TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af Lov om landinspektørvirksomhed. (*

DanmarkdocType.LBKH1977

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

LBK nr 390 af 12/07/1977 (Landinspektørloven)

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. Landinspektører beskikkes af landbrugsministeren. Stk.2. Ret til at få meddelt beskikkelse som landinspektør har enhver, som

  1. har dansk indfødsret,
  2. ikke er umyndiggjort, under lavværgemål eller har sit bo under konkursbehandling,
  3. har bestået dansk landinspektøreksamen og
  4. i mindst 3 år efter landinspektøreksamen har deltaget i udførelsen af almindeligt forekommende matrikulære arbejder ved ansættelse hos en praktiserende landinspektør, i et amtslandinspektørkontor i Sønderjylland, i matrikelvæsenet i Københavns kommune eller i matrikelvæsenet i Frederiksberg kommune. Stk. 3. Landbrugsministeren kan godkende, at ansættelse andre steder end de i stk. 2, nr. 4, nævnte medregnes i de 3 år, dog højst med 1 år, eller at ansættelse i matrikeldirektoratet medregnes med indtil 2 år enten alene eller sammenlagt med indtil 1 års ansættelse andre steder end de i stk. 2, nr. 4, nævnte, således at den sammenlagte periode højst bliver 2 år. Stk.4. Landbrugsministeren kan i særlige tilfælde fravige stk. 2, nr. 4, og stk. 3. Stk.5. Beskikkelse kan nægtes under de i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder. Endvidere kan beskikkelse nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at han ikke vil udøve virksomheden som landinspektør på forsvarlig måde.
ansættelse
§ 2

§ 2. (Ophævet).

§ 2

§ 2. Loven træder i kraft den 1. september 1977.

§ 3

§ 3. Beskikkelse som landinspektør bortfalder, når vedkommende ophører med at opfylde de i § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, angivne betingelser.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Beskikkelse som landinspektør kan indtil 3 år efter lovens ikrafttræden meddeles efter de hidtidige regler i § 1, stk. 2, i lov nr. 220 af 31. maj 1963. Stk. 2. Praktiserende landinspektører, der ved lovens ikrafttræden driver virksomhed som nævnt i § 4 a, eller som har flere kontorsteder, uden at hvert kontorsted ledes af en praktiserende landinspektør eller en landinspektørassistent med beskikkelse, skal indgive ansøgning om dispensation senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden. Stk. 3. Kontorsteder, der er etableret ved lovens ikrafttræden, skal anmeldes senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Uden for Københavns og Frederiksberg kommuner og uden for Sønderjylland, hvor matrikulært arbejde udføres af amtslandinspektører, må matrikulært arbejde kun udføres af praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse. Stk. 2. Kommuner, herunder amtskommuner, kan dog med samtykke fra landbrugsministeren lade matrikulære arbejder udføre af landinspektører ansat under kommunen, når særlige forhold taler derfor. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at landbrugsministeren lader særlige matrikulære arbejder udføre af landinspektører, der er ansat i landbrugsministeriet, matrikeldirektoratet. Stk. 4. Landbrugsministeren kan i øvrigt fravige bestemmelserne i stk. 1, når særlige forhold taler derfor.

§ 4

(Stk. 4)

§ 4 a. En praktiserende landinspektør må ikke i form af interessentskab eller på lignende måde drive landinspektørvirksomhed sammen med andre end praktiserende landinspektører. Stk.2. En praktiserende landinspektør må kun have mere end eet kontorsted, hvis hvert kontor ledes af en praktiserende landinspektør eller en landinspektørassistent med beskikkelse. Ingen må være leder af mere end eet kontorsted. Stk. 3. Før et kontorsted etableres, skal der indgives anmeldelse herom til landbrugsministeren. Stk. 4. Landbrugsministeren kan fravige stk. 1 og 2.

