Bekendtgørelse om valg til de styrende, kollegiale organer samt valg af undervisningsledere og afdelingsleder ved Danmarks Biblioteksskole

Valgudvalgene fører en valgprotokol, hvori anføres det væsentlige af, hvad der vedrører valghandlingen, navnlig: 1. Antallet af indleverede kandidatanmelselser. 2. Navnene på hver listes kandidater i den rækkefølge, listen angiver. 3. Oplysning om anmeldte liste- og valgforbund. 4. Antallet af de stemmesedler, der er tilvejebragt til brug for valget. 5. Antallet af de afgivne, gyldige stemmesedler. 6. Antallet af de afgivne, ugyldige stemmesedler med angivelse af de grunde, der har medført ugyldigheden. 7. Oplysning om valgets endelige opgørelse. 8. De bemærkninger, hvortil valget i øvrigt måtte give anledning. 9. Valgudvalgene underskriver valgprotokollen, der afleveres til rektor. Kap. II. Valg til Biblioteksskolerådet.

Ifølge § 9, stk. 2, i bekendtgørelse om Danmarks Biblioteksskole består Biblioteksskolerådet af rektor, 19 medlemmer som repræsentanter for skolen i København og 8 medlemmer som repræsentanter for afdelingen i Ålborg.

De 19 medlemmer, som repræsenterer skolen i København, udpeges således: Undervisningslederen for sektion I og undervisningslederen for sektion II er fødte medlemmer. For to år ad gangen vælges: 7 repræsentanter for lærerne, valgt af Lærerrådet i København, heraf mindst 1 deltidsbeskæftiget lærer, og 5 repræsentanter for det teknisk/administrative personale, valgt af TAP-rådet i København. For et år ad gangen vælges: 5 repræsentanter for de studerende, valgt af og blandt de studerende i København, heraf mindst 1 fra sektion II.

De 8 medlemmer, som repræsenterer afdelingen i Ålborg, udpeges således: Afdelingslederen er født medlem. For to år ad gangen vælges: 3 repræsentanter for lærerne, valgt af Lærerrådet i Ålborg, og 2 repræsentanter for det teknisk/administrative personale, valgt af TAP-rådet i Ålborg. For et år ad gangen vælges: 2 repræsentanter for de studerende, valgt af og blandt de studerende i Ålborg.

Der vælges tillige en personlig suppleant for hver af de valgte kandidater.

Genvalg af repræsentanter og suppeanter kan finde sted.

Ved valg til Biblioteksskolerådet er der følgende 6 valggrupper:

a) Lærerrådet, der fungerer særskilt i et lærerråd for skolen i København og et for afdelingen i Ålborg, og som består af rektor og samtlige ved biblioteksskolen ansatte, heltidsbeskæftigede lærere samt deltidsbeskæftigede lærere, hvorved forstås lærere med mindre end halvtidsbeskæftigelse og timelærere med et aftalt antal undervisningstimer (lektioner) på mindst 50 inden for 1 år.

b) TAP-rådet, der fungerer i et særskilt råd for skolen i København og et for afdelingen i Ålborg, og som består af samtlige tekniske og administrative medarbejdere med mindst halvtidsbeskæftigelse.

c) De ved skolen i København indskrevne studerende og de ved afdelingen i Ålborg indskrevne studerende.

Valg til Biblioteksskolerådet foregår inden for hver valggruppe som forholdstalsvalg mellem lister, på hvilke en eller flere personer i en angiven rækkefølge eller sideordnet bringes i forslag til valg. Kap. III. Valg til studienævn.

