Bekendtgørelse om mindstekrav til årsregnskaber, der vedlægges selvangivelsen, og om krav til det regnskabsmæssige grundlag.

Omsætningen, hvis størrelse skal fremgå af driftsregnskabet, skal være opgjort under hensyntagen til tilgodehavender vedrørende vare- og tjenesteydelser ved regnskabsårets begyndelse og slutning. Såfremt sådanne tilgodehavender ikke er indarbejdet i den løbende bogføring, skal dette oplyses.

Tab på debitorer og hensættelser til forventede tab på debitorer må ikke påvirke omsætningen, men skal vises som særskilte udgiftsposter.

Vareforbrug, lønninger og produktionsomkostninger skal fremgå af driftsregnskabet.

Vareforbruget skal være opgjort under hensyntagen til varelagerets værdi ved regnskabsårets begyndelse og slutning, før skattemæssige nedskrivninger er foretaget.

Forbrug af vare- og tjenesteydelser skal være opgjort under hensyntagen til gæld vedrørende disse poster ved regnskabsårets begyndelse og slutning. Såfremt gæld vedrørende vare- og tjenesteydelser ikke er indarbejdet i den løbende bogføring, skal dette oplyses.

Er varer, lønninger og produktionsomkostninger anvendt til anlægsformål, skal overførsel til vedkommende konti vises som særlige poster i driftsregnskabet.

Hvor der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal tages hensyn til værdien af igangværende arbejder, skal værdien heraf ved regnskabsårets begyndelse og slutning enten indgå i opgørelsen af forbruget af vare- og tjenesteydelser eller i omsætningen. Den valgte fremgangsmåde skal oplyses.

Omkostninger skal specificeres efter art. Er omkostninger anvendt til anlægsformål eller private formål, skal overførsel til vedkommende konti for hver omkostningsart vises i driftsregnskabet.

Indtægter, der ikke hidrører fra omsætningen, skal specificeres i driftsregnskabet.

Afskrivninger på afskrivningsberettigede aktiver skal anføres som en særlig post i driftsregnskabet specificeret efter aktivernes art.

Er der i årsregnskabet foretaget nedskrivninger i henhold til bestemmelserne i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., skal nedskrivningerne ved regnskabsårets begyndelse og slutning vises i driftsregnskabet.

Krav til status (balance).

Krav til status (balance).

Likvide beholdninger skal specificeres med angivelse af eventuelt indskudssted og kontonummer. Beholdninger af værdipapirer skal specificeres. Har virksomheden omsætning af værdipapirer som næringsvej, er det tilstrækkeligt, at specifikationen fremgår af bogholderiet.

Tilgodehavender for vare- og tjenesteydelser skal optages uden nedskrivning. Andre debitorer specificeres med angivelse af navn og adresse. Hensættelser til imødegåelse af forventede tab på debitorer skal vises.

Varelagre skal opføres til dags-, indkøbs- eller fremstillingspris, og skattemæssige nedskrivninger skal, såfremt de er medtaget i regnskabet, anføres særskilt som foreskrevet i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v.

Igangværende arbejder skal optages som en særlig post på grundlag af de i § 14, stk. 2, nævnte opgørelser.

Aktiver, hvorpå der foretages skattemæssige afskrivninger, skal opføres grupperet således, at der gives de nødvendige oplysninger for kontrollen med afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivningers beregning. For så vidt angår skattemæssige afskrivninger på aktiver, der ikke afskrives efter afskrivningslovens afsnit I, II og III, skal tillige angives anskaffelsestidspunktet for aktivet.

Er der foretaget henlæggelse til investeringsfond, skal regnskabet være affattet som foreskrevet i bekendtgørelse nr. 346 af 18. december 1958 om investeringsfonds.

Gæld skal vises opdelt i: Kreditors navn og adresse angives.

a) Vare- og omkostningskreditorer.

b) Gæld sikret ved pant i fast ejendom.

c) Anden gæld. Kreditors navn og adresse samt evt. kontonummer angives.

Krav til redegørelse for ændringer i egenkapitalen

Krav til redegørelse for ændringer i egenkapitalen

I forbindelse med statusopgørelsen skal der redegøres for, hvorledes egenkapitalen har ændret sig ifølge opgørelsen over indtægter og udgifter, udbetaling af overskud, udtagelse af penge eller andet til indehavere, eller som følge af ændringer i aktiver og passiver, som ikke fremgår af opgørelsen over indtægter og udgifter, jfr. handelsministeriets bekendtgørelse om bogføringspligtens omfang og indhold, § 4, stk. 6, og de af ligningsrådet fastsatte mindstekrav til regnskaber for regnskabspligtige.( 1)

Privat vareforbrug og privatandele af omkostninger m.v. overført fra driftsregnskabet, jfr. § 2, stk. 4, og § 4, skal vises som særlige poster.

Krav om supplerende oplysninger.

Krav om supplerende oplysninger.

Skattepligtige, der er registreret i henhold til lov om merværdiafgift, skal som supplerende oplysning til driftsregnskabet oplyse størrelsen af udgående og indgående afgift i regnskabsperioden.

