Bekendtgørelse om kørekort. (* 1) (*

Lægeattesten skal være afgivet på en af sundhedsstyrelsen godkendt blanket. Til dokumentation for, at den person, som fotografiet forestiller, er identisk med den i lægeattesten beskrevne person, skal fotografiet være påtegnet af lægen. Attesten og fotografiet skal af lægen sendes direkte til vedkommende kørekortkontor, men kan også overgives den pågældende i en lukket kuvert, der er forsynet med lægens navn.

Lægeattesten må ved ansøgningens indlevering ikke være over 1 måned gammel og ved udstedelsen af kørekortet ikke over 1 år gammel.

En person, som er i besiddelse af gyldigt udenlandsk kørekort, og som tager bopæl her i landet, kan uden at aflægge køreprøve få udstedt et dansk kørekort, der svarer til det udenlandske. Henvendelse herom skal rettes til kørekortkontoret, jfr. § 1. Den pågældende skal aflevere det udenlandske kørekort samt fotografi, jfr. § 2, nr. 1. Er den pågældende ikke dansk statsborger, kræves det tillige, at han har opholdstilladelse, medmindre han lovligt kan opholde sig her i landet uden tilladelse.

Når særlige grunde taler for det, kan politiet dog kræve, at en person, hvis førreret er administrativt inddraget eller frakendt betinget eller har været frakendt ubetinget, skal aflægge en orienterende køreprøve, inden der udstedes dansk kørekort.

Det udenlandske kørekort opbevares af politiet, indtil dets gyldighed udløber. Når gyldigheden af det udenlandske kørekort er udløbet, kan det udleveres til den pågældende. Så længe det er gyldigt, kan det kun udleveres, når den pågældende forlader landet og opgiver sin bopæl her, men normalt ikke når han blot midlertidigt forlader landet. Er den pågældende i besiddelse af gyldigt dansk kørekort, kan gyldigt udenlandsk kørekort kun udleveres, hvis det danske kørekort afleveres.

Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan ikke udstedes i medfør af denne bestemmelse.

Inden kørekort udstedes, undersøges det ved indhentelse af erklæring fra rigsregistraturen og ved anvendelse af andre tilgængelige hjælpemidler, f.eks. bødekartotek, om den pågældende har været i besiddelse af kørekort, der er inddraget administrativt, eller om førerretten er frakendt. Endvidere skal det undersøges, om der foreligger oplysninger, der tyder på, at den pågældende på grund af mangler ved den legemlige eller åndelige førlighed eller på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevisthedspåvirkende stoffer eller manglende ædruelighed ikke opfylder betingelserne for at erhverve kørekort.

På grundlag af oplysningerne i lægeattesten afgør politiet, om ansøgeren har den fornødne åndelige og legemlige førlighed for erhvervelse af det ønskede kørekort. I tvivlstilfælde skal politiet forelægge sagen til udtalelse for embedslægen eller anden af sundhedsstyrelsen hertil godkendt læge, for bilinspektøren eller sundhedsstyrelsen.

Det kan kræves, at ansøgeren underkaster sig en vejledende køreprøve hos bilinspektøren eller fremskaffer erklæring fra en speciallæge eller andre, der kan yde vejledning til bedømmelse af, om kørekort kan udstedes for den pågældende. Den vejledende køreprøve kan forlanges afholdt i et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel, hvis det er nødvendigt af hensyn til færdselssikkerheden.

Kørekortet kan udstedes med begrænset gyldighedstid eller begrænses til køretøjer, der opfylder særligt angivne betingelser, eller i øvrigt knyttes til særlige vilkår.

Foreligger der oplysninger, der viser, at ansøgeren er afhængig af brug af euforiserende eller andre bevisthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig, må kørekort ikke udstedes. Er oplysningerne af en sådan karakter, at de ikke umiddelbart giver tilstrækkeligt grundlag for afgørelsen af, om kørekort bør udstedes eller nægtes, skal der foretages en nærmere undersøgelse af ansøgerens forhold.

Såfremt kørekort nægtes, skal anklagemyndigheden, hvis den pågældende begærer det, indbringe spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.

Hvis en aspirant til kørekort til bil eller motorcykel ikke tidligere har haft kørekort til bil henholdsvis motorcykel, skal han, inden den praktiske prøve afholdes, have taget køreundervisning hos en godkendt kørelærer.

Undervisningen skal omfatte by- og landevejskørsel i og uden for lygtetændingstiden. Ved landevejskørsel forstås kørsel på gennemgående veje uden for tættere bebygget område.

Øvelseskørsel må ikke foretages på mere befærdede veje, før eleven har opnået en sådan kørefærdighed, at kørslen ikke er til fare for færdselssikkerheden og ikke unødigt sinker færdslens afvikling.

Kørelæreren skal ved sin underskrift på ansøgningsblanketten bekræfte, at den i stk. 2 nævnte køreundervisning har fundet sted. Hvis en aspirant ifølge ansøgningen ikke har modtaget undervisning i by- og landevejskørsel i og uden for lygtetændingstiden, kan han ikke aflægge prøve.

Køreprøven består af en teoretisk og en praktisk prøve.

Den teoretiske prøve skal afholdes først. Prøven kan tidligst aflægges 3 måneder før det tidspunkt, hvor den pågældende efter sin alder kan få udstedt kørekort.

Den praktiske prøve kan normalt først aflægges, når den pågældende opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt kørekort.

Opfylder ansøgeren i henhold til §§ 2-8 betingelserne for at få kørekort, og har han betalt gebyret for køreprøven, skal kørekortkontoret efter anmodning fastsætte tidspunktet for den teoretiske prøves afholdelse. Hvis lægeattesten ikke giver anledning til yderligere undersøgelser, kan berammelsen ske straks, således at den ikke afventer undersøgelsen af, om betingelserne i øvrigt er opfyldt. Prøven berammes til afholdelse snarest muligt og ikke over 14 arbejdsdage efter, at anmodningen om dens afholdelse er fremsat, medmindre særlige omstændigheder gør det umuligt at afholde prøven inden denne frist. Ved fastsættelsen af tidspunktet for prøvens afholdelse skal der tages hensyn til rimelige ønsker fra ansøgeren.

Ansøgningen forsynes med påtegning om tidspunktet for prøvens afholdelse og overgives sammen med fotografiet til ansøgeren eller til den sagkyndige. Har spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende opfylder betingelserne for at få kørekort, været forelagt sundhedsstyrelsen, embedslægen eller bilinspektøren, skal den sagkyndige om fornødent underrettes herom og have adgang til at gøre sig bekendt med lægeattesten og de indhentede udtalelser.

Den teoretiske prøve skal normalt have en varighed på 10-15 minutter, men kan dog afbrydes inden, hvis aspiranten røber et sådant manglende kendskab til stoffet, at han ikke kan bestå.

Prøven skal bedømmes som en helhed, således at enkelte fejl af ringe betydning ikke kan medføre, at prøven anses for ikke-bestået, hvis prøven i øvrigt er aflagt tilfredsstillende.

Bestået teoretisk prøve bevarer sin gyldighed i 4 måneder, jfr. dog § 15, stk. 3.

Når den teoretiske prøve er bestået, fastsætter kørekortkontoret tidspunktet for den praktiske prøves afholdelse hos den sagkyndige. Bestemmelserne i § 11 finder tilsvarende anvendelse.

Prøven skal så vidt muligt afholdes på et sådant tidspunkt, at der er mulighed for at prøve ansøgeren under vanskelige forhold. Prøverne kan henlægges til aftentimerne. Der må ikke afholdes prøver på søn- og helligdage.

