Bekendtgørelse af Lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme. (Udstykningsloven)

§ 1. Ingen del af en samlet fast ejendom eller af et umatrikuleret areal må særskilt afhændes eller pantsættes eller for et længere tidsrum end 10 år gives i brug til andenmand, medmindre der af landbrugsministeriet gives approbation på udstykning, hvorved den pågældende del fraskilles med egen matrikelbetegnelse. Stk.2. Ved en samlet fast ejendom forstås i denne lov: a. jorder, som i matriklen er anført under et matrikelnummer, og b. jorder, som i matriklen er anført under flere matr.nre., når jorderne udgør en landbrugsejendom eller i øvrigt ifølge notering i matriklen og tingbogen skal holdes forenet. Stk.3. Såfremt der til et matr.nr. som enten udgør en samlet fast ejendom eller en del af en sådan, ifølge matriklen hører andel i en fælleslod, er andelen indbefattet under den pågældende samlede faste ejendom. Stk.4. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan en del af en landbrugsejendom bortforpagtes eller udlejes for et længere tidsrum end 10 år uden udstykning, når landbrugsministeren har tilladt brugsforholdet efter bestemmelserne i lov om landbrugsejendomme.

§ 4. Strandbredder, søbredder og bredder af åer og andre vandløb, som ikke skal forblive i eller overgå i offentlig eje, må som regel ikke ved udstykning adskilles fra de tilstødende jorder ved en efter forholdene smal jordstrimmel. Stk. 2. For enhver ved udstykning fremkommen lod skal der være sørget for adgang til offentlig vej, medmindre lodden forenes med en tilgrænsende ejendom og vejlovgivningens bestemmelser ikke er til hinder for, at adgangen til denne ejendom tillige tjener som adgang for lodden. Færdselsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget.

§ 8. Sager om udstykning skal forelægges vedkommende kommunalbestyrelse til erklæring. Stk. 2. Landbrugsministeriet giver nærmere forskrifter om, fra hvilke andre myndigheder der skal indhentes erklæringer til kontrol med bestemmelserne i §§ 2-4. Stk. 3. Landbrugsministeriet giver nærmere forskrifter om de i stk. 1 og 2 nævnte erklæringer. Stk. 4. Landinspektøren skal, inden andragende om udstykning indsendes til landbrugsministeriet, sørge for, at der foreligger de fornødne erklæringer om, hvorvidt de i §§ 2-4 nævnte bestemmelser er til hinder for udstykningen.

§ 10. Meddelelse om udstykningsapprobationen sendes til vedkommende dommer, oppebørselsmyndighed og kommunalbestyrelse. Dommeren skal på den udstykkede ejendoms blad i tingbogen anføre den ændring, der er sket ved udstykningen med hensyn til matr.nre., arealer og forpligtelser som landbrugsejendom eller lignende. Oppebørselsmyndigheden har ligeledes at foretage fornøden notering desangående med henvisning til udstykningsapprobationens dato og giver meddelelse om udstykningsapprobationen til vedkommende vurderingsformand. Påhviler der den udstykkede ejendom halvårlig ydelse for afløst tiende, skal oppebørselsmyndigheden overføre ydelsen til den parcel af ejendommen, der ifølge approbationsskrivelsen har det største areal, eller, hvis flere parceller er lige store, til en af disse. Ved overførelsen bortses fra parceller, hvis hele areal er anført som vej. Stk. 2. Deles ved udstykning jorder anført under et matr. nr., hvortil der ifølge matriklen hører andel i en fælleslod, skal det af udstykningsapprobationen fremgå, om andelen forbliver ved restejendommen eller følger en frastykket parcel eller fraskilles som selvstændig ejendom.

