Bekendtgørelse om vejafmærkning. (*

Der anvendes følgende typer færdselstavler: A. Advarselstavler angiver fare. De opsættes i almindelighed kun, hvor faren vanskeligt kan forudses af trafikanterne eller en væsentlig større, end trafikanterne må forvente. B. Vigepligtstavler angiver vigepligtsforhold. C. Forbudstavler angiver særlige forbud. D. Påbudstavler angiver særlige påbud. E. Oplysningstavler angiver andre forhold af færdselsmæssig betydning.

Færdselstavlernes udseende angives i det følgende. De kan endvidere udføres som lystavler, og udseendet kan med det formål ændres i nødvendigt omfang.

Færdselstavler opsættes i højre side af vejen i færdselsretningen. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan de dog opsættes i midterrabat eller venstre side af vejen eller ophænges over kørebanen.

Færdselstavler gælder normalt for al trafik i færdselsretningen. Deres betydning kan dog indskrænkes til kun at gælde for trafikken ad enkelte vognbaner. Dette kan på ophængte tavler tydeliggøres med nedadrettede pile. Undertavler

En færdselstavles betydning kan præciseres, indskrænkes eller udvides ved tekst, tal eller symbol på en rektangulær tavle under hovedtavlen.

Undertavler til advarselstavler, vigepligtstavler og forbudstavler har hvid bund. Undertavler til påbudstavler og oplysningstavler har blå bund, jfr. dog § 19, tavle E 63.

Udseendet af en række undertavler, der kun anvendes i forbindelse med bestemte hovedtavler, angives i de følgende bestemmelser i forbindelse med de pågældende hovedtavler. Herudover anvendes især følgende undertavler: U 1: Afstanden til det sted på vejen, hvor hovedtavlernes angivelse gælder. U 2: Hovedtavlens angivelse gælder for en vejstrækning. Tallene angiver afstanden fra tavlen til vejstrækningens begyndelse og slutning. U 3: Hovedtavlens angivelse gælder kun i et vist antal timer eller minutter, på visse ugedage eller inden for visse klokkeslæt. Klokkeslæt anført med sort eller hvidt gælder for hverdage undtagen lørdage, klokkeslæt anført i parentes gælder for lørdage, og klokkeslæt anført med rødt gælder for søn- og helligdage. U 4: Hovedtavlens angivelse gælder kun for bestemte færdselsarter. U 5: Hovedtavlens angivelse gælder en tilstødende vej. A. Advarselstavler.

Advarselstavler er trekantede med spidsen opad. De har rød rand og hvidt midterfelt med sort symbol, som angiver farens art. Det anførte gælder dog ikke tavlerne A 74 KRYDSMÆRKER og A 75 AFSTANDSMÆRKER.

Uden for tættere bebygget område opsættes advarselstavler normalt mellem 150 og 250 m før farestedet. Opsættes de i anden afstand, f.eks. på motorvej, angives afstanden på undertavle.

I tættere bebygget område kan tavlerne opsættes i kortere afstand fra farestedet uden afstandsangivelse.

Tavlerne A 18 MODKØRENDE FÆRDSEL, A 74 KRYDSMÆRKER, A 75 AFSTANDSMÆRKER og A 92 HAVNEKAJ opsættes som anført ved disse tavler.

Der anvendes følgende advarselstavler: A 11 FARLIGT VEJKRYDS, HVOR DEN KRYDSENDE TRAFIK HAR UBETINGET VIGEPLIGT. Hvor tavlen anvendes i forbindelse med den i § 10 nævnte undertavle U B 10 UNORMALE VIGEPLIGTSFORHOLD, er vigepligten, som det fremgår af undertavlen. A 15 FARLIGT VEJKRYDS MED HØJREVIGEPLIGT. A 16 RUNDKØRSEL. A 17 FODGÆNGERFELT. I forbindelse med undertavle med teksten »Gågade« angiver tavlen en krydsende gågade. A 18 MODKØRENDE FÆRDSEL. Tavlen kan foruden i normal afstand, jfr. § 7, opsættes ved begyndelsen af en strækning med modkørende færdsel. A 19 LYSSIGNAL. A 21 CYKLISTER. Tavlen angiver særlig fare, hvor cyklister og knallertkørere kører ud på kørebanen eller krydser den. A 22 BØRN. Undertavle med teksten »Legegade« angiver, at der ved kørsel på vejen skal udvises den største agtpågivenhed og hensyntagen, og at kørsel kun er tilladt for beboere ved vejen og for trafikanter med ærinde til disse. A 23 RYTTERE. +++FIGUR++ A 26 DYREVILDT. A 27 KREATURER. A 31 GLAT VEJ. Tavlen angiver, at kørebanen kan være unormalt glat i vådt føre. Anden årsag angives på undertavle. A 32 UJÆVN VEJ. Tavlen angiver farlige ujævnheder i kørebanen. A 33 LØSE STEN. Tavlen angiver særlig fare for stenslag. A 34 STENSKRED. Tavlen angiver særlig fare for stenskred og for nedfaldne sten. A 39 VEJARBEJDE. A 41,1 HØJRESVING. A 41,2 VENSTRESVING. A 42,1 FLERE SVING, DET FØRSTE TIL HØJRE. A 42,2 FLERE SVING, DET FØRSTE TIL VENSTRE. Vedrørende A 41-42: Tavlerne angiver farlige vejsving. Hvor tavlerne A 42,1 og A 42,2 anvendes til advarsel om flere end to sving, angives strækningens længde eller antallet af sving på undertavle. Til advarsel om sving umiddelbart efter en frakørselsbane opsættes den i § 19 nævnte tavle E 41 HASTIGHEDSANGIVELSE FOR FRAKØRSEL i stedet for tavle A 41 eller A 42. U A 41 HASTIGHEDSANGIVELSE. Undertavlen angiver den hastighed, hvormed svinget eller svingene under normale forhold kan gennemkøres. A 43,1 INDSNÆVRET KØREBANE. A 43,2 INDSNÆVRET KØREBANE I VENSTRE SIDE. A 43,3 INDSNÆVRET KØREBANE I HØJRE SIDE. U A 43 FRI BREDDE. Undertavlen angiver den fri bredde på den indsnævrede strækning. A 46,1 STEJL NEDKØRSEL. A 46,2 STEJL STIGNING. Vedrørende A 46: Tallene angiver den maksimale hældning. A 71 SPOR. Tavlen angiver krydsende spor, hvor vejtrafikken advares af personale ved f.eks. flag, signallygte eller manuelt betjente advarselsblinklys, når tog nærmer sig. A 72 JERNBANEOVERKØRSEL UDEN BOMME. A 73 JERNBANEOVERKØRSEL MED BOMME. A 74,1 KRYDSMÆRKE FOR ENKELTSPORET JERNBANEOVERKØRSEL. A 74,2 KRYDSMÆRKE FOR FLERSPORET JERNBANEOVERKØRSEL. Vedrørende A 74: Tavlerne opsættes umiddelbart foran jernbaneoverkørsler. A 75 AFSTANDSMÆRKER. Tavlerne angiver afstanden til jernbaneoverkørsel. De anvendes i forbindelse med tavle A 72 og A 73 på veje med betydelig og hurtig kørende trafik. Tavle med 3 skråstriber opsættes under tavle A 72 eller A 73, og tavler med 2 og 1 skråstribe opsættes således, at de angiver henholdsvis 2/3 og 1/3 af afstanden til overkørslen. A 91 OPLUKKELIG BRO. A 92 HAVNEKAJ. Tavlen angiver færgeleje, kaj eller lignende. Tavlen kan foruden i normal afstand, jfr. § 7, opsættes umiddelbart på kanten af kaj eller lignende. A 95 SIDEVIND. A 96 LAVTGÅENDE FLY. A 99 ANDEN FARE. Tavlen angiver fare, hvis art anføres på tavle under advarselstavlen. B. Vigepligtstavler.