Ansøgeren skal selv stille køretøj til rådighed ved aflæggelse af den praktiske prøve. Køretøjet skal opfylde følgende betingelser: KATEGORI A. A 1. En tohjulet motorcykel med en egenvægt på mindst 80 kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse, eller, såfremt en sådan ikke foreligger, i henhold til hvad køretøjet vejer i fabrikkens normale udførelse. A 2. En motorcykel med sidevogn. A 3. En trehjulet motorcykel. KATEGORI B. En bil med en akselafstand på mindst 2,10 m og ENTEN en længde og bredde på mindst 3,80 m henholdsvis 1,45 m ELLER en egenvægt på mindst 700 kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse. Foreligger der ikke nogen standardtypegodkendelse, anses som egenvægt køretøjets vægt i fabrikkens normale udførelse. KATEGORI C. En lastbil med en akselafstand på mindst 4 m og med størst tilladt totalvægt på mindst 6.000 kg. Under prøven skal lastbilen være belæsset med mindst 50 procent af den tilladte last. KATEGORI D. En personbil med over 8 siddepladser foruden førerens plads, hvis akselafstand er mindst 4,35 m, og hvis bagende rager mindst 45 procent af akselafstanden bagud fra bagakslen. KATEGORI E. En lastbil med tilkoblet toakslet påhængsvogn, hvis størst tilladte totalvægt er mindst 8.000 kg. Under prøven skal køretøjerne være belæsset med mindst 50 procent af den tiladte last. TRAKTOR (MOTORREDSKAB). En traktor med een påhængsvogn.

Motorkøretøj, der skal anvendes til aflæggelse af praktisk prøve, skal være godkendt til øvelseskørsel, men må ikke være forsynet med automatisk transmission, jfr. dog stk. 3.

Hvis en person på grund af legemlige mangler kun kan opnå kørkort til særlige typer af køretøjer eller særligt indrettede køretøjer, jfr. § 6, aflægges prøven med et sådant køretøj. Kørekort, der udstedes på grundlag af prøve med et særligt indrettet køretøj, gælder alene til køretøjer, der er indrettet i overensstemmelse med de for kørekortets udstedelse angivne vilkår.

Den praktiske prøve skal normalt have en varighed på 25-30 minutter, men prøven kan afbrydes inden, hvis aspiranten udviser en sådan mangel på kørefærdighed, at han ikke kan bestå.

Prøven skal bedømmes som en helhed, således at enkelte fejl af ringe betydning ikke kan medføre, at prøven anses for ikke-bestået, hvis prøven i øvrigt er aflagt tilfredsstillende. I denne helhedsvurdering indgår som et væsentligt led, at aspiranten kan indpasse sig i færdselsrytmen og ikke unødigt hindrer eller sinker færdslens afvikling.

Begår aspiranten under en prøve, der ikke bestås, fejl, der afslører uvidenhed om eller manglende forståelse af væsentlige spørgsmål, der hører under den teoretiske prøve, kan han dog henvises til fornyet teoretisk prøve. Ny praktisk prøve kan da først aflægges, når den teoretiske prøve er bestået.

Berammelse af prøver, der aflægges for bilinspektøren, kan efter aftale mellem denne og politimesteren foretages af bilinspektøren. Kapital 3. De enkelte køreprøver. A. PRØVE TIL KØREKORT TIL BIL.

Aspiranterne overhøres enkeltvis.

Om køretøjets indretning og betjening skal aspiranten under overhøringen kunne dokumentere:

Aspiranten skal endvidere dokumentere, at han kender følgende færdselsregler m.v.:

Under overhøringen i betjening og færdselsregler skal aspiranten vise kendskab til faremuligheder og køreteknik i særlige situationer, f.eks. kørsel i stærk blæst, regn, tåge, sne og isslag samt elementært kendskab til afværgeteknik i kritiske situationer.

Der foretages indgående overhøring i sådanne under § 19 faldende spørgsmål, som der eventuelt ikke er mulighed for at prøve under den praktiske prøve på det pågældende sted, f.eks. lysregulering.

Hver aspirant skal under den teoretiske del af prøven overhøres i stof, der falder ind under § 18, og i stof, der falder ind under § 19.

Den sagkyndige skal under prøven gribe ind ved betjeningsapparater, når hensynet til den almindelige sikkerhed eller trafikkens afvikling gør det nødvendigt, men bør i øvrigt ikke gribe ind. Den sagkyndige skal så vidt muligt afholde sig fra at give anvisninger, men skal iagttage aspirantens adfærd. Han skal særligt påse, om aspiranten overholder færdselsreglerne, om han forstår at indpasse sig i færdslen og at afpasse sin kørsel (derunder hastighed og rigtig placering af køretøjet på kørebanen) i forhold til den øvrige færdsel og vej-, vejr- og lysforholdene, om han, når færdselssituationen rummer en vis faremulighed (vejkryds, legende børn osv.), indtager beredskabsstilling, om han udviser fornøden hensyntagen til andre trafikanter og ikke unødig hindrer den øvrige færdsel, om han udviser fornøden ro og reaktionsevne, om han betjener vognens betjeningsapparater rigtigt og med fornøden øvelse, og om kørslen er præget af ro og omdømme, herunder tilstrækkelig forudseenhed i trafikken. Han bør desuden være opmærksom på, om aspiranten er i besiddelse af den fornødne åndelige og legemlige førlighed.

De anvisninger, som er nødvendige under prøven, skal den sagkydnige give tydeligt og i så god tid, at aspiranten får rimelig tid til at opfatte og udføre anvisningerne. Der må ikke gives anvisninger, der kan foranledige aspiranten til at handle mod færdselsreglerne eller tvinge aspiranten ind i unormale færdselssituationer. Det påhviler den sagkyndige at lede prøven således, at den volder mindst mulig ulempe for den øvrige færdsel. Sikkerhedsforanstaltninger før kørslen.

Ved prøvens begyndelse skal den sagkyndige tage plads på bilens forsæde ved siden af aspiranten. Han skal kontrollere, at aspiranten indtager en hensigtsmæssig kørestilling (indstilling af førersæde), og at han iagttager de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. ved indstilling af førerspejl, ved at sikre sig, at der er fornødent udsyn gennem ruderne og ved at afprøve tegngivningsapparater, bremser og styretøj. Manøvreprøver.

Den sagkyndige skal have sin opmærksomhed henvendt på, om aspiranten, inden han starter motoren, har overbevist sig om, at vognen er i frigear, og at håndbremsen er trukket til. Endvidere skal han være opmærksom på, om aspiranten anvender sikkerhedsselen korrekt.

Der foretages på lidet befærdede gader og veje manøvreprøver, såsom vending, bremsning, igangsætning og opbremsning på hældende vej, parkering ved kantsten samt vendinger, hvori indgår bakning. Aspiranten skal under disse prøver vise, at han nøje kender køretøjets afgrænsning i forhold til den øvrige færdsel, kantsten m.v. Aspiranten skal vise, at han forstår at bedømme afstande og hastighed rigtigt, at han forstår at anvende bremsen rigtigt ved igangsætning på hældende vej og ved skift for forlæns til baglæns kørsel, og at han forstår at foretage effektiv bremsning under fuld kontrol af køretøjet. Aspiranten skal navnlig vise, at han under udførelsen af manøvrerne iagttager skyldigt hensyn til den øvrige færdsel.

I politikredse, hvor færdselsforholdene forhindrer, at prøven i kørsel udføres under så vanskelige forhold som ønskeligt, bør manøvreprøverne udvides i passende omfang. Prøve i bykørsel.

Kørslen foretages i normalt færdselstempo, dels på mindre befærdede steder, dels i livligere færdsel, dels på mere fri bane.

Der køres dels i bredere trafikårer, helst med tilstødende gader på begge sider, dels i smalle gader med stærk færdsel, hvor hastigheden som følge heraf er nedsat. Ruten bør i øvrigt lægges således, at man dels skærer de større færdselsårer, dels svinger til venstre og højre ind i og ud fra disse.

Af særlige prøver, der bør foretages under kørslen, skal eksempelvis nævnes:

I fortsættelse af den i § 25 foreskrevne prøve foretages uden for Storkøbenhavn også prøve i landevejskørsel. I Storkøbenhavn foretages sådan prøve i et ikke uvæsentligt antal af tilfældene.

