TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om et finansieringsinstitut for hoteller m.v. samt om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

DanmarkdocType.LOVH1976

Erhvervsministeriet

LOV nr 48 af 11/02/1976 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Handelsministeren kan godkende oprettelsen af et finansieringsinstitut, der har til formål på grundlag af obligationsudstedelse at yde lån til finansiering af om- og tilbygning, modernisering og installationer af sikkerhedsmæssig karakter samt til nyopførelse af hoteller. Tilsvarende lån kan ydes vedrørende campingpladser. Lånet ydes mod sekundær prioritet i den pågældende faste ejendom. Stk. 2. For instituttets forpligtelser tegnes en garanti på 100 mill. kr., hvoraf handelsministeren bemyndiges til af statskassen at tegne 80 mill. kr. Stk. 3. Instituttets vedtægter skal godkendes af handelsministeren.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Et af instituttet ydet lån skal have sikkerhed inden for 80 pct. af ejendommens værdi. Lånegrænsen beregnes i forhold til en af instituttet foretagen eller godkendt vurdering af pantets værdi, herunder værdien af ejendommens erhvervstilbehør. Stk. 2. Lånet må alene ydes, når der efter en driftsøkonomisk bedømmelse foreligger rimeligt grundlag for en investering. Stk. 3. Lånet udmåles under hensyntagen til lånets rentefod, amortisationstid og øvrige vilkår samt foranstående lån og andre behæftelser. Lånet må ikke overstige 80 pct. af udgifterne til det formål, hvortil lånet ydes.

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Lånene skal ydes på sådanne vilkår, at de gennemsnitlig afgiver fornøden dækning for instituttets løbende forpligtelser. Stk. 2. Lånene ydes som kontantlån eller ved udlevering af obligationer. Stk. 3. Lånenes løbetid kan højst være 15 år. Stk. 4. Lånene forfalder til betaling ved ejendommens overgang til anden anvendelse.

§ 4

§ 4. Instituttets samlede forpligtelser må ikke overstige garantikapitalen med tillæg af den af instituttet oparbejdede egenkapital. Instituttets lån i den enkelte virksomhed må ikke overstige 15 pct. heraf.

§ 5

§ 5. Statens garanti kan gøres gældende i det omfang, instituttet ikke kan dække sine forpligtelser. Staten skal dog kun indbetale et beløb, der er fire gange så stort som det beløb, der indbetales af de øvrige garanter.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Finansieringsinstituttet skal underkaste sig det tilsyn, som bliver fastsat af handelsministeren. Handelsministeren drager herved omsorg for, at bestemmelserne i loven og instituttets vedtægter, herunder den fastsatte lånegrænse, overholdes, samt at hensynet til obligationernes sikkerhed tilbørligt iagttages. Stk. 2. Finansieringsinstituttet afgiver årligt til handelsministeren en beretning om instituttets virksomhed.

§ 7

§ 7. I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 509 af 23. september 1975, som ændret ved lov nr. 645 af 19. december 1975, foretages følgende ændring: I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 14 som nr. 15: »15) Det i medfør af lov om et finansieringsinstitut for hoteller m.v. oprettede institut, hvis vedtægter skal godkendes af handelsministeren.«

skatselskab
§ 8

§ 8. Loven træder i kraft den 1. marts 1976.

§ 9

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg slot, den 11. februar 1976., den 11. februar 1976 Givet på Christiansborg slot, den 11. februar 1976. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. I Dronningens navn: BENEDIKTE. Prinsesse til Danmark. Rigsforstander. ----------- Erling Jensen. /Rigsforstander./

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1976
Ikrafttrædelsesdato
30. november 2001
Lov om et finansieringsinstitut for hoteller m.v. samt om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. | TheLawyer.sh