Vigepligtstavler opsættes umiddelbart ved det sted, hvor eller hvorfra den angivne vigepligtsregel gælder.

Der anvendes følgende vigepligtstavler: B 11 UBETINGET VIGEPLIGT. Tavlen angiver, at trafikanterne ved kørsel ind på eller over en vej har vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt). Tavlen anvendes normalt i forbindelse med S 11 VIGELINIE, jfr. § 50. U B 10 UNORMALE VIGEPLIGTSFORHOLD. De tynde linier angiver de veje, hvor færdslen har ubetinget vigepligt. Tavlen kan anvendes under tavlerne B 11-14 og B 16 samt under den i § 8 nævnte A 11 FARLIGT VEJKRYDS, HVOR DEN KRYDSENDE TRAFIK HAR UBETINGET VIGEPLIGT. B 12 FORVARSLING FOR UBETINGET VIGEPLIGT. Afstanden til krydset angives på undertavlen. B 13 STOP VED VEJKRYDS. Tavlen angiver, at kørende har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i krydset. Cyklister kan dog uden at stoppe svinge til højre ad cykelsti langs den krydsende vejs højre side. Tavlen anvendes normalt i forbindelse med S 13 STOPLINIE, jfr. § 50. B 14 FORVARSLING FOR STOP VED VEJKRYDS. Afstanden til krydset angives på undertavlen. B 15 SAMMENFLETNING. Tavlen angiver, at kørebaner løber sammen, således at trafikanterne under gensidig hensyntagen skal lette sammenfletningen af trafikstrømmene, jfr. færdselslovens § 18, stk. 3 og 4. Tavlen anvendes især ved sammenløb af motorvejskørebaner og ved tilkørselsbaner. B 16 HOVEDVEJ. Tavlen angiver, at færdslen fra sideveje har ubetinget vigepligt, medmindre tavle B 11, B 13 eller B 15 er opsat på hovedvejen. Tavlen angiver endvidere, at parkering på kørebanen er forbudt uden for tættere bebygget område, jfr. færdselslovens § 29, stk. 3, nr. 3. Med den i § 13 nævnte undertavle UC 60,6 PARKERING PÅ RABAT FORBUDT kan det angives, at parkering også er forbudt på rabatten. B 17 HOVEDVEJ OPHØRER. B 18 HOLD TILBAGE FOR MODKØRENDE. Tavlen angiver, at trafikanter kun må køre ind på vejstrækning, når de kan passere den uden derved at tvinge modkørende til at standse. B 19 Modkørende færdsel skal holde tilbage. C. Forbudstavler.

Forbudstavler er cirkelformede. De har med de i § 13 viste undtagelser rød rand og sort symbol, der angiver forbudets art.

Forbudstavler opsættes normalt umiddelbart ved det sted, hvor eller hvorfra forbudet gælder. Tavler, der opsættes i nogen afstand fra stedet, forsynes med undertavle med afstandsangivelse.

Hvor andet ikke er bestemt nedenfor i § 13, gælder et forbud frem til næste vejkryds, hvis det ikke forinden er ophævet ved en ophørstavle, eller andet er angivet ved undertavle.

Der anvendes følgende forbudstavler: C 11,1 HØJRESVING FORBUDT. C 11,2 VENSTRESVING FORBUDT. Forbud mod venstresving forbyder også vending. C 12 VENDING FORBUDT. Vedrørende C 11-12: Forbudet gælder kun i det kryds eller ved den indkørsel, hvor tavlen er opsat, medmindre andet er angivet ved undertavle. C 19 INDKØRSEL FORBUDT. Tavlen forbyder også at trække cykel eller knallert på kørebanen, medmindre andet er angivet ved undertavle. C 21 KØRSEL I BEGGE RETNINGER FORBUDT. Det kan angives med undertavle, at det også er forbudt at trække cykel og knallert. C 22,1 MOTORKØRETØJ, TRAKTOR OG MOTORREDSKAB FORBUDT. Det kan angives med undertavle, at knallertkørsel også er forbudt. C 22,2 MOTORCYKEL FORBUDT. C 23 LAST- OG VAREMOTORKØRETØJ FORBUDT. Forbudet kan ved vægtangivelse på undertavle begrænses til kun at gælde for køretøjer, herunder vogntog, hvis samlede tilladte totalvægt er større end den angivne. Det kan ved tekst på undertavle udvides til at gælde al arbejdskørsel. C 24,1 TRAKTOR OG MOTORREDSKAB FORBUDT. C 24,2 HESTEVOGN OG LIGNENDE FORBUDT. C 25,1 CYKEL OG KNALLERT FORBUDT. Det kan angives ved undertavle, at det også er forbudt at trække cykel og knallert. C 25,2 KNALLERT FORBUDT. Det kan angives ved undertavle, at det også er forbudt at trække knallert. C 26,1 RIDNING FORBUDT. C 26,2 FODGÆNGERE FORBUDT. Vedrørende C 22-26: Tavlerne forbyder færdsel af den angivne art. Forbud mod flere færdselsarter kan angives ved at kombinere de pågældende symboler på samme tavle. C 31 TOTALVÆGT. Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis faktiske totalvægt er større end den angivne. Ved vogntog gælder vægtbegrænsningen hver enkelt vogn. C 32 TOTALVÆGT AF VOGNTOG. Tavlen forbyder kørsel med vogntog, hvis samlede faktiske totalvægt er større end den angivne. C 35 AKSELTRYK. Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis faktiske akseltryk er større end det angivne. C 26,2 fodgængere forbudt C 36 BOGIETRYK. Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis faktiske tryk på en dobbeltaksel (bogietryk) er større end det angivne. C 41 VOGNBREDDE. Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis bredde inklusive læs er større end den angivne. C 42 VOGNHØJDE. Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis højde inklusive læs er større end den angivne. C 43 VOGNLÆNGDE. Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, herunder vogntog, hvis længde inklusive læs er større end den angivne. C 51 OVERHALING FORBUDT. Forbudet gælder ikke ved overhaling af tohjulet cykel og tohjulet knallert. C 52 OVERHALING MED LASTBIL FORBUDT. Tavlen forbyder overhaling med lastbiler, herunder vogntog, hvis samlede totalvægt overstiger 3,5 t. Forbudet gælder ikke ved overhaling af tohjulet cykel og tohjulet knallert. Vedrørende C 51-52: Forbudet gælder ikke overhaling af køretøjer, der svinger bort fra vejen. Forbudet gælder uanset bestemmelsen i § 12, stk. 2, indtil det ophæves ved ophørstavle, ved afstandsangivelse på undertavle C 53 Ophør af overhaling forbudt. C 54 Ophør af overhaling med lastbil forbudt C 55 Lokal hastighedsbegrænsning. HastiGhedsbegrænsningen kan ved vægtangivelse på undertavle begrænses til kun at gælde for køretøjer, herunder vogntog, hvis samlede tilladte totalvægt overstiger den angivne. Begrænsningen gælder uanset bestemmelsen i § 12, stk. 2, indtil den ophæves ved ophørstavle, ved afstandsangivelse på undertavle eller ved angivelse af anden hastighedsbegrænsning. C 56 OPHØR AF LOKAL HASTIGHEDSBEGRÆNSNING. Tavlen kan være forsynet med undertavle med bysymbolet fra tavle E 55 for at understrege, at tavlen er opsat inden for tættere bebygget område. C 59 OPHØR AF FORBUD. Tavlen ophæver alle forbudstavler på den forudgående vejstrækning, bortset fra standsnings- og parkeringsforbud. FIGUR+++ C 61 STANDSNING FORBUDT. Tavlen forbyder standsning på kørebanen, som ikke sker af hensyn til den øvrige færdsel. Forbudets nærmere indhold kan angives på undertavle. Det kan f.eks. angives, at forbudet kun gælder på visse ugedage eller inden for visse klokkeslæt, og at der uden for disse kan være parkeringsforbud eller tidsbegrænset parkering. C 62 PARKERING FORBUDT. Tavlen forbyder parkering på kørebanen. Forbudets nærmere indhold kan angives på undertavle. Det kan f.eks. angives, at forbudet kun gælder på visse ugedage eller inden for visse klokkeslæt, og at der uden for disse kan være tidsbegrænset parkering. Standsnings- og prakeringsrestriktioner kan også angives med symboler på rektangulære tavler med hvid bund. UC 61 angiver standsningsforbud. UC 62 angiver parkeringsforbud. UC 63 angiver begrænset parkeringstilladelse. Vedrørende C 61-62 og UC 61-63: Hvor bestemmelserne i færdselslovens § 28, stk. 1, eller § 29 er mere restriktive end bestemmelser angivet ved disse tavler, gælder loven forud for tavlerne. Bestemmelser angivet ved de nævnte tavler gælder kun i den vejside, hvor tavlerne er opsat. Der sker ikke herved nogen ændring i reglen i færdselslovens § 28, stk. 2. Bestemmelserne gælder i kørselsretningen i den vejside, hvor tavlen er opsat frem til næste vejkryds, medmindre der før krydset er opsat anden tavle for standsning eller prakering, eller andet er angivet med pil på undertavle. UC 60,1 angiver, at restriktionen gælder både før og efter tavlen. UC 60,2 angiver, at restriktionen begynder ved tavlen. UC 60,3 angiver, at restriktionen ophører ved tavlen. Vedrørende UC 60,1-3: Restriktionsstrækningens længde kan angives ved pilespidserne. UC 60,5 STANDSNING PÅ RABAT FORBUDT. UC 60,6 PARKERING PÅ RABAT FORBUDT. C 68 OMRÅDETAVLE. Tavlen angiver et område, hvor bestemmelserne for de tavler, der er anført som symbol, er gældende. Bestemmelsernes nærmere indhold og afstanden til områdets begyndelse kan angives på tavlen. Bestemmelserne gælder, indtil de ophæves ved tavle C 69. Inden for området kan områdetavlens bestemmelser fraviges ved lokal afmærkning.+ C 69 OPHØR AF OMRÅDE. C 91 STOP VED TOLDSTED. Under tværstregen angives ordet »TOLD« på det tilgrænsede lands sprog. C 92 STOP. Årsagen til, at trafikanterne skal stoppe, angives under tværstregen med tekst eller symbol. D. Påbudstavler.