Kørslen foretages i det for vedkommende vej normale færdselstempo. Kørslen foretages dels på mindre veje, dels på større veje og så vidt muligt også på hovedveje. Kørslen skal gennemføres ad veje, der frembyder passende færdselsmæssige vanskeligheder og over en passende lang strækning, således at den sagkyndige får mulighed for at danne sig et skøn over aspirantens kørefærdighed.

Af særlige prøver, der bør foretages under kørslen, skal eksempelvis nævnes:

Den teoretiske prøve foretages i overensstemmelse med reglerne i §§ 17-20, dog at aspiranten vedrørende køreteknikken skal kunne gøre rede for den forskel, der fremkommer med hensyn til styring, bremsning og køreegenskaber i øvrigt, eftersom der køres med eller uden passagerer og med eller uden sidevogn. Aspiranten skal endvidere have kendskab til bestemmelserne om anvendelse af styrthjelm.

Den praktiske prøve til kørekort til motorcykel eller motorcykel med sidevogn skal aflægges på en plads, der kan overses af den sagkyndige, og hvor aspiranten under prøven skal foretage flere sving og passere flere færdselsårer. Herunder finder reglerne i §§ 21-25 i øvrigt anvendelse med de lempelser, der følger af prøvens begrænsning og køretøjets art.

Den praktiske prøve til kørekort til trehjulet motorcykel foretages i overensstemmelse med reglerne i §§ 21-26 med de lempelser, der følger af køretøjets art. C. PRØVE TIL KØREKORT TIL BIL MED TOTALVÆGT OVER 3.500 KG OG PERSONBIL MED OVER 8 SIDDEPLADSER FORUDEN FØRERENS PLADS.

Den teoretiske prøve foretages i overensstemmelse med reglerne i §§ 17-20. Tillige lægges vægt på, at aspiranten kender reglerne om køretøjers belæsning samt de særlige hastighedsgrænser, der gælder for disse køretøjer. Han skal kunne udpege de dele af køretøjet, hvor slør og slid fortrinsvis opstår, og kunne forklare, hvorledes man undgår røgudvikling fra motor og tilsnavsning af vejene ved olie fra motoren. Han skal yderligere vise indgående kendskab til de bremseanlæg, sådanne biler kan være forsynet med (herunder til een- og toledersystemet og tokredssystemet), og have kendskab til bremseanlægs pasning og vedligeholdelse samt til deres virkemåde, i det omfang som vedligeholdelse og pasning kræver. Endelig skal han vise kendskab til indstilling af lygter.

Aspiranten skal kunne forklare om de særlige faremuligheder, som kørsel med disse køretøjer medfører, og om den køreteknik, som er påkrævet for sådanne køretøjer til forskel fra almindelig bil.

Under den praktiske prøve skal der lægges særlig vægt på, om aspiranten er i stand til at manøvrere køretøjet i mindre gader og er i stand til at føre køretøjet ind og ud fra porte eller indkørsler, om han forstår at foretage dobbelt udkobling, at anvende sidespejlene, og at foretage baglæns kørsel på forsvarlig måde.

I øvrigt finder reglerne i §§ 21-26 tilsvarende anvendelse. D. PRØVE TIL KØREKORT TIL BIL MED PÅHÆNGSKØRETØJ.

Den teoretiske prøve foretages som angivet i § 29. Tillige lægges vægt på kendskab til brug, pasning og vedligeholdelse af bremseanlæg og anordninger til sammenkobling af køretøjerne, deres bremsesystem og elektriske system. Endvidere skal der lægges vægt på, om aspiranten viser forståelse for følgerne af fejl og mangler - herunder slidmangler - ved de nævnte installationer og ved fjedre, fjederbolte, nav, drejekranse og hovedbolte.

Aspiranten skal kunne forklare om de særlige faremuligheder, som kørsel med disse køretøjer medfører, og om den køreteknik, som er påkrævet for sådanne køretøjer til forskel fra almindelig bil.

Den praktiske prøve foretages i overensstemmelse med reglerne i § 30. Desuden skal aspiranten vise kendskab til bremsemanometer og kende vogntogets længde og forskellen mellem de enkelte hjuls drejeradier. Under kørslen skal han vise, at han tager tilbørligt hensyn til disse faktorer.

Den sagkyndige skal udover det i § 23 foreskrevne kontrollere, at aspiranten inden kørslens begyndelse efterser E. PRØVE TIL KØREKORT TIL TRAKTOR (MOTORREDSKAB).

1. koblingsanordningen med hensyn til, om tilkoblingen er forsvarlig, og om koblingsanordningen er i forsvarlig stand,

1. bremseanordningen med hensyn til, om tilkoblingen er sket på forsvarlig måde, om bremsekraftreguleringsventilen er indstillet korrekt, og om bremsesystemet er sat i funktion på forskriftsmæssig måde, samt

1. om ledninger til stoplygter, baglygter og blinklys er tilkoblet på forsvarlig måde, er i forsvarlig stand, og om disse anlæg fungerer forskriftsmæssigt.

Den teoretiske prøve afholdes i overensstemmelse med reglerne i §§ 17-20 og § 31 med de lempelser, der følger af køretøjets art.

Den praktiske prøve aflægges i tættere bebygget område på en plads eller gadestrækning, der fuldt ud kan overses af den sagkyndige, og hvor aspiranten under prøvekørslen skal foretage flere sving og passere flere færdselsårer. Prøven kan efter aftale aflægges i tættere bebygget område uden for den sagkyndiges faste mødested.

De i §§ 21-25 fastsatte regler finder tilsvarende anvendelse med de lempelser, der følger af køretøjets art og prøvens karakter. Prøven kan være af kortere varighed end prøve til motorkøretøjer. Kapitel 4. Udfærdigelse af kørekort.

Efter den praktiske prøves afslutning meddeler den sagkyndige straks aspiranten, om han har bestået, og indberetter resultatet til kørekortkontoret på den godkendte blanket under vedlæggelse af ansøgningen med bilag, efter at fotografiet er forsynet med den sagkyndiges påtegning.

Hvis en aspirant, der har bestået køreprøven, anmoder om det, skal der straks udstedes et midlertidigt kørekort.

Konstaterer eller formoder den sagkyndige på grundlag af aspirantens adfærd under prøven, at der er mangler ved aspirantens legemlige eller åndelige førlighed, skal han i indberetningen angive lidelsens art og udslag, uanset om prøven bestås eller ikke.

Hvis en aspirant, der ikke har bestået prøven, ønsker at blive gjort bekendt med grunden hertil, skal den sagkyndige straks give ham en sådan begrundelse eller opgive ham en tid samme dag eller den følgende hverdag, hvor han kan få begrundelsen meddelt.

Har aspiranten bestået køreprøven, og opfylder han i øvrigt betingelserne for at erhverve kørekort, udfærdiges kørekort på den af justitsministeriet godkendte formular. Er kørekortet givet på visse vilkår eller med særlige indskrænkninger, skal dette anføres på kørekortet.

Kørekortet udstedes med gyldighed til indehaverens fyldte 70. år. Er ansøgeren ved ansøgningens indgivelse fyldt 65 år, men ikke 70 år, udstedes kørekortet dog for 5 år.

Kørekort til personer, der ved ansøgningens indgivelse er fyldt 70 år, udstedes med følgende gyldighedstid: 70 - 71 år: 4 år. 71 - 72 år: 3 år. 72 - 80 år: 2 år. 80 år og derover: 1 år.

Er der begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller andre bevisthedspåvirkende stoffer, eller hvis konstaterede eller formodede mangler ved den åndelige eller legemlige førlighed taler herfor, kan kørekortet udstedes for kortere tidsrum end angivet i stk. 2 og 3.

Kørekortet sendes til ansøgeren medmindre denne selv ønsker at afhente det.

Er et kørekort beskadiget eller bortkommet, skal der udstedes et duplikatkørekort, såfremt indehaveren fortsat ønsker at gøre brug af sin førereet. Henvendelse herom skal rettes til kørekortkontoret, jfr. § 1.

