TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om elforsyning (Elforsyningsloven)

DanmarkdocType.LOVH1976

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

LOV nr 54 af 25/02/1976 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde. Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Loven har til formål at sikre, at elforsyningen tilrettelægges og gennemføres med sigte på den mest hensigtsmæssige indpasning i landets samlede energiforsyning. Stk. 2. Ved elforsyning forstås i denne lov produktion, transmission og distribution af elektricitet fra stationære anlæg samt ind- og udførsel af elektricitet. Stk. 3. Handelsministeren kan bestemme, at visse former for elforsyning helt eller delvist ikke skal være omfattet af loven.

§ 2

§ 2. Handelsministeren holder folketingets energipolitiske udvalg orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende landets elforsyning.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Elforsyningsvirksomhed fra produktionsanlæg med kapacitet over 25 megawatt eller transmissions- eller distributionsanlæg beregnet for spændinger over 100 kV må kun udøves efter bevilling givet af handelsministeren. Bevilling kan ikke gives for et kortere tidsrum end 20 år. Stk. 2. Elforsyningsvirksomheder, som alene distribuerer elektricitet, omfattes ikke af bevillingssystemet efter stk. 1, jfr. §§ 5-8, uanset om virksomheden udøves fra distributionsanlæg beregnet for spændinger over 100 kV.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Elproduktion med kernebrændsel som energikilde må kun finde sted efter enerets bevilling givet af handelsministeren med tilslutning af det i § 2 nævnte udvalg. Stk. 2. Eneretsbevilling kan kun gives til en enkelt bevillingshaver, som uanset kernekraftværkernes antal og beliggenhed skal være ansvarlig for planlægning, projektering, opførelse og drift af værkerne.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Bevilling og eneretsbevilling er betinget af:

  1. at bevillingshaverens vedtægter og eventuelle vedtægtsændringer godkendes af handelsministeren,
  2. at bevillingshaveren påtager sig forsyningspligt i det af handelsministeren fastsatte omfang,
  3. at bevillingshaveren efter anmodning giver handelsministeren alle oplysninger vedrørende den virksomhed, der udøves i henhold til bevillingen,
  4. at bevillingshaveren efter anmodning fra handelsminsteren og i fornødent omfang i samarbejde med andre elforsyningsvirksomheder udarbejder udførlige investerings- og finanseringsplaner for kapacitetsudbygning af produktions-, transmissions- og distributionsanlæg,
  5. at bevillingshaverens beslutning om iværksættelse af anlægsarbejder i form af væsentlig ændring af bestående eller opførelse af nye produktions-, transmissions- eller distributionsanlæg af den i § 3 nævnte størrelse eller derover godkendes af handelsministeren,
  6. at bevillingshaveren i sin virksomhed underkaster sig det tilsyn med overholdelsen af bevillingsvilkårene, som handelsministeren foreskriver, samt
  7. at bevillingshaveren betaler de med tilsynet forbundne udgifter. Stk. 2. I bevilling eller eneretsbevilling kan ud over de i stk. 1 nævnte betingelser fastsættes sådanne vilkår, som er begrundet i den pågældende elforsyningsvirksomheds særlige forhold, eller som har til formål på specielle områder at supplere de efter stk. 1 fastsatte betingelser.
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Bevilling og eneretsbevilling er undtaget fra retsforfølgning og kan hverken direkte eller indirekte overdrages til andre, med mindre handelsministeren tillader overdragelsen og godkender vilkårene herfor. Stk. 2. Overdragelse af eneretsbevilling kan kun finde sted med tilslutning af det i § 2 nævnte udvalg.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Bevilling og eneretsbevilling fortabes, såfremt bevillingshaver træder i likvidation eller kommer under konkurs. Stk. 2. Såfremt de i § 5, stk. 1, nævnte betingelser eller vilkår fastsat efter § 5, stk. 2, ikke overholdes, eller såfremt overdragelse finder sted i strid med § 6, kan handelsministeren med det i § 2 nævnte udvalgs tilslutning inddrage bevillingen eller eneretsbevillingen.

