Bekendtgørelse om den videregående uddannelse af 1 års varighed på Socialpædagogisk Højskole

Faggruppen omfatter følgende hovedområder:

Målet er at give lejlighed til at arbejde med emner, der ikke direkte omfattes af den faglige uddannelse, således at de studerende erhverver sig,

1. indsigt i og forståelse for et bredt spektrum af kulturelle, politiske, sociale og naturvidenskabelige emner,

1. en selvstændig vurderende holdning over for problemer af samfundsmæssig og kulturel art,

1. færdigheder i at indsamle, bearbejde og videregive relevant information inden for området.

Indhold. Der bør tilstræbes alsidighed i emnevalget, ligesom der må lægges vægt på, at de valgte emneområder kan skabe øgede muligheder for i samspil med klienterne at igangsætte musiske og andre kulturelle aktiviteter. Eksempler på emnevalg: Idehistoriske emner, litterære emner, musik-, kunst- og medieforståelse og naturvidenskabelige emner.

Almindelige bestemmelser.

Almindelige bestemmelser.

Uddannelsen på Socialpædagogisk Højskole er en videregående uddannelse af 1 års varighed, der tager sigte på at kvalificere deltagerne til at lede, tilrettelægge og gennemføre socialpædagogisk og administrativt arbejde, fortrinsvis ved dag- og døgninstitutioner for børn og unge, åndssvageforsorgens og den øvrige særforsorgs arbejdsområder, samt hermed beslægtet arbejde.

Nærmere regler om højskolens ledelse og drift, herunder om seminarieråd, lærerråd og de studerendes råd, fastsættes efter forhandling med det i henhold til socialministeriets bekendtgørelse nr. 202 af 12. april 1976 om uddannelse til børneforsorgspædagog og omsorgspædagog nedsatte fællesuddannelsesråd.

Optagelse på højskolen.

Optagelse på højskolen.

For at kunne optages på Socialpædagogisk Højskole skal den studerende være i besiddelse af een af følgende uddannelser: Grunduddannelsen for omsorgsassistenter, børneforsorgspædagog og omsorgspædagog, børnehavepædagog, fritidspædagog, socialrådgiver eller lærer. Andre pædagogiske og sociale uddannelser, der kan ligestilles med ovennævnte, kan give adgang til optagelse efter en bedømmelse af det enkelte tilfælde.

For at kunne optages skal den studerende efter grunduddannelsen have udøvet praktisk socialpædagogisk virksomhed af mindst 3 års varighed i een eller flere vuggestuer, aldersintegrerede institutioner, småbørnsgrupper i børnehaver, døgninstitutioner for børn og unge, åndssvageforsorgens og den øvrige særforsorgs arbejdsområder eller på anden måde have udført pædagogisk arbejde, der kan sidestilles hermed.

Studerende, der ikke er optaget på uddannelsen, men som er kvalificerede hertil, kan med seminarierådets godkendelse deltage i specialeundervisningen (jfr. § 6), når de opfylder betingelserne i stk. 1, og når undervisningen tillader det.

Til at behandle ansøgninger om optagelse på Socialpædagogisk Højskole nedsætter socialstyrelsen et optagelsesudvalg bestående af en repræsentant for styrelsen, højskolens rektor, en repræsentant for højskolens fast ansatte medarbejdere, udpeget af lærerrådet, og to repræsentanter for de faglige organisationer, samt en repræsentant udpeget af Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner.

Retningslinjer for behandlingen af ansøgninger om optagelse, herunder ansøgninger om dispensation fra optagelsesbetingelserne, udarbejdes af optagelsesudvalget og godkendes af det fælles uddannelsesråd.

Undervisningens omfang og indhold.

Undervisningens omfang og indhold.

Uddannelsen har en varighed, der svarer til 10 studiemåneder. der på højskolen gennemføres som et årskursus med et undervisningsomfang, der svarer til 24 ugentlige lektioner.