§ 5

(Stk. 5)

§ 5. En praktiserende landinspektør eller en landinspektørassistent med beskikkelse må ikke udføre matrikulært arbejde vedrørende en ejendom, når han har en væsentlig interesse i ejendommen eller er interesseret i sagen på en måde, der i øvrigt kan vække tvivl om hans upartiskhed. Han må heller ikke udføre matrikulært arbejde vedrørende en ejendom, når nogen af følgende har en væsentlig interesse i ejendommen:

  1. hans ægtefælle eller hans beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskende eller
  2. en person, et selskab, en virksomhed eller en institution, hvortil han er knyttet ved tjenesteforhold. Stk. 2. Ingen landinspektør må udføre matrikulært arbejde, som en anden landinspektør i samme virksomhed er afskåret fra at udføre efter stk. 1. Stk. 3. Landbrugsministeren afgør i tvivlstilfælde om stk. 1 og 2 er til hinder for, at landinspektøren udfører arbejdet. Stk. 4. Landbrugsministeren kan fravige stk. 1 og 2, såfremt interessen må antages ikke at have nogen betydning på grund af det pågældende matrikulære arbejdes karakter eller omfang. Stk. 5. Landbrugsministerens afgørelser efter stk. 3 og 4 kan indbringes for retten i den retskreds, hvor ejendommen er beliggende.
selskab
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Landbrugsministeren kan pålægge en praktiserende landinspektør at udføre et matrikulært arbejde, hvis samtlige landinspektører, inden for hvis naturlige forretningsområde arbejdet falder, har afslået at udføre det. Når ikke særlige forhold taler derimod, bør arbejdets udførelse pålægges en af de sidstnævnte landinspektører. Stk. 2. En praktiserende landinspektør er berettiget til at forlange et beløb deponeret forud for et matrikulært arbejdes udførelse som sikkerhed for betalingen.

§ 7

§ 7. Praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse skal udføre de dem betroede arbejder med omhu og nøjagtighed og skal tilendebringe arbejderne med den hurtighed, sagernes beskaffenhed og forholdene i øvrigt tillader.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Borgerlig straffelovs §§ 150-152 og §§ 154-157 finder tilsvarende anvendelse på praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse. Stk. 2. Overtrædelse af § 4a, stk. 1-3, og § 5, stk. 1 og 2. straffes med bøde.

§ 9

§ 9. Landbrugsministeren nedsætter et landinspektørnævn bestående af en dommer som formand samt 2 andre medlemmer, hvoraf det ene skal være en landinspektør, der er ansat i landbrugsministeriet, og det andet en praktiserende landinspektør.

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. En praktiserende landinspektør eller en landinspektørassistent med beskikkelse, der ved udøvelse af sin virksomhed tilsidesætter de pligter, som hans stilling medfører, kan af landinspektørnævnet tildeles advarsel eller irettesættelse eller pålægges bøde på indtil 20.000 kr. Stk. 2. Såfremt den pågældende har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed og de udviste forhold giver grund til at antage, at han ikke fremtidig vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, kan landinspektørnævnet frakende ham beskikkelsen på tid fra 1-5 år eller indtil videre. Stk. 3. Nævnets afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

opsigelse
§ 11

(Stk. 3)

§ 11. En i henhold til § 10, stk. 2, truffen afgørelse kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Stk. 2. Begæring i henhold til stk. 1 skal fremsættes over for landbrugsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor. Landbrugsministeren anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Stk. 3. Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som landinspektør. Såfremt nævnets afgørelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne dom bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

leje
§ 12

§ 12. Landinspektørnævnet kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en i henhold til § 10, stk. 2, foretagen frakendelse. Er denne sket indtil videre, og afslår nævnet ansøgning om ophævelse af frakendelse, kan den pågældende forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt der er forløbet 5 år efter frakendelse og mindst 2 år efter, at generhvervelse af beskikkelsen senest er nægtet ved dom. § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Landbrugsministeren fastsætter de nærmere regler for landinspektørnævnets virksomhed. Stk. 2. Landinspektørnævnet kan lade afhøring af parter og vidner foretage ved underretten på det sted, hvor parten eller vidnet bor.

§ 14

§ 14. Lovens bestemmelser for praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse finder tilsvarende anvendelse for landinspektører, der med særlig tilladelse i henhold til § 4, stk. 2 og 4, udfører matrikulært arbejde.

§ 15

§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 308 af 8. juni 1977 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsregler: pre_paragraph Herved bekendtgøres lov. nr. 220 af 31. maj 1963 om landinspektørvirksomhed, med de ændringer, der følger af lov nr. 308 af 8. juni 1977.

Landbrugsministeriet, den 12. juli 1977., den 12. juli 1977 /P.Dalsager. Tove Lense-Møller./

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1977
Ikrafttrædelsesdato
16. marts 2007