§ 11. A. Intet skøde eller andet adkomstdokument på en del af en samlet fast ejendom eller af et umatrikuleret areal må indføres endeligt i tingbogen, før der 1. foreligger påtegning fra oppebørselsmyndigheden på skødet om approbationens dato, om det frastykkede areals størrelse og om de forpligtelser som landbrugsejendom el. lign., der ifølge approbationen påhviler arealet, og 2. forevises et af matrikelmyndigheden attesteret udstykningskort over det frastykkede areal eller, hvis dette kort efter anmelderens skriftlige erklæring ikke kan skaffes til veje. en af matrikelmyndigheden attesteret kopi af matrikelkortet over arealet. Stk. 2 . Ved adkomstdokumentets tinglysning skal det i stk. 1, nr. 2, nævnte kort påtegnes om den skete forevisning. Stk. 3 . Dommeren skal indberette uoverensstemmelser mellem tingbogens udvisende og den i stk. 1, nr. 1, nævnte påtegning til matrikelmyndigheden. B. Intet skøde eller andet adkomstdokument på en fast ejendom må indføres endeligt i tingbogen, forinden der foreligger påtegning af vedkommende oppebørselsmyndighed på dokumentet om, at det pågældende areal ikke udgør en del af en samlet fast ejendom. C. Intet pantebrev angående en del af en samlet fast ejendom eller af et umatrikuleret areal og ingen brugskontrakt, hvorved en del af en samlet fast ejendom eller af et umatrikuleret areal gives i brug til en anden for længere tid end 10 år, må endeligt indføres i tingbogen, forinden der foreligger approbation på frastykning af den pågældende del. Stk. 2 . Ingen brugskontrakt, hvorved en fast ejendom gives i brug til en anden for længere tid end 10 år, må indføres endeligt i tingbogen, forinden der foreligger påtegning af vedkommende oppebørselsmyndighed på kontrakten om, at det pågældende areal ikke udgør en del af en samlet fast ejendom. Stk. 3 . Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke aftægtskontrakter, kontrakter om anbringelse af elmaster, sømærker o. lign. eller kontrakter om udnyttelse af forekomster i jorden af tørv, grus, kalk o. lign. eller om anden begrænset udnyttelse af en del af en ejendom. Stk. 4 . Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke kontrakter om bortforpagtning eller udleje, når der forevises tilladelse til brugsforholdet fra landbrugsministeren, jfr. § 1, stk. 4.

Om sammenlægning.

Om sammenlægning.

§ 13. Når jorder, som hidtil i matriklen har været anført under flere matr.nre., skal sammenlægges på en sådan måde, at de ikke påny kan adskilles uden udstykningsapprobation, kan dette enten ske ved, at de pågældende matr.nre. sammenlægges til eet, eller ved, at de pågældende matr.nre. bibeholdes, men i matriklen anføres som en samlet fast ejendom, jfr. § 1, 2. stk. Forinden sådan sammenlægning foretages, skal der foreligge dommerattest om, at adkomst- og panteforhold ikke er til hinder for sammenlægningen jfr. § 21 i lov nr. 111 af 31. marts 1926 om tinglysning. ) Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, sidste punktum, gælder ikke, når der overensstemmende med § 2, 2. og 3. punktum, og § 3 i lov om landbrugsejendomme foretages notering i matriklen om, at flere matr. nre., der tilhører samme ejer, i forening udgør en landbrugsejendom

§ 14. Meddelelse om sammenlægningen sendes til vedkommende dommer, oppebørselsmyndighed og kommunalbestyrelse. Dommeren har i tingbogen at foretage fornøden notering om sammenlægningen og den eventuelle derved bevirkede panteudvidelse ifølge § 24 i lov nr. 111 af 31. marts 1926 om tinglysning( 2) i tilfælde, hvor ejendommen fremtidig består af flere matr.nre. Oppebørselsmyndigheden har ligeledes at foretage fornøden notering om sammenlægningen med henvisning til meddelelsens dato og giver meddelelse om sammenlægningen til vedkommende vurderingsformand.

Om omdeling og skelforandring.

Om omdeling og skelforandring.

