Bekendtgørelse af instruks om udøvelse af fjerkrækontrol

Offentlig fjerkrækontrol må kun udøves af dyrlæger, ansat dertil af staten. Dyrlægen kan dog, såfremt landbrugsministeriet tillader det, ved kontrollens udøvelse bistås af medhjælpere, der arbejder under hans tilsyn og ansvar.

Det påhviler enhver, der udøver fjerkrækontrol, at rette sig efter de i denne instruks fastsatte bestemmelser. Undersøgelse før slagtningen.

Slagtedyrene skal, medmindre det drejer sig om slagtning med salg af uåbnet fjerkræ for øje, undersøges inden 24 timer efter deres ankomst til slagteriet. Denne undersøgelse skal gentages umiddelbart før slagtningen, hvis der er gået mere end 24 timer siden det levende syn. Det levende syn kan begrænses til konstatering af skader, der er opstået under transporten, såfremt fjerkræet er blevet undersøgt i oprindelsesbesætningen inden for de sidste 24 timer og er fundet sunde, og såfremt deres identitet kan godtgøres ved ankomsten til slagteriet. Foretages det levende syn i oprindelsesbesætningen og på slagteriet ikke af den samme dyrlæge, skal dyrene være ledsaget af et af veterinærdirektoratet foreskrevet certifikat.

Dyrlægen skal blandt andet have sin opmærksomhed henledt på afmagring, pjusket fjerdragt, abscesser og større inficerede sår, misfarvet og ødematøs kam, diarrhoe, åndedrætsbesvær, flod fra øjne og næsebor, bevægelsesforstyrrelser og nervøse symptomer og særlig have opmærksomheden henledt på symptomer på smitsomme sygdomme.

Dyrlægen skal påse, at syge dyr eller slagtedyr, der er mistænkt for at være smittefarlige, anbringes i det lokale eller den afdeling, som er bestemt dertil, samt foranledige, at leverandørens identitet sikres.

Hvis der fra en producent leveres et parti fjerkræ, der indeholder særligt mange syge dyr, eller partiet formodes at have været i kontakt med dyr, der lider af fjerkræpest, Newcastle disease, rabies, salmonnellose, cholera, ornithose, hønsetyfus eller infektiøse laryngo-tracheitis på en sådan måde, at disse sygdomme kan være overført til dem, skal et sådant parti slagtes særskilt og om muligt sidst på dagen. I sådanne tilfælde kan dyrene, evt. efter samråd med veterinærdirektoratet, forlange holdet exviscereret.

Undersøgelsen må kun foretages ved tilstrækkeligt dagslys eller i kunstig belysning, der kan sidestilles hermed, hvorved DS 700 kan tjene som rettesnor.

Dyrlægen skal påse, at gældende bestemmelser om transport af dyr overholdes, samt at dyrplageri ikke finder sted.

Dyrlægen skal tillige påse, at dyr, der føres ind i slagtelokalet, omgående bedøves og slagtes. Såfremt ministeriets skriftlige tilladelse foreligger, kan bedøvelse dog undlades, hvis den er forbudt ved en religiøs forskrift. Undersøgelsen efter slagtningen.

Dyrlægen skal påse, at de til enhver tid gældende bestemmelser om slagteprocedure og renlighed overholdes. Han skal især have opmærksomheden henledt på, at exviscerationen foregår uden unødig forurening og beskadigelse af fjerkrækødet, specielt at der ikke forekommer lommedannelser.

Dyrlægen skal påse, at kasserede dyr snarest muligt fjernes fra slagtelokalerne på en hygiejnisk forsvarlig måde.

Dyrlægen skal under kontrollens udøvelse efterhånden notere de bemærkninger, hvortil undersøgelsen giver anledning.

Ved lidelser, der kræver nærmere undersøgelse, eller hvor udrensningen ikke kan tilendebringes i tilslutning til kontrollen, skal dyret tilbageholdes på en sådan måde, at det kan identificeres for nærmere undersøgelse.

Ved kontrol af slagtet fjerkræ skal der være tilstrækkeligt dagslys eller kunstig belysning, der kan sidestilles hermed, hvorved DS 700 kan tjene som rettesnor. Lysintentiteten på kontrolpladsen skal svare til mindst 540 Lux.

