Bekendtgørelse om ejendomsmægleres uddannelse
BEK nr 418 af 09/08/1977
§ 1
Ejendomsmæglerprøven aflægges ved handelsskolerne og består i prøve aflagt som afslutning på handelsskolernes statskontrollerede specialkursus i ejendomshandel efter de herom af undervisningsministeriet fastsatte regler.
§ 2
For at opnå beskikkelse som ejendomsmægler kræves det endvidere, at den pågældende har været beskæftiget i mindst 2 år i en virksomhed, der må antages at have givet praktisk kendskab til omsætning af faste ejendomme.
Ejendomsmæglerkommissionen afgør, hvorvidt den praktiske uddannelse må anses for tilstrækkelig.
Ejendomsmæglerkommissionen kan undtage fra bestemmelsen i stk. 1.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1977.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 164 af 2. maj 1975 om ejendomsmæglerprøven, jfr. dog stk. 3.
Den teoretiske del af ejendomsmæglerprøven efter de hidtidige bestemmelser, jfr. bekendtgørelse nr. 164 af 2. maj 1975, for ejendomsmæglerkommissionen, afholdes sidste gang i 1982. Den praktiske del afholdes sidste gang i 1985. Den praktiske del vil fra 1979 blive afholdt i april-juni, således at ansøgning om tilladelse til at indstille sig til denne del fra 1979 skal indgives til ejendomsmæglerkommissionen senest den 15. marts det pågældende år.
pre_paragraph I medfør af lov nr. 218 af 8. juni 1966 om ejendomsmæglere § 1, stk. 3 og § 3 bestemmes:
Handelsministeriet, den 9. august 1977., den 9. august 1977
/Ivar Nørgaard. H. Duborg./
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1977
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1977