§ 15. Hvis et areal skal fraskilles en ejendom for at forenes med en tilgrænsende samme ejer tilhørende ejendom, kan landbrugsministeriet uanset reglen i § 1, 1. stk., efter ansøgning tillade, at sådan omdeling uden hensyn til arealets størrelse og værdi ordnes ved en notering i matriklens dokumenter, hvorved arealet overføres fra den ene ejendom til den anden uden at få særskilt matr. nr. Omdelingen skal dog være betinget af, at de pågældende ejendomme ligger i samme sogn og kommune, og at dommerattest foreligger om, at bestemmelserne om pantehæftelser, servitutter og grundbyrder i § 23 i lov nr. 111 af 31. marts 1926 om tinglysning( 2) er iagttaget. Såfremt det areal, som overføres, er givet i brug til andenmand, må godtgøres, at der fra dennes side ikke haves noget at indvende imod omdelingen.

§ 16. Hvis et ubetydeligt areal skal fraskilles en ejendom for at forenes med en tilgrænsende ejendom, som tilhører en anden ejer, kan landbrugsministeriet uanset reglen i § 1, 1. stk., efter ansøgning tillade, at sådan skelforandring ordnes ved en notering i matriklens dokumenter, hvorved arealet overføres fra den ene ejendom til den anden uden at få særskilt matr. nr. Skelforandringen skal dog være betinget af, at værdien af det areal, der overføres, ikke overstiger et beløb, der fastsættes af landbrugsministeren, og at dommerattest foreligger om, at bestemmelserne om pantehæftelser, servitutter og grundbyrder i § 23 i lov nr. III af 31. marts 1926 om tinglysning( 2) er iagttaget.

§ 17. Afstås en del af en fast ejendom til offentlig gade eller vej. og er arealet ikke erhvervet ved ekspropriation, skal der, forinden afståelsen noteres i matriklens dokumenter, foreligge a) attest fra vedkommende dommer om, at bestemmelserne om pantehæftelser i § 23 i lov nr. 111 af 31. marts 1926 om tinglysning( 2) er iagttaget, eller b) erklæring fra vedkommende kommunalbestyrelse om,

1. at vederlaget for arealet kun vil blive udbetalt til ejeren, hvis han inden 6 måneder fremskaffer panthavernes samtykke dertil, medens beløbet i modsat fald vil blive udbetalt til panthaverne efter deres prioriteters rækkefølge imod afskrivning på pantebrevene, eller
2. at vejen i de sidste 20 år har været optaget på fortegnelsen over offentlige veje og i dette tidsrum uimodsagt har henligget i marken med de nuværende grænser, eller c) attest fra vedkommende landinspektør (amtslandinspektør) om, at vederlaget for arealet ikke overstiger et beløb, der fastsættes af landbrugsministeren, og at jordafståelsen ikke skønnes at kunne have nogen indflydelse på ejendommens værdi. Stk. 2. Hvis hele det under en fast ejendom hørende areal afstås til offentlig gade eller vej, må det ved attest fra dommeren godtgøres, at der ikke af hensyn til påhvilende hæftelser er noget til hinder for, at det pågældende matr. nr. føres til afgang. Påhviler der ejendommen halvårlig ydelse for tiende, må yderligere godtgøres, at restafløsningssummen er indbetalt.

§ 28. Når ejeren af en ejendom ønsker at få skellet mod en naboejendom fastslået og afmærket, skal han henvende sig til en landinspektør. I områder, hvor matrikulært arbejde udføres af en amtslandinspektør, rettes henvendelse til denne. Stk. 2. For så vidt skellet ikke fremtræder ved tydeligt hegn eller på kendelig måde ved skelmærker, eller hvis hegn eller skelmærker findes urigtigt anbragt, kan det pålægges naboejeren et deltage i omkostningerne ved en skelsætningsforretning efter reglerne i §§ 29-34. Spørgsmål om, hvorvidt omkostningerne skal fordeles og da hvorledes, afgøres i mangel af mindelig overenskomst mellem de interesserede ejere af vedkommende kommunes hegnsynsmænd. Afgørelsen kan inden for en frist af 4 uger, efter at den er meddelt, indbringes for vedkommende landvæsenskommission.