Ifølge § 18 i bekendtgørelse om Danmarks Biblioteksskole er der oprettet følgende studienævn:

a) Studienævnet for sektion I på skolen i København, bestående af undervisningslederen for sektion I og 3 lærerrepræsentanter, valgt af Lærerrådet i København, samt 4 repræsentanter for de studerende, valgt af og blandt de ved skolen indskrevne studerende på sektion I.

b) Studienævnet for sektion Ii på skolen i København, bestående af undervisningslederen for sektion II og 3 lærerrepræsentanter, valgt af Lærerrådet i København, samt 4 repræsentanter for de studerende, valgt af og blandt de ved skolen indskrevne studerende på sektion II.

c) Studienævnet ved Ålborgafdelingen, bestående af afdelingslederen og 3 lærerrepræsentanter, valgt af Lærerrådet i Ålborg, samt 4 repræsentanter for de studerende, valgt af og blandt de ved afdelingen indskrevne studerende.

Der vælges tillige en personlig suppleant for hver af de valgte kandidater.

Genvalg af repræsentanter og suppleanter kan finde sted.

Valg til studienævn foregår inden for hver valggruppe enten som flertalsvalg mellem enkeltpersoner eller som forholdstalsvalg mellem lister, på hvilke en eller flere personer i en angiven rækkefølge eller sideordnet bringes i forslag til valg.

Inden udskrivelsen af valg træffer repræsentanterne for lærernesog de studerendes valggrupper i Biblioteksskolerådet for hvert valg til studienævn inden for deres område afgørelse om den valgmåde, der skal finde anvendelse. Dog skal der afholdes forholdstalsvalg, hvis krav herom fremsættes senest 30 dage før valgets afholdelse af een af repræsentanterne eller et antal valgberettigede inden for en valggruppe svarende til mindst 1/4 af antallet af valgberettigede for hvert mandat. Er der ikke truffet afgørelse om valgmåden, foregår valget som forholdstalsvalg mellem lister.

Inden udskrivelsen af valg træffer repræsentanterne for de studerendes valggruppe i Biblioteksskolerådet for hvert valg til studienævn inden for deres område afgørelse om en eventuel opdeling af de valgberettigede i repræsentationsområder. Såfremt det kræves af een af repræsentanterne eller mindst 1/4 af antallet af valgberettigede for hvert mandat, skal valget holdes uden opdeling i repræsentationsområder. Kap. IV. Valgret og valgbarhed.

Valgberettiget og valgbar ved valg til Biblioteksskolerådet er enhver, der den første i den måned, hvori der udskrives valg, er medlem af Lærerrådet eller TAP-rådet eller er indskrevet som studerende ved Danmarks Biblioteksskole, og som på det tidspunkt, hvor valget afholdes, fortsat er medlem eller indskrevet.

Valgberettiget og valgbar ved valg til studienævn er enhver, der den første i den måned, hvori der udskrives valg, er medlem af Lærerrådet eller er indskrevet som studerende ved Danmarks Biblioteksskole, og som på det tidspunkt, hvor valget afholdes, fortsat er medlem eller indskrevet.

Ansatte med tjenestefrihed er valgberettigede og valgbare, såfremt tjenestefriheden udløber senest ved funktionsperiodens begyndelse.

Vikarer er valgberettigede og valgbare, såfremt ansættelsen omfatter mindst 1 år.

Ingen kan ved valget til et kollegialt organ udøve stemmeret eller være valgbar inden for mere end een valggruppe.

Ingen kan udøve stemmeret eller være valgbar uden at være optaget på de valglister, der er nævnt i § 9. En valgberettiget kan inden en frist, der fastsætes af Biblioteksskolerådet, selv begære sig optaget på valglisten. Valgudvalget kontrollerer, at den pågældende opfylder betingelserne for opnåelse af valgret. Afslag skal begrundes og kan påklages til Biblioteksskolerådet. De, der er optaget på valglisten, men ikke længere opfylder betingelserne i henhold til stk. 1-4, har ikke ret til at afgive stemme. Kap. V. Valgs udskrivelse.

Ved valgudvalgenes foranstaltning udarbejdes valglister over de valgberettigede. Valglisterne fremlægges til eftersyn inden for et tidsrum, der fastsættes af Biblioteksskolerådet.

