Bekendtgørelse om EF-direktiver om certificering og mærkning af ståltove, lænkekæder og kroge.
BEK nr 129 af 25/03/1977
§ 1
Salg og anvendelse af fabriksnye ståltove, lænkekæder (kæder af rundstål) og kroge til anvendelse ved løftning eller håndtering kan ikke forbydes med henvisning til, at disse løftemidler ikke opfylder danske bestemmelser om mærkning og certificering, såfremt løftemidlerne opfylder de modsvarende bestemmelser i EF-direktiver vedrørende certificering og mærkning af ståltove, lænkekæder og kroge.
Direktøren for arbejdstilsynet kan efter forhandling med arbejdsmiljørådet fastsætte nærmere regler om, at certificering og mærkning af løftemidler, når det sker i henhold til direktiver, ved salg til den endelige bruger udtrykkes i internationalt anerkendte symboler eller på dansk.
§ 2
Undtaget fra bekendtgørelsen er løftemidler, som anvendes om bord i skibe og til jernbaner, tandhjulsbaner og svævebaner.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1977.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 378 af 23. juli 1975 om EF-direktiv om certificering og mærkning af ståltove, lænkekæder og kroge.
pre_paragraph I medfør af § 17, stk. 2, og § 29, stk. 1, nr. 1, i lov om almindelig arbejderbeskyttelse, § 9, stk. 1, og § 11, stk. 1 og 2, i lov om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed og § 9, stk. 2, og § 21, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri, jfr. lovbekendtgørelserne nr. 297, 298 og 299 af 4. juli 1968, fastsættes:
Arbejdsministeriet, den 25. marts 1977., den 25. marts 1977
/Erling Jensen. Vibeke Lomholt./
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1977
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1977