Inden duplikatkørekortet udstedes, skal politiet rekvirere genpart af kørekortet hos det kørekortkontor, der i sin tid udstedte kørekortet, og ved forespørgsel til rigsregistraturen undersøge, om den pågældende fortsat er i besiddelse af sin førerret. Er kørekortet bortkommet, skal ansøgeren afgive erklæring herom. Beskadigede kørekort, der ønskes erstattet af duplikatkørekort, skal afleveres til politiet.

Duplikatkørekort, der træder i stedet for et bortkommet kørekort, skal forsynes med påtegning om datoen for det tidligere kørekort (eller duplikatkørekort), som det erstatter. Fremkommer det originale kørekort, efter at duplikatkørekortet er udstedt, skal det originale kørekort afleveres til politiet.

Almindelige betingelser for udstedelse af kørekort.

Almindelige betingelser for udstedelse af kørekort.

Kørekort udstedes af politiet (kørekortkontoret) efter prøve aflagt for en sagkyndig enten i den politikreds, hvor ansøgeren har bopæl, eller, hvis ansøgerens bopæl ligger nærmere et andet køreprøvested, i den politikreds, hvor det nærmeste køreprøvested ligger.

Personer, der er indkaldt til militærtjeneste eller tjeneste i civilforsvaret, kan dog aflægge køreprøve og erhverve kørekort i den politikreds, hvor de har ophold i anledning af tjenesten. Når særlige grunde foreligger, f.eks. når en person på grund af sit erhverv opholder sig uden for sin bopæl i længere tid eller dagligt har arbejde uden for den politikreds, hvor han har bopæl, kan politimesteren på det sted, hvor prøven på grund af de særlige forhold ønskes aflagt, tillade den aflagt der.

Der kan oprettes kørekortkontor fælles for flere politikredse.

Den, der ønsker at indstille sig til køreprøve, skal ved anvendelse af den godkendte ansøgningsblanket rette henvendelse til kørekortkontoret. Ansøgningen skal vedlægges: 1. Et vellignende fotografi (portrætbillede, uden hovedbeklædning) i størrelsen 35 x 45 mm. Det skal være holdbart og kopieret på almindeligt tyndt fotopapir og må ikke være forsynet med stempler. 2. Dåbs- eller fødselsattest samt for gifte kvinder tillige vielsesattest eller andet bevis for slægtsnavnet. Kan disse attester kun vanskeligt fremskaffes, skal der vedlægges andre beviser for identitet og alder. 3. Lægeattest, jfr. § 3. 4. Personnummerbevis eller andet legitimationspapir, der er udstedt af en offentlig myndighed, og hvoraf ansøgerens personnummer fremgår.

Almindelige bestemmelser om køreprøver.

Almindelige bestemmelser om køreprøver.

Der kan aflægges prøve til opnåelse af kørekort til følgende kategorier:KATEGORI A. 1. Motorcykel. 2. Motorcykel med sidevogn. 3. Trehjulet motorcykel. Kørekort til motorcykel, til motorcykel med sidevogn samt til biler giver tillige ret til at føre trehjulet motorcykel. KATEGORI B. Personbil med højst 8 siddepladser foruden førerens plads og lastbil, i begge tilfælde med en tilladt totalvægt til og med 3.500 kg (almindelig bil). Kørekort til almindelig bil giver tillige ret til at føre a) almindelig bil med tilkoblet påhængs- eller sættevogn eller påhængsredskab med tilladt totalvægt på ikke over 750 kg, b) almindelig bil med tilkoblet påhængskøretøj med tilladt totalvægt på over 750 kg, såfremt vogntogets samlede største tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg, c) trehjulet motorcykel, samt d) traktor og motorredskab. KATEGORI C. Lastbil med størst tilladt totalvægt over 3.500 kg (stor lastbil). Kørekort til stor lastbil giver tillige ret til at føre a) stor lastbil med tilkoblet påhængskøretøj med tilladt totalvægt på ikke over 750 kg, b) alle køretøjer, som må føres af personer med kørekort til almindelig bil (kategori B) eller til stor personbil (kategori D), samt c) blokvogn (motordrevet). KATEGORI D. Personbil med over 8 siddepladser foruden førerens plads (stor personbil). Kørekort til stor personbil giver tillige ret til at føre a) stor personbil med tilkoblet påhængskøretøj med tilladt totalvægt på ikke over 750 kg, samt b) alle køretøjer, som må føres af personer med kørekort til almindelig bil (kategori B) eller til stor lastbil (kategori C). KATEGORI E. Påhængskøretøj med størst tilladt totalvægt over 750 kg (stort påhængskøretøj) i forbindelse med bil af kategori B, C og D, som aspiranten i forvejen har ret til at føre. Kørekort til bil med stort påhængskøretøj giver tillige ret til at føre bil med tilkoblet bolkvogn.

Der kan endvidere aflægges prøve til opnåelse af kørekort til traktor (motorredskab). Traktor og motorredskab kan tillige føres af indehavere af kørekort til bil. 1. DEN TEORETISKE PRØVE. 1. Elementært kendskab til, hvorledes fejl ved styretøjet kan konstateres. Fejl konstateres bl.a. ved: a) at forhjulene ikke tilstrækkeligt hurtigt og sikkert følger rettets bevægelser (retslør). Det tilladelige retslør afhænger af vedkommende køretøjs konstruktion og rettets størrelse og er for de fleste konstruktioner mellem 0 og 5 cm målt på retkransen. b) at rettet under kørslen ikke lader sig betjene let og uden støj. c) at vognen slingrer eller trækker i rettet. 2. Kendskab til, hvorledes det konstateres, om bremserne er i forskriftsmæssig stand. a) Bremsepedalen skal have en passende frigang. Der skal ved en enkelt nedtrædning af pedalen på højst 2/3 (ca. 1/2 for køretøjer med tokredsbremsesystem) af pedalvandringen kunne opnås fuld bremsevirkning. Parkeringsbremsen skal have en passende frigang og skal ved fuld aktivering kunne blive stående i tilspændt stand. b) Aspiranten skal have kendskab til begreberne reaktionslængde, bremselængde og standselængde. Han skal endvidere kende forholdet mellem bremselængde og hastighed (bremselængden bliver f.eks. 4 gange så lang, hvis hastigheden fordobles), og vide, at også vejbanens beskaffenhed, føret og vejbanens hældning samt køretøjets belæsning kan påvirke bremselængden. Han skal kende beredskabsstillingens betydning for reaktionstiden (beredskabsstilling indtages ved, at foden flyttes fra gaspedal til bremsepedal) og havde kendskab til faren ved skævt virkende bremser og til det uhensigtsmæssige ved blokadebremsning. 3. Kendskab til betydningen af dækkenes tilstand (slid, oppumpningstryk, uensartet dækmontering) for køresikkerheden, herunder styresikkerheden. 4. Kendskab til færdselslovens regler om lygteføring, til køreteknik under kørsel i mørke samt kendskab til, hvilke lygter og reflekser der er på vedkommende køretøjsart. 5. Kendskab til færdselslovens regler om signaler og tegn. 6. Kendskab til faren for kulilteforgiftning. 7. Kendskab til, at unødig støj m.v. skal undgås ved rigtig betjening og vedligeholdelse af køretøjet.