Indsigelse mod valglisterne skal fremsættes over for vedkommende valgudvalg inden en frist og på en måde, der fastsættes af dette. Efter udløbet af fristen kan ingen kræve ændringer foretaget i valglisterne. Dog skal valgudvalget i et møde, der skal afholdes senest 3 dage før valghandlingens påbegyndelse, berigtige fejl.

Valgudvalgene bekendtgør nærmere oplysning om frister og fremgangsmåde ved opslag eller i skolens officielle meddelelsesorgan eller på anden hensigtsmæssig måde. Bestemmelse herom træffes af vedkommende valgudvalg.

Valgudvalgene udskriver inden 15. september valg til Biblioteksskolerådet og studienævnene til afholdelse i november og indkalder forslag til kandidatlister eller kandidatanmelder. Kap. VI. Kandidatopstillinger.

Dersom valg til studienævn foregår som flertalsvalg mellem enkeltpersoner, skal enhver, der ønsker at opstille som enkeltperson, og som er stemmeberettiget og valgbar, anmelde dette til valgudvalget inden den frist, der fastsættes af udvalget. Kandidatanmeldelsen skal angive en personlig suppleant.

De anmeldelser, der er nævnt i stk. 1, skal afgives skriftligt over for valgudvalget og være underskrevet af kandidaten og suppleanten. De er bindende for de pågældende, der herved tillige erklærer sig villige til at modtage valg.

Antallet af stillere til de kandidatameldelser, der er nævnt i stk. 1, skal udgøre mindst 1/4 af antallet af valgberettigede for hvert mandat inden for vedkommende valggruppe. Der kræves dog højst 5 stillere.

Kandidaterne kan anmelde et fagligt eller andre tilhørsforhold som en betegnelse, hvilket da skal anføres ud for deres navn på stemmesedlen.

Kandidater kan indgå valgforbund med en eller flere andre kandidater. Erklæring herom skal med de pågældende kandidaters og suppleanters underskrift vedlægges den i stk. 1 nævnte anmeldelse.

Forslag til kandidatlister til forholdstalsvalg indgives af et antal valgberettigede til valgudvalget. Antallet af stillere skal udgøre mindst 1/4 af antallet af valgberettigede for hvert mandat inden for vedkommende valggruppe. Der kræves dog højst 10 stillere. En kandidatliste skal for hver kandidat angive en personlig suppleant.

En valgberettiget kan ikke være stiller for flere kandidater. En kandidat eller suppleant kan være stiller for den liste, hvorpå han er opstillet.

En kandidatliste skal angive kandidaternes rækkefølge, eller om opstillingen er sideordnet. En kandidatliste kan indeholde færre navne end det antal repræsentanter, der skal vælges. En kandidatliste kan ikke indeholde flere navne end det dobbelte af det antal, der skal vælges. Der kan dog altid opstilles indtil 10 kandidater.

Forslag til kandidatlister skal ved indleveringen til valgudvalget være ledsaget af en af kandidaterne og suppleanterne underskrevet erklæring, hvori hver enkelt kandidat og suppleant erklærer sig villig til at modtage valg.

Når en listes samtlige kandidater og suppleanter i liste- og valgforbund med en eller flere andre lister. Erklæring herom skal med samtlige kandidaters og suppleanters underskrift vedlægges kandidatanmeldelsen til valgudvalget.

Ingen kandidat eller suppleant kan være opstillet på mere end een liste til samme kollegiale organ.

Anmeldelse af kandidatopstillinger samt anmeldelse om indgåede liste- og valgforbund skal være valgudvalget i hænde inden en frist, der fastsættes af dette. Meddelelse herom offentliggøres ved opslag eller i skolens officielle meddelelsesorgan eller på anden hensigtsmæssig måde. Bestemmelse herom træffes af valgudvalget.

