TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om driftsmæssige afskrivninger og henlæggelser m.v. i elforsyningsvirksomheder

BEK nr 108 af 23/03/1977

DanmarkBekendtgørelse1977

§ 1

For ikke-kommunale anlæg, der er idriftsat inden afslutningen af det regnskabsår, der omfatter den 31. december 1976, beregnes driftsmæssige afskrivninger på grundlag af de bogførte anskaffelsesværdier med fradrag af maksimale skattemæssige afskrivninger. Skattepligtige virksomheder skal dog kun fradrage faktisk foretagne afskrivninger.

Stk. 2

Afskrivninger foretages med højst 15 pct. pr. år af de i stk. 1. nævnte værdier.

Stk. 3

I tilfælde, hvor anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2 sammen med anvendelsen af bekendtgørelsens øvrige regler medfører en urimelig kapitaldannelse, kan elprisudvalget bestemme, at bogførte fondsmidler herunder midler overført til interessenters konti - men bortset fra pensionsfonds, rimelige driftskapitalmidler samt forskudsafskrivninger og henlæggelser omfattet af § 4, stk. 5 - anvendes til nedsættelse af elprisen i forsyningsområderne.

§ 2

For kommunale anlæg, der er idriftsat inden 1. januar 1977, ansættes afskrivningerne i prisberegningen til et beløb pr. kWh svarende til det beløb til dækning af kapitaludgifter, herunder afskrivninger, men excl. forrentning af rimelige driftskapitalmidler, der fremgår af regnskabet for perioden 1. april 1975 til 31. marts 1976 divideret med antallet af kWh solgt inden for eget forsyningsområde i den pågældende periode.

Stk. 2

Det i stk. 1 nævnte afskrivningsbeløb pr. kWh nedsættes med 1/7 i hvert af de følgende år, første gang i regnskabsåret 1978.

Stk. 3

Ikke udnyttede afskrivninger - opgjort på grundlag af de i de respektive år solgte antal kWh - kan overføres til efterfølgende år inden for den omhandlede 7-års periode.

Stk. 4

Såfremt de efter stk. 3 opgjorte tilladte afskrivningsbeløb ikke er benyttet fuldt ud ved 7-års periodens udløb, kan det resterende beløb overføres til en efterfølgende periode på 3 år. B. Nye anlæg.

§ 3

For nye anlæg beregnes de driftsmæssige afskrivninger med fradrag af henlæggelser, jfr. § 4.

Stk. 2

Afskrivningerne, der påbegyndes fra og med idriftsættelsesåret, beregnes som lineære afskrivninger over en periode på mindst 15 år.

Henlæggelser.

Henlæggelser.

§ 4

Elprisudvalget kan tillade, at henlæggelser til nyinvesteringer for anlæg, der idriftssættes efter afslutningen af det regnskabsår, der omfatter den 31. december 1976, indregnes i elprisen.

Stk. 2

Henlæggelserne kan tidligst påbegyndes 5 år før idriftssættelsesåret.

Stk. 3

I 5 år før idriftsættelsesåret kan der i alt henlægges indtil 75 pct. af den budgetterede anlægssum, som denne vil fremtræde på idriftssættelsestidspunktet ved akkumulering af de i anlægsperioden bogførte anlægsomkostninger excl. renter. Der kan ikke i noget år henlægges mere end 20 pct. af den nævnte budgetterede anlægssum.

Stk. 4

Udnyttes de tilladte henlæggelsesmuligheder ikke inden for den i stk. 3 nævnte periode, forlænges denne med de 3 efterfølgende år incl. idriftsættelsesåret, i løbet af hvilke differencen - sideløbende med afskrivninger efter § 3 - kan henlægges med maksimalt 15 pct. af den i stk. 3 nævnte anlægssum pr. år. Utilsigtede henlæggelser udover det tilladte maksimum afvikles efter tilsvarende regler.

Stk. 5

For anlæg, der er under opførelse ved afslutningen af det regnskabsår, der omfatter den 31. december 1976, indgår eventuelle henlæggelser eller skattemæssigt maksimale forskudsafskrivninger foretaget på de pågældende anlæg før dette tidspunkt - for skattepligtige virksomheder dog kun faktisk foretagne forskudsafskrivninger - forlods i beregningen af henlæggelserne efter stk. 3, 1. punktum.

Finansieringssamarbejde.

Finansieringssamarbejde.

§ 5

Elforsyningsvirksomheder kan - selv om de ikke gør brug af retten efter lovens § 17, stk. 2, til at opnå fællesbevilling - foretage driftsmæssige afskrivninger og henlæggelser efter kapitel 1, B, og kapitel 2 i fællesskab,

  1. såfremt sådanne afskrivninger og henlæggelser over en fælleskonto alene anvendes til finansiering af de anlæg, som afskrivningerne og henlæggelserne vedrører, og
  1. såfremt en sådan ordning ikke medfører nogen fordyrelse af anlæggenes finansiering over elpriserne i noget forsyningsområde.

Forrentning af indskudskapital.

Forrentning af indskudskapital.

§ 6

I de tilfælde, hvor en elforsyningsvirksomhed ifølge sine vedtægter drives med henblik på at opnå forrentning af aktiekapital eller indskudskapital, kan elprisudvalget tillade, at der indregnes en rimelig forrentning.

Stk. 2

For kommunale elforsyninger kan i elprisen, bortset fra forrentning af indskudte, rimelige driftskapitalmidler, kun indregnes forrentning af indskudskapital tilført efter 1. januar 1977.

Undtagelser og ikrafttræden.

Undtagelser og ikrafttræden.

§ 7

I tilfælde, hvor bestemmelserne i kapitel 1-2 medfører væsentlige ulemper for virksomheder eller forbrugere eller urimelig ulighed mellem virksomhederne, kan elprisudvalget undtage fra bestemmelserne også med henblik på opnåelse af en jævn prisudvikling.

§ 8

Bekendtgørelsen er vejledende for elforsyningsvirksomheder, der ikke omfattes af lovens § 3, stk. 1. Den gælder dog ikke for de i lovens § 9, stk. 4, nævnte virksomheder.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har virkning fra 1. marts 1977.


Handelsministeriet, den 23. marts 1977., den 23. marts 1977

/Ivar Nørgaard. Hagen Jørgensen./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1977
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1977