Formålet med den i stk. 1. nr. 1-5 angivne overhøring er at afgøre, om den pågældende har et sådant kendskab til køretøjet og dets betjening, at han kan konstatere opståede mangler af betydning for sikkerheden, og at han kan føre det uden fare for færdselssikkerheden. Der må derimod ikke eksamineres i konstruktioner, tekniske detaljer eller tekniske benævnelser. 1. De færdselsregler (færdselslovens kapitel 2-9), som har betydning for føringen af det køretøj, hvortil prøven aflægges. Aspiranten skal ved prøven navnlig godtgøre indgående kendskab til og forståelse af følgende regler: a) den almindelige regel i færdselsloven om hensynsfuld optræden og agtpågivenhed i færdslen, b) om fri passage for udrykningskøretøjer m.v., c) om færdsel over jernbanespor m.v., d) om forpligtelser ved færdselsuheld, e) om anvendelsen af vejens forskellige baner og placeringen på vejen, f) om køretøjets placering under svingning og vending m.v., g) om kørsel ved busstoppested m.v. h) om møde, overhaling, forbikørsel, vognbaneskift og indfletning, i) vigepligtsbestemmelserne, j) om forpligtelser over for gående, k) bestemmelserne vedrørende standsning og parkering, l) hastighedsbestemmelserne, og m) om færdsel på motorvej og motortrafikvej. 2. De i færdselsloven givne regler om føreres ansvar og pligter, herunder bestemmelserne om spiritus- og promillekørsel samt sygdom m.v. 3. Pligten til at anvende sikkerhedssele. 4. Politiets færdselsregulering, de øvrige færdselsregulerende foranstaltninger, vejafmærkningen - derunder færdselstavlerne og deres betydning - og andre kendetegn af betydning for færdslen. 2. DEN PRAKTISKE PRØVE. Anvisninger for den sagkyndige. 1. Svingning fra en stærkt befærdet gade til venstre ind i en smal sidegade og omvendt, helst hvor der ikke findes lysregulering. 2. Svingning til højre ind i en smal sidegade. 3. Svingning, navnlig til venstre, i større færdselskryds med lysregulering, eller hvor kørebanen består af flere vognbaner. 4. Betjening under kørsel af vinduesvisker, varmeapparat (defroster) og belysningsanlæg (herunder nedblænding) samt ventilationsanlæg eller åbning og lukning af vindue. Prøve i landevejskørsel. 1. Kørsel i sving og kurver af nogen sværhedsgrad. 2. Kørsel ad mindre veje. 3. Kørsel fra ikke-hovedvej ind på hovedvej. 4. Venstresving fra hovedvej ind på anden vej. 5. Kørsel fra ikke tættere bebygget område ind i eller gennem tættere bebygget område. 6. Kørsel over bakketoppe. 7. Kørsel over jernbaneoverkørsel.

Under kørslen skal den sagkyndige navnlig påse, at aspiranten forstår at afpasse hastigheden efter forholdene, at placere køretøjet korrekt på kørebanen og at foretage overhalinger på forsvarlig og korrekt måde. Den sagkyndige bør om fornødent opfordre aspiranten til at foretage overhaling, hvor denne manøvre efter forholdene er rimelig. Den sagkyndige bør, inden han giver en sådan opfordring, forvisse sig om, at overhaling vil være forsvarlig efter de foreliggende forhold og bør herunder tage i betragtning, at aspiranten ikke bør bedømmes som en fører med langvarig øvelse. B. PRØVE TIL KØREKORT TIL MOTORCYKEL. 1. DEN TEORETISKE PRØVE. 2. DEN PRAKTISKE PRØVE. 1. DEN TEORETISKE PRØVE. 2. DEN PRAKTISKE PRØVE. 1. DEN TEORETISKE PRØVE. 2. DEN PRAKTISKE PRØVE. 1. DEN TEORETISKE PRØVE. 2. DEN PRAKTISKE PRØVE.

En person, der har kørekort til en eller flere af de i § 9 nævnte kategorier, og som ønsker kørekortet udvidet til at gælde for andre kategorier, skal ved anvendelse af den godkendte ansøgningsblanket rette henvendelse til kørekortkontoret, jfr. § 1. Ansøgningen skal vedlægges fotografi, jfr. § 2, nr. 1.

Lægeattest skal ikke afleveres, medmindre indholdet af en tidligere i forbindelse med udstedelse eller fornyelse af kørekort angivet lægeattest eller andre omstændigheder giver anledning hertil. Reglerne i §§ 5-8 finder tilsvarende anvendelse.

Køreprøven afholdes i overensstemmelse med de regler i §§ 9-34, der finder anvendelse for erhvervelse af det ønskede kørekort, jfr. dog § 40.

Hvis det kørekort, som den pågældende er i besiddelse af, er udstedt inden for det sidste år før ansøgningens indgivelse, skal den teoretiske prøve dog indskrænkes til væsentligst at omfatte det stof, som ikke henhører under den tidligere beståede prøve. Eventuelt kan teoriprøven helt undlades, således at teoretiske spørgsmål af betydning for kørsel med køretøjer i den pågældende kategori stilles i forbindelse med den praktiske prøve.

Består aspiranten ikke køreprøven, og har han vist ukendskab til de vigtigste færdselsregler eller ringe kørefærdighed, afgør politiet efter reglerne i § 50, om aspiranten skal aflægge en orienterende køreprøve for at bevare det allerede erhvervede kørekort.

Bestås køreprøven, udstedes kørekort, der gælder for de køretøjer, som den pågældende herefter har ret til at føre. Det tidligere kørekort inddrages, men i øvrigt finder reglerne i §§ 35 og 36 tilsvarende anvendelse. KØREKORT TIL ERHVERVSMÆSSIG PERSONBEFORDRING.

Kørekort til motorkøretøj, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer, kan udstedes til en person, der:

1. er fyldt 21 år,

1. har kørekort til bil, og

1. har bestået en særlig køreprøve, hvorunder han har udvist særlig duelighed.

Ansøgning om kørekort til erhvervsmæssig personbefordring skal på den godkendte ansøgningsblanket indgives til kørekortkontoret, jfr. § 1.

Ansøgeren skal fremskaffe lægeattest, jfr. § 3, medmindre en sådan har været tilvejebragt i forbindelse med udstedelse eller fornyelse af kørekort inden for de sidste 2 år før ansøgnings indgivelse.

Bestemmelserne i §§ 5-7 finder tilsvarende anvendelse.

Ifølge færdselslovens § 58 kan kørekort til erhvervsmæssig personbefordring nægtes under den i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte betingelse.

Afgørelsen træffes efter en afvejelse af samtlige nu foreliggende omstændigheder, herunder forbrydelsens eller forseelsens art, grovhed og udførelsesmåde, domfældtes personlige forhold og den tid, der er forløbet, således at også eventuelle efter dommen indtrufne ændringer i domfældtes livsforhold tages i betragtning. Kørekort bør nægtes, når det herefter skønnes, at den adgang, domfældte ved kørekortets udstedelse ville få til erhvervsmæssig personbefordring, indebærer nærliggende fare for, at domfældte på ny vil forse sig eller vil udsætte menneskeliv eller værdier for fare. I denne forbindelse kan også færdselsforseelser komme i betragtning. Skønnet over, om sådanne forseelser bør føre til nægtelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, beror på en samlet vurdering affærdselsforseelsernes antal og grovhed. Særlige begrænsninger i kørekortets indhold eller gyldighedsfrist bør i almindelighed ikke fastsættes.

Såfremt kørekort nægtes, skal anklagemyndigheden, hvis den pågældende begærer det, indbringe spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.

Bestemmelserne i kapitel 2 om fremgangsmåden ved berammelse og afholdelse af køreprøver finder tilsvarende anvendelse på køreprøver til erhvervsmæssig personbefordring, medmindre andet er bestemt i §§ 45-47.

Inden kørekortkontoret berammer køreprøven, skal der så vidt muligt være taget stilling til, om ansøgeren opfylder de øvrige betingelser for erhvervelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring.

Den praktiske prøve aflægges med

1. en personbil med en længde og bredde på mindst 4,50 m henholdsvis 1,65 m eller en egenvægt på mindst 1.200 kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse, eller, såfremt en sådan ikke foreligger, i fabrikkens normale udførelse, eller

1. en personbil som nævnt i § 14, kategori D (stor personbil).

Aflægges den i stk. 1, nr. 2, nævnte prøve af en aspirant, der alene er i besiddelse af kørekort til almindelig bil, skal der til prøven anvendes en bil, der er godkendt til øvelseskørsel.