Påbudstavler er cirkelformede med blå bund og hvidt symbol, som angiver påbudets art.

Påbudstavler opsættes umiddelbart ved det sted, hvor eller hvorfra påbudet gælder. §16. Der anvendes følgende påbudstavler: D 11 PÅBUDT KØRSELSRETNING. D 15 PÅBUDT PASSAGE.Tavlen angiver, at motorkørende skal passere tavlen på den side, pilen peger mod. Det gælder dog ikke for kørsel til stoppested, parkeringsbane eller lignende. D 16 VALGFRI PASSAGE. Tavlen angiver, at motorkørende kan passere tavlen på begge sider. D 21 CYKELSTI. Tavlen angiver bane, som skal benyttes af cyklister og er forbeholdt disse. Fodgængeres og knallertkøreres adgang til at benytte cykelsti afgøres dog efter reglerne i færdsellovens §§ 10 og 14. Fravigelse fra bestemmelsen i færdselslovens § 14, stk. 2, om knallertkøreres benyttelse af cykelsti angives ved undertavle. +++FIGRU+++ UD 21,1. Undertavlen angiver, at cykelsti har trafik i begge retninger. UD 21,2. Undertavlen angiver, at det er påbudt at benytte cykelsti i modsat side af vejen. D 22 GANGSTI. Tavlen angiver bane, som skal benyttes af gående og er forbeholdt disse. D 23 RIDESTI. Tavlen angiver bane, som skal benyttes af ridende og er forbeholdt disse. D 26 DELT STI. Tavlen angiver sti med flere baner, der er adskilt ved afstribning, rabat eller lignende. Hver bane skal benyttes af den art trafikanter, der angives ved symbol, og er forbeholdt denne. D 27 FÆLLESSTI. Tavlen angiver bane, som skal benyttes af flere arter trafikanter og er forbeholdt disse. Arterne angives ved symbol. Trafikanter på fællessti skal udvise gensidig hensynfuldhed, jfr. nærmere færdselslovens § 3, stk. 1. D 55 MINDSTE HASTIGHED. Påbudet gælder kørende bortset fra cyklister og knallertkørere. Det gælder, indtil det ophæves ved tavle D 56 eller ved afstandsangivelse på undertavle. D 56 OPHØR AF MINDSTE HASTIGHED. E. Oplysningstavler.

Oplysningstavler er rektangulære. De har med de i § 19 angivne undtagelser blå bund og hvidt symbol eller hvid tekst.

Oplysningstavler opsættes i nærheden af det sted eller ved begyndelsen af den vejstrækning, som tavlens indhold vedrører. Tavler, der opsættes i nogen afstand, kan forsynes med afstandsangivelse forneden på tavlen eller på undertavle.