Kontrollen skal udføres umiddelbart efter slagtningen og ved den kontrolmæssige bedømmelse skal alle organer og dele være i naturlig forbindelse med kroppen eller - på en af veterinærdirektoratet godkendt måde - anbragt således, at identiteten er sikret. Organer, krophule og kroppens overflade skal være let tilgængelige for kontrol og skal undersøges omhyggeligt.

Såfremt fjerkræets sundhedstilstand eller forholdene på slagteriet ikke hindrer det, og såfremt undersøgelsen af det levende fjerkræ og den udvidede undersøgelse af tilbageholdt fjerkræ kan foretages på anden tid, må en dyrlæge undersøge på anden tid, må en dyrlæge undersøge indtil 1000 fjerkræenheder pr. time (60 minutter) og indtil 6000 fjerkræenheder pr. døgn, når der er tale om kyllinger, medens kontrolnormer for andet fjerkræ fastsættes til maksimalt 780 fjerkræenheder pr. time (60 minutter) og 4500 fjerkræenheder pr. døgn. Dyrlægen skal i almindelighed have lejlighed til at holde 8 minutters pause pr. time. For slagterier, hvor dette af hensyn til arbejdsgangen ikke kan gennemføres, kan andre pauser aftales mellem vedkommende fagorganisation og den pågældende veterinærinspektør, dog således at de aftalte pauser bliver af en varighed, der tilsvaret 8 minutter pr. time. Dyrlægen skal kunne standse transportbåndet.

De i stk. 7 nævnte fjerkræenheder er beregnet på følgende måde: Kyllinger (herunder unge haner og kapuner) er ansat til 1 enhed pr. stk. Høns (herunder gamle haner) er ansat til 2 enheder pr. stk. Ænder og perlehøns er ansat til 1 1/2 enhed pr. stk. Gæs og kalkuner er ansat til 2 enheder pr. stk.

Undersøgelsen skal foretages som en visuel undersøgelse af det slagtede dyr og, for så vist det er nødvendigt, også ved palpation og/eller indsnit.

Ved den ydre besigtigelse skal alle dele omhyggeligt inspiceres. Opmærksomheden skal herunder specielt være henledt på ekzematøse lidelser, sår, misfarvning, mangelfuld afblødning, cyanose, blødninger i huden, subcutant væv eller muskulatur, frakturer, andre knoglelidelser, muskeltrofi, afmagring, led- og seneskedebetændelser, bursiter, abscesser, svulster i hud og underliggende væv, ektoparasitære lidelser, tilsmudsning, forskoldning og iturivning.

Ved den indre besigtigelse skal hjerte, lever, milt, kråse, kirtelmave og tarm være trukket ud gennem opskæringssnittet. Dyrlægen skal påse, at alle organer er tilstede og kan identificeres. Exviscerationen skal foregå på en sådan måde, at organerne ikke beskadiges. Samtlige indre organer samt serøse hinder og tilgængelige luftsække skal besigtiges, og dyrlægen skal herunder foruden eventuelle organforandringer have sin opmærksomhed henledt på, om der forefindes abnorm lugt, blodansamlinger, ekssudat eller transsudat i krophulen, prominerende hofteled m.m. Laboratoriemæssige undersøgelser.

Laboratorismæssige undersøgelser af slagtet fjerkræ skal foretages i tilfælde, hvor dette følger af gældende bestemmelser om bekæmpelse af smitsomme fjerkræsygdomme eller påbydes af veterinærdirektoratet, og kan foretages i tilfælde, hvor den kontrollerende dyrlæge anser det for hensigtsmæssigt.

Til den laboratoriemæssige undersøgelse skal indsendes krop med organer eller dele af disse i passende antal, indpakket for sig og i kølet eller frosset stand efter aftale med det pågældende laboratorium. Ved forsendelsen skal iøvrigt følgende iagttages: 1. Prøver til diagnostisk undersøgelse, bakteriologisk undersøgelse eller til undersøgelse for indhold af antibiotika og kemoterapeutika skal indpakkes i en rigelig mængde væskesugende materiale, f.eks. flere lag rent avispapir. Plastik, pergamentpapir eller stift indpakningspapir må ikke anvendes til indpakning af de enkelte dele. 2. Prøver, der skal forsendes med henblik på anden laboratoriemæssig undersøgelse end nævnt i pkt. 1, skal pakkes i glas som indre emballage. 3. Som ydre emballage (forsendelsesemballage) kan i alle tilfælde anvendes en pap- eller trækasse, såfremt denne er hel, tæt og stærk. Metalbeholdere må anvendes som ydre emballage for de i pkt. 2 nævnte prøver, men ikke for de i pkt. 1 nævnte prøver. 4. De enkelte prøver skal på indpakningen mærkes således, at de kan identificeres, og forsendelsen skal ledsages af en meddelelse om sygdomstilfældets natur og forefundne forandringer eller om den optagelse af eller behandling med skadelige stoffer, der har eller formodes at have fundet sted, samt om eventuelle andre oplysninger, der antages at være af betydning for den laboratoriemæssige undersøgelse. Ved smitsomme sygdomme skal ejer (leverandør) anføres. 5. Forsendelsen skal ske på den hurtigst mulige måde, i almindelighed som il- eller eksprespostpakke. Ved indsendelse af prøver op mod helligdage bør dyrlægen telefonisk underrette laboratoriet om forsendelsen.

