Bekendtgørelse om gennemførelse af den nordiske miljøbeskyttelseskonvention

Ved afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, skal den forurening, som en virksomhed medfører eller kan medføre i Sverige, Norge eller Finland, sidestilles med forurening her i landet, jfr. artikel 2 i udenrigsministeriets bekendtgørelse af 16. september 1976 af miljøbeskyttelseskonventionen af 19. februar 1974 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige med dertil hørende protokol.

Inden der i medfør af miljøbeskyttelsesloven eller regler, der er fastsat i medfør af loven, træffes afgørelse om godkendelse af eller tilladelse til forurenende virksomhed skal der, såfremt virksomheden skønnes at kunne medføre væsentlig forurening i Sverige, Norge eller Finland gives overvågelsesmyndigheden i det pågældende land jfr. konventionens artikel 4, lejlighed til at udtale sig i sagen m.v. i overensstemmelse med konventionens artikel 5.

Efter anmodning fra den pågældende overvågelsesmyndighed, kan det i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens regler pålægges den, der søger om tilladelse til eller godkendelse af forurenende virksomhed, at give de yderligere oplysninger, herunder tegninger og tekniske beskrivelser, som må anses for nødvendige for bedømmelsen af virksomhedens forurening i det pågældende land.

Beslutninger i sager, som vedrører virksomhed, der medfører eller kan medføre forurening i henholdsvis Sverige, Norge eller Finland, meddeles skriftligt til det pågældende lands overvågelsesmyndighed.

Beslutninger skal indeholde oplysninger om, til hvilken myndighed beslutningen kan påklages, og fristen herfor.

Overvågelsesmyndigheden i henholdsvis Sverige, Norge eller Finland kan i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i miljøbeskyttelsesloven eller udfærdiget med hjemmel i loven, påklage afgørelser, som vedrører virksomhed, der medfører eller kan medføre forurening i det pågældende land.

Hvis overvågelsesmyndigheden i henholdsvis Sverige, Norge eller Finland i en bestemt sag meddeler, at dens opgaver i sagen skal varetages af en anden myndighed i det pågældende land, finder denne bekendtgørelses regler tilsvarende anvendelse for denne myndighed.

Enhver i Sverige, Norge eller Finland, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i en sags udfald, kan i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i miljøbeskyttelsesloven eller udfærdiget med hjemmel i loven, påklage afgørelser, som vedrører virksomhed, der medfører eller kan medføre forurening i det pågældende land.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt til det pågældende lands overvågelsesmyndighed.

Miljøstyrelsen varetager som dansk overvågelsesmyndighed de opgaver og interesser, der følger af konventionens artikel 4, 7 og 10.

Ved udøvelsen af disse opgaver og interesser finder § 85 i miljøbeskyttelsesloven tilsvarende anvendelse.

Miljøstyrelsen kan bestemme, at de i stk. 1 nævnte opgaver i en bestemt sag skal varetages af en anden dansk myndighed.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 5. oktober 1976.

pre_paragraph I henhold til §§ 20, 43, 45, stk. 3, 74, stk. 3 og 80, stk. 2, i lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse fastsættes efter forhandling med de kommunale organisationer:

Miljøministeriet, den 1. oktober 1976., den 1. oktober 1976

/Helge Nielsen. Gertrud Goldschmidt./