Ved den teoretiske prøve skal aspiranten kunne udpege de dele af køretøjet, der har betydning for sikkerheden, herunder de dele, hvor slør og slid fortrinsvis opstår, og vise indgående kendskab til bremsers og styretøjs brug, pasning og vedligeholdelse samt til deres virkemåde i det omfang, som vedligeholdelse og pasning kræver. De under prøven begåede fejl undergives en strengere bedømmelse end ved almindelig køreprøve for det pågældende køretøj. Aspiranten skal endvidere have kendskab til de i bekendtgørelse om hyrevognskørsel indeholdte regler, herunder til de særlige pligter, der påhviler hyrevognschauffører.

Ved den praktiske prøve skal der til aspiranten stilles større krav til hans manøvrefærdighed end ved almindelig køreprøve, ligesom de under prøven begåede fejl undergives strengere bedømmelse end ved almindelig køreprøve. Aspiranten skal under prøven ved brug af kort og gadefortegnelse kunne finde vej til en opgivet adresse.

Reglen i § 40, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved de i stk. 1 og 2 nævnte prøver.

Består ansøgeren køreprøven, forsynes hans kørekort i anmærkningsrubrikken med påtegning om, at han har ret til erhvervsmæssig personbefordring. Prøve aflagt med et af § 46, stk. 1, nr. 1, omfattet køretøj giver ret til erhvervsmæssig personbefordring med almindelig bil. Prøve aflagt med et af § 46, stk. 1, nr. 2, omfattet køretøj giver ret til erhvervsmæssig personbefordring med såvel almindelig bil som stor personbil.

Den, der har bestået prøven for kørelærere, kan på tilsvarende måde få sit tidligere kørekort påtegnet om, at han har ret til erhvervsmæssig personbefordring med de køretøjer, hvortil han har bestået kørelærerprøven.

Gyldighedstiden fastsættes til den gyldighedstid, der gælder for det almindelige kørekort, dog højst 5 år, medmindre lægellige grunde motiverer en kortere gyldighedstid.

Inddragelse af førerret m. v.

Inddragelse af førerret m. v.

Politiet kan inddrage førerretten, hvis den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at få kørekort.

Ret til erhvervsmæssig personbefordring kan ikke inddrages administrativt uden samtidig inddragelse af den almindelige førerret, hvis kørekortindehaveren i gyldighedsperioden dømmes for strafbart forhold. Derimod kan retten frakendes i overensstemmelse med reglerne i straffelovens § 79.

Nærer politiet begrundet tvivl om, hvorvidt en person, der har kørekort, fortsat er i besiddelse af fornøden kørefærdighed, fornødent kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til andre trafikanter, kan det forlanges, at han inden en af politiet fastsat frist aflægger en orienterende køreprøve.

Såfremt en person nægter at medvirke til prøven, kan politiet straks inddrage førerretten. I øvrigt inddrages førerretten, hvis prøven ikke bestås første gang, eller vedkommende undlader at medvirke til den.

Er førerretten blevet frakendt betinget, skal føreren inden for en frist, der fastsættes af politiet, aflægge en orienterende køreprøve. Orienterende køreprøve skal dog ikke aflægges, hvis frakendelsen er sket i medfør af færdselslovens § 125, stk. 2, 2. pkt., eller § 126, stk. 1, nr. 2. Orienterende køreprøve skal heller ikke aflægges, såfremt domfældte har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen.

Domfældte skal hurtigst muligt, efter at dommen kan fuldbyrdes, indkaldes til den orienterende køreprøve, således at prøven normalt kan aflægges inden 2 måneder efter dommens dato.

Førerretten inddrages, såfremt prøven ikke bestås første gang, eller vedkommende undlader at medvirke til den.

Bliver politiet opmærksom på forhold, der giver begrundet tvivl om, hvorvidt kørekortindehaveren fortsat er i besiddelse af et tilfredsstillende helbred eller fortsat er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller andre bevisthedspåvirkende stoffer, jfr. §§ 6 og 7, har den pågældende pligt til at underkaste sig de undersøgelser eller prøver, der er nødvendige til afgørelse heraf, herunder tilvejebringelse af lægeerklæring, eventuelt fra en speciallæge. Udgifterne til lægeerklæring kan ikke afholdes af politiet, men må betales af kørekortindehaveren selv.

Såfremt en person nægter at medvirke til de nødvendige undersøgelser eller prøver, kan politiet straks inddrage førerretten. Føreretten skal endvidere inddrages, hvis den pågældende undlader at medvirke til undersøgelserne eller prøverne. I øvrigt afgøres det på grundlag af undersøgelserne eller prøverne, om førerretten skal inddrages, eller om kørekortindehaveren kan bevare førerretten, eventuelt med særlige indskrænkninger, jfr. § 6, stk. 3, og § 36, stk. 4. Foretages der indskrænkninger i førerretten, skal den pågældende aflevere nyt fotografi, jfr. § 2, nr. 1, for at få udstedt nyt kørekort.

Inddrages førerretten med den begrundelse, at den pågældende er afhængig af brug af euforiserende eller andre bevisthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig, skal anklagemyndigheden, hvis den pågældende begærer det, indbringe spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.

I de i §§ 50-52 nævnte tilfælde kan politiet udstede et midlertidigt kørekort, der gælder for den tid, der påregnes at ville medgå, indtil undersøgelsen er afsluttet, eller prøven aflagt. Ved udstedelse af et midlertidigt kørekort skal den pågældende aflevere sit originale kørekort.

Den, hvis førerret er administrativt inddraget eller frakendt ubetinget, skal aflevere sit kørekort til politiet. Kørekortet skal ligeledes afleveres til politiet, hvis der i medfør af § 52, stk. 2, foretages indskrænkninger i førerretten.

Enhver frakendelse eller administrativ inddragelse af førerret skal straks, under vedlæggelse af kørekortet, meddeles til politiet på det sted, hvor kørekortet er udstedt, samt indberettes til rigsregistraturen med angivelse af grunden til frakendelsen eller inddragelsen. Fremgår det, at den pågældende er militærperson eller tjenestegørende i civilforsvaret, underrettes tillige den militære motorforvaltende myndighed henholdsvis civilforsvarets motorforvaltende afdeling.

Er der udstedt dansk internationalt kørekort til en person, hvis førerret er administrativt inddraget eller frakendt ubetinget, skal også det internationale kørekort afleveres til politiet.

Kørekortet annulleres, når afgørelsen om inddragelse eller dommen om frakendelse er endelig.

Er førerretten ubetinget frakendt en person, som har fået udstedt dansk kørekort i overensstemmelse med § 4, eller er førerretten i henhold til et sådant kørekort administrativt inddraget, kan begæring om udlevering af gyldigt udenlandsk kørkort kun imødekommes, når den pågældende forlader landet og opgiver sin bopæl her. Hvis førerretten er inddraget administrativt, forsynes det udenlandske kørekort med påtegning om, at det ikke er gyldigt til kørsel i Danmark. Er førerretten frakendt ubetinget, skal det udenlandske kørekort have påtegning om, for hvilket tidsrum retten til at benytte kørekortet her i landet er frakendt. Udleveringen og forholdene vedrørende det danske kørekort indberettes til rigspolitichefen, der videregiver meddelelsen til vedkommende udenlandske udstedelsesmyndighed.