Undervisningen opdeles i fællesemner og specialeemner. For den enkelte studerendes vedkommende fordeler fagene sig således: Fællesemner: Pædagogisk-psykologiske fag, jfr. § 8 (herunder institutionsbehandling og psykiatriske emner)...................... 240 lektioner Sociale fag, jfr. § 9 (herunder samfundsfag, institutionsadministration og socialmedicin)........................... 240 lektioner Orienteringsfag, jfr. § 10................... 70 lektioner Specialeemner: Den studerende skal deltage i mindst 3, hvert med et omfang svarende til indtil 100 lektioner................................... 290 lektioner ------------- I alt....................................... 840 lektioner ------------- Hertil kommer studievejledning med 120 timer pr. klasse.

I fællesemnernes fag er mindst halvdelen af undervisningen (275 lektioner) obligatorisk for alle studerende. Herudover tilbyder højskolen en række emner, af hvilke den studerende skal tilvælge så mange, at fagets timetal er dækket.

Uddannelsen skal tilbyde mindst 25 forskellige specialeemner indenfor den ovennævnte fælles emnekreds. Det skal sikres, at den enkelte studerende ved sit valg af specialeemner opnår en rimelig faglig bredde. Der lægges vægt på - særligt inden for specialeemnerne - at emnerne behandles både fra det sociale og fra det pædagogiskpsykologiske aspekt.

Det samlede antal lærertimer pr. klasse pr. undervisningsår, der kan stilles til rådighed til specialeemner, udgør maksimalt 500.

Specialer kan efter aftale med seminarierådet gennemgås på andre uddannelsesinstitutioner. Der kan for studerende fra andre uddannelsesinstitutioner efter aftale med seminarierådet gives adgang til at følge specialeundervisningen. Den pædagogisk-psykologiske faggruppe.

Målet er,

1. at de studerende på baggrund af deres grunduddannelse og deres erfaring fra praktisk pædagogisk arbejde videreudvikler deres indsigt i pædagogiske og psykologiske problemstillinger,

1. at de uddyber deres kendskab til pædagogisk-psykologiske teoridannelser omkring ovennævnte problemstillinger, disse teoriers indbyrdes sammenhæng og praktiske anvendelsesmuligheder,

1. at de med sigte på deres fremtidige arbejde, bl.a. som ledere, i studieforløbet får lejlighed til at demonstrere deres evne til personlig stillingtagen til væsentlige, nutidige socialpædagogiske problemer og deres psykologiske og psykologisk-samfundsmæssige implikationer,

1. at de studerende får indsigt i deres egen måde at forholde sig til andre mennesker på.

Indhold. I faggruppen lægges hovedvægten på de discipliner, der anses at have betydning for socialpædagogisk arbejde. Disse kan deles i tre hovedområder: 1. Pædagogik. 2. Personorienteret psykologi. 3. Samfundsorienteret psykologi (socialpsykologi). For hvert af disse hovedområder er der i det følgende eksempelvis anført nogle relevante emnekredse.

I pædagogikken lægges hovedvægten på følgende emnekredse: 1. Anvendt socialpædagogik herunder institutionsbehandling, der dækker både dagrytmen i levegruppen og de mere kreative aspekter i behandlingen, miljøpædagogik og opsøgende arbejde. 2. Pædagogisk psykologi, herunder indlæringspsykologi. 3. Pædagogisk filosofi. 4. Undervisningslære, herunder didaktik og metodik.

I personorienteret psykologi lægges hovedvægten på følgende emnekredse: 1. Udviklingspsykologi. 2. Personlighedspsykologi. 3. Klinisk psykologi med hovedvægten på klinisk udviklingspsykologi og handicaplære. 4. Psykologiske behandlingsformer.

I samfundsorienteret psykologi (socialpsykologi) lægges hovedvægten på følgende emnekredse: 1. Arbejds- og organisationspsykologi. 2. Gruppepsykologi. 3. Holdningsdannelser og holdningsændring. 4. Familie psykologi. 5. Grænseområder mellem socialpsykologi og sociologi, f.eks. kriminologi og teorier om afvigelse. Den social-administrative faggruppe. 1. Sociale fag, herunder sociologi. 2. Institutionsadministration og ledelses teorier. 3. Socialmedicin, sundheds- og sygdoms lære.