Der anvendes følgende oplysningstavler: E 11 OPHÆNGT PILEAFMÆRKNING. Tavlerne angiver de kørselsretninger i krydset, som vognbanen under en tavle er beregnet for. E 15 VOGNBANER VED KRYDS. Tavlen angiver de kørselsretninger i krydset, de enkelte vognbaner er beregnet for. Der kan på tavlen vises afmærkning på kørebanen, rabatter og lignende. E 16 VOGNBANEFORLØB. Tavlen angiver vognbanernes forløb og færdselsretning. Der kan på tavlen vises afmærkning på kørebanen, rabatter og lignende, ligesom vognbaner for den modsatte færdselsretning kan være angivet. Vedrørende E 15-E 16: Anføres en færdselstavle ved en pil, gælder tavlen for den pågældende vognbane. Ved midlertidig afmærkning kan tavlerne udføres med gul bund og sort symbol. E 17 FODGÆNGERFELT. E 18 BLIND VEJ. E 19 ENSRETTET FÆRDSEL. E 21 CYKLISTVEJLEDNING. Tavlen angiver, at en vej eller en del af en vej, f.eks. en lokalbane eller en cykelsti i venstre side af vejen, hensigtsmæssigt kan benyttes af cyklister og knallertkørere. E 22 ANBEFALET RUTE FOR SÆRLIGE KØRETØJER. Symbolet angiver den pågældende køretøjsart. E 23 VEJLEDNING FOR INVALIDE. E 26 FODGÆNGERTUNNEL ELLER FODGÆNGERBRO. E 41 HASTIGHEDSANGIVELSE FOR FRAKØRSEL. Tavlen angiver den hastighed, hvormed et sving på en frakørselsvej under normale forhold kan gennemkøres. E 42 MOTORVEJ. Tavlen angiver vejstrækning, hvor de særlige regler om kørsel på motorvej og til- og frakørselsveje til motorvej gælder. E 43 MOTORTRAFIKVEJ. Tavlen angiver vejstrækning, hvor de særlige regler om kørsel på motortrafikvej og til- og frakørselsveje til motortrafikvej gælder. E 44 MOTORVEJ OPHØRER. Tavlen anvendes normalt ikke ved frakørslers tilslutning til det almindelige vejnet. E 45 MOTORTRAFIKVEJ OPHØRER. Tavlen anvendes normalt ikke på veje, der krydser motortrafikvej eller ved frakørslers tilslutning til det almindelige vejnet. E 47 KRYBESPOR. Tavlen angiver særlig vognbane, som skal anvendes af køretøjer, der kører med lavere hastighed end den, der angives for den øvrige kørebane, jfr. nærmere færdselslovens § 14, stk. 5. E 48 BLØD RABAT. Tavlen kan udføres med symbol for lastbil, hvor den kun gælder køretøjer, hvis faktiske totalvægt overstiger 3,5 t. E 49 HØJ KANT. Tavlen angiver kant på langs ad vejen. E 55 TÆTTERE BEBYGGET OMRÅDE. Tavlen angiver område, hvor færdselslovens regler for tættere bebygget område gælder. E 56 OPHØR AF TÆTTERE BEBYGGET OMRÅDE. E 61,1 Busholdeplads for fjerntrafik. E61,2 BUSHOLDEPLADS FOR NÆRTRAFIK. E 61,3 TAXIHOLDEPLADS. E 63 PARKERING. Tavlen angiver areal, som er beregnet til parkering. Afstanden til parkeringsplads og begrænsninger i adgangen til at parkere kan angives enten på selve tavlen eller på undertavle. parkeringsarealets udstrækning kan angives på undertavle med vandrette sorte pile på hvid bund, evt. med meterangivelse. Ligger parkeringsarealet på kørebanen uden at være afmærket på denne, gælder bestemmelsen om parkering på samme måde som anført i § 13 vedrørende: C 61-62 og UC 61-63. Kapitel 2. Vejvisningstavler.

På almindelige vejnet uden for motorveje anvendes følgende vejvisningstavler: F. Vejvisere angiver vejvisningsmål for de enkelte veje. Vejvisere opsættes ved vejkryds. G. Orienteringstavler forvarsler vejvisning i vejkryds. H. Afstands- og stedtavler angiver lokaliteter, eventuelt med afstandsangivelse.

På motorveje anvendes følgende vejvisningstavler: I. Vejvisere angiver vejvisningsmål for de enkelte veje. Vejvisere opsættes ved frakørsler og forgreninger. J. Forvarslings- og orienteringstavler forvarsler frakørsler og forgreninger. K. Afstandstavler angiver lokaliteter med fornøden afstandsangivelse.

Følgende vejvisningstavler er fælles for det almindelige vejnet og motorveje: L. Rutenumre angiver vigtige rejseruter. M. Servicetavler angiver faciliteter og vigtigere seværdigheder af interesse for trafikanterne.

Bestemmelserne i §§ 2-5 finder tilsvarende anvendelse for vejvisningstavler.

Vejvisningstavler har de i §§ 22-37 angivne farver. Undertavler til vejvisngstavler har samme bundfarve som hovedtavlen.

Midlertidig vejvisning f.eks. ved vejarbejder og vejforlægninger angives med gul bund og sort tekst. Vejvisningsmål kan være udeladt.

På vejvisningstavler kan foruden vejvisningsmål anføres afstand, rutenummer og andre for vejvisningen relevante oplysninger, f.eks. symboler for motorvej, motortrafikvej, serviceanlæg og seværdighed. Farven på rutenumre er uafhængig af farven på den pågældende vejvisningstavle. F. Vejvisere på det almindelige vejnet.

Vejvisere har hvid bund, rød tekst og rød ramme. Vejvisere til mål ad motorvej har dog grøn bund, hvid tekst og hvid ramme. Vejvisere til seværdigheder, serviceanlæg og lignende har hvid bund, blå tekst og blå ramme.

Vejvisere kan erstattes af eller suppleres med portalorienteringstavler, jfr. § 25, stk. 1.

Ved vejvisning, der kun henvender sig til særlige arter af trafikanter, anvendes tavlerne E 21 CYKLISTVEJLEDNING, E 22 ANBEFALET RUTE FOR SÆRLIGE KØRETØJER eller E 23 VEJLEDNING FOR INVALIDE med vejvisningsmål under symbolet.

På separate stier og lignende kan opsættes mindre vejvisere i afvigende farve.

Der anvendes følgende vejvisere: F 11-13 PILVEJVISERE. Tavlerne opsættes i vejkryds. Afstand angives i pilens spids, rutenummer og andre oplysninger i roden. F 16 FRAKØRSELSVEJVISER. Tavlen opsættes ved frakørselsbanens begyndelse. F 18 TABELVEJVISER. Tavlen opsættes umiddelbart før eller i vejkryds. Afstand angives efter vejvisningsmålet, medens rutenummer og andre oplysninger angives foran vejvisningsmålet. Vejvisning ligeud angives foroven, derunder vejvisning til venstre og nederst vejvisning til højre. I mindre betydende kryds kan vejvisning ligeud udelades. G. Orienteringstavler på det almindelige vejnet.

Orienteringstavler har hvid bund og rød tekst, portaltavler dog blå bund og hvid tekst. Vejvisning til motorvej anføres i et grønt felt med hvid tekst.

Færdselstavler kan angives på orienteringstavler.

Der anvendes følgende orienteringstavler: G 11 PORTALORIENTERINGSTAVLE. Tavlen ophænges over kørebanen foran vejkryds og vejviser normalt for de enkelte vognbaner. Pil på portaltavle angiver, at vognbanen under pilen er beregnet for kørende, der i krydset vil køre i den viste retning. G 14 DIAGRAMORIENTERINGSTAVLE. På tavlen anføres et simplificeret diagram af krydset. G 15 VOGNBANEORIENTERINGSTAVLE. Diagrammet udføres som på tavle E 15 VOGNBANER VED KRYDS. G 18 TABELORIENTERINGSTAVLE. Tavlen udføres som tavle F 18 TABELVEJVISER, men uden angivelse af afstand til vejvisningsmålet og med knækkede pile for vejvisning til venstre og højre. Vedrørende G 14 - G 18. Uden for tættere bebygget område opsættes tavlerne G 14, G 15 og G 18 normalt mellem 150 og 250 m før vejkrydset. Tavler, der opsættes i anden afstand, forsynes med angivelse af afstanden til krydset. I tættere bebygget område kan tavlerne uden afstandsangivelse opsættes i kortere afstand fra krydset. H. Afstands- og stedtavler på det almindelige vejnet.

Afstands- og stedtavler har blå bund og hvid tekst.

Der anvendes følgende afstands- og stedtavler: H 41 AFSTANDSTAVLE. Tavlen opsættes især efter vigtigere vejkryds, ofte på bagsiden af orienteringstavler. Øverst på tavlen angives rutenummer(re) for den vej, tavlen er opstillet på, og derunder lokaliteter og afstande til disse. Lokaliteterne anføres fra neden og opefter i den rækkefølge, man ved kørsel på ruten møder dem eller møder de veje, lokaliteterne ligger ved. H 42 DELT AFSTANDSTAVLE. Tavlen kan opsættes som sidste afstandstavle foran et vejkryds. Tavlen udføres som H 41, men således, at de lokaliteter, der nås ved at køre ad den krydsende eller afgrenede vej, anføres i et felt nederst på tavlen, adskilt fra de øvrige. H 45 STEDTAVLE. Tavlen opsættes umiddelbart ved den angivne lokalitet. H 47 AMTS- OG KOMMUNEGRÆSETAVLE. På tavlen anføres det pågældende administrative område, f.eks. »Viborg amtskommune« ELLER »VEJLE KOMMUNE«. Desuden kan anføres amts- eller komunevåben og eventuelt afstand til centrum. Yderligere påskrift eller symbol anvendes ikke. I. Vejvisere på motorvej.