§ 8

§ 8. I bevilling og eneretsbevilling fastsættes bestemmelser om, hvorledes der ved ophør eller fortabelse af denne skal forholdes med de af bevillingen omfattede produktions-, transmissions- og distributionsanlæg.

§ 9

(Stk. 4)

§ 9. Ved levering af elektricitet kan i prisen indregnes nødvendige udgifter til brændsel, lønninger og andre driftsomkostninger, administration og salg, driftsmæssige afskrivninger samt forrentning af fremmedkapital. Herudover kan der for de af § 3 omfattede elforsyningsvirksomheder med det i § 10 nævnte elprisudvalgs tiltræden indregnes henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital. For øvrige elforsyningsvirksomheder omfattet af loven er regler fastsat efter stk. 2 vejledende. Stk. 2. Handelsministeren fastsætter generelle regler for beregning af driftsmæssige afskrivninger og for udvalgets tilslutning til, at der i prisen indregnes henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital, jfr. stk. 1, 2. pkt. Handelsministeren fastsætter endvidere efter samråd med Danske Elværkers Forening regler for regnskabsføring og budgettering. Stk. 3. For elforsyningsvirksomheder, som i kombineret produktion leverer varme og elektricitet, skal omkostningerne fordeles på de pågældende produkter efter rimelige, driftsøkonomiske principper. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for elforsyningsvirksomheder, som alene leverer elektricitet ved spænding under 500 volt.

afskrivningregnskab
§ 10

(Stk. 5)

§ 10. Priser og andre betingelser × herunder afgifter ved tilslutning og udvidelse × skal med angivelse af grundlaget for prisfastsættelsen anmeldes til et af handelsministeren nedsat udvalg (elprisudvalget) efter regler fastsat af udvalget. Stk. 2. De anmeldte priser og betingelser er offentligt tilgængelige, med mindre elprisudvalget tiltræder, at de ikke offentliggøres. Stk. 3. Priser og andre betingelser, der ikke er behørigt anmeldt, er ugyldige. Stk. 4. Finder udvalget, at priser eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i § 9, giver udvalget, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af priser eller betingelser. Stk. 5. Såfremt priser eller andre betingelser må antages at ville medføre en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan udvalget, efter forhandling som nævnt i stk. 4, give pålæg om ændring af priser eller betingelser.

§ 11

(Stk. 4)

§ 11. Elprisudvalget består af en formand og 9 andre medlemmer, som udnævnes af handelsministeren. Formanden og 4 af medlemmerne skal være uafhængige af elforsyningsinteresser og kommunale interesser og skal repræsentere juridisk, nationaløkonomisk, regnskabsmæssig og teknisk sagkundskab samt de større og de mindre forbrugeres interesser. Af de øvrige 5 medlemmer udnævnes 3 efter indstilling fra Danske Elværkers Forening, 1 medlem udnævnes efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og 1 medlem efter fælles indstilling fra Københavns kommune og Frederiksberg kommune. Stk. 2. Udvalget er beslutningsdygtigt, når et lige stort antal af de medlemmer, der repræsenterer elforsynings- og kommunale interesser og de øvrige medlemmer, er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Stk. 3. Udvalgets sekretariatsforretninger varetages af monopoltilsynets direktorat. Stk. 4. Handelsminsteren fastsætter udvalgets forretningsorden.

regnskab
§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Elprisudvalgets afgørelser skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om de forhold og synspunkter, som har været bestemmende for afgørelsen. Stk. 2. Med hensyn til udvalgets beføjelser til at kræve oplysning m.v. og til klage over udvalgets afgørelser finder reglerne i § 15, jfr. § 20, og § 18 i lov om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger anvendelse med de fornødne afvigelser.

