Bekendtgørelse om den sociologiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet (*

Ved sociologi forstås i denne bekendtgørelse de gren af samfundsvidenskaberne, der består i beskrivelse og analyse af alle former for indbyrdes menneskelige relationer, være sig mellem enkeltindivider eller i og mellem grupper, organisationer og samfund (nationer). Sociologi adskiller sig fra andre samfundsvidenskaber ved at have som mål at opstille begreber og analysemetoder, der kan anvendes på tværs af samfundets opdeling i sektorer (økonomi, politik, uddannelse, sundhedsvæsen m.v.). Det er en central opgave for sociologien at kortlægge og forklare udviklingsprocesserne i det nutidige samfund indenfor den højt industrialiserede del af verden.

Den sociologiske kandidatuddannelse består af en 1. og en 2. del. Hver del afsluttes med en eksamen, 1. og 2. del af den sociologiske kandidateksamen. Eksamens 1. del skal være bestået, før de studerende kan indstille sig til prøver under 2. del.

Den, der har bestået sociologisk kandidateksamen, har ret til at betegne sig candidatus (a) scientiarum socialium (cand. scient. soc.)

1. del af sociologisk kandidateksamen kan indgå som bifagseksamen i en kombineret uddannelse i den udstrækning, der er adgang til uddannelseskombinationer ved universitetet.

Den sociologiske kandidatuddannelse er normeret til 5 år. Undervisningen omfatter 30 studieenheder. Ved en studieenhed forstås mængden af den undervisning, der ydes i 4 ugentlige semestertimer, hvadenten formen er forelæsning, kursus, opgaveskrivning, projektarbejde eller seminar.

1. dels studiet er normeret til 2 år, svarende til 4 semestre, og omfatter ialt 12 studieenheder.

1. dels studiet er normeret til 3 år, svarende til 6 semestre, og omfatter ialt 18 studieenheder.

Universitetet fastsætter - inden for bekendtgørelsens rammer og i overensstemmelse med gældende statut - en studieordning med detaljerede regler om den sociologiske kandidatuddannelse. Universitetet udarbejder en skriftlig studievejledning for de studerende.

Inden studieordningen vedtages, skal censorkorpset have adgang til at udtale sig.

Studieordninger har virkning fra den 1. september under forudsætning af, at de er vedtaget mindst 3 måneder forud for dette tidspunkt og er bekendtgjort snarest muligt efter vedtagelsen ved opslag, meddelelse i Universitetsavisen eller på anden af universitetet godkendt måde.

Studieordninger sendes efter vedtagelse til undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser.

Bestemmelserne om studieordninger gælder også ændringer i sådanne. Kapitel 2. 1. del. Studieforløb og eksamensbestemmelser.

Ved 1. dels studiet skal der gives indføring i væsentlige dele af sociologens emneområder og et grundlæggende kendskab til central sociologisk teori.

Der undervises i følgende emneområder: 1. Sociologisk begrebsdannelse og teori med reference til forskellige systemniveauer. 2. Sociologiens historie. 3. Det danske samfunds opbygning og funktionsmåde. 4. Indføring i sociologiens arbejdsformer, herunder metoder og teknikker.

1. dels studiet omfatter såvel mundtlige prøver som skriftlige opgaver. Til fremlæggelse på seminar skal hver studerende i løbet af 1. dels studiet udarbejde 4 skriftlige opgaver. En af disse opgaver skal tage udgangspunkt i emneområdet: Sociologisk begrebsdannelse og teori, en skal tage udgangspunkt i emneområdet: Det danske samfunds opbygning og funktionsmåde, og en skal tage udgangspunkt i emneområdet: Indføring i sociologiens arbejdsformer. Den 4. opgave tilrettelægges således, at den i videst muligt omfang giver en teoretisk sociologisk belysning af konkrete data.

Opgaverne efter stk. 3 kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe studerende i fællesskab. Ved drøftelsen af en gruppeopgave på seminaret skal det konstateres, hvilken indsats den enkelte deltager har ydet i arbejdet med opgaven, medmindre dette fremgår af det fremlagte. Bestemmelse om antallet af deltagere i grupperne fastsættes i studieordningen.

Ved 1. dels studiet fordeles studieenhederne således: 1. Sociologisk begrebsdannelse og teori tillægges 3 studieenheder, der fortrinsvis placeres med een studieenhed i hvert af 1. dels studiets 3 første semestre; een af studieenhederne anvendes til opgaveskrivning. 2. Sociologiens historie tillægges een studieenhed, der fortrinsvis placeres i studiets 4. semester. 3. Det danske samfundsopbygning og funktionsmåde tillægges 2 studieenheder, der fortrinsvis placeres med een studieenhed i hvert af studiets 1. og 2. semester; een af studieenhederne anvendes til opgaveskrivning. 4. Indføring i sociologiens arbejdsformer tillægges 4 studieenheder, hvoraf een anvendes til opgaveskrivning. Såvidt muligt placeres een studieenhed i hvert af de to første semestre. og de resterende studieenheder, derunder opgaveskrivningen, i 3. semester. 5. I 1. dels studiets sidste semester anvendes 2 studieenheder til den 4. opgave efter § 6, stk. 3, (teoretisk sociologisk belysning af konkrete data).