§ 29. Ønskes et skel fastslået ved en skelsætningsforretning, indkalder landinspektøren ejerne af de ejendomme, hvis skel forretningen angår, med mindst 14 dages varsel til at give møde ved forretningen på nærmere fastsat tid og sted for at erklære sig om skellet imellem ejendommene. Indvarslingen må ske ved anbefalet brev eller på anden måde, hvorved beviset for indkaldelsen sikres. Stk. 2. Skønner landinspektøren det efter omstændighederne påkrævet, eller fremsætter en af de interesserede ejere senest den 10. dag efter indvarslingens afsendelse over for landinspektøren begæring derom, skal to af kommunens faste hegnsynsmænd - eller, når forretningen angår skellet mellem to kommuner, en synsmand fra hver kommune - bistå landinspektøren med sagens oplysning under åstedsforretningen, dog ikke vedrørende spørgsmål, som må anses for udelukkende at være af teknisk art. Den oprindelig berammede åstedsforretning bortfalder da, og landinspektøren foranstalter en ny indkaldelse af naboejerne med mindst 14 dages varsel til at give møde på af ham efter samråd med de udpegede hegnsynsmænd fastsat tid og sted. Indvarslingen må ske ved anbefalet brev eller på anden måde, hvorved beviset for indkaldelsen sikres.

§ 30. Formanden for hegnsynsmændene i vedkommende kommune bestemmer, hvilke to af kommunens hegnsynsmænd der skal deltage i forretninger efter § 29, sidste stk., eller - for så vidt han selv deltager i udførelsen - hvilken af mændene der skal deltage i forening med ham. Med hensyn til deltagelsen i forretningerne er hegnsynsformanden og de andre hegnsynsmænd ligestillet. Stk. 2. De hegnsynsmænd, som deltager i ommeldte forretninger, må ikke være part i sagen eller personligt interesseret i dennes udfald eller være beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller være en af parternes ægtefælle, værge, adoptiv~ eller plejefader, adoptiv- eller plejebarn.

§ 31. Ved åstedsforretningen undersøges forholdene i marken, og efter at de ved forretningen mødte har afgivet forklaring, foretager landinspektøren afsætning af skellet. Godkender de pågældende ejere rigtigheden af det afsatte skel, foretager landinspektøren fornøden afmærkning med tydelige og varige mærker og lader parterne underskrive en erklæring om godkendelse af skellet, affattet efter en af landbrugsministeriet foreskreven formular. Stk. 2. Tilvejebringes der ikke forlig mellem parterne vedrørende det omhandlede skel, være sig fordi en af parterne ikke er mødt eller på grund af uenighed mellem disse, afmærkes under hensyntagen til de tilvejebragte oplysninger et foreløbigt skel, og der udfærdiges af landinspektøren en erklæring om den foretagne skelsætningsforretning, affattet efter en af landbrugsministeriet foreskreven formular. Erklæringen, som må indeholde udtrykkelig bemærkning om, at forskrifterne i denne lovs §§ 29 og 30 er iagttaget, og en kort beskrivelse af det foreløbige skels beliggenhed i marken samt en nærmere angivelse af de anbragte mærker, underskrives af landinspektøren. Såfremt forretningen er afholdt med bistand af hegnsynsmænd, må dette være angivet i erklæringen tilligemed oplysning om navn og bopæl for hegnsynsmændene samt om, på hvis foranledning disse har deltaget i forretningen. - Snarest efter forretningens afholdelse tilstiller landinspektøren ved anbefalet brev eller på anden måde, hvorved beviset sikres, hver af parterne en genpart af erklæringen forsynet med påtegning om indholdet af bestemmelsen i § 32 i denne lov.