Den endelige bedømmelse kan i tilfælde, hvor dyrlægen skønner det nødvendige - eventuelt efter nærmere forhandling med veterinærdirektoratet - udsættes, til resultatet af den laboratoriemæssige undersøgelse foreligger. I sådanne tilfælde skal dyrlægen påse, at fjerkrækød med forandringer af samme karakter som de indsendte eller hele det pågældende parti fjerkrækød anbringes i det dertil bestemte aflukke eller lokale.

De i stk. 2 omtalte prøver kan indsendes til nedennævnte laboratorier til foretagelse af de ved hvert laboratorium angivne undersøgelser: Institut for fjerkræsygdomme Bülowsvej 13, 1870 København V, eller Ø. Hougvej 42-48, 5500 Middelfart, eller Rypevej 1, 8870 Langå. Diagnostiske undersøgelser. Den kgl. veterinær- og landbohøjskole, Institut for veterinær mikrobiologi og hygiejne, Bülowsvej 13, 1870 København V. Bakteriologiske undersøgelser med henblik på bedømmelse af slagtet fjerkræ og undersøgelser for indhold af antibiotika og kemoterapeutika. Miljø- og levnedsmiddelkontrolenheden i Odense, Rugårdsvej 60. 5000 Odense. Undersøgelser for indhold af antibiotika og kemoterapeutika. Levnedsmiddel- og miljøtilsynet i Århus, Gøteborg Allee 1, 8200 Århus N. Undersøgelser for indhold af antibiotika, kemoterapeutika og klorerede insekticider. Statens levnedsmiddelinstitut, Mørkhøjgård, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg. Undersøgelser for indhold af klorerede insekticider, fosforholdige insekticider, fosforholdige insekticider, carbamat-insekticider, fungicider, herbicider samt tunge metaller, vækstfremmende hormoner og beroligende midler m.m. Almindelige bedømmelsesregler.

Total kassation, d.v.s. beslaglæggelse og kassation af hele kroppen med samtlige tilhørende organer, skal anvendes overfor fjerkræ, der er uegnet til menneskeføde på grund af universelle tilstande eller lokale forandringer, der ikke lader sig udrense på betryggende måde, eller som indvirker på den almene sundhedstilstand.

Lokal kassation, d.v.s. beslaglæggelse og kassation af dele af kroppen eller enkelte organer, skal anvendes over for lokale forandringer eller lidelser, som er uden indflydelse på den almene sundhedstilstand.

Godkendelse, d.v.s. godkendelse til menneskeføde og frigivelse uden betingelser, anvendes overfor fjerkrækød, som er ubetinget egnet til menneskeføde. Infektionssygdomme.

Ondartede smitsomme sygdomme. 1. Miltbrand. Total kassation. 2. Fjerkræ- eller hønsepest, såvel klassisk hønsepest (Fowl Plague) som asiatisk hønsepest eller pseudo-hønsepest (New-castle disease). Total kassation. 3. Infektiøs laryngo-tracheitis. Total kassation. 4. Ondartet hønsetyfus (Salmonella pullorum/gallinarum). Total kassation. 5. Rabies. Total kassation. 6. Fjerkrækolera. Total kassation 7. Ved optræden af de under pkt. 1-6 anførte ondartede, smitsomme sygdomme hos slagtefjerkræ skal den kontrollerende dyrlæge foruden omgående at foretage anmeldelse til veterinærdirektoratet drage omsorg for iværksættelse af de foranstaltninger til forebyggelse af direkte eller indirekte spredning af menneske- eller dyrepatogent smitstof, som er foreskrevet i lovgivningen om smitsomme sygdomme hos husdyrene, eller som veterinærdirektoratet påbyder iagttaget. Under dyrlægens pligter i denne henseende hører navnlig påbudt beslaglæggelse og uskadeliggørelse af kød, slagteaffald og dyriske produkter af enhver art (herunder fjer, mave-tarmindhold, blod, gødning m.m.), som hidrører fra sygt fjerkræ, eller som har været udsat for smitte fra sådant. Dyrlægen skal endvidere påse, at der foretages fornøden rengøring og desinfektion af personer og deres beklædning og værktøj samt af slagtelokalet med gulv og vægge og af besudlet inventar og redskaber m.v. Når de under pkt. 1-6 anførte lidelser konstateres, skal dyret eller kroppen med organer tilbageholdes, indtil sagen pr. telefon har været forelagt veterinærdirektoratet.