Sociale fag, herunder sociologi. Målet er, at de studerende på baggrund af deres sociale eller pædagogiske grunduddannelse og den indsigt, deres hidtidige socialpædagogiske arbejde har givet dem, får ajourført og udbygget deres viden og arbejdsmetodik, således at de bliver i stand til at løse nye arbejdsopgaver. Desuden at de får deres praktiske erfaring sat i relation til udviklingen inden for det social- og familiepolitiske område samt til nyere undersøgelser om den politiske og økonomiske baggrund for social- og familiepolitikken og om befolkningens levevilkår med særligt henblik på arbejdet med ledende funktioner på socialpædagogiske institutioner. Hovedvægten lægges på følgende emnekredse: 1. Samfundets sociale bistand, især med henblik på bestemmelse om bistand til børn og unge og til handicappede. 2. Den politiske og økonomiske baggrund for socialpolitiske ydelser. 3. Den politiske og administrative kompetencefordeling på det sociale og familieretlige område. 4. Familieret og familiepolitik. 5. Kriminalpolitik, specielt spørgsmål om unge lovovertrædere og åndssvage lovovertrædere. 6. Det sociale områdes relation til bolig-, uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige forhold. 7. Sociologisk teori. 8. Samfundsfaglig metodelære.

Institutionsadministration og ledelsesteorier. Målet er, at de studerende får indsigt i de økonomiske og administrative regler for institutionernes drift og får forudsætninger for at udføre ledelsesfunktioner. Endvidere skal de studerende have kendskab til problematikken omkring elevernes og institutionens erstatningsansvar og institutionernes forsikringsmæssige status. Hovedvægten lægges på følgende emnekredse: 1. Organisationsudvikling og ledelsesteorier. 2. Budgetteknik. 3. Dagligt driftsregnskab (herunder regnskab via EDB). 4. Arbejdstidsregler og arbejdstidstilrettelæggelse. 5. Ansættelses- og pensionsbestemmelser. 6. Elevernes og institutionens erstatningsansvar og personalets forsikringsmæssige status. 7. Bestemmelser om medarbejder-, forældre og elevindflydelse.

Socialmedicin, sundheds- og sygdomslære. Målet er. 1) at give de studerende viden om sociale forholds betydning for den helbredsmæssige tilstand og for vigtigheden af forebyggende foranstaltninger inden for arbejds- og boligmiljø samt kendskab til den primære sundhedstjenestes virkemåde, herunder det lægelige område. Endvidere skal den studerende have forståelse af vigtigheden af samarbejde mellem social- og sundhedssektoren, 2) at de studerende erhverver sig viden om de vigtigste fysiske og psykiske lidelser og disses forebyggelse og behandling. Emnekredse: 1. Sundhedsvæsenets organisation og ressourcefordeling. 2. Samarbejde mellem ansatte inden for det sociale og sundhedsmæssige område. 3. Forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger. 4. Boligforholds, arbejdsmæssige forholds og sociale forholds indvirkning på sundhedstilstanden. 5. Vurdering af fysiske og psykiske sygdomstegn, specielt med henblik på den daglige behandling og træning, samt afgørelse af, hvornår tilkaldelse af sagkyndig bistand er påkrævet. 6. Socialpsykiatri. Orienteringsfag-grupper.

Deltagelse i undervisningen på Socialpædagogisk Højskole er obligatorisk for de studerende. Nærmere regler herom kan fastsættes af socialstyrelsen efter forhandling med det fælles uddannelsesråd.

Ekskursioner og studierejser, som ledes af højskolen betragtes som undervisning.

Afgørelse om ophør af en studerendes uddannelse træffes af seminarierådet efter indstilling fra rektor eller lærerråd.

En af seminarierådet i henhold til stk. 1 vedtaget beslutning kan inden 1 måned af såvel den studerende som af rektor indbringes for socialstyrelsen, hvis afgørelse kan indbringes for socialministeriet. Socialstyrelsen, henholdsvis socialministeriet, kan træffe bestemmelse om, at anken har opsættende virkning.