§ 33. Når et skels beliggenhed er blevet endelig bestemt efter reglerne i dette kapitel, påhviler det landinspektøren til landbrugsministeriet at indsende de til skelsætningens notering i matriklen nødvendige dokumenter, herunder kort over skellet og den derom udfærdigede erklæring samt i de tilfælde, hvor forlig ikke er opnået, attest fra vedkommende dommer om, at stævning ikke er udtaget inden den i § 32 fastsatte frist. Såfremt landbrugsministeriet intet finder at indvende mod forretningen, foranlediger det notering angående denne foretaget i matriklen og tingbogen. I modsat fald kan landbrugsministeriet hjemvise sagen til fornyet behandling. - Hvor der efter en skelsætningsforretnings afslutning og notering måtte fremkomme oplysninger, som godtgør, at forretningen er afgjort på urigtigt grundlag, kan landbrugsministeriet tillade sagen genoptaget.

§ 34. Foretagelse af skelsætningsforretninger kan ved opmåling til fornyelse af matrikelkortet foruden af lodsejere forlanges af landbrugsministeriet. Sådanne forretninger ledes af den til opmålingen antagne landinspektør og indføres i en særlig protokol. Omkostningerne ved dem afholdes af stat eller kommune efter forud truffen aftale; dog påhviler omkostningerne lodsejerne, hvor disse har forlangt skelsætningsforretning afholdt. Udgifter til skelmærkernes anskaffelse reparteres som regel på lodsejerne.

§ 36. Aftaler, der går ud på at fastslå eller forandre skel mellem ejendomme, må ikke tinglyses uden landbrugsministeriets godkendelse. Stk. 2. Forinden ejendomshævd kan tinglyses, må det ved hævden vundne areal enten være særskilt matrikuleret eller i matriklen være henlagt under den ejendom, hvortil det faktisk hører. Stk. 3. Ingen sag angående skels beliggenhed må indbringes for domstolene, forinden den er søgt afgjort efter reglerne i §§ 29-34.

Om berigtigelse af ejendomsforhold i visse tilfælde.

Om berigtigelse af ejendomsforhold i visse tilfælde.

§ 38. På grundlag af de til landbrugsministeriet indkomne oplysninger udarbejdes en fortegnelse over samtlige ejendomme inden for det pågældende område, indeholdende angivelse af hver enkelt ejendoms matrikelbetegnelse, den i tingbogen anførte ejers navn og den faktiske ejers navn, hans adkomsts art og eventuelle tinglysningsdato samt af, hvilke matr. nre. adkomsten lyder på. Fortegnelsen med tilhørende kort forelægges vedkommende kommunalbestyrelse til gennemsyn. Når eventuelle berigtigelser, som dette gennemsyn måtte foranledige, er foretaget, tilstiller landbrugsministeriet den pågældende dommer en bekræftet genpart af fortegnelsen med tilhørende kort.

§ 39. Inden en måned efter modtagelsen af dokumenterne foranstalter dommeren indkaldelse overensstemmende med reglerne i § 52 a i lov nr. 111 af 31. marts 1926 om tinglysning, jfr. § 2 i lov nr. 56 af 31. marts 1937.( 2) I øvrigt forholdes efter de i nævnte lovbestemmelse indeholdte regler om retsmødes afholdelse, afsigelse af kendelse, tilvejebringelse af forlig eller henvisning til almindeligt civilt søgsmål samt om tinglysning af kendelse eller forlig. Disse regler finder også anvendelse i tilfælde, hvor de bestående rettigheder over pågældende ejendomme først er stiftet efter den 1. april 1927. - I tilfælde af henvisning til almindeligt søgsmål er landbrugsministeriet beføjet til at anlægge eller indtræde i anerkendelsessag med påstand om matriklens og tingbogens berigtigelse i overensstemmelse med de faktiske forhold. Stk. 2. Når ejendomsforholdene er blevet endelig fastslået, skal dommeren fremsende udskrift af kendelse, forlig eller dom til landbrugsministeriet, som derefter foranstalter den fornødne berigtigelse af matriklen.

§ 42. Ejendomsattest til brug ved de i § 41 nævnte sager udfærdiges af oppebørselsmyndigheden. Attesten skal indeholde oplysning om den berørte ejendoms matrikelbetegnