Bekendtgørelse om udnævnelse og afskedigelse m.v. af tjenestemænd i sundhedsstyrelsen og ved statens seruminstitut.
BEK nr 310 af 10/06/1977
§ 1
Udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd i lønramme 1-21 i sundhedsstyrelsen og ved statens seruminstitut foretages af henholdsvis medicinaldirektøren og den administrative direktør for statens seruminstitut.
Uansøgt afskedigelse kan kun foretages af indenrigsministeren.
§ 2
Medicinaldirektøren og den administrative direktør for statens seruminstitut kan give en tjenestemand henholdsvis i sundhedsstyrelsen og ved statens seruminstitut tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode af mindst 1 måneds og højst 1 års varighed. Perioden fradrages ved beregning af lønanciennitet.
§ 3
Såfremt det er foreneligt med tjenestens tarv, kan medicinaldirektøren og den administrative direktør for statens seruminstitut imødekomme en anmodning fra en tjenestemand henholdsvis i sundhedsstyrelsen og ved statens seruminstitut om nedsat tjenestetid for begrænset tid eller indtil videre med tilsvarende lønnedsættelse.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1977. INDENRIGSMINISTERIET DEN 10. JUNI 1977. Egon Jensen. /Ebbe Sørensen.
pre_paragraph I medfør af §§ 3, 26 og 58 i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, som ændret ved lov nr. 173 af 28. april 1971, fastsættes:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1977
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1977