TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om afholdelse af kasse- og beholdningseftersyn ved statens kasser m.fl. (Kasseeftersynsbekendtgørelsen)

BEK nr 337 af 24/06/1977

DanmarkBekendtgørelse1977

§ 1

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på regnskaber omfattet af lovens § 2, stk. 1, jfr. dog § 19, stk. 2.

§ 2

Rigsrevisor er øverste myndighed vedrørende afholdelse af kasse- og beholdningseftersyn.

§ 3

Kasseeftersyn afholdes, hvor intet andet er aftalt, af rigsrevisor.

Stk. 2

Ved aftale mellem rigsrevisor og vedkommende minister kan eftersynsvirksomhed inden for bestemte regnskabsområder varetages af anden myndighed. I aftalen fastsættes nærmere regler om eftersynsvirksomheden, som rigsrevisor fører tilsyn med. Rigsrevisor kan lade sig repræsentere ved eftersynene eller selv afholde eftersyn.

§ 4

Ved kasseeftersyn, der normalt foretages uanmeldt, opgøres og afstemmes kasse-, bank-, sparekasse- og girobeholdninger, beholdninger af værdipapirer og lignende samt regnskabsmæssige mellemværender.

§ 5

Ved kasseeftersyn skal alle værdibeholdninger, regnskabsmateriale, dokumenter m.v. forevises, ligesom der skal meddeles alle oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre eftersynet. Den, der varetager kasseforretningerne har pligt til at oplyse om han har andre kassererhverv i eller uden for tjenesten. Hvis dette er tilfældet, kan de pågældende beholdninger, bøger m.v. kræves forevist.

Stk. 2

Beholdningerne optælles i overværelse af den, der udfører kasseforretningerne eller dennes stedfortræder. Den, der afholder kasseeftersynet, kan holde de forefundne beholdninger samt nødvendigt regnskabsmateriale m.m. under sin kontrol, indtil eftersynet er afsluttet. Hvis forholdene tilsiger det, kan der etableres en midlertidig kasse.

Stk. 3

Den, der foretager kasseeftersyn, kan under særlige omstændigheder træffe beslutning om, at kassereren fratages hvervet.

§ 6

Hvor kasseforretningerne varetages af en anden end pågældende institutions chef, påhviler det chefen eller den, han har bemyndiget dertil, ved kasseeftersyn at sikre sig, at kasseforretningerne udføres forsvarligt.

§ 7

Ved beholdningseftersyn optælles og afstemmes vare- og materielbeholdninger og lignende beholdninger, der repræsenterer en værdi.

Stk. 2

Beholdningseftersyn afholdes ved pågældende administrations foranstaltning. Rigsrevisor modtager efter aftale indberetning om tilrettelæggelse og afholdelse af sådanne eftersyn. Rigsrevisor kan lade sig repræsentere ved eftersynene eller selv afholde eftersyn.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1977.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 121 af 3. juni 1927 og bekendtgørelse nr. 124 af 31. marts 1953.

Stk. 3

Kasseeftersynsvirksomhed, som hidtil i henhold til særlige bestemmelser eller aftale har været varetaget af anden myndighed end rigsrevisionen (revisionsdepartementerne), fortsætter uændret, indtil eventuel aftale efter § 3, stk. 2, måtte være indgået, eller rigsrevisor selv overtager eftersynet.

pre_paragraph (Kasseeftersynsbekendtgørelsen) I henhold til § 14 i lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven) fastsættes:

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1977
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1977