Vejvisere på motorvej har blå bund og hvid tekst. Vejvisere på motorvej kan enten være ophængt over kørebanen som portaltavle eller opsat ved siden af kørebanen.

Der anvendes følgende tavler: I 11 ANVISTE VOGNBANER. Tavlen ophænges over kørebanen ved forgreninger og frakørsler. Nedadrettede pile på tavlen angiver, at vognbanen under pilen er beregnet for kørende mod det på tavlen angivne mål. Hvis alle vognbaner på en kørebane fører til samme mål, kan pilene undlades. I 12 PORTALTAVLE FOR FRAKØRSEL. Tavlen ophænges over frakørselsbanen og angiver vejvisningsmål for frakørslen. Portaltavler fra frakørsel har skråt opadrettede pile. I 16 FRAKØRSELSVEJVISER. Tavlen opsættes ved siden af kørebanen ved frakørselsbanens begyndelse og angiver vejvisningsmål for frakørslen. I 19 FRAKØRSELSSYMBOL. Tavlen opsættes over N 43 SPIDSMARKERING i rabatspidsen ved frakørsler. Den anføres tillige som symbol ved afstandsangivelser for at angive, at afstandsangivelsen gælder til selve frakørslen. J. Forvarslings- og orienteringstavler på motorvej.

Forvarslings- og orienteringstavler på motorveje har blå bund og hvid tekst. Tavlerne kan være ophængt over kørebanen som portaltavler eller opsat ved siden af kørebanen.

Der anvendes følgende tavler: J 11 FORVARSLING FOR ANVISTE VOGNBANER. Tavlen udføres som tavle I 11, men med afstandsangivelse, og ophænges over kørebanen før forgreninger og frakørsler. Afstandsangivelsen ved pilene angiver, at valg af vognbane til det anførte mål skal foretages inen for den anførte afstand. J 12 500 M FORVARSLING FOR FRAKØRSEL. I øverste felt anføres næste frakørsel og afstanden til denne. J 13 1000 M FORVARSLING FOR FRAKØRSEL. J 14 Orienteringstavle for frakørsel. Tavlen kan anvendes i stedet for J 12 eller J 13, når særlige forhold gør det påkrævet, samt i større afstand end 1000 m før en frakørsel. Tavlen er forsynet med afstandsangivelse. J 16 ORIENTERINGSTAVLE FOR MOTORVEJSFORGRENING. Tavlen er forsynet med afstandsangivelse. K. Afstandstavler på motorvej.

Afstandstavler har blå bund og hvid tekst.

Der anvendes: K 42 AFSTANDSTAVLE. Nederst på tavlen anføres næste frakørsel efterfulgt af frakørselssymbolet I 19. De anførte afstande gælder til lokaliteterne. Afstanden i forbindelse med frakørselssymbolet og næste frakørsel gælder dog til frakørslens begyndelse. L. Rutenumre.

Rutenumre med punkteret ramme anvendes på veje, som fører mod den pågældende rute.

I forbindelse med rutenummeret kan især for ruter på motorveje anføres rutens hovedretning nord, øst, syd og vest forkortet til n, ø, s og v.

Rutenumre anføres dels på særlige nummertavler langs vejene, dels på de i de andre paragraffer beskrevne vejvisningstavler, enten alene eller i forbindelse med stednavne.

Der anvendes følgende rutenumre: L 41 RUTENUMMER FOR EUROPAVEJ. Tavlen har grøn bund og hvidt nummer. L 42 RUTENUMMER FOR PRIMÆRE RUTER. Tavlen har gul bund og sort nummer. L 43 RUTENUMMER FOR SEKUNDÆRE RUTER. Tavlen har hvid bund og sort nummer. M. Servicetavler.

Servicetavler er rektangulære med blå rand og hvidt midterfelt med sort symbol. Tavle M 21 NØDHJÆLPSPOST har dog rødt symbol. Flere symboler kan anføres på samme tavle.

Tavler, der opsættes i nogen afstand fra anlægget, forsynes med afstandsangivelse under midterfeltet.

Tavler, der oplyser om anlæg på en tilstødende vej, forsynes med pil under midterfeltet. Afstanden til anlægget kan anføres ved pilen.

Der anvendes følgende servicetavler: M 11 FÆRGE. Tavlen angiver overfartssted med færge, der medtager motorkøretøjer. M 12 LUFTHAVN. Tavlen angiver lufthavn eller flyveplads, der må beflyves af taxifly. M 21 NØDHJÆLPSPOST. Tavlen angiver, at der kan ydes førstehjælp ved ulykker. M 22 TELEFON. M 23 BILREPARATION. M 24 BENZINTANK. M 31 CAMPINGPLADS FOR TELTE. M 32 CAMPINGPLADS FOR VOGNE. M 34 RASTEPLADS. Tavlen angiver parkeringsplads med borde og bænke for kortvarigt ophold. Findes toilet, angives det med tekst. M 35 BADESTRAND. »Friluftsbad«, »Svømmehal« eller lignende kan angives med tekst. M 41 VANDRERHJEM. M 42 HOTEL. »Motel« eller »Kro« kan angives med tekst. M 43 RESTAURANT. M 45 CAFETERIA. M 51 KIRKE. Tavlen angiver kirke, synagoge eller lignende. M 52 SEVÆRDIGHED. Tavlen angiver vigtigere turistmål. M 61 INFORMATION. Tavlen angiver turistbureau, turistinformationstavle eller anden information. Informationens art kan angives med tekst. Kapitel 3. Kant- og baggrundsafmærkning m.m.

Der anvendes følgende typer kant- og baggrundsafmærkning m.m.: N. Kantafmærkning fremhæver kørebanekantens forløb. O. Baggrundsafmærkning angiver bratte ændringer i kørebanens forløb. P. Færdselsfyr fremhæver heller, rabatter og lignende. N. Kantafmærkning.

Der anvendes følgende kantafmærkning: N 41 KANTAFMÆRKNINGSPÆLE. Pælene har orange refleks i højre og hvid refleks i venstre vejside. Afstanden mellem pælene er normalt 100 m. I vejsving og andre steder, hvor der er behov for kraftig markering, er afstanden dog mindre. Motorkørende skal passere pælene på den side, toppen hælder mod. N 42 KANTAFMÆRKNINGSPLADER. Pladerne opstilles i stedet for N 41, hvor der er behov for særlig kraftig markering. Motorkørende skal passere pladerne på den side, striberne hælder mod. N 43 SPIDSMARKERING. Pladen angiver rabatspids. Motorkørende kan passere pladen på begge sider. N 44 MARKERINGSKEGLER. Kegler i rødt eller hvidt eller en kombination af disse farver. N 45 MARKERINGSBRIKKER. Reflekterende små rød-hvide plader, der ophænges i række. N 46 MARKERINGSLYGTER. Lygter med fast eller blinkende hvidt lys. Også lygter med blinkende gult lys, jfr. § 58, Z 93, kan anvendes. Vedrørende N 44-46: afmærkningen anvendes ved vejarbejde og lignende til afgrænsning af arbejdsområdet.

Faste genstande nær kørebanekanten, f.eks. vejtræer og master, kan afmærkes med refleks i samme farver som kantpæles refleks. I særlige tilfælde kan anvendes kantafmærkningsplader. Barduner, tynde master og lignende kan afmærkes med skiftevis røde og hvide felter.