Enkeltopstillinger, kandidatlister samt anmeldelser af indgåede liste- og valgforbund godkendes af valgudvalget og offentliggøres ved dettes foranstaltning ved opslag eller på anden måde godkendt af valgudvalget. Meddelelsen skal indeholde oplysning om stillernes navne.

Offentliggørelsen skal finde sted senest 7 hverdage efter udløbet af den frist, der fastsættes i henhold til stk. 1.

Den godkendte kandidatliste kan efter anmodning fra listen tildeles en listebetegnelse. Fremsættes en sådan anmodning ikke, kan valgudvalget fastsætte en listebetegnelse.

Indsigelser mod de offentliggjorte kandidatanmeldelser m.v. skal skriftligt indgives til valgudvalget inden en frist fastsat af dette. Kap. VII. Valgets afholdelse og opgørelse.

Er der inden for et valgområde ikke opstillet flere kandidater, end der skal vælges, bortfalder valget.

Såfremt alle de opstillede kandidater er opstillet på samme liste, bortfalder valget, medmindre der er sideordnet opstilling af flere kandidater end det antal, der skal vælges. De kandidater, der er opstillet på listen, erklæres af valgudvalget for valgt i den opførte rækkefølge.

Valgudvalget bekendtgør valgets bortfald inden 7 hverdage efter udløbet af den frist, der er fastsat i henhold til § 12, stk. 1, ved opslag eller på anden af valgudvalget godkendt måde.

Samtlige valg er hemmelige og skriftlige. Valgene foregår som valgbordsvalg, idet dog valget for studerende, der udfører praktikanttjeneste, organiseres som brevstemmevalg.

Valgberettigede, der på grund af sygdom eller andet forfald er forhindret i at komme til stede ved valgets afholdelse, skal have mulighed for at stemme pr. brev.

De nærmere regler for valghandlingens gennemførelse fastsættes af Biblioteksskolerådet.

Valgudvalget afgør, om stemmesedler er ugyldige. En stemmeseddel er ugyldig: 1. Når det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken enkeltperson eller kandidatliste den valgberettigede har villet give sin stemme. 2. Når beskaffenheden af stemmesedlen giver grund til at antage, at den ikke er udleveret af valgudvalget. 3. Når der på stemmesedlen findes skrevet, tegnet eller på anden måde anbragt noget, hvorved det findes forsætligt tilkendegivet, hvem den stemmende er, eller der overhovedet ved en behandling udover den af afstemningen følgende findes forsætligt af den valgberettigede at være givet stemmesedlen et særpræg. 4. Når ved brevafstemning den returkuvert, der indeholder stemmesedlen, ikke er den af valgudvalget fremsendte, eller den indeholder andet og mere end stemmesedlen, eller den er givet et særpræg. 5. Når forskrifterne for stemmeafgivning i øvrigt er tilsidesat.

Såfremt valg til studienævn foregår som flertalsvalg mellem enkeltpersoner, opgøres dette således, at de kandidater, der har opnået højst stemmetal, erklæres for valgte efter faldende stemmetal, indtil det antal kandidater, der skal vælges ved det pågældende valg, er fundet. Såfremt to eller flere kandidater har opnået samme stemmetal, og begge ikke kan erklæres for valgte, foretages lodtrækning mellem disse kandidater. Lodtrækning foretages af valgudalgets formand på et udvalgsmøde.

Såfremt et større antal opstillede end antallet af mandater har fået lige mange stemmer, afgøres ved lodtrækning, hvem der skal udgå. Lodtrækning foretages af valgudvalgets formand på et udvalgsmøde.

