Bekendtgørelse om kvalitetskontrol med og eksport af frugt og gartneriprodukter
BEK nr 588 af 09/12/1976
§ 1
Kontrollen med overholdelsen af de kvalitetsnormer, der er fastsat af Det europæiske økonomiske Fællesskab for frugt og grønsager og for levende planter og blomsterprodukter, udøves af statens plantetilsyn, Gersonsvej 13, 2900 Hellerup, i det følgende kaldet tilsynet.
Landbrugsministeren kan udpege et andet organ til at bistå tilsynet ved kontrollen med overholdelsen af de fastsatte kvalitetsnormer for levende planter og blomsterprodukter.
§ 2
Følgende friske frugter og grønsager er ikke undergivet kvalitetsnormerne indenfor hele EF-området: a. Produkter, der sendes til be- og forarbejdningsvirksomheder, med forbehold af eventuel fastsættelse af kvalitetsnormer for produkter, som er bestemt til industriel be- og forarbejdning. b. Produkter, som af producenten på hans bedrift overdrages til forbrugeren til dennes personlige brug.
Følgende friste frugter og grønsager er ikke undergivet kvalitetsnormerne her i landet: a. Produkter der af producenten sælges eller leveres til sorterings- og emballeringsvirksomheder eller til lagervirksomheder eller af producentens bedrift sendes til disse virksomheder, b. produkter, der fra lagervirksomheder sendes til sorterings- og emballeringsvirksomheder, c. produkter, der fra engroshandelscentre sendes til sorterings- og emballeringsvirksomheder eller lagervirksomheder inden for samme dyrkningsområde.
§ 3
Frisk frugt, friske grønsager, levende planter og blomsterprodukter må kun eksporteres her fra landet af dertil af landbrugsministeren anerkendte eksportører.
Eksportøren skal for hver af de i stk. 1 nævnte autorisationer senest den 1. juli hvert år for det kommende sæsonår indbetale en afgift til tilsynet (postkonto 5400716). Finder indbetaling ikke sted senest den 1. juli, bortfalder anerkendelsen som eksportør straks.
Ved ansøgning efter den 1. juli om anerkendelse som eksportør for det påbegyndte sæsonår skal afgiften være indbetalt inden 14 dage efter påkrav, da anerkendelsen som eksportør ellers straks bortfalder.
Afgiften fastsættes ved et af Landbrugsministeriet godkendt betalingsreglement.
§ 4
Ved eksport af levende planter og blomsterprodukter samt af de friske frugter og grønsager, for hvilke der ikke er fastsat EF-kvalitetsnormer, skal autorisation eller en af Landbrugsministeriet bekræftet fotokopi forevises for den udførselskontrollerende myndighed.
§ 5
Emballagen for frisk dansk frugt og friske danske grønsager skal, udover hvad der følger af de af Det europæiske økonomiske Fællesskab fastsatte kvalitetsnormer for disse produkter, opfylde følgende bestemmelser: Al emballage (kasser) af træ eller pap til eksport af frisk dansk frugt og friske danske grønsager skal være fremstillet i følgende udvendige grundmål med en tolerance på + 0 og 10 mm: 600 X 400 mm 500 X 400 mm 500 X 300 mm 400 X 300 mm
De i stk. 1 fastsatte regler kommer ikke til anvendelse for frugt og grønsager, der eksporteres her fra landet uden at være bestemt til forbrug i frisk tilstand (industrifrugt og -grønsager).
Kontrollen med overholdelsen af de i stk. 1 fastsatte regler udøves af tilsynet.
Tilsynet kan efter skriftlig ansøgning fra en af Landbrugsministeriet anerkendt eksportør med Landbrugsministeriets godkendelse tillade forsøgsvis anvendelse af emballage med andre udvendige grundmål end de i stk. 1 anførte.
§ 6
Begæring om eksportkontrol af frisk frugt og friske grønsager, der er bestemt til forbrug i frisk tilstand, og for hvilke der er fastsat EF-kvalitetsnormer, skal af den anerkendte eksportør indgives til tilsynet efter nærmere af tilsynet fastsatte regler.
Kontrollen foretages efter regler, der udarbejdes af tilsynet i overensstemmelse med de af Det europæiske økonomiske Fællesskab fastsatte forordninger, og som godkendes af Landbrugsministeriet.
Under kontrollen skal vedkommende eksportør følge kontrollens anvisninger samt vederlagsfrit stille de fornødne hjælpemidler og medhjælp til rådighed.
§ 7
Ved eksport af frisk frugt og friske grønsager af dansk oprindelse, der ikke er bestemt til forbrug i frisk tilstand, skal eksportøren anmode tilsynet om udstedelse af en dansk kontrolattest efter nærmere af tilsynet fastsatte regler.
§ 8
Tilsynet udsteder for hvert parti frisk frugt og friske grønsager, der er bestemt til forbrug i frisk tilstand og for hvilke der er fastsat EF-kvalitetsnormer, en EØF-kontrolattest med med de fornødne kopier.
Tilsynet udsteder for hvert parti frisk frugt og friske grønsager af dansk oprindelse, der ikke er bestemt til forbrug i frisk tilstand, en dansk kontrolattest med de fornødne kopier.
I de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde kan tilsynet fastsætte en frist for attesternes gyldighed. Et særligt hertil bestemt eksemplar af attesterne skal forevises og afstemples af den udførselskontrollerende myndighed, hvorefter eksportøren skal tilbagesende eksemplaret til tilsynet.
tilsynet kan ved eksport af frisk frugt og friske grønsager udstede sundhedscertifikat for partiet, når dette er påkrævet i henhold til indførselslandets plantesygdomslovgivning.
§ 9
Såfremt partiet ikke opfylder de af Det europæiske økonomiske Fællesskab fastsatte kvalitetsnormer, eller de i § 5 fastsatte regler for emballagen, skal kontrollen afvise at udstede EØF-kontrolattest.
§ 10
Bestemmelserne i §§ 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9 gælder ikke, medmindre andet i det enkelte tilfælde bestemmes, ved udførsel til Grønland eller ved udførsel af varer henhørende under samme hovedposition i den fælles toldtarif i partier på under 500 kg, når varen udføres til Færøerne eller er bestemt til: 1. proviantering af skibe og fly i og uden for toldområdet, eller 2. brug for diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer i og uden for toldområdet, eller 3. væbnede styrker, der er stationeret på en af Fællesskabets medlemsstaters territorium og ikke fører dennes flag.
§ 11
I henhold til lovens § 20, stk. 5, straffes overtrædelse af de af Det europæiske økonomiske Fællesskab fastsatte kvalitetsnormer med bøde.
Overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1 og 3, § 7 og § 8, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter lovens § 20.
§ 12
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bekendtgørelse nr. 60 af 30. januar 1973 om kvalitetskontrol med og eksport af frugt og gartneriprodukter ophæves.
De i medfør af bekendtgørelse nr. 60 af 30. januar 1973 om kvalitetskontrol med og eksport af frugt og gartneriprodukter udstedte autorisationer bevarer fortsat deres gyldighed. Landbrugsministeriet, den 9. december 1976. P. Dalsager /Chr. Johansen
pre_paragraph I medfør af § 3, § 6 og § 20, stk. 6, i lov nr. 596 af 22. december 1972 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for frugt og gartneriprodukter m.v., som ændret senest ved lov nr. 602 af 10. december 1975, fastsættes følgende bestemmelser.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1976
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1976