Bekendtgørelse om handelsskolernes statskontrollerede enkeltfagsprøver
BEK nr 373 af 30/06/1977
§ 1
Statsunderstøttede handelsskoler kan efter retningslinier, der fastsættes af direktoratet for erhvervsuddannelserne, afholde kursus til statskontrollerede enkeltfagsprøver i: 1. Samtlige fag, hvori der meddeles undervisning og afholdes prøver ved normalkurser til handelsmedhjælpereksamen, handelseksamen og højere handelseksamen og ved kurser under erhvervsfaglige grunduddannelser og edb-assistentuddannelse på godkendte handelsskoler. 2. Andre fag, derefter indstilling af uddannelsesrådet for handels- og kontorfagene godkendes af direktoratet for erhvervsuddannelserne.
§ 2
Skolernes undervisningsplaner skal affattes efter nærmere af direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsatte retningslinier. Optagelsesbetingelser.
§ 3
Elever, der er undervisningspligtige, jfr. folkeskolens § 34, kan ikke deltage i undervisningen eller indstille sig til statskontrollerede enkeltfagsprøve.
For at deltage i undervisningen i et givet fag er det en betingelse, at de særlige adgangsbetingelser, der måtte være fastsat for faget i bestemmelserne for (normal-)kurserne, er opfyldt. Skolerne kan dog til undervisning i alle fag optage elever med anden forudgående uddannelse, når det efter skolens skøn må anses for sandsynligt, at den pågældende vil kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde. Optagelsen kan betinges af en på handelsskolen aflagt særlig prøve. Undervisningen og prøverne i de enkelte fag.
§ 4
Undervisningen og prøverne tilrettelægges i overensstemmelse med bestemmelserne for de pågældende fag på (normal-)kurserne.
§ 5
De nærmere bestemmelser om undervisningens indhold fastsættes af direktoratet for erhvervsuddannelserne. Almindelige regler om prøverne.
§ 6
De statskontrollerede enkeltfagsprøver afholdes normalt 2 gange årligt.
Elever, der ønsker at indstille sig til de i stk. 1 nævnte prøver, skal tilmelde sig til prøverne efter nærmere af direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsatte regler.
§ 7
Tidspunkterne for afholdelse af prøverne fastsættes af direktoratet for erhvervsuddannelserne.
§ 8
Med hensyn til eksamensordning, karakterskala og kravene for at bestå henvises til de herom særskilt fastsatte bestemmelser, jfr. for tiden undervisningsministeriets bekendtgørelser nr. 371 af 16. juli 1969 om eksamensordningen ved handelsskolernes eksaminer og nr. 426 af 9. oktober 1970 om karaktergivning i handelsskolerne som ændret ved bekendtgørelse nr. 321 af 30. juni 1972.
Direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsætter de nærmere regler for bedømmelsen af prøverne.
§ 9
Opgaverne til de skriftlige praktiske prøver udarbejdes af handelsskolernes eksamenskommission efter de bestemmelser, der gælder for (normal-)kurserne.
§ 10
Censorer ved de skriftlige, mundtlige og praktiske prøver beskikkes af direktoratet for erhvervsuddannelserne eller tilkaldes af skolen efter nærmere af direktoratet fastsatte bestemmelser.
§ 11
Beviser for prøverne affattes i en af direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsat form med angivelse af fagets niveau og udstedes og underskrives af skolens leder. Særlige tilfælde.
§ 12
Elever, der her indstillet sig til prøve i de ordinære eksamensterminer, og som godtgør ved sygdom eller af anden gyldig grund at være forhindret i at møde til eller fuldføre prøven, kan aflægge prøve på et senere tidspunkt. Privatister.
§ 13
Til handelsskolernes statskontrollerede enkeltfagsprøver kan privatister indstille sig efter regler, der fastsættes af direktoratet for erhvervsuddannelserne. Ikrafttræden m.v.
§ 14
Bekendtgørelsen har virkning fra d. 1. august 1977.
Bekendtgørelserne nr. 584 af 16. november 1973 om handelsskolernes statskontrollerede fagprøver og nr. 585 af 19. november 1973 om handelsskolernes statskontrollerede højere fagprøver ophæves.
Direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsætter eller godkender de enkelte tilfælde eventuelt fornødne overgangsordninger.
pre_paragraph I medfør af § 2 i lov nr. 196 af 26. maj 1965 om undervisningen på de godkendte handelsskoler fastsættes herved følgende bestemmelser om handelsskolernes statskontrollerede enkeltfagsprøver: Almindelige forhold.
Undervisningsministeriet, den 30. juni 1977., den 30. juni 1977
/Ritt Bjerregaard. H. Kemp./
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1977
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1977