Bekendtgørelse om sterilisation og kastration. (Fremsættelse af anmodning m.v.).
BEK nr 98 af 12/03/1976
§ 1
Anmodning om sterilisation indgives til en læge eller et amtskommunalt socialcenter (i København magistraten og på Frederiksberg det sociale udvalg) af den, på hvem indgrebet skal foretages. Anmodningen skal indeholde oplysning om ansøgerens navn, personnummer og bopæl.
Anmodning fra personer, der er omfattet af lovens § 6, stk. 2, eller § 7, og som opholder sig på eller er under tilsyn fra et statshospital, eller som modtager hjælp i henhold til lovgivningen om forsorgen for åndsvage eller andre særligt svagt begavede, indgives dog til vedkommende overlæge (institutionsleder).
Anmodningen skal underskrives af ansøgeren.
§ 2
Er den, på hvem indgrebet skal foretages, på grund af sindssygdom, åndsvaghed eller af anden grund varigt eller for længere tid ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, fremsættes anmodningen af en særligt beskikket værge. Har ansøgeren en fast værge, kan denne beskikkes, hvis det findes hensigtsmæssigt. Værgebeskikkelse sker efter de almindelige regler herom, og der skal fortrinsvis søges beskikket en person, som ved slægtskab, svogerskab eller venskab er nært knyttet til ansøgeren.
Anmodningen skal underskrives af værgen.
§ 3
I tilfælde, hvor anmodningen skal tiltrædes af forældremyndighedens indehaver eller værgen, jfr. lovens § 7, skal tiltrædelsen være skriftlig. Ansøgerens faste værge, men ikke en tilsynsværge, kan tiltræde ansøgningen uden særlig beskikkelse. Har ansøgeren ingen fast værge, eller taler særlige omstændigheder imod, at denne tiltræder ansøgningen, beskikkes en særlig værge efter § 2, stk. 1, 3. pkt.
Vejledning.
Vejledning.
§ 4
Inden indgrebet foretages, skal den læge, der foretager vejledningen efter lovens § 9, stk. 3, og den, på hvem indgrebet skal foretages, ved deres underskrift bekræfte, at vejledningen har fundet sted. Det samme gælder den, der skal fremsætte anmodningen efter lovens § 6, stk. 2, eller tiltræde anmodningen efter lovens § 7.
Klage over afslag.
Klage over afslag.
§ 5
Klage over samrådets afgørelse kan indgives mundtligt eller skriftligt til socialcentret (magistraten eller det sociale udvalg).
Anmodning om kastration.
Anmodning om kastration.
§ 6
Anmodning om kastration indgives til justitsministeriet. § 1, stk. 3, og §§ 2-4 finder tilsvarende anvendelse.
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1976.
Behandlingen af sager, som ikke er færdigbehandlede af mødrehjælpsinstitutionerne ved bekendtgørelsens ikrafttræden, tilendebringes af de amtskommunale socialcentre (magistraten eller det sociale udvalg).
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 342 af 21. juni 1973 om sterilisation og kastration ophæves.
Justitsministeriet, den 12. marts 1976., den 12. marts 1976
/Orla Møller. K. Hjorth./
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1976
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1976