Såfremt førerretten administrativt inddrages eller frakendes ubetinget for personer, der er i besiddelse af et i udlandet udstedt kørekort, gælder følgende: 1. Internationale kørekort udstedt i henhold til de internationale konventioner af 24. april 1926, jfr. bekendtgørelse nr. 241 af 9. august 1930, eller 19. september 1949, jfr. bekendtgørelse af 2. marts 1956 (Lovtidende 1956 C, nr. 7), eller 8. november 1968, skal afleveres til politiet. Kørekortet inddrages ikke, men der gives det påtegning om den administrative inddragelse eller ubetingede frakendelse i overensstemmelse med reglerne i den pågældende konvention. Den administrative inddragelse eller ubetingede frakendelse indberettes til rigspolitichefen, der giver meddelelsen herom videre til vedkommende udenlandske udstedelsesmyndighed. 2. Nationale kørekort udstedt i andre lande end Finland, Norge og Sverige skal afleveres til politiet, der opbevarer det, indtil perioden for den administrative inddragelse eller den ubetingede frakendelse udløber, eller indtil den pågældende forlader landet i forbindelse med, at han opgiver sin bopæl her. Er førerretten administrativt inddraget, forsynes det udenlandske kørekort med påtegning om, at det ikke er gyldigt til kørsel i Danmark. Er førerretten frakendt ubetinget, forsynes det udenlandske kørekort med påtegning om, for hvilket tidsrum retten til at benytte kørekortet her i landet er frakendt. Den administrative inddragelse eller ubetingede frakendelse indberettes til rigspolitichefen, der giver meddelelsen herom videre til vedkommende udenlandske udstedelsesmyndighed. 3. Kørekort, der er udstedt i Finland, Norge eller Sverige, skal afleveres til politiet, der sender det til rigspolitichefen med indberetning om årsagen til den addministrative inddragelse eller ubetingede frakendelse. Rigspolitichefen sender med de nævnte oplysninger kørekortet videre til myndighederne i den pågældendes hjemland.

Generhvervelse af førerret.

Generhvervelse af førerret.

Den, der ønsker at generhverve kørekort, efter at føreretten har været administrativt inddraget eller frakendt ubetinget, skal indgive ansøgning herom til kørekortkontoret, jfr. § 1. ansøgningen skal være ledsaget af fotografi, jfr. § 2, nr. 1. Har førerretten været administrativt inddraget af lægelige grunde eller på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevisthedspåvirkende stoffer eller manglende ædruelighed, skal ansøgeren endvidere aflevere en lægeattest, jfr. §§ 3 og 6. I øvrigt kræves lægeattest kun, hvis indholdet af en tidligere i forbindelse med udstedelse eller fornyelse af kørekort afgivet lægeattest eller andre omstændigheder giver anledning hertil.

Har førerretten været frakendt ubetinget, skal ansøgeren bestå en orienterende køreprøve. Den teoretiske prøve kan aflægges indtil 4 måneder og den praktiske prøve indtil 1 måned før frakendelsestidens udløb. Har domfældte bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal orienterende køreprøve ikke aflægges, såfremt prøven er bestået inden for det sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om generhvervelse af kørekort.

Er førerretten administrativt inddraget på grund af ikke bestået eller ikke aflagt orienterende køreprøve, skal ansøgeren ligeledes bestå en orienterende køreprøve.

Er førerretten administrativt inddraget af lægelige grunde eller på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevisthedspåvirkende stoffer eller manglende ædruelighed, og er der forløbet 3 år eller mere siden inddragelsen af førerretten, er det, under hensyn til at den pågældende ikke har kunnet føre motorkøretøj i dette tidsrum, normalt en betingelse for generhvervelsen, at en orienterende køreprøve bestås.

Opfylder ansøgeren betingelserne for at generhverve kørekort, udfærdiges kørekortet i overensstemmelse med reglerne i § 36.

Såfremt en person, der er i besiddelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, har fået førerretten i henhold til det almindelige kørekort frakendt ubetinget, uden at der i dommen er truffet bestemmelse om særlig frakendelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring, har han ret til på ny at udøve denne virksomhed, når førerretten i henhold til det almindelige kørekort generhverves.

Fornyelse af kørekort.

Fornyelse af kørekort.

Ansøgning om fornyelse af et kørekort, hvis gyldighedstid er udløbet, skal indgives til kørekortkontoret, jfr. § 1. Ansøgningen skal vedlægges lægeattest, jfr. §§ 3 og 6. Er det tidligere kørekort beskadiget eller bortkommet, skal ansøgningen tillige vedlægges fotografi, jfr. § 2, nr. 1.

Ansøges der om fornyelse af kørekort 3 år eller mere efter, at gyldigheden af det tidligere kørekort er ophørt, er det, under hensyn til at den pågældende ikke har kunnet føre motorkøretøj i dette tidsrum, normalt en betingelse for fornyelsen, at en orienterende køreprøve bestås.

Ved ansøgning om fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring finder § 43 tilsvarende anvendelse.

Kan kørekortet fornyes, forsynes kørekortet med påtegning herom i anmærkningsrubrikken. Er det tidligere kørekort beskadiget eller bortkommet, udfærdiges dog et nyt kørekort. Gyldighedstiden fastsættes efter bestemmelserne i § 36, stk. 3 og 4, samt § 48, stk. 3, og regnes fra udstedelsesdagen.

Er angøsning om fornyelse af kørekort indgivet, men kan fornyelsen ikke straks ske, kan politiet, såfremt det findes forsvarligt ud fra hensyn til færdselssikkerheden udstede et midlertidigt kørekort med kort gyldighedstid.

Orienterende køreprøver.

Orienterende køreprøver.

Den, der skal aflægge orienterende køreprøve, skal selv stille køretøj til rådighed ved prøven. Køretøjet skal være godkendt til øvelseskørsel. Skal prøven aflægges med traktor, stilles en traktor med een påhængsvogn til rådighed.

Orienterende køreprøve aflægges efter reglerne om køreprøver til kørekort til almindelig bil, men såfremt prøven er begrundet i vedkommendes kørsel med stor lastbil, stor personbil eller stort påhængskøretøj, kan prøven kræves aflagt efter de regler, der gælder for kørekort til disse køretøjer. Har den pågældende alene kørekort til motorcykel eller traktor (motorredskab), aflægges prøven efter reglerne om køreprøve til kørekort til henholdsvis motorcykel eller traktor (motorredskab).

Bestås den orienterende køreprøve ikke senest ved tredje prøve, skal eventuelle yderligere prøver aflægges efter reglerne om køreprøve til kørekort til de kategorier, hvortil kørekort ønskes generhvervet. Hvor føreretten er administrativt inddraget på grund af en ikke bestået orienterende køreprøve, jfr. §§ 50 og 51, anses den ikke beståede prøve for første prøve.

Har førerretten været inddraget eller frakendt i 3 år eller mere, eller skal orienterende køreprøve aflægges i anledning af fornyelse af kørekort, skal prøven dog aflægges efter reglerne om køreprøve til kørekort til de kategorier, hvortil kørekort ønskes generhvervet eller fornyet.

Udenlandske førere.

Udenlandske førere.

Personer, der er bosiddende i udlandet, kan under midlertidigt ophold her i landet føre motorkøretøj uden at have dansk kørekort, hvis de er i besiddelse af et internationalt kørekort udstedt i henhold til de internationale konventioner af 24. april 1926, 19. september 1949 eller 8. november 1968. Lige med besiddelse af et internationalt kørekort stilles besiddelse af et i vedkommendes hjemland udstedt nationalt kørekort, for så vidt dette enten er udfærdiget med latinske bogstaver eller er ledsaget af en oversættelse til dansk, engelsk eller fransk, udfærdiget af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstederlandet er autoriseret til at udstede tolddokumenter for motorkøretøjer. Erhvervsmæssig personbefordring må dog ikke udføres på grundlag af et i udlandet udstedt kørekort.

Et nationalt kørekort giver kun indehaveren ret til at føre et sådant køretøj her i landet, som det berettiger ham til at føre i hans hjemland.

Den kontrollerende myndighed påser, at en udenlandsk fører er i besiddelse af fornødent kørekort.

Er dette ikke tilfældet, kan han af politiet få tilladelse (turistkørekort) til midlertidigt at føre motorkøretøj her i landet. Tilladelsen kan af politiet betinges af, at ansøgeren fremskaffer de sædvanlige attester for udstedelse af dansk kørekort og aflægger en køreprøve for vedkommende sagkyndige.

Et i Finland, Norge eller Sverige udfærdiget midlertidigt kørekort (turistkørekort) berettiger indehaveren til under midlertidigt ophold her i landet at føre de køretøjer, som omfattes af kørekortet.

Reglerne i §§ 49-50, §§ 52-53, § 54, stk. 1, og § 56 om inddragelse af førerret samt §§ 65-66 om orienterende køreprøver finder tilsvarende anvendelse på motorførere, der ikke har bopæl her i landet. Ved anvendelsen af § 53 skal der udstedes turistkørekort i stedet for sædvanligt midlertidigt kørekort.

Køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel.

Køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel.

Et motorkøretøj, der ønskes benyttet til øvelseskørsel, skal synes og godkendes af Statens bilinspektion og derefter anmeldes til registrering, inden det tages i brug. Køretøjet skal opfylde betingelserne i § 14, stk. 1, for at kunne godkendes.

Registreringsmyndigheden sørger for, at køretøjer, der er godkendt til øvelseskørsel, een gang om året fremstilles til syn. De almindelige regler om periodisk syn af motorkøretøjer, herunder gebyrreglerne, finder tilsvarende anvendelse.

Motorkøretøj og traktor skal under øvelseskørsel foran og bagpå være forsynet med et af politiet godkendt hvidt skilt med ordet »Skolevogn«, udført med mindst 7 cm høje sorte bogstaver, eller ordet »Skolecykel«, udført med mindst 3 cm høje sorte bogstaver. Det samme gælder øvelseskørsel med vogntog.

Skoleskiltet må kun benyttes under øvelseskørsel, herunder kørsel til og fra det sted, hvor øvelseskørslen foregår. Under køreprøven må et køretøj ikke være forsynet med skoleskilte eller med firmaskilte, reklamer eller andet, der kendetegner køretøjet som øvelseskøretøj.

Anvendes et motorkøretøj, der er særligt indrettet til øvelseskørsel, til andet end øvelseskørsel eller køreprøve, skal de særlige betjeningsapparater være afmonteret, tildækket eller aflåset på betryggende måde, medmindre der ikke befinder sig nogen på den plads, hvorfra disse apparater kan betjenes. Udlånes køretøjet til personer, der ikke hører til kørelærerens husstand, anvendes det til erhvervsmæssig personbefordring, eller udlejes det uden fører, skal betjeningsapparaterne være afmonteret og fjernet fra køretøjet.

I bil, der anvendes til øvelseskørsel, skal der være plads til mindst 3 personer. Bilen skal være forsynet med hastighedsmåler og således udstyret, at kørelæreren uafhængigt af eleven kan give signal og ved hjælp af særlige pedaler, der er anbragt ved hans plads, udkoble motoren og bremse bilen. Er bilen forsynet med automatisk transmission, skal gearvælgeren - i stedet for pedal til udkobling af motoren - være anbragt således, at den kan betjenes af kørelæreren. Hvis bilen ikke er forsynet med tokreds driftsbremse, skal parkeringsbremsen (håndbremsen) være anbragt således, at den kan betjenes af kørelæreren, eller være forsynet med særligt håndgreb, som kørelæreren kan betjene. Dette behøver ikke at have anordning, der sikrer, at bremsen kan blive stående i tilspændt stand.

Til øvelseskørsel med bil med stort påhængskøretøj skal anvendes lastbil med trykluftbremseanlæg og bremsemanometer. Påhængskøretøj, der anvendes til øvelseskørsel, skal være forsynet med manuel bremsekraftreguleringsventil i bremseanlægget.

Til øvelsekørsel må ikke anvendes motorcykel, der er forsynet med hel- eller halvautomatisk gearkasse eller kobling eller automatisk frigear. Motorcyklen skal være forsynet med hastighedsmåler.

Motorcykel, der anvendes til øvelseskørsel, kan forsynes med særlig bremse beregnet for kørelærerens eller den sagkyndiges brug.

Trehjulet motorcykel, der anvendes til øvelseskørsel eller køreprøve, skal være forsynet med ekstra bremse til brug for kørelæreren eller den sagkyndige.

Øvelseskørsel med traktor må ikke foretages med mere end een påhængsvogn.

Uanset bestemmelserne i §§ 70 og 73 kan politiet tillade, at en bil, der er særligt indrettet til brug for en invalideret, anvendes til øvelseskørsel og køreprøve, uden at bilen er forsynet med betjeningspedaler for kørelæreren eller den sagkyndige. Tilladelse kan kun gives, såfremt Statens bilinspektion finder bilens anvendelse hertil forsvarlig.

Straffe- og gebyrbestemmelser.

Straffe- og gebyrbestemmelser.

Overtrædelse af § 8, stk. 3, § 37, stk. 3, § 53, 2. pkt., § 54, stk. 1 og 3, § 56, § 69, § 70, stk. 1, §§ 71-72, § 74 og § 76 straffes med bøde. Personer, der er bosiddende i udlandet, og som her i landet fører et køretøj uden at opfylde betingelserne herfor i § 67 eller § 68, stk. 3, straffes ligeledes med bøde.

På samme måde straffes efter færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 2 og 3, den, der tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til bekendtgørelsen eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen.

For afholdelse af køreprøve betales et gebyr på 90 kr. for prøve til kørekort til motorcykel og 150 kr. for prøve til kørekort til de øvrige i § 9 nævnte køretøjer samt for prøve til kørekort til erhvervsmæssig personbefordring. Tilsvarende gebyrer betales for orienterende køreprøver, dog er den første orienterende køreprøve altid gebyrfri. Vejledende køreprøver er gebyrfrie.

For udstedelse af duplikatkørekort betales et gebyr på 30 kr. for kørekort til motorcykel og 50 kr. for kørekort til de øvrige i § 9 nævnte køretøjer. I øvrigt er udstedelse af kørekort og påtegninger på kørekort gebyrfrie.

Alle gebyrer skal betales ved anvendelse af stempelmærker.

Udebliver en aspirant fra en berammet køreprøve uden at have meddelt lovligt forfald senest kl. 12 dagen før prøven, eller bestås en del af prøven ikke, skal der betales nyt gebyr, før ny prøve afholdes. Dette gælder, når den teoretiske prøve ikke bestås, og når den praktiske prøve ikke bestås, samt når aspiranten udebliver fra en af disse prøver.

Tilbagebetaling af betalt gebyr, når prøve ikke har fundet sted, kan normalt kun ske, når en berammet prøve afmeldes senest kl. 12 dagen før prøven.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1977.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 258 af 28. juni 1966 om førerprøver, førerbeviser m.v. og §§ 10-11 i bekendtgørelse nr. 42 af 2. marts 1956 om udenlandske køretøjer og udenlandske førere af motorkøretøjer.

Kørekort, der er udstedt før den 1. maj 1977, er fortsat gyldige i overensstemmelse med deres indhold. Kørkort til traktor giver dog også adgang til at føre motorredskab.

Personer, der er fyldt 18 år, og som regelmæssigt i de sidste 2 år før den 1. maj 1977 har ført traktor uden at være i besiddelse af kørekort, herunder jævnligt på vej omfattet af færdselsloven, kan uden at aflægge køreprøve erhverve kørekort til traktor med adgang til at foretage den kørsel, der omhandles i færdselslovens § 74.

Ansøgning herom skal indgives senest den 1. maj 1978. Kørsel må ikke foretages, før kørekortet er udstedt.

Ansøgningen skal udfærdiges på den hertil godkendte blanket og afleveres personligt på kørekortkontoret, jfr. § 1. Ansøgeren skal aflevere fotografi, jfr. § 2, nr. 1, samt de i § 2, nr. 2 og 4, nævnte dokumenter. Lægeattest kræves kun, hvis ansøgeren er fyldt 65 år, eller der foreligger oplysninger, der tyder på, at den pågældende ikke opfylder betingelserne for at erhverve kørekort.

Opfylder ansøgeren betingelserne for at erhverve kørekort, jfr. §§ 5-7, udfærdiges kørekort i overensstemmelse med reglerne i § 36. I anmærkningsrubrikken anføres det, at kørekortet kun er gyldigt til traktor til den kørsel, som omhandles i færdselslovens § 74.

Reglerne i kapitel 6-9 finder tilsvarende anvendelse på kørekort, der er udstedt i medfør af denne bestemmelse.

JUSTITSMINISTERIET, DEN 15. APRIL 1977.

/Orla Møller. P. Wiese./