Mildere smitsomme sygdomme. 1. Tuberkulose. Total kassation. 2. Salmonellose (undt S. gallinarum og S. pullorum infektion). Total kassation

Andre infentionssygdomme. 1. Septikæmi. Total kassation. 2. Rødsyge. Total kassation. 3. Pseudotuberkulose. Total kassation. 4. Listeriode. Total kassation. 5. Botulisme. Total kassation. 6. Toxoplasmose. Total kassation. 7. Coligranulomatose. Total kassation ved større udbredelse af sygdommen. Godkendelse af kroppen efter kassation af organerne, når lidelsen kun viser sig ved enkelte processer i tarmen. 8. Coryza, Total kassation ved akutte tilfælde med påvirket almentilstand eller dårlig ernæringstilstand. I øvrigt godkendelse efter behørig udrensning. 9. Luftsækbetændelse, CRD (cronic respiratoric disease). Total kassation ved akutte eller subakutte tilfælde med septikæmi eller fibrinøse aflejninger. Total kassation foretages ligeledes, hvor sygdommen har givet anledning til afmagring eller pusdannelser på de serøse hinder eller i luftsækkene. Godkendelse kan anvendes, når der er tale om afhelede fibrøse forandringer, såfremt det er muligt at foretage en betryggende udrensning. 10. Infektiøs sinuitis hos kalkuner. Bedømmelse som angivet under pkt. 9. 11. Infektiøs bronchitis. Total kassation. 12. Infektiøs synovitis. Total kassation. 13. Histomoniasis (»Black Head«). Total kassation ved akutte eller subakutte tilfælde. Godkendelse af kroppen kan foretages hos velnærede dyr ved forekomst af afhelede processer i organerne. Kassation af de angrebne organer. 14. Trichomoniasis (gul knop). Total kassation. 15. Coccidiose. Total kassation ved akutte tilfælde samt ved kroniske tilfælde, hvor sygdommen har givet anledning til afmagring, peritonitis eller abnorm lugt. Ved kroniske ukomplicerede tilfælde kan kroppen godkendes efter kassation af organerne. 16. Mareks disease (hønselammelse). Total kassation uanset de patologiske forandringers sæde og udbredelse. 17. Osteopetrosis. Total kassation. 18. Leukosis. Total kassation. 19. Mykoser (Aspergillose, Moniliasis, Cryptococcosis, Favis). Total kassation. 20. Ornithose. Total kassation. 21. Fjerkrædifteritis (fjerkrækopper). Total kassation. 22. Virus hepatitis. Total kassation. Svulstsygdomme.

Total kassation. Ved lokal svulstdannelse af utvivlsomt godartet natur i organer kan godkendelse dog anvendes efter kassation af det angrebne organ. Stofskifte-, mangel- og intoksikationssydgomme m.v.

1. Afmagring. Total kassation. 2. Ascites. Total kassation. 3. Forgiftning. Total kassation. 4. Urinsyregigt. Total kassation. 5. Misfarvning (ikterus, cyanose, anaemi m.v.). Total kassation. 6. Aviær Monocytose (blåkamsyge). Total kassation. 7. Hæmorrhagisk syndrom (sulfaforgiftning). Total kassation. 8. Tachitis og perosis. Total kassation ved afmagring og/eller muskelatrofi. Godkendelse i lettere tilfælde efter kassation af forandrede vævspartier. 9. Hock-disorder hos kalkuner. Total kassation ved afmagring og stærke sekundære forandringer i hud og omgivende væv. I øvrigt godkendelse efter behørig udrensning. Abnorm lugt, smag eller farve m.v.