Såfremt der mellem to eller flere kandidater er indgået valgforbund, opgøres antallet af stemmer, der tilfalder valgforbundet, under eet. Mandatfordelingen foregår herefer således: Uden hensyntagen til indgåede valgforbund tildeles mandater efter faldende stemmetal til de kandidater, der har opnået et personligt stemmetal større end eller lig med det samlede antal afgivne stemmer, divideret med antallet af mandater til fordeling. De herved valgte kandidater udgår af eventuelle valgforbund, hvorefter øvrige mandater fordeles mellem valgforbund og enkeltkandidater efter faldende stemmetal således, at mandatet inden for et valgforbund tilfalder den tilbageblevne kandidat med det højeste stemmetal. Såfremt ikke alle mandater bliver besat efter denne opgørelsesmetode, fordeles øvrige mandater mellem de ikke valgte kandidater efter de for forholdstalsvalg gældende regler over for tilbageblevne valgforbund eller enkeltkandidater. Såfremt der ved ovennævnte opgørelsesmetoder forekommer tilfælde af stemmelighed, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning, der foretages af valgudvalgets formand i et udvalgsmøde.

Såfremt valget foregår som forholdstalsvalg mellem lister, opgøres valget således, at det først bestemmes, hvor mange kandidater der er valgt af hver kandidatliste. Har valgforbund eller listeforbund, der ikke er led i valgforbund, været anmeldt, sammenlægges stemmetallene for de kandidatlister, imellem hvilke valgforbund, henholdsvis listeforbund, er indgået. Det for hver kandidatliste eller valgforbund, henholdsvis listeforbund, afgivne stemmetal deles med 1, 3, 5, 7 osv., indtil hvert stemmetal er delt så mange gange, som svarer til det antal mandater, der i det højeste kan tænkes at tilfalde vedkommende kandidatliste eller valgforbund, henholdsvis listeforbund. Den største af de således fremkomne kvotienter giver den liste eller det valgforbund, henholdsvis listeforbund, den er tilfaldet, ret til det første mandat, den næststørste kvotient giver den liste eller det valgforbund, henholdsvis listeforbund, den er tilfaldet, ret til mandat nummer 2 og så fremdeles, indtil det antal mandater, der skal vælges, er fordelt mellem de forskellige kandidatlister og valgforbund, henholdsvis listeforbund. Er kvotienterne lige store, gør lodtrækning udslaget. Lodtrækningen foretages af valgudvalgets formand i et udvalgsmøde.

Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, deles mellem de kandidatlister og listeforbund, hvoraf valgforbundet består, ved benyttelse af samme fremgangsmåde, og endelig deles på tilsvarende måde de mandater, der er tilfaldet et listeforbund, mellem de kandidatlister, hvoraf listeforbundet består.

Ved opgørelse af, hvilke af en listes kandidater, der kan anes for valgte, sondres mellem listestemmer og personlige stemmer. Som personlige stemmer betragtes kun stemmesedler, hvor vælgeren har sat kryds ud for en af en listes kandidater.

Når antallet af personlige stemmer og listestemmer er opgjort, udfindes det fordelingstal, der vil være at lægge til grund for hver kandidatliste ved kandidaternes udvælgelse af listen. Dette tal findes ved at dividere antallet af samtlige for kandidatlisten afgivne stemmer med et tal, der er een større end det antal medlemmer, der skal vælges for listen. Det fremkomne forholstal, forhøjes til det pågældende hele tal, er fordelingstallet for den pågældende kandidatliste.

Særskilt for hver kandidatliste fordeles listestemmerne til listens kandidater på følgende måde: Til det antal personlige stemmer, som er opnået af den som nr. 1 på kandidatlisten opførte kandidat, lægges et så stort antal af listestemmerne, at det i stk. 2 omhandlede fordelingstal nås. De listestemmer, der herefter bliver tilovers, lægges derpå til de personlige stemmer, som nr. 2 på kandidatlisten har opnået, indtil fordelingstallet nås, og på tilsvarende måde forholdes for de øvrige kandidaters vedkommende i den rækkefølge, hvori deres navne er opført på listen. Når samtlige listestemmer på denne måde er fordelt på listens kandidater, erklæres de kandidater, der har opnået fordelingstallet eller som personlige stemmer har et større antal stemmer end fordelingstallet, for valgte i den rækkefølge, hvori de er opført på listen. Opnås det ikke på denne måde at få valgt hele det antal kandidater, der skal vælges, erklæres i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen) så mange af listens øvrige kandidater for valgte, som endnu skal vælges for listen. Har to kandidater opnået samme stemmetal, og kan kun een opnå valg, erklæres den kandidat, der står først på kandidatlisten for valgt.

