TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om statsgaranti for lån og rentetilskud til tørkeramte landmænd

BEK nr 584 af 08/12/1976

DanmarkBekendtgørelse1976

§ 1

Ansøgning om statsgaranti og rentetilskud skal udfærdiges på særlige skemaer, der tillige med en vejledning udleveres af pengeinstitutterne. Ansøgningen indleveres til det långivende pengeinstitut og videresendes af dette til Kongeriget Danmarks Hypoteksbank og Finansforvaltning.

§ 2

Ansøgningen skal bl.a. indeholde oplysning om ejendommens samlede areal, ejendommens arealer med de i lovens § 2 nævnte afgrøder, udbyttet af de nævnte afgrøder angivet i foderenheder og om mindreudbyttet i 1976 beregnet efter reglerne i lovens § 2. Disse oplysninger skal være attesteret af en planteavlskonsulent, der er ansat i en landboforening eller i en husmandsforening.

§ 3

Ifølge lovens § 2, stk. 1, nr. 5, er det en betingelse for ydelse af statsgaranti, at ansøgeren er kommet i økonomiske vanskeligheder på grund af det lave høstudbytte i 1976. Dokumentation for, at ansøgeren er kommet i likviditetsvanskeligheder, skal ske ved erklæring fra det långivende pengeinstitut. I øvrigt skal dokumentation for ansøgerens økonomiske vanskeligheder ske ved indsendelse af statusopgørelse eller på anden måde efter hypoteksbankens skøn.

§ 4

Det er en betingelse for anvendelsen af reglen i lovens § 2, stk. 4, at ansøgeren afgiver erklæring om, at udbyttet af de i bestemmelsen nævnte afgrøder i 1973 eller 1974 har været under 80 pct. af det normale udbytte af disse afgrøder.

§ 5

Kongeriget Danmarks Hypoteksbank og Finansforvaltning træffer afgørelse om ydelse af statsgaranti.

Stk. 2

Finder hypoteksbanken, at betingelserne for ydelse af statsgaranti er opfyldt, afgiver banken på landbrugsministerens vegne erklæring om, at staten som selvskyldnerkautionist indestår for rettidig betaling af forfaldne ydelser af det pågældende lån.

§ 6

Kongeriget Danmark Hypoteksbank og Finansforvaltning træffer afgørelse om ydelse af rentetilskud efter lovens § 7.

Stk. 2

Rentetilskuddet udbetales af hypoteksbanken til de långivende pengeinstitutter efter regler, der fastsættes efter aftale mellem hypoteksbanken og pengeinstitutternes organisationer.

Henstand med betaling af ydelser af lån med statsgaranti efter lov

Henstand med betaling af ydelser af lån med statsgaranti efter lov

§ 7

Ansøgning om henstand efter reglen i lovens § 8 med betaling af ydelser af lån med statsgaranti efter lov nr. 655 af 24. december 1975 skal indgives til det långivende pengeinstitut, der videresender ansøgningen til Kongeriget Danmarks Hypoteksbank og Finansforvaltning.

Stk. 2

Hvis ansøgeren vil ansøge både om statsgaranti og rentetilskud og om henstand med betaling af ydelser af lån med statsgaranti efter lov nr. 655 af 24. december 1975, skal det i ansøgningen om statsgaranti og rentetilskud anføres, at der tillige søges om henstand med betaling af ydelser af det nævnte lån.

Stk. 3

Hvis ansøgeren alene søger om henstand efter lovens § 8 med betaling af ydelser af lån med statsgaranti efter lov nr. 655 af 24. december 1975, skal ansøgningen ikke udfærdiges på særligt skema, men ansøgningen skal være forsynet med en erklæring fra en af de i § 2 nævnte planteavlskonsulenter om, at ansøgeren så vidt ham bekendt opfylder betingelserne i lovens § 1, stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 2-4, for opnåelse af statsgaranti.

§ 8

Långiverne træffer afgørelse om henstand i medfør af lovens § 8 med betaling af ydelser af de i foranstående § 7 nævnte lån. Hvis der meddeles henstand, afgiver hypoteksbanken på landbrugsministerens vegne erklæring om, at statsgarantien for lånet opretholdes uanset den meddelte henstand med betaling af ydelser.

Andre bestemmelser.

Andre bestemmelser.

§ 9

Udover de i §§ 5 og 6 nævnte afgørelser træffer Kongeriget Danmarks Hypoteksbank og Finansforvaltning alle afgørelser efter lov nr. 536 af 17. november 1976 og denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Hypoteksbankens afgørelser kan påklages til landbrugsministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 10

Til bistand for Kongeriget Danmarks Hypoteksbank og Finansforvaltning ved behandling af ansøgninger efter lov nr. 536 af 17. november 1976 og denne bekendtgørelse nedsætter landbrugsministeren et udvalg med repræsentanter for landbrugsministeriet, Kongeriget Danmarks Hypoteksbank og Finansforvaltning, De samvirkende danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger.

§ 11

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.


Landbrugsministeriet, den 8. december 1976., den 8. december 1976

/P. Dalsager. Chr. Jørgensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1976
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1976