladelse.

Suppleringsleverancer er leverancer i tank eller spand fra et suppleringsmejeri til et konsummælkmejeri af mælk, pasteuriseret og højpasteuriseret fløde og skummetmælk samt kærnemælk.

Det er det modtagende konsummælkmejeris pligt at anmelde suppleringsleverancer for den tilsynsførende dyrlæge inden leverancen påbegyndes.

Forsendelse af suppleringsleverancer til konsummælkmejeriet skal påbegyndes hurtigst muligt efter indvejningen og afkølingen, og for varmebehandlet skummetmælk, fløde samt kærnemælk hurtigst muligt efter varmebehandlingens eller tilvirkningens afslutning. Suppleringsleverancer af skummetmælk og fløde skal underkastes en fornyet varmebehandling på det konsummælkmejeri, der modtager suppleringsleverancen. Den fornyede varmebehandling skal foretages senest 20 timer efter den første varmebehandling og skal mindst svare til den varmebehandling, leverancen har været underkastet på suppleringsmejeriet.

Mælk til suppleringsleverancer af mælk må på suppleringsmejeriet underkastes en rensning. I forbindelse med denne rensning må mælken ikke på noget tidspunkt opvarmes til temperaturer over 55 grader C. Mælken kan herudover underkastes en afkøling i særskilt køleapparat.

Suppleringsleverancer af skummetmælk må kun anvendes til tilvirkning af syrnet konsummælk, syrnet konsumfløde, kærnemælk samt til tilvirkning af § 2 B-, C- eller D-produkter.

Suppleringsleverancer af kærnemælk skal være aftappet på konsummælkmejeriet senest 20 timer efter tilvirkningens afslutning på suppleringsmejeriet.

For mælk og suppleringsleverancer gælder følgende kølekrav:

a) Mælk, der skal anvendes som suppleringsleverance af mælk, skal umiddelbart efter mælkens modtagelse på suppleringsmejeriet afkøles til 4 grader C eller derunder og holdes således afkølet indtil forsendelsen.

b) Mælk, der skal anvendes til fremstilling af konsummælkprodukter eller suppleringsleverancer af skummetmælk, fløde og kærnemælk, skal, såfremt varmebehandlingen ikke er foretaget senest 4 timer efter mælkens modtagelse på mejeriet, afkøles til 4 grader C eller derunder og holdes ved denne temperatur indtil varmebehandlingen.

c) Suppleringsleverancer af skummetmælk, fløde og kærnemælk skal umiddelbart efter tilvirkningens afslutning på suppleringsmejeriet afkøles til 6 grader C eller derunder og holdes således afkølet indtil forsendelsen.

d) Transporten af suppleringsleverancer skal foregå således, at temperaturen i suppleringsleverancen på intet tidspunkt overstiger 7 grader C.

e) Såfremt suppleringsleverancer af skummetmælk og fløde ikke er varmebehandlet igen senest 4 timer efter modtagelsen på konsummælkmejeriet, skal fløden eller skummetmælken afkøles til 4 grader eller derunder og holdes således afkølet indtil den fornyede varmebehandling. Suppleringsleverancen af kærnemælk skal, såfremt den ikke er aftappet senest 4 timer efter modtagelsen, afkøles til 4 grader C eller derunder og holdes således afkølet indtil aftapningen.

Veterinærdirektoratet kan - efter forhandling med De Danske Mejeriers Fællesorganisation og Danske Konsummælkmejeriers Fællesrepræsentation - fastsætte normer for den bakteriologiske beskaffenhed af mælk og suppleringsleverancer.

Tilvirkning af konsummælkprodukter.

Tilvirkning af konsummælkprodukter.

1. Almindelige bestemmelser. 2. Standardisering af indholdet af mælkefedt. 3. Homogenisering. 4. Membranfiltrering. 5. Varmebehandling.

Tilsætning til konsummælkprodukter.

Tilsætning til konsummælkprodukter.

1. Almindelige bestemmelser. 2. Mikrobielle kulturer. 3. Levnedsmidler. 4. Tilsætningsstoffer.

Aftapning af og emballage for konsummælkprodukter samt mærkning af

Aftapning af og emballage for konsummælkprodukter samt mærkning af

Konsummælkprodukter skal være emballeret i forbrugerpakninger, der er lukket ved varmeforsegling eller på tilsvarende effektiv måde, jfr. § 25. Ved forbrugerpakninger forstås detailemballager, der er bestemt til først at brydes af detailkunden samt emballager, der er beregnet til levering af større portioner konsummælkprodukter til restaurationer og lign.

Uanset det i stk. 1 anførte er det tilladt at levere konsummælkprodukter beregnet til madlavning eller til tilvirkning af levnedsmidler emballeret (aftappet) i beholdere (spande) direkte til pleje- eller sygehjem, sanatorier, hospitaler og lign. institutioner, til levnedsmiddeludsalg, restaurationer og lign. samt til andre levnedsmiddelvirksomheder. Beholdere (spande) skal være af aluminium eller rustfrit stål med låg, der lukker tæt. Lukket skal umiddelbart efter beholderens fyldning plomberes således, at plomben brydes, når låget aftages.

Aftapning af konsummælkprodukter skal finde sted i umiddelbar tilknytning til tilvirkningen.