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Handelsministeren kan, når energipolitiske hensyn, herunder mulighederne for forøgelse af forsyningssikkerheden, taler derfor, med rimeligt varsel pålægge elforsyningsvirksomheder:

  1. at indrette deres produktionsanlæg således, at angivne former for energi kan anvendes i produktionen,
  2. i et nærmere fastsat omfang at anvende bestemte former for energi i produktionen,
  3. at indrette deres produktionsanlæg med sigte på opnåelse af størst mulig nyttevirkning af den anvendte energi i produktionen, herunder ved kombineret el- og varmeproduktion,
  4. at opretholde lagre af brændsel i et nærmere fastsat omfang. Stk. 2. Handelsministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler til gennemførelse af foranstaltninger efter stk. 1. De i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte foranstaltninger kan pålægges den enkelte virksomhed. Den i stk. 1, nr. 3, nævnte foranstaltning kan pålægges såvel den enkelte virksomhed som gennem almindelige forskrifter. Den i stk. 1, nr. 4, nævnte foranstaltning kan kun pålægges gennem almindelige forskrifter.
opsigelse
§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Handelsministeren bemyndiges til efter forudgående mæglingsforsøg og efter indhentet udtalelse fra Elektricitetsrådet, Kommunernes Landsforening, respektive Københavns kommune og Frederiksberg kommune samt Danske Elværkers Forening at træffe endelig afgørelse i tilfælde af grænsetvist mellem to eller flere elforsyningsanlæg, hvorunder der også vil være at tage fornødent hensyn til forbrugernes interesser. Stk. 2. Stridigheder, der vedrører spørgsmål om samarbejde mellem de interesserede parter, kan, når samtlige disses tilslutning dertil er givet, forelægges handelsministeren til endelig afgørelse, idet dog handelsministeren kan henvise de omhandlede spørgsmål til afgørelse for domstolene.

§ 15

(Stk. 3)

§ 15. Den, der:

  1. udøver elforsyningsvirksomhed i strid med § 3 eller § 4, stk. 1,
  2. tilsidesætter vilkår i bevilling eller eneretsbevilling, som er givet i medfør af loven,
  3. tilsidesætter pålæg givet i henhold til § 10, stk. 4 eller 5, eller § 13, stk. 1,
  4. i forhold, som omfattes af loven, meddeler handelsministeriet, elprisudvalget eller monopolankenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier forhold, der måtte være af betydning for behandlingen af den pågældende sag, straffes med bøde, med mindre anden lovgivning medfører højere straf. Stk. 2. I forskrifter, som udstedes i henhold til loven, kan det fastsættes, at overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne straffes med bøde. Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
selskab
§ 16

§ 16. Bestemmelserne i sikkerheds-, sundheds- og miljølovgivningen, herunder lovgivningen om elektriske stærkstrømsanlæg, lovgivningen om atomare anlæg, lov om brug m.v. af radioaktive stoffer, lov om miljøbeskyttelse, frednings- og planlægningslovgivningen og bestemmelserne i arbejderbeskyttelseslovgivningen, berøres ikke af denne lov.

§ 17

(Stk. 3)

§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 1977. Dog træder § 13, jfr. § 15, i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Elforsyningsvirksomheder som, før loven trådte i kraft, udøvede en virksomhed omfattet af bevillingssystemet efter § 3, jfr. §§ 5-8, kan, når de alene eller i fællesskab med andre bestående elforsyningsvirksomheder inden en af handelsministeren fastsat frist, som kan forlænges, indsender fornøden ansøgning om bevilling, fortsætte deres virksomhed uden bevilling, indtil handelsministeren har afgjort deres ansøgning. Stk. 3. En bevillingsansøger efter stk. 2 har ret til at opnå bevilling:

  1. såfremt ansøgeren erklærer at ville opfylde de i § 5, stk. 1, nr. 2-7, nævnte betingelser, og
  2. såfremt ansøgerens vedtægter ikke strider mod de nævnte bestemmelser eller mod loven.
§ 18

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph (Elforsyningsloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde. Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg slot, den 25. februar 1976., den 25. februar 1976 Margrethe R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1976
Ikrafttrædelsesdato
13. juli 2005