Af årsregnskabet skal fremgå, i hvilke regnskabsposter og med hvilke beløb lønninger, honorarer m.v., for hvilke der foreligger oplysningspligt i henhold til skattekontrollovens § 7, er placeret, således at der vises en afstemning mellem årsregnskab og lønangivelse. Benyttes et fra kalenderåret afvigende regnskabsår, skal indsendes en specifikation, der oplyser, hvorledes de i regnskabet anførte lønninger m.v. fordeler sig på de dele af kalenderår, der udgør regnskabsperioden.

Hvis det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, ikke opfylder de i nærværende bekendtgørelse fastsatte krav, kan det medsendte regnskab dog lægges til grund for skatteansættelsen, såfremt supplerende oplysninger og specifikationer vedlægges og gives på en sådan måde, at der er nøje sammenhæng med det tidligere års skattemæssige regnskabsaflæggelse.

Hvor forholdene taler herfor, kan ligningsrådet tillade, at de i § 8 stk. 1, 2 og 7 samt i § 14 stk. 2 omtalte specifikationer ikke vedlægges årsregnskabet, men gives i mere summarisk form, såfremt specifikationerne fremgår af virksomhedens bogholderi.

Krav til regnskabsgrundlaget.

Krav til regnskabsgrundlaget.

Alle posteringer skal kunne følges gennem bogføringen til årsregnskabet, hvis tal skal kunne opløses i de posteringer, hvoraf de er sammensat.

Der skal føres et kasseregnskab, hvori så vidt muligt dagligt optages samtlige ind- og udbetalinger særskilt for hver post. Såfremt der udenfor kasseregnskabet føres specifikationer over grupper af ind- og udbetalinger, kan disse optages med samlede summer. De nævnte specifikationer kan være kassestrimler, salgsnotaer, lister eller lignende, der indeholder oplysninger om de enkelte beløb.

Der skal foretages daglige eller efter virksomhedens art og omfang jævnlige optællinger af kassebeholdningen og afstemninger af denne med kasseregnskabet. Kassedifferencer skal bogføres som differencer i kasseregnskabet, når de konstateres.

Virksomheder, der efter deres særlige handelsform (f.eks. detailsalg fra vogn eller stade) ikke har mulighed for at benytte kasseapparat eller føre lister over de enkelte indbetalinger hidrørende fra salg, skal daglig opgøre salgsindtægten som forskellen mellem de optalte kassebeholdninger ved dagens slutning og begyndelse, korrigeret for indbetalinger, der ikke hidrører fra dagens salg, og for samtlige udbetalinger. Der skal foreligge opgørelser, der viser kasseoptællingerne ved dagens slutning og begyndelse, og som specificerer de korrektioner, der er foretaget for at beregne dagens salgsindtægt.

Udgifter, der fradrages i årsregnskabet, skal kunne dokumenteres.

Er tilgodehavender og gæld vedrørende vare- og tjenesteydelser ikke indarbejdet i den løbende bogføring, skal der foreligge opgørelser over tilgodehavender og gæld på statusdagen, visende beløb samt navn og adresse på hver debitor og kreditor.

Ved regnskabsafslutningen skal udarbejdes en opgørelse over igangværende arbejder fordelt på hver enkelt ordregiver med specificeret redegørelse for, hvorledes opgørelsen og værdiansættelsen er foretaget.

På statustidspunktet skal foretages en fysisk optælling af varelageret, hvis størrelse skal kunne dokumenteres ved en optællingsliste, hvor de enkelte varer er anført og identificeret i fornødent omfang. Såfremt lagerbeholdningen til enhver tid kan udregnes på grundlag af et betryggende ført lagerregnskab eller lignende, kan den fysiske optælling ske på andre tidspunkter end statustidspunktet.

Det i §§ 13 og 14 omtalte regnskabsmateriale, og de i samme bestemmelser nævnte specifikationer og bilag skal opbevares i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og finder anvendelse fra og med indkomståret 1977. For de af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 252 af 12. maj 1976, omfattede selskaber og foreninger m.v., finder bekendtgørelsen anvendelse fra og med det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1978/79. Er det regnskabsår, som ligger til grund for de nævnte indkomstår, påbegyndt inden den 1. januar 1977, finder bekendtgørelsen dog først anvendelse fra og med det følgende indkomstår.

Såfremt en skattepligtig kan godtgøre, at hans regnskabssystem er tilrettelagt således, at de i nærværende bekendtgørelse krævede oplysninger, der ikke var foreskrevet i bekendtgørelsen af 18. november 1969, kun kan udfindes ved et uforholdsmæssigt stort ekstraarbejde, kan han for indkomståret 1977 undlade at give disse oplysninger.

Bekendtgørelsen afløser finansministeriets bekendtgørelse nr. 503 af 18. november 1969 om mindstekrav til driftsregnskaber, der vedlægges selvangivelsen.

Statsskattedirektoratet kan give nærmere vejledning om praktiseringen af reglerne i nærværende bekendtgørelse, ligesom tvivlsspørgsmål herom kan forelægges statsskattedirektoratet.( 2)

Ministeriet for skatter og afgifter, den 8. september 1976., den 8. september 1976

/Svend Jakobsen./