Indkørsel til gård eller lignende kan af ejeren markeres med rød refleks. Refleksarealet må ikke være større end 30 kvadratcentimeter, og refleksen må ikke anbringes nærmere end 1,5 m fra kanten af den vigtigere vejs kørebane. Opsætning af refleks på den vigtigere vejs areal skal godkendes af vejbestyrelsen. O. Baggrundsafmærkning.

Der anvendes følgende baggrundafsmærkning: O 41-42 RETNINGSPILE. Pilene anvendes over for vejudmundinger, i ydersiden af vejsving og på andre steder, hvor trafikanterne skal foretage en væsentlig retningsændring. O 42, 44 og 45 SPÆRREBOMME. Bommene anvendes, hvor vej eller sti ophører, eller hvor kørebanens bredde brat formindskes, f.eks. fordi en del af kørebanen er afspærret. Bomme med skrå striber skal passeres af motorkørende på den side, striberne hælder mod. P. Færdselsfyr.

P 11 HELLEFYR. Hellefyr er gule søjler. De angiver, at kørende skal holde til højre for fyret, medmindre kørsel venstre om er tilladt ved anden afmærkning, eller fyret er beliggende på kørebane med ensrettet færdsel, jfr. færdselslovens § 15, stk. 4. Kapitel 4. Afmærkning på kørebanen m.m.

Der anvendes følgende typer afmærkning på kørebanen m.m.: Q. Længdeafmærkning: Afmærkning på langs af vejen, der angiver vejens opdeling i baner. R. Pilafmærkning angiver, hvor trafikanterne skal placere sig på vejen for at komme i den viste retning. S. Tværafmærkning: Afmærkning på tværs af kørselsretningen, der angiver pligt til at holde tilbage for krydsende færdsel. T. Afmærkning for standsning og parkering. V. Tekst og symboler på kørebanen m.m.

Afmærkning på kørebane, cykelsti m.m. er hvid. Gul afmærkning anvendes dog til at angive midlertidig regulering, f.eks. ved vejarbejde eller vejforlægning, og skal efterkommes forud for hvid afmærkning. Gul afmærkning anvendes endvidere til T 61 STANDSNINGSFORBUD og T 62 PARKERINGSFORBUD, jfr. § 51. Afmærkningen kan suppleres med eller erstattes af færdselssøm. Disse kan forsynes med refleks i de i stk. 1 nævnte farver. Q. Længdeafmærkning.

Der anvendes følgende længdeafmærkning på kørebanen: Q 41 VOGNBANELINIE. Smal punkteret linie med kort streg og langt mellemrum. Den angiver adskillelse mellem vognbaner. I vejkryds kan vognbanelinier endvidere anvendes til at lede den svingende færdsel. Q 42 VARSLINGSLINIE. Smal punkteret linie med lang streg og kort mellemrum. Den angiver adskillelse mellem vognbaner og tillige, at trafikanterne skal udvise særlig agtpågivenhed ved overskridelse af linien. Varslingslinie benyttes som forvarsling for spærrelinie og i øvrigt navnlig på smalle veje med dårlige oversigtsforhold. Q 44 SPÆRRELINIE. Smal ubrudt linie. Den angiver adskillelse mellem vognbaner og må ikke overskrides eller krydses af kørende, heller ikke ved vending, svingning i vejkryds, indkørsel til ejendom eller lignende. Hvor særlige forhold, f.eks. vejarbejde eller standset eller parkeret køretøj, gør det nødvendigt, kan linien dog overskrides under udvisning af særlig agtpågivenhed. Vedrørende Q 41-44: Linierne kan anvendes som enkeltlinier eller ved siden af hinanden som dobbeltlinier. Hvid spærrelinie, der adskiller modsatte færdselsretninger, anvendes kun som en del af en dobbeltlinie. Ved dobbeltlinier skal de kørende rette sig efter den nærmeste linie. Trafikanter, der kører i en vognbane for modsat rettet færdsel, kan dog altid køre tilbage til højre vejside. Q 45 SPÆRREFLADE. Skraveret eller helt hvidt areal på kørebanen, på hvilket der ikke må køres, standses eller parkeres. Såfremt spærrefladen er begrænset af en punkteret linie, kan trafikanter under svingning dog køre over spærrefladen fra denne side. Skraveret spærreflade skal passeres af motorkørende på den side, hvor skraveringen peger fremad. Q 46 UBRUDT KANTLINIE. Linien begrænser den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkørende. Den kan endvidere anvendes til at adskille almindelige vognbaner fra særlige baner. Ubrudt kantlinie må ikke overskrides af motorkøretøjer, undtagen i forbindelse med standsning eller parkering eller ved kørsel ind på eller ud fra vejen. Køretøjer, der føres med lav hastighed, kan dog, hvor det er nødvendigt for at lette overhaling, jfr. færdselslovens § 22, stk. 2, overskride kantlinie på en kortere strækning, mens overhalingen varer. Endvidere kan motorkøretøj, der lovligt benytter en busbane, jfr. § 52, V 42, overskride en kantlinie, der afgrænser de almindelige vognbaner fra busbanen, når det er nødvendigt for at passere et standset køretøj. Q 47 PUNKTERET KANTLINIE. Punkteret linie med lige lang streg og mellemrum. Den anvendes i stedet for Q 46 til at angive, at det er tilladt at krydse linien, såfremt det ikke strider mod andre bestemmelser. Vedrørende Q 46-47: Linien er bred, hvor den del af kørebanen, der ligger uden for linien, er tilstrækkelig bred til færdsel af fodgængere, cyklister og lignende, og er i almindelighed smal, hvor dette ikke er tilfældet. Bred linie anvendes desuden til afgrænsning af særlige baner forbeholdt for bestemte færdselsarter eller for bestemte trafikretninger ved vejkryds. Standsning eller parkering i sådanne baner er forbudt.

Til opdeling af sti i baner for forskellige færdselsarter eller færdselsretninger anvendes smal ubrudt eller punkteret linie. Ubrudte linier angiver, at linien under normale forhold ikke må overskrides. R. Pilafmærkning.

Der anvendes følgende pilafmærkning på kørebanen: R 11 VOGNBANEPILE. Rette eller bøjede pile i en vognbane foran eller i vejkryds. Pile foran kryds angiver, at kørende, der befinder sig i den pågældende vognbane ved indkørsel i krydset, skal køre i den viste retning. I kryds kan pile anvendes til at angive, hvorledes køretøjer mest hensigtsmæssigt kan placeres under svingning. R 13 DOBBELT VOGNBANEPILE. Pilene gælder for to på hinanden følgende kryds. R 14 VOGNBANEPILE MED SVINGNINGSFORBUD. Pilene gælder for et kryds, der ligger efter en sidevej, hvortil svingning er forbudt. R 15 PILE FOR VOGNBANESKIFT. Skrå pile, der er placeret i mellemrummene af punkteret linie. De angiver, at kørende snarest skal skifte til den vognbane, pilene peger mod, efter reglerne i færdselslovens § 18, stk. 2. Vedrørende R 11-15: Pile kan anvendes i forbindelse med symbol eller tekst, der angiver en trafikantart, jfr. § 52. Pilene gælder i så fald kun for denne. Pile gælder ikke for cyklister og knallertkørere, medmindre dette er tilkendegiet ved cykelsymbol, jfr. § 52, V 41.

Pile på cykelsti og lignende har tilsvarende betydning som angivet i § 48. S. Tværafmærkning.