Skal der for en kandidatliste vælges flere medlemmer end det antal kandidater, der findes opført på listen, overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste, med hvilken den udtømte liste har anmeldt listeforbund. Hvis den udtømte liste står i listeforbund med flere kandidatlister, tilfalder mandatet den af disse lister, der ifølge den i § 17 foretagne fordeling er nærmest tilat få mandatet. Såfremt den udtømte kandidatliste ikke står i listeforbund med andre lister, overføres mandatet efter tilsvarende regler til den eller de kandidatlister eller valgforbund, med hvilke kandidatlisten står i valgforbund. Såfremt der er tilfaldet et listeforbund flere mandater end det antal kandidater, der finder opført på de til listeforbundet tilhørende kandidatlister, overføres det eller de overskydende mandater til de listeforbund eller de kandidatlister, med hvilke det udtømte listeforbund står i valgforbund, efter tilsvarende regler. Såfremt en kandidatliste, et listeforbund eller valgforbund er udtømt efter ovenstående regler, overføres mandatet til den af de øvrige kandidatlister, listeforbund eller valgforbund, der har nærmest krav herpå.

Hvis en kandidatliste er anmeldt med sideordnet opstilling, opgøres valget således, at antallet af opnåede, personlige stemmer alene er afgørende for kandidaternes indbyrdes rækkefølge.

Har to eller flere kandidater fået lige mange stemmer, og de pågældende ikke alle kan opnå valg, afgøres rækkefølgen for de pågældende ved lodtrækning, som foretages af valgudvalgets formand på et udvalgsmøde.

Efter at kandidaternes indbyrdes rækkefølge således er fastslået, anses kandidaterne for valgt i det antal, som de afgivne stemmer (listestemmer såvel som personlige stemmer) berettiger til. Kap. VIII. Suppleringsvalg.

Suppleringsvalg skal udskrives, når et valt medlem mister sin valgbarhed eller med lovlig grund nedlægger sit mandat, og der ikke findes en suppleant for den pågælende.

Indberetning om vakance, der kræver udskrivning af suppleringsvalg, skal straks meddeles rektor, der drager omsorg for nedsættelse af valgudvalg.

De nærmere regler for, hvem der er valgberettigede, fastsættes af Biblioteksskolerådet.

Suppleringsvalg bekendtgøres gennem skolens officielle meddelelsesorgan eller ved opslag med angivelse af tidspunkt for fremlæggelse af valglister, frist for indsigelse mod disse, frist for kandidatanmeldelser, tidspunkt for valgets afholdelse medmindre vedkommende valg bortfalder, frist for klage over manglende modtagelse af valgmateriale og sidste frist for afgivelse af stemme.

For suppleringsvalg finder regler og frister for ordinære valg tilsvarende anvendelse.

De i §§ 5 og 7 nævnte valgmåder finder tilsvarende anvendelse ved suppleringsvalg, idet ved studienævnsvalg den valgmåde, der fandt anvendelse ved det sidste ordinære valg, normalt finder anvendelse ved suppleringsvalg. Kap. IX. Klage.

Enhver, de er valgbar og stemmeberettiget, og som mener at have grund til klage i anledning af et afholdt valg, er berettiget til inden 6 dage efter valgresultatets offentliggørelse at rette henvendelse til ministeriet for kulturelle anliggender.

Sådan klage skal indgives skriftligt og skal fremsendes gennem valgudvalget, der vedlægger sin redegørelse.

Er ingen klage modtaget af valgudvalget inden den i stk. 1 nævnte frists udløb, tilintetgøres kandidatlister og stemmesedler.

