Bekendtgørelse om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af lægegerning i Danmark.

Sundhedsstyrelsen meddeler statsborgere fra De europæiske Fællesskabers medlemslande (EF-statsborgere), som har gennemført en uddannelse som læge i en af de øvrige medlemsstater, autorisation og tilladelse til selvstændig virke som læge i Danmark.

For at opnå den i stk. 1 nævnte autorisation og tilladelse kræves:

1. at ansøgeren fremlægger et i en af de øvrige medlemsstater udstedt eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis som læge, som nævnt i artikel 3 i EF-direktiv nr. 75/362 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for læger omfattende foranstaltninger, som skal lette den faktiske udøvelse af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser (EFT nr. L 167 af 30. juni 1975), og som er i overensstemmelse med artikel 1 i EF-direktiv nr. 75/363 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om virksomhed som læge (EFT nr. L 167 af 30. juni 1975),

1. at der ikke foreligger omstændigheder, som nævnt i lægelovens § 2, stk. 3.

Ansøgere, der fremlægger et i en af de øvrige medlemsstater udstedt eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis som læge, som ikke opfylder de mindstekrav til uddannelse, som er fastsat i artikel 1 i EF-direktiv nr. 75/363, men som er udstedt før dette direktivs gennemførelse i den pågældende medlemsstat, er berettigede til at opnå den i stk. 1 nævnte autorisation og tilladelse, såfremt de fremlægger en attestation, der bekræfter, at de faktisk og retmæssigt har udøvet virksomhed som læge i mindst tre på hinanden følgende år i løbet af de 5 år, der går forud for attestationens udstedelse.

Sundhedsstyrelsen meddeler EF-statsborgere, som har opnået tilladelse til at betegne sig som speciallæge i en af de øvrige medlemsstater tilladelse til at betegne sig som speciallæge i Danmark.

For at opnå den i stk. 1 nævnte tilladelse kræves:

1. at ansøgeren i medfør af § 1 har autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som læge i Danmark,

1. at ansøgeren fremlægger et i en af de øvrige medlemsstater udstedt eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis som speciallæge, som nævnt i artiklerne 5 og 7 i EF-direktiv nr. 75/362, og som er i overensstemmelse med artiklerne 2, 3, 4, 5 og 8 i EF-direktiv nr. 75/363,

1. at den gren af lægevidenskaben, hvori den pågældende i en af de øvrige medlemsstater har opnået tilladelse til at betegne sig som speciallæge, er godkendt som speciale i Danmark.

Ansøgere, som fremlægger et i en af de øvrige medlemsstater udstedt eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis som speciallæge, som ikke opfylder mindstekravene i EF-direktiv nr. 75/363, men som er udstedt før dette direktivs gennemførelse i den pågældende medlemsstat, er berettigede til at opnå den i stk. 1 nævnte tilladelse efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte betingelser, der skal være i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2-4 i EF-direktiv nr. 75/362.

EF-statsborgere, som opfylder betingelserne for at opnå de i § 1, stk. 1 eller § 2, stk. 1, nævnte autorisationer og tilladelser, og som i deres hjemland eller seneste opholdsland udøver virksomhed som læge eller speciallæge, er berettigede til at udføre tjenesteydelser som læge eller speciallæge under midlertidigt ophold i Danmark.

Forud for udførelsen af den i stk. 1 nævnte tjenesteydelse giver vedkommende meddelelse til Sundhedsstyrelsen om karakteren og varigheden af sin tjenesteydelse, ledsaget af en attestation for, at han opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser.

Såfremt hensynet til snarlig lægelig behandling ikke tillader afgivelse af den i stk. 2 nævnte meddelelse, afgiver vedkommende hurtigst muligt efter, at tjenesteydelsen er udført, meddelelse herom til Sundhedsstyrelsen.

Det påhviler EF-statsborgere, der ønsker at opnå de i § 1, stk. 1 eller § 2, stk. 1, nævnte autorisationer og tilladelser, at rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen, der drager omsorg for, at de pågældende informeres om den danske sundheds- og sociallovgivning, og om lægens pligter i Danmark. Sundhedsstyrelsen anviser om fornødent de pågældende mulighed for at erhverve et tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog.

Sundhedsstyrelsens behandling af ansøgninger i henhold til §§ 1 og 2 skal være afsluttet hurtigst muligt og senest 3 måneder efter ansøgningens indgivelse, medmindre der foreligger forhold som nævnt i artikel 15, stk. 2 i EF-direktiv nr. 75/362.

Sundhedsstyrelsen giver den kompetente sundhedsmyndighed i den eller de stater, hvor en læge tidligere har udøvet virksomhed som læge, meddelelse om en i Danmark meddelt tilladelse og autorisation i henhold til §§ 1 eller 2.

Sundhedsstyrelsen giver den kompetente sundhedsmyndighed i den medlemsstat, hvor en EF-statsborger udøver lægegerning, meddelelse om eventuelle judicielle eller administrative sanktioner over for den pågældende i Danmark i anledning af alvorlig tilsidesættelse af hans pligter som læge, herunder om fratagelse af autorisation som læge samt om fratagelse af retten til at ordinere euforiserende stoffer. Ligeledes gives meddelelse, såfremt en læge fraskriver sig sin autorisation eller retten til at ordinere euforiserende stoffer.

Såfremt den kompetente sundhedsmyndighed i en medlemsstat anmoder Sundhedsstyrelsen om oplysning om eventuelle sanktioner som nævnt i stk. 1, skal Sundhedsstyrelsen afgive disse oplysninger senest 3 måneder efter, at anmodningen herom er modtaget.

Sundhedsstyrelsen udsteder på begæring til en læge, som ønsker at udføre en tjenesteydelse i en anden medlemsstat i De europæiske Fællesskaber, attestation for:

1. at den pågældende er i besiddelse af det eller de eksamensbeviser, certifikater eller andre kvalifikationsbeviser, som kræves til den pågældende tjenesteydelse, og som er nævnt i EF-direktiv nr. 75/362,

1. at den pågældende retmæssig udøver lægegerning som læge eller speciallæge i Danmark.

Den i stk. 1 nævnte attestation inddrages, såfremt den pågældende autorisation som læge eller retten til at ordinære euforiserende stoffer fratages ham. Det samme gælder, såfremt den pågældende fraskriver sig sin autorisation eller retten til at ordinære euforiserende stoffer.

Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om form og indhold af de i denne bekendtgørelse krævede meddelelser og attestationer.

pre_paragraph I medfør af § 3 a, stk. 1, i lov om udøvelse af lægegerning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 426 af 19. august 1976 (lægeloven), fastsættes:

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 17. DECEMBER 1976.

/Egon Jensen. Niels Bentsen./