Bekendtgørelse om Det rejsende Landsteater
BEK nr 492 af 27/09/1976
§ 1
Det rejsende Landsteater, som har hjemsted i København, er en selvejende institution omfattende Det danske Teater, Den jyske Opera og et antal andre turnerende teatre. Det rejsende Landsteater skal bidrage til at dække behovet for teater og musikdramatiske forestillinger i hele landet ved opførelse af et alsidigt repertoire.
§ 2
Det rejsende Landsteaters styrelse består af 24 medlemmer, der udpeges således:
a) 1 repræsentant for hvert af de tilskudsgivende amtsråd, i alt 14.
b) 1 af kulturministeriet udpeget medlem.
c) 2 repræsentanter udpeget af Danmarks Teaterforeninger.
d) Lederen af Det danske Teater samt 1 repræsentant fra teatrets bestyrelse.
e) Lederen af Den jyske Opera samt 1 repræsentant fra operaens bestyrelse.
f) 1 repræsentant for lederne af de øvrige af landsteatret omfattede teatre, udpeget af styrelsen efter indstilling af teaterlederne.
g) 2 personalerepræsentanter for de af landsteatret omfattede teatre, udpeget af styrelsen efter indstilling af teatrene.
Valgperioden for repræsentanterne under a), b), c) d) og e) følger den kommunale valgperiode, medens de under f) og g) nævnte repræsentanter vælges for eet år ad gangen. Styrelsesmedlemmernes mandater bortfalder dog først, når nyvalg til styrelsen har fundet sted.
Styrelsen kan nedsætte udvalg, hvis sammensætning og opgaver fastsættes af styrelsen.
§ 3
Styrelsen administrerer landsteatrets fællesanliggender og påser, at institutionens formål følges. Styrelsen har følgende hovedopgaver:
- Efter indhentet udtalelse fra teaterrådet at træffe beslutning om, hvilke teatre, der sammen med Det danske Teater og Den jyske Opera skal indgå i landsteatret. Beslutningen skal godkendes af kulturministeren.
- Fordeling af de årlig bevillinger mellem de af landsteatret omfattede teatre efter de i loven fastsatte fordelingskriterier. Fordelingen skal godkendes af kulturministeren.
- Vedtagelse af og kontrol med budgetter og regnskaber.
- Fastsættelse af priser for teatrenes forestillinger med hensyntagen til prisdifferentiering mellem større og mindre spillesteder.
- Forhandling med de 4 landsdelssceneamter om disse amtskommuners ydelse af et fast årligt beløb til landsteatret, eventuelt fastsat efter forbrug af forestillinger.
§ 4
Landsteatrets styrelse vælger formand og næstformand og udarbejder sin forretningsorden, der skal godkendes af kulturministeren.
Amtsrådsforeningen i Danmark varetager sekretariatsfunktionerne for landsteatrets styrelse, herunder også for det i § 7 nævnte fællesudvalg.
Udgifterne ved de i stk. 2 nævnte sekretariatsfunktioner fastsættes efter aftale mellem Amtsrådsforeningen i Danmark og styrelsen.
§ 5
for institutionens forpligtelser hæfter alene dens aktiver, medens der ikke er nogen personlig hæftelse hverken for medlemmer af styrelsen eller andre.
§ 6
De i Det rejsende Landsteater deltagende teatre træffer selv beslutning om repertoire, engagementer og øvrige kunstneriske spørgsmål i overensstemmelse med teaterloven.
Teatrene i Det rejsende Landsteater - bortset fra Det danske Teater og Den jyske Opera - skal normalt være tilknyttet landsteatret for en 3-årig periode med adgang til forlængelse. Et teaters tilknytning til landsteatret kan dog fra begge sider opsiges med eet års varsel. Teatrenes optagelse i og udtræden af Det rejsende Landsteater følger kalenderåret. Styrelsen kan godkende, at teatre kun deltager i landsteatret med enkelte forestillinger. Styrelsens beslutning skal godkendes af kulturministeren.
§ 7
De under Det rejsende Landsteater hørende teatre nedsætter et fællesudvalg, hvis hovedopgaver er:
a) Fælles tilrettelæggelse af produktion af forestillinger.
b) Udarbejdelse af en fælles turneeplan.
c) Fælles anskaffelse og udnyttelse af materiel, brug af prøvefaciliteter, dekorationer og kostumer.
Fællesudvalget varetager samarbejde med andre teatervirksomheder.
Udvalget aflægger rapport til styrelsen.
§ 8
Det budgetterede underskud ved driften af det rejsende Landsteater dækkes med 50 pct. af staten og 50 pct. af de amtskommuner, der ikke yder tilskud til landsdelsscenedrift. Til Den jyske Opera ydes det amtskommunale tilskud dog af samtlige amtskommuner.
Den samlede pulje til dækning af landsteatrets underskud er fastsat til 13 mill. kr. (1975-niveau). Bevillingen, der ikke må overskrides, reguleres årligt for pris- og lønstigninger.
De amtskommunale tilskud fordeles forholdsmæssigt mellem de enkelte amtskommuner på grundlag af antal indbyggere.
pre_paragraph I medfør af af § 14, stk. 7, i lov nr. 241 af 4. juni 1970 om teatervirksomhed, som ændret ved lov nr. 308 af 10. juni 1976 fastsættes efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark følgende:
Ministeriet for kulturelle anliggender, den 27. september 1976., den 27. september 1976
/Niels Matthiasen. Jørgen Peter Skælm./
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1976
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1976