Er nogen klage indkommet inden den i stk. 1 nævnte frists udløb, må det materiale, der er nævnt i stk. 3, først tilintetgøres, når klagen er endelig afgjort. Kap. X. Valg af undervisningsledere og afdelingsleder.

For valg af undervisningsleder for sektion I ved skolen i København, undervisningsleder for sektion II ved skolen i København og afdelingsleder ved afdelingen i Ålborg, jfr. § 7 i bekendtgørlse om Danmarks Biblioteksskole, gælde følgende regler: Den kandidat, der har opnået mere end halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer, herunde blanke stemmer, er valgt. Har ingen kandidat opnået dette, foretages omvalg mellem de to kandidater, der har opnået størst stemmetal. Har flere kandidater opnået samme stemmetal, deltager samtlige disse i omvalget. Den kandidat, der ved omvalget har opnået det største stemmetal, er valgt. Har flere ved omvalget opnået samme stemmetal, foretages der lodtrækning mellem disse kandidater af formanden for det i stk. 2 nævnte valgudvalg på et udvalgsmøde.

Til at forestå valgene nedsætter Biblioteksskolerådet på sit første møde et valgudvalg for henholdsvis skolen i København og afdelingen i Ålborg, bestående af rektor, en repræsentant for lærerne, en repræsentant for det tekniske og administrative personale og en repræsentant for de studerende.

Anmeldelse som kandidat kan indgives af enhver fast, heltidsbeskæftiget lærer, og sådanne kandidater kan foreslås af enhver, som har stemmeret ved valget. Anmeldelse og forslag fremsættes skriftligt til valgudvalget inden for en af Biblioteksskolerådet fastsat frist. Den foreslåede kandidat skal samtidig skriftligt erklære sig villig til at modtage valg.

Valget foregår som valgbordsvalg. Valgberettigede, der på grund af sygdom eller andet forfald er forhindret i at komme til stede ved valgets afholdelse, skal have mulighed for at stemme pr. brev.

Valgudvalget fører en valgprotokol, som fremlægges på førstkommende møde i Biblioteksskolerådet. Kap. XI. Overgangsbestemmelser og ikrafttrædelse.

Ved det første valg til Biblioteksskolerådet og studienævn nedsætter rektor de i § 1 nævnte valgudvalg, ligesom rektor træffer alle beslutninger, der i henhold til denne bekendtgørelse er henlagt til Biblioteksskolerådet.

Det første valg til studienævn finder sted som forholdstalsvalg mellem lister og uden opdeling i repræsentationsområder, uanset bestemmelserne i § 7.

Ved de første valg efter denne bekendtgørelse kan rektor i fornødent omfang fravige de i reglementet fastsatte frister.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1977.

pre_paragraph I henhold til § 40, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 590 af 10. december 1976 om Danmarks Biblioteksskole fastsættes følgende: Kap. I. Valgudvalg vedrørende de styrende kollegiale organer. + 1. Til at forestå valget til Biblioteksskolerådet og studienævn nedsætter Biblioteksskolerådet et valgudvalg for skolen i København, bestående af 2 repræsentanter for lærerne, 2 repræsentanter for det teknisk/administrative personale og 2 repræsentanter for de studerende, og et valgudvalg for afdelingen i Ålborg, bestående af 1 repræsentant for lærerne, 1 repræsentant for det teknisk/administrative personale og 1 repræsentant for de studerende.

Rektor drager omsorg for, at fornøden administrativ bistand stilles til rådighed for valgudvalgene.

Valgudvalgene bekendtgør valgs afholdelse, indkalder og modtager kandidatanmeldelser, tilvejebringer det fornødne stemmemateriale og sørger for udarbejdelse af valglister i henhold til de regler, der er givet herom.

Ministeriet for kulturelle anliggender, den 12. januar 1977., den 12. januar 1977

/Niels Matthiasen. äC. Lutzau Forup./