For pasteuriserede og højpasteuriserede usyrnede konsummælkprodukter må temperaturen umiddelbart efter aftapningen ikke overstige 8 grader C - for pakninger på 1/4 liter eller derunder dog 10 grader C. Syrnede konsummælkprodukter skal senest 12 timer efter aftapningen og før udleveringen fra konsummælkmejeriet være afkølet til 7 grader C eller derunder, jfr. § 28, stk. 1. 2. Forbrugerpakninger m.m. 3. Mærkning af forbrugerpakninger m.m.

Dybfrysning, opbevaring, transport m.v. af konsummælkprodukter.

Dybfrysning, opbevaring, transport m.v. af konsummælkprodukter.

1. Dybfrysning. 2. Opbevaring af konsummælkprodukter i og udlevering fra konsummælkmejeri og engroslag (mælkedepot). 3. Engrostransport af konsummælkprodukter. 4. Returnering af udleverede konsummælkprodukter.

Tilsynet med bestemmelsernes overholdelse.

Tilsynet med bestemmelsernes overholdelse.

Kommunalbestyrelsen er pligtig at føre tilsyn med overholdelsen af de i denne bekendtgørelse fastsatte bestemmelser og andre regler, der fastsættes i medfør af denne bekendtgørelse.

Kommunalbestyrelsen lader herudover foretage prøveudtagning til laboratoriemæssig kontrol af mælk, suppleringsleverancer og samtlige de konsummælkprodukter, der tilvirkes, med det formål at sikre disses hygiejniske og sundhedsmæssige beskaffenhed, sammensætning, varmebehandling, mærkning m.m. Kommunalbestyrelsen lader desuden udtage prøver fra mælkedepoter til laboratoriemæssig kontrol.

De laboratoriemæssige undersøgelser skal udføres på levnedsmiddelkontrolenhedens laboratorium, der til dette formål skal være godkendt af veterinærdirektoratet.

Tilsynene, herunder prøveudtagningen og den laboratoriemæssige kontrol, udøves i overensstemmelse med de regler, der til enhver tid er fastsat af veterinærdirektoratet.

Kommunalbestyrelsen kan forlange, at udgifterne i forbindelse med særlige kemiske undersøgelser godtgøres af mejeriet. Ved uenighed herom afgøres sagen af veterinærdirektoratet.

Veterinærdirektoratet fører på landbrugsministeriets vegne overtilsynet med, at bestemmelserne overholdes, og har til enhver tid adgang til at undersøge de i bekendtgørelsen omhandlede forhold samt til at kræve mangler ved disse afhjulpet. Veterinærdirektoratet fører tilsyn med de godkendte laboratorier for så vidt angår undersøgelser, der omfattes af nærværende bekendtgørelse.

Mælk ved stalddør.

Mælk ved stalddør.

Uanset bestemmelserne i denne bekendtgørelse er det tilladt at forhandle rå mælk direkte fra producent til forbruger ved stalddør, for så vidt mælken afhentes af køberen i dennes egen emballage til brug i egen husholdning. Såfremt en producent forhandler mere end 70 kg mælk om ugen, skal kommunalbestyrelsens tilladelse hertil indhentes, og sådanne producenters besætninger skal underkastes mælkekontrol i henhold til landbrugsministeriets regler herom. Når forholdet taler derfor, kan kommunalbestyrelsen forbyde salg af mælk fra stalddør.

Klage og dispensation.

Klage og dispensation.

De af kommunalbestyrelsen i medfør af denne bekendtgørelse trufne afgørelser kan inden 4 uger påklages til veterinærdirektoratet.

De af veterinærdirektoratet i medfør af denne bekendtgørelse trufne afgørelser - bortset fra de afgørelser, der træffes i henhold til stk. 1 - kan inden 4 uger påklages til landbrugsministeriet.

Klagemyndigheden kan indtil 6 måneder efter afgørelsen se bort fra overskridelse af klagefristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Veterinærdirektoratet kan - når særlige hensyn taler derfor, og såfremt det skønnes sundhedsmæssigt forsvarligt - tillade afvigelser fra bestemmelser i denne bekendtgørelse.

Straffe-, ikrafttrædelses -og ophævelsesbestemmelser.

Straffe-, ikrafttrædelses -og ophævelsesbestemmelser.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1976.

Bekendtgørelse nr. 337 af 13. september 1967 om mælk og fløde samt mælkevarer (konsummælkprodukter) med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 182 af 30. april 1970 om aromatiserede mælkevarer med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 97 af 30. marts 1957 om kvalitetskontrol med og udførsel af mælk og fløde samt bekendtgørelse nr. 297 af 20. juni 1969 om standardisering af indholdet af mælkefedt i sødmælk og fløde med senere ændringer ophæves samtidig.

Overtrædelse af bestemmelser i denne bekendtgørelse udstedt i medfør af lov om mælk og konsummælkprodukter straffes i medfør af lovens § 25. Overtrædelse af bestemmelser i denne bekendtgørelse udstedt i medfør af lov om levnedsmidler m.m. straffes i henhold til lovens § 63 stk. 2 og 3 med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.

Landbrugsministeriet, den 25. august 1976., den 25. august 1976

/P. Dalsager. J. Madelung./