Eksamens 1. del består af: 1. 4 mundtlige prøver, een i hvert af de i § 6, stk. 2, nævnte emneområder. 2. Bedømmelse af hver af de i § 6, stk. 3, nævnte 4 skriftlige opgaver. 3. En afsluttende mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i den 4. opgave efter § 6, stk. 3, (teoretisk sociologisk belysning af konkrete data).

Bedømmelsen sker efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner. Bedømmelsen er individuel. Der gives karakterer efter 13-skalaen. Dog kan det bestemmes i studieordningen, at der gives bedømmelsen Bestået/ikke bestået i de skriftlige opgaver i emneområderne: Sociologisk begrebsdannelse og teori, Det danske samfunds opbygning og funktionsmåde og Indføring i sociologiens arbejdsformer.

Ved bedømmelsen medvirker censorer udefra, der er beskikket af direktoratet for de videregående uddannelser: Dog bedømmes den mundtlige prøve i Sociologiens historie og de i stk. 2 nævnte 3 skriftlige opgaver af 2 lærere uden medvirken af censorer.

Prøver og opgaver kan tages hver for sig. Kun prøver m.v., der ikke er bestået, kan tages om. Inden en studerende kan indstille sig til den afsluttende mundtlige prøve, skal han have bestået de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte prøver og opgaver.

1. del er bestået, når alle prøver og opgaver er bestået, (d.v.s. at den studerende har opnået mindst karakteren 6 eller Bestået ved alle bedømmelser).

Der udstedes bevis for bestået 1. del efter universitetets nærmere bestemmelse.

I beviset medtages oplysning om kravene for at bestå. Der medtages desuden en særlig »eksamenskarakter« og oplysning om, at eksamenskarakteren er et gennemsnit af opnåede karakterer, hvor disse er vægtet efter de forskellige prøvers og opgavers betydning i uddannelsen. Vægtningen foregår ved, at der beregnes et gennemsnit af: 1. Gennemsnittet af karaktererne for de mundtlige prøver i emneområderne i § 8. stk. 1, nr. 1, multipliceret med 2. 2. Karakteren for den 4. opgave efter § 6 stk. 3, (teoretisk sociologisk belysning af konkrete data). 3. Karakteren for den afsluttende mundtlige prøve. Opgaverne i emneområderne: Sociologisk begrebsdannelse og teori, Det danske samfunds opbygning og funktionsmåde og Indføring i sociologiens arbejdsformer indgår ikke i eksamenskarakteren. Kapitel 3. 2. del. Studieforløb og eksamensbestemmelser.

Undervisningen til 2. dels studiet skal som fælles stof omfatte udvalgte dele af sociologiens hovedområder, jfr. de i § 6, stk. 2, nævnte emneområder. Studieordningen udformes således, at der gennem undervisningstilbuddene i det fælles stof gives en alsidig uddybning af sociologiens centrale problemer omfattende såvel makroteori som mikroteori og metode.

Derudover skal særligt studeres en specialeretning, der vælges af den enkelte studerende blandt de emneområder, der er anført på en i studieordningen indeholdt liste over specialeretninger. Der kan gives en studerende tilladelse til at sammensætte specialeretning gennem kombination af dele af de på listen opførte enkelte specialeområder. Valget af specialepensum skal godkendes af den nærmest fagkyndige lærer eller af den lærer, der eventuelt er udpeget som særlig vejleder.

Ved bekendtgørelsens ikrafttræden skal listen over specialeretninger omfatte følgende emneområder: 1. Samfundsmæssig udvikling, regionalt, nationalt og internationalt. 2. Familie, opdragelse og uddannelse. 3. Arbejds- og organisationsforhold. 4. Offentlig forvaltning, planlægning og styring. 5. Socialpolitik. 6. Demografi. 7. Politisk sociologi. 8. Social kommunikation. 9. Teoretisk sociologi.

Listen over specialeretninger kan suppleres efter forhandling med den nærmest fagkyndige lærer. Specialeretninger kan nedlægges med 2 års varsel.

Herudover skal hver studerende udarbejde en afhandling om et frit valgt emne inden for sociologi. Emnevalget skal godkendes af den nærmest fagkyndige lærer eller af den lærer, der eventuelt er udpeget som særlig vejleder.

Den studerende skal til forelæggelse på seminar udarbejde mindst 3 opgaver med emner, der er hentet fra det i stk. 1 nævnte fælles undervisningsstof og med emner, der er hentet fra den efter stk. 2 valgte specialeretning. Et af de afholdte opgaveseminarer kan være forberedelse til den i stk. 5 nævnte afhandling.