1. Abnorm lugt som følge af sygdom. Total kassation. 2. Abnorm lugt som følge af fodringen (fisk, fiskemel m.v.). Total kassation. 3. Abnorm lugt eller smag som følge af medikamentel behandling. Total kassation. 4. Dyr, der vides eller formodes at have optaget eller at være blevet behandlet med stoffer, der må antages at have efterladt sundhedsskadelige restkoncentrationer i kødet (insekticider, fungicider, herbicider, antibiotika, kemoterapeutika, tunge metaller, vækstfremmende hormoner, beroligende midler m.m.). Total kassation. På betingelse af tilfredsstillende udfald af en laboratoriemæssig undersøgelse, foretaget på et af de i § 5, stk. 4, omhandlede laboratorier, skal dyrlægen dog være berettiget til ved bedømmelsen at se bort fra den eventuelle optagelse af eller behandling med et af de ovennævnte stoffer. 5. Tilsmudsning. Total kassation ved udbredt forurening med olie, maling l.lign Total kassation anvendes også ved stærk tilsmudsning med gødning, såfremt der ikke kan ske en betryggende udrensning. 6. Beskadigelse (for hård maskinel eller manuel behandling). Total kassation, såfremt dyret har været genstand for stærk beskadigelse. Er beskadigelsen af mindre omfang, kan godkendelse finde sted efter udrensning af de forandrede partier. 7. Manglende organsæt, jf. § 4, stk. 3. Total kassation. 8. Forskoldning. Total kassation ved udbredte eller dybtgående forskoldninger. Ved forskoldning i ringere grad kan godkendelse anvendes efter lokal kassation af alle forskoldede partier. 9. Mangelfuld afblødning. Total kassation. 10. Pigmentaflejring (melanosis). Godkendelse efter lokal udrensning i fornødent omfang. Dog kan kyllinger med lettere pigmentering af peritoneum og subperitonealt fedtvæv godkendes uden udrensning. 11. Uresorberet blommesæk skal fjernes. Organsygdomme.

Sygdomme i nervesystemet. Total kassation (jf. § 7).

Sygdomme i pericardum og hjerte. 1. Pericarditis. a. Exsudativ (fibrinøs) pericarditid. Total kassation. b. Afhelet pericarditis. Godkendelse efter lokal kassation. 2. Hjertelidelser (nekroser, hæmorrhagiske infiltrationer m.v.). Total kassation. Godkendelse kan dog anvendes efter lokal kassation, idet bedømmelse må ske under hensyntagen til eventuelle primære lidelser.

Sygdomme i luftveje, lunger og luftsække. Bedømmelse foretages efter de i § 7 angivne retningslinier.

Sygdomme i bryst- og bughinden. bedømmelse foretages efter de i § 7 angivne retningslinier.

Sygdomme i kro, kirtelmave, kråse og tarm. 1. Hængekro (krolammelse eller forstoppelse). Total kassation ved almenviden eller abnorm lugt af kroppen. I øvrigt godkendelse efter lokal kassation. 2. Kirtelmave- eller kråseforstoppelse. Bedømmelse som angivet under punkt 1. 3. Kråsebetændelse (fremmedlegemer, parasitter m.v.). Total kassation eller godkendelse efter lokal kassation, idet lidelsen bedømmes i forhold til eventuelle andre patologiske fund. 4. Kirtelmavebetændelse. Bedømmelse som angivet under pkt. 3. 5. Hæmorrhagisk, ulcerøs, krupøs eller difteritisk enteritis. Total kassation. 6. Kronisk tarmkatarrh. Total kassation ved afmagring eller abnorm lugt. I øvrigt godkendelse efter kassation af organerne.

Sygdomme i leveren. 1. Akut og subakut hepatitis af infektiøstoxisk natur. Total kassation. 2. Kronisk hepatitis (nekroser, degenerative eller cirrhotiske forandringer, parasitære forandringer m.v.). Godkendelse i ukomplicerede tilfælde. Kassation af leveren. 3. Abnorm tekstur eller farve, stærk forstørrelse eller formindskelse af leveren, cystedannelser, stærk iturivning m.v. Godkendelse i ukomplicerede tilfælde. Kassation af leveren.

Sygdomme i urinvejene. 1. Nefritis. Total kassation. 2. Nyrekonkrementer og cystedannelser. Godkendelse efter behørig udrensning. Godkendelse efter behørig udrensning. Total kassation ved komplicerede tilfælde.