Der anvendes følgende tværafmærkning: S 11 VIGELINIE. Linie bestående af en række trekanter på tværs af kørselsretningen. Den angiver, at kørende fra den side, trekanternes spids vender mod, har ubetinget vigepligt, og viser stedet, hvorfra dette skal iagttages. S 13 STOPLINIE. Bred ubrudt linie på tværs af kørselsretningen. Den angiver, hvor kørende skal stoppe ved tavle B 13 STOP VED VEJKRYDS, ved rødt gadesignal eller rødt blinksignal. S 16 AFSLUTNING AF SVINGBANE. Bred punkteret linie på tværs af kørselsretningen i svingbanen. Den angiver, hvor kørende skal stoppe, hvis dette er nødvendigt for at efterkomme færdselslovens bestemmelser for svingende trafik. S 17 FODGÆNGERFELT. Felt på tværs af vejen bestående af brede striber, som er parallelle med vejens retning. Det angiver den del af vejen, som er bestemt for gående ved passage over kørebane eller cykelsti. T. Afmærkning for standsning og parkering.

Der anvendes følgende afmærkning for standsning og parkering: T 61 STANDSNINGSFORBUD. Ubrudt gul linie på kantsten eller ved kørebanekant, der understreger, forlænger eller afkorter et standsningsforbud i henhold til færdselslovens § 29. T 62 PARKERINGSFORBUD. Punkteret gul linie på kantsten eller ved kørebanekant, der understreger, forlænger eller afkorter et parkeringsforbud i henhold til færdselslovens § 29. T 63 PARKERINGSBÅS. Parkeringsbåse afmærkes med smalle ubrudte linier eller markeres ved afvigende belægning. Mod kørebanen kan dog anvendes bred linie. Hvor der er afmærket parkeringsbåse, må parkering kun finde sted i en bås. Såfremt en køretøjsart, f.eks. bus, taxi, invalidevogn, lastbil eller motorcykel, angives med tekst eller symbol, er parkeringsbåsen forbeholdt denne. V. Tekst og symboler på kørebanen m.m.

Udover hvad der følger af de forudgående bestemmelser, anvendes følgende afmærkning med tekst eller symbol på kørebanen m.m.: V 11 TREKANTSYMBOL. Symbolet angiver, at trafikanterne i et følgende vejkryds er pålagt ubetinget vigpligt ved den i § 10 nævnte tavle B 11 UBETINGET VIGEPLIGT. Hvor symbolet anvendes i nogen afstand fra krydset, anføres afstanden. V 12 STOP. Teksten angiver, at trafikanterne i et følgende vejkryds er pålagt ubetinget vigepligt og fuld stop ved den i § 10 nævnte tavle B 13 STOP VED VEJKRYDS. Hvor STOP angives i nogen afstand fra krydset, anføres afstanden. V 15 RUTESYMBOL. Vejens rutenummer kan anføres på kørebanen. V 41 CYKELSYMBOL. Symbolet angiver, at cyklister og knallertkørere skal benytte den pågældende del af vejen. Cykelsymbol i en bane, der afgrænses med den i § 46 nævnte Q 46 UBRUDT KANTLINIE, eller som er en del af en sti eller et fortov, angiver, at banen er en cykelsti. V 42 BUSBANE. Teksten BUS i en bane, der er afgrænset med den i § 46 nævnte Q 46 UBRUDT KANTLINIE eller Q 44 DOBBELT SPÆRRELINIE, angiver, at banen er forbeholdt busser i koncessioneret rutedrift. Cyklister og knallertkørere skal dog benytte busbane, der ligger til højre i færdselsretningen, jfr. færdselslovens § 49, stk. 2, og § 51, stk. 2. Vedrørende V 41-42: Der kan anvendes tekst eller symbol for andre trifikantarter i en bane, der er afgrænset med den i § 46 nævnte Q 46 UBRUDT KANTLINIE eller Q 44 DOBBELT SPÆRRELINIE. Det angiver, at banen er forbeholdt de pågældende trafikantarter. Tekst og symbol kan anvendes i forbindelse med pilafmærkning, jfr. §§ 48 og 49. V 43 PARKERINGSSYMBOL. Symbolet angiver, at arealet er forbeholdt parkering. Kapitel 5. Signalanlæg.

Der anvendes følgende typer signalanlæg: X. Gadesignaler anvendes til at regulere trafikken ind i vejkryds og over fodgængerfelter og til at regulere trafikretningen ad vejstrækninger for vekselvis ensrettet trafik. Y. Vognbanesignaler angiver, om en vognbane er åben for færdsel i den pågældende retning. Z. Blinksignaler angiver stop eller særlig fare.

Bestemmelserne i §§ 3-5 vedrørende færdselstavler finder tilsvarende anvendelse for signalanlæg. X. Gadesignaler.

Gadesignaler kan vise rødt, rødt og gult, grønt eller gult lys, jfr. dog X 19 BUSSIGNAL.

Rødt lys betyder stop. Kørende skal standse før stoplinie eller, hvis ingen stoplinie findes, i betryggende afstand før krydset eller vejstrækningen. Fodgængere må ikke træde ud på kørebane eller cykelsti. Trafikanter, der er kommet ind på det regulerede område, skal så vidt muligt forlade det, for fodgængeres vedkommende ved at fortsætte til nærmeste fortov, heller eller rabat.

Rødt og gult lys samtidig betyder stop. Det har i det hele samme betydning som rødt lys, men angiver tillige, at signalet snart vil skifte til grønt. Ved kryds i umiddelbar nærhed af jernbaneoverkørsel kan signalet dog skifte tilbage til rødt lys alene, når tog nærmer sig.

Grønt lys betyder kør. Fodgængere må betræde kørebane og cykelsti. Det er dog en forudsætning, at trafikanterne ikke herved overtræder andre bestemmelser.

Gult lys betyder stop. Det angiver, at signalet snart vil skifte til rødt, men har i øvrigt samme betydning som rødt. Kørende skal dog ikke strandse, hvis de, når signalet skifter fra grønt til gult, er nået så langt frem, at standsning vil medføre fare.

Der anvendes følgende gadesignaler: X 11 HOVEDSIGNAL. Signalet har cirkelformede åbninger for rødt, gult og grønt lys. Signalfølgen er rødt, rødt og gult, grønt, gult, rødt, jfr. dog § 55, stk. 3. Åbning for grønt lys kan udelades i enkelte af signalerne i et kryds, hvis det er hensigtsmæssigt for en forsvarlig afvikling af trafikken. Hovedsignal gælder for al trafik, der ikke særligt reguleres ved signalerne Z 12-19. X 12 PILSIGNAL. Signalet kan have lysåbninger for rød, gul og grøn pil. Det anvendes i almindelighed i forbindelse med X 11, således at lysåbninger for samme farve normalt anbringes ved siden af hinanden. Pilsignaler gælder for trafikanter, der vil køre i den retning, pilen viser. Venstresvingende cyklister og knallertkørere, der i henhold til færdselslovens § 49, stk. 3, skal fortsætte gennem krydset til dets modsatte side, skal dog rette sig efter de signaler, der gælder for kørsel ligeud. X 16 CYKLISTSIGNAL. Signalet udformes som X 11 eller X 12, men er mindre end disse. Over øverste lysåbning anbringes en tavle, der viser en cykel. Cyklistsignal gælder også for knallertkørere, hvis de har samme placering på vejen som cyklisterne. X 18 FODGÆNGERSIGNAL. Signalet har rød lysåbning, der viser en stående person, og grøn lysåbning, der viser en gående. Hvor der er flere fodgængersignaler i færdselsretningen, gælder det nærmeste. X 19 BUSSIGNAL. Signalet har hvidt lys i alle tre åbninger. Lys i øverste, øverste og midterste, midterste og nederste åbning har samme betydning som henholdsvis rødt, rødt og gult, gult og grønt lys, jfr. § 55. Bussignal gælder for busser i koncessioneret rutedrift. Y. Vognbanesignaler.

