TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om omflytningsnævn i henhold til tjenestemandsloven § 13 (*

BEK nr 563 af 15/11/1977

DanmarkBekendtgørelse1977

§ 1

Sager forelægges nævnet af finansministeren. Forinden dette sker, skal en udtalelse fra vedkommende centralorganisation være indhentet.

Stk. 2

Nævnets sekretariatsfunktion varetages af finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet, der ligeledes fremskaffer det materiale, som danner grundlag for nævnets behandling.

§ 2

Nævnet er kun beslutningsdygtigt, såfremt alle medlemmer (eventuelt suppleanter) er til stede.

Stk. 2

afgørelse træffes ved almindeligt flertal. Såfremt stemmerne står lige, kan den foreslåede overtagelse af anden stilling eller andet arbejdsområde uden for det hidtidige ansættelsesområde ikke pålægges tjenestemanden.

Stk. 3

Formanden træffer de bestemmelser, som er nødvendige for nævnets virksomhed, og afgør, hvem der foruden medlemmer, suppleanter og sekretær har adgang til møderne.

§ 3

Resultatet af nævnets behandling tilføres en protokol, der underskrives af medlemmerne.

Stk. 2

Resultatet meddeles finansministeren. Der vedlægges en udskrift af protokollen.

Nævnets sammensætning m. v.

Nævnets sammensætning m. v.

§ 4

Hver af de i tjenestemandslovens § 49 omhandlede centralorganisationer udpeger for en 4-årig periode et medlem af nævnet og en suppleant. Genudpegning kan finde sted.

Stk. 2

Medlem og suppleant afgår dog, når ny indstilling fra vedkommende centralorganisation fremkommer.

§ 5

Administrationsrepræsentanterne i nævnet og et tilsvarende antal suppleanter udpeges af finansministeren for en 4-årig periode. Genudpegning kan finde sted.

Stk. 2

Såfremt både medlem og suppleant afgår i perioden, finder ny udpegning sted for den resterende del af perioden.

§ 6

Ved behandling af sager i henhold til § 14 i lov om statens tjenestemænd i Grønland erstattes et af de af centralorganisationerne udpegede medlemmer og et af de af finansministeren udpegede medlemmer af medlemmer med særligt kendskab til grønlandske forhold.

§ 7

Dersom både et medlem, og dets suppleant er forhindret i at deltage i nævnets behandling, kan der for at opnå beslutningsdygtighed efter § 2 foretages ekstraordinær udpegning af vedkommende centralorganisation eller af finansministeren.

§ 8

Finansministeren udpeger nævnets formand blandt administrationsrepræsentanterne.


Finansministeriet, den 15. november 1977., den 15. november 1977

/K. J. Christensen Gorm Neigaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1977
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1977