Sygdomme i kønsorganerne. 1. Salpingitis. Total kassation i akutte tilfælde og i kroniske tilfælde, hvor lidelsen har givet anledning til udfyldning af æggelederen med større pusmasser, samt i tilfælde med komplikationer såsom peritonitis eller afmagring. I lette tilfælde, hvor sygdommen er af kronisk karakter, anvendes godkendelse efter behørig udrensning. 2. Kloakbetændelse. Total kassation ved komplicerede tilfælde som afmagring, abnorm lugt m.v. 3. Lymfoide infiltrationer i æggestok, testikler eller bursa fabricii. Se § 7, stk. 3, pkt. 16 og 18.

Sygdomme i knogler, led, seneskeder og bursae. 1. Benbrud. a. Inficerede brud. Total kassation. b. Ikke inficerede, friske eller afhelede brud. Godkendelse efter udrensning og kassation af brudstedet og blodinfiltreret væv. 2. Led- og seneskedebetændelse. Total kassation ved akutte tilfælde, samt i kroniske tilfælde, hvor sygdommen har givet anledning til afmagring eller ansamling af abnormt væskeindhold i synovialhulen. Hvor lidelsen kun giver sig til kende ved en kronisk fortykkelse af leddet eller seneskedevæggen, anvendes godkendelse efter lokal kassation. 3. Bursitis. Total kassation i komplicerede tilfælde, hvor lidelsen har medført udbredte forandringer i de omgivende væv. I øvrigt godkendelse efter lokal udrensning.

Sygdomme i muskulaturen. 1. Lymfoide infiltrationer i muskulaturen. Se § 7, stk. 3, pkt. 16, om Mareks disease. 2. Muskelatrofi. Godkendelse efter behørig udrensning, såfremt tilstanden ikke har givet anledning til komplikationer eller er forårsaget af en lidelse, der i sig selv betinger kassation.

Sygdomme i hud m.v. 1. Lymfoide infiltrationer i huden. Se § 7, stk. 3, pkt. 16, om Mareks disease. 2. Sår, kontusioner og abscesser. Godkendelse ved begrænsede og ukomplicerede tilfælde. Kassation af de forandrede hudpartier. 3. Hudbetændelse ved begrænsede og ukomplicerede tilfælde. Kassation af de forandrede hudpartier. 4. Ektoparasitære lidelser. Total kassation, hvis lidelsen har givet anledning til afmagring, anæmi m.v. I øvrigt godkendelse efter lokal kassation. 5. Bindevævsmider. Godkendelse efter lokal kassation, såfremt betryggende udrensning kan foretages. Indre parasitære sygdomme. (se også under infektionssygdomme).

1. Parasitter i fordøjelseskanalen. Godkendelse efter lokal kassation. Total kassation anvendes dog, hvor lidelsen har medført komplikationer i form af almenliden. afmagring, abnorm lugt, anæmi m.v. 2. Luftrørsorm. Total kassation i komplicerede tilfælde. I øvrigt godkendelse efter behørig udrensning. 3. Luftsækmider. Total kassation. Mærkning af slagtet fjerkræ.

Dyrlægen skal påse, at det ved kontrollen godkendte fjerkrækød mærkes i overensstemmelse med gældende mærkningsbestemmelser. Destruktion.

Dyrlægen skal påse overholdelsen af gældende bestemmelser om destruktion af slagtet fjerkræ. Protokoller m.v.

Dyrlægen skal føre de ham af landbrugsministeriet eller veterinærdirektoratet udleverede protokoller over den af ham udøvede kontrol. Protokollerne skal på forlangende forevises veterinærdirektoratet. Når en protokol er udskrevet, skal dyrlægen opbevare den på virksomheden i mindst 5 år.

Dyrlægen skal senest den 10. i hver måned til veterinærdirektoratet indsende en indberetning på de af veterinærdirektoratet hertil foreskrevne skemaer om den af ham udøvede kontrol. Ikrafttræden.

Instruksen har virkning fra den 1. juli 1977.

Instruks af 22. april 1970 om udøvelse af fjerkrækontrol og tillæg til nævnte instruks af 1. november 1971 og 9. maj 1975, samt instruks nr. 365 af 29. juni 1977 ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 6, stk. 2, i lov nr. 217 af 16. juni 1958 om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af fjerkræ m.v. fastsættes:

Landbrugsministeriet, den 26. september 1977., den 26. september 1977

/P. Dalsager. H. Fielberg./