Opgaver og afhandling kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe på indtil 5 studerende i fællesskab. I sidstnævnte fald skal hver enkelts bidrag kunne bedømmes for sig.

6 af 2. dels studiets 18 studieenheder anvendes til undervisning i det i § 10, stk. 1, omhandlede fælles stof, 6 studieenheder anvendes til studiet af den efter § 10, stk. 2, valgte specialeretning, og 6 studieenheder anvendes til den i § 10, stk. 5. nævnte afhandling.

Universitetet kan godkende, at studiet af specialeretning erstattes med studier af tilsvarende omfang af emneområder inden for andre uddannelser ved universitetet eller ved en anden højere uddannelsesinstitution.

Eksamens 2. del består af: 1. 2 prøver i det fælles stof, jfr. § 10, stk. 1. 2. 1 prøve i den valgte specialeretning. 3. Bedømmelse af deltagelse i 3 seminarer efter § 10. stk. 6. 4. Bedømmelse af den i § 10. stk. 5, nævnte afhandling. 5. En afsluttende mundtlig prøve inden for afhandlingens område. Formen for de i nr. 1 og 2 nævnte prøver fastsættes i studieordningen.

Bedømmelsen sker efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner. Bedømmelsen er individuel. Der gives karakterer efter 13-skalaen. For de i § 10, stk. 6, nævnte seminarer gives dog bedømmelsen Bestået/ikke bestået.

Ved bedømmelsen medvirker censorer udefra. der er beskikket af direktoratet for de videregående uddannelser. Dog bedømmes deltagelsen i opgaveseminarer af en lærer, uden at der medvirker censorer. Den afsluttende mundtlige prøve bedømmes af samme lærere og censorer som afhandlingen.

Prøver, opgaveseminarer og afhandling kan tages hver for sig. Kun prøver m.v., der ikke er bestået, kan tages om. Inden en studerende kan indstille sig til den afsluttende mundtlige prøve. skal han have bestået de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte prøver og opgaveseminarer og have afleveret sin afhandling. Afhandlingen skal være bedømt, før prøven holdes.

Den sociologiske kandidateksamen er bestået, når den studerende har bestået alle prøver og opgaveseminarer samt afhandlingen (d.v.s. har opnået mindst karakteren 6 eller Bestået ved alle bedømmelser).

Der udstedes bevis for den sociologiske kandidateksamen efter universitetets nærmere bestemmelse.

I beviset medtages oplysning om kravene for at bestå og en særlig eksamenskarakter med tilsvarende oplysning som efter § 9. Eksamenskarakteren beregnes som et gennemsnit af: 1. Eksamenskarakteren for 1. del. 2. Gennemsnittet af karaktererne for prøverne i det fælles stof, jfr. § 10, stk. 1. 3. Karakteren for prøven i specialeretningen. 4. Karakteren for afhandlingen. 5. Karakteren for den afsluttende mundtlige prøve. Kapitel 4. Fælles bestemmelser, overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

I studieordningen fastsættes regler om udpegning af særlig vejleder eller vejledere for den enkelte studerende eller for grupper af studerende i forbindelse med ud arbejdelse af afhandling efter § 10, stk. 5. Til vejleder kan kun udpeges personer, der mindst opfylder kvalifikationskravene for ansættelse som lektor ved universitetet.

Universitetet kan helt eller delvis godkende eksaminer dele af eksaminer eller prøver i enkelte emneområder, der er bestået ved andre inden- eller udenlandske højere uddannelsesinstitutioner, som ækvivalente med de af bekendtgørelsen omfattede eksaminer og/eller prøver m.v.

Når særlige grunde foreligger, kan direktoratet for de videregående uddannelser fravige bestemmelserne i bekendtgørelsen. Der skal foreligge indstilling fra universitetet.

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. september 1976.

Bekendtgørelse nr. 51 af 29. februar 1972 om magisterkonferens i sociologi og bekendtgørelse nr. 392 af 21. august 1972 om sociologisk kandidateksamen ophæves.

Studerende, der senest 1. september 1975 var indskrevet som studerende til magisterkonferens eller som kandidatstuderende i sociologi, kan fortsætte deres uddannelse efter de i stk. 2 nævnte bestemmelser indtil udgangen af forårssemestret 1980. 1. del af eksamen efter de nævnte bekendtgørelser kan træde i stedet for eksamens 1. del efter denne bekendtgørelse.

pre_paragraph I henhold til § 2. stk. 3, nr. 2. i lov nr. 362 af 13. juni 1973 om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner som ændret ved lov nr. 328 af 10. juni 1976 fastsættes: Kapitel 1. Almindelige bestemmelser om uddannelsens formål, indhold og struktur.

Undervisningsministeriet, den 20. september 1976, den 20. september 1976

/Ritt Bjerregaard Ida Dybdal/