Seminarierådet kan fritage studerende for undervisning i de dele af fællesemnerne, som pågældende kan dokumentere at beherske i forvejen, på betingelse af, at den studerende tilegner sig andet relevant undervisningsstof af tilsvarende omfang.

Uddannelsens afslutning.

Uddannelsens afslutning.

Ved afslutningen af hvert speciale indstiller de studerende sig til en mundtlig prøve på grundlag af den skriftlige redegørelse. Eksaminationen kan foregå enkeltvis eller i grupper med individuel bedømmelse. Læreren og en af socialstyrelsen beskikket censor tager i fællesskab stilling til, om specialet kan godkendes eller ikke godkendes. Ved bedømmelsen af prøven tages hensyn til, om de studerende i rimeligt omfang har udnyttet fællesemnernes indhold i specialet.

Socialstyrelsen fastsætter efter forhandling med det fælles uddannelsesråd nærmere regler for prøvernes afholdelse.

Efter uddannelsens afslutning modtager den uddannede et bevis for bestået prøve. Beviset skal indeholde oplysninger om tidspunktet for afslutningen af uddannelsen, hvilke fællesemner der er undervist i, samt en kort redegørelse for hvert af de specialer, som den uddannede har deltaget i. En genpart af beviset opbevares af højskolen.

Studerende, der ikke består prøven i et speciale, kan genindstille sig een gang.

Uddannelsen kan kun betragtes som gennemført, hvis der foreligger beviser for godkendelse af 3 specialer.

Studerende, der ikke opnår bevis for gennemført uddannelse, kan efter anmodning få udleveret erklæring om det tidsrum, hvori de har studeret ved højskolen og undervisningens omfang.

Særlige bestemmelser.

Særlige bestemmelser.

Socialstyrelsen kan efter forhandling med det fælles uddannelsesråd tillade midlertidige afvigelser fra nærmere angivne bestemmelser i bekendtgørelsen som led i pædagogisk udviklingsarbejde. Sådan tilladelse gives på grundlag af en samlet plan, der anbefales af seminarierådet, og hvori udviklingsarbejdets formål og forventede varighed angives. Der indsendes beretning til socialstyrelsen.

Ydelse af vikartilskud.

Ydelse af vikartilskud.

Til studerende ved Socialpædagogisk Højskole kan ydes tilskud til afholdelse af vikarudgifter af et på de årlige finanslove bevilget rådighedsbeløb under forudsætning af, at de studerende i uddannelsestiden ikke påtager sig lønnet arbejde inden for det socialpædagogiske arbejdsområde. Det er tillige en forudsætning for ydelse af et sådant tilskud, at den studerende har virket i mindst 3 år og på optagelsestidspunktet er fast ansat ved vuggestuer, aldersintegrerede institutioner, småbørnsgrupper i børnehaver, døgninstitutioner for børn og unge, åndssvageforsorgens og den øvrige særforsorgs arbejdsområder eller på anden måde har udført arbejde, der kan sidestilles hermed, i en normeret stilling med selvstændigt pædagogisk ansvar, at den studerende med institutionens samtykke holder vikar for at deltage i uddannelsen, samt at vikaren og dennes aflønning er godkendt af socialstyrelsen. Der ydes et tilskud svarende højst til lønnen på 1. løntrin i pågældende lønramme. Udgiften til vikar afholdes af institutionen, der mod behørig dokumentation for udgifternes afholdelse og attestation for pågældende medarbejders deltagelse i uddannelsen får udbetalt det bevilgede vikartilskud.

Tilskud til afholdelse af vikarudgifter bevilges af socialstyrelsen efter indstilling fra optagelsesudvalget.

Ikrafttrædelsesbestemmelser.

Ikrafttrædelsesbestemmelser.

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. september 1977.

Socialministeriet, den 21. november 1977., den 21. november 1977

/Eva Gredal. I. Langkilde./