Der anvendes: Y 17 VOGNBANESIGNAL. Signalet kan vise rødt kryds og grøn nedadrettet pil. Det ophænges over den vognbane, signalet gælder for. Rødt kryds angiver, at kørsel i vognbanen er forbudt i den pågældende færdselsretning. Grøn pil angiver, at vognbanen er åben for kørsel, hvis dette ikke strider mod anden regulering. Såfremt signalet skifter til rødt kryds, skal trafikanter i vognbanen snarest køre over i en vognbane, der er åben for kørsel. Findes ingen sådan, skal trafikanterne standse. Z Blinksignaler.

Der anvendes følgende blinksignaler: Z 72 RØDT BLINKSIGNAL. Signalet kan vise et eller to blinkende røde lys. Der opsættes ved jernbaneoverkørsler samt ved oplukkelige broer og andre steder, hvor der anvendes bevægelige bomme. Det opsættes endvidere ved udkørsler for udrykningskøretøjer og på steder, hvor flyvemaskiner krydser vejen i lav højde. Rødt blinksignal angiver, at trafikanterne skal standse før stoplinie eller, hvis ingen stoplinie findes, i betryggende afstand foran signalet. Kørende skal dog ikke standse, hvis de, når signalet tændes, er nået så langt frem, at standsningen vil medføre fare. Foran jernbaneoverkørsel i eller umiddelbart efter vejkryds kan der vises grøn pil under rødt blinksignal. Det angiver, at signalet må passeres af trafikanter, der i krydset svinger i pilens retning. Rødt blinksignal kan suppleres med klokkesignal. Det har samme betydning og starter samtidig med blinksignalet, men kan ophøre før dette. Z 93 GULT BLINKSIGNAL. Signalet kan vise et eller flere blinkende gule lys eller være udført med roterende gul lyskegle. Det angiver, at trafikanterne skal udvise særlig forsigtighed, og opsættes ved vejarbejde, fodgængerfelter og på andre steder, hvor sådan advarsel er påkrævet, jfr. dog Z 95. Z 95 BLÅT BLINKSIGNAL. Signalet kan vise blåt blinklys eller være udført med roterende blå lyskegle. Det angiver, at trafikanterne skal udvise særlig forsigtighed på grund af ulykke eller brand. Kapitel 6. Forskellige bestemmelser.

Ved forudgående bestemmelser er vist afmærkningens normale udseende. Afmærkning, som uanset mindre afvigelser fremtræder som samme afmærkning som den viste, har samme betydning som denne.

På offentlige veje kan oplysninger angives på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde, når de alene gælder for fodgængere, samt når afmærkningen opstilles på separate stier, d.v.s. stier, der ikke ligger langs veje, som må benyttes af motorkørende.

Uanset afmærkning kan køretøj, der anvendes ved vejarbejde, med fornøden forsigtighed føres således, som det er nødvendigt af hensyn til arbejdet. For udrykningskørsel og kørsel med forsvarets og civilforsvarets køretøjer gælder de regler, der er fastsat herom. Det samme er tilfældet for andre grupper af trafikanter, for hvilke der er fastsat særlige regler, f.eks. invalide.

Ved vejarbejde skal afmærkningens art og omfang bestemmes af vejmyndigheden, inden arbejdet påbegyndes, også hvor arbejdet forestås af andre.

Undladelse af at indhente eller efterkomme vejmyndighedens anvisninger efter stk. 1 straffes med bøde.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1977.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 225 af 1. juli 1955 om vejafmærkning m.v. og bekendtgørelse nr. 289 af 25. august 1962 om tillæg til bekendtgørelse om vejafmærkning m.v.

Indtil den 1. september 1981 gælder følgende: 1. Ved tekst i midterfeltet på den i § 13 nævnte tavle C 21 KØRSEL I BEGGE RETNINGER FORBUDT kan forbudet være suppleret eller begrænset, f.eks. til kun at gælde gennemkørsel. Tavlen kan endvidere være anvendt til at angive andre forbud, hvis indhold er angivet med tekst i midterfeltet eller på undertavle. 2. Den i § 13 nævnte tavle C 51 OVERHALING FORBUDT kan være udført med to sorte symboler og rød skråstreg. 3. Den i § 13 nævnte tavle C 62 PARKERING FORBUDT kan være anvendt med undertavle med teksten »stopforbud« i stedet for tavle C 61 STANDSNING FORBUDT. 4. Den i § 13 nævnte tavle C 62 PARKERING FORBUDT kan være anvendt med undertavle med teksten »Datostop« eller »Datoparkering«. Det angiver, at der på lige datoer kun må standses henholdsvis parkeres ud for lige husnumer og på ulige datoer kun ud for ulige husnumer. 5. I stedet for de i § 13 nævnte pile UC 60,1-3, kan der være anvendt vandrette pile til at angive forbudets retning. 6. I stedet for de i § 19 nævnte tavler E 61,1-2, BUSHOLDEPLADS FOR FJERN- OG NÆRTRAFIK kan være anvendt tavle med teksten »BUS«. 7. Den i § 46 nævnte Q 41 VOGNBANELINIE kan være udført som en smal punkteret linie med lige lange streger og mellemrum. 8. Den i § 46 nævnte Q 44 SPÆRRELINIE må ikke overskrides af kørende under normale færdselsforhold, men kan dog krydses ved vending, svingning i vejkryds, indkørsel til ejendom og lignende, såfremt dette ikke strider mod andre bestemmelser. 9. Den i § 46 nævnte Q 44 SPÆRRELINIE kan ved opmarchbaner være udført som enkeltlinie, selv om den adskiller modsatte færdselsretninger. 10. De i § 46 nævnte linier Q 46 UBRUDT KANTLINIE og Q 47 PUNKTERET KANTLINIE kan være udført smalle, selv om kørebanen uden for linien er tilstrækkelig bred til færdsel af fodgængere, cyklister og lignende. 11. Den i § 51 nævnte linie T 62 PARKERINGSFORBUD understreger, forlænger eller afkorter enten et standsningsforbud i henhold til færdselslovens § 29 eller et parkeringsforbud i henhold til samme bestemmelse. 12. Teksten »CYKLIST« på vejen har samme betydning som det i § 52 nævnte V 41 CYKELSYMBOL. Stk. 4 Indtil videre gælder følgende: 1. Undertavler kan være udført med sort tekst på hvid bund uanset § 5, stk. 2, 2. pkt., og § 21, stk. 2. 2. I stedet for med den i § 5 nævnte undertavle U 5 kan det være angivet med undertavle med vandret pil, at hovedtavlens angivelse gælder en tilstødende vej. 3. De i § 8 nævnte tavler A 41,1 HØJRESVING og A 41,2 VENSTRESVING kan være udført med knækket pil. 4. I stedet for de i § 8 nævnte tavler A 42,1 FLERE SVING, DET FØRSTE TIL HØJRE, og A 42, FLERE SVING, DET FØRSTE TIL VENSTRE, med undertavler kan være anvendt tavler, der viser flere end to sving. 5. Den i § 8 nævnte tavle A 46,1 STEJL NEDKØRSEL kan være udført med bil og uden angivelse af maksimal hældning. 6. Den i § 8 nævnte tavle A 99 ANDEN FARE kan være udført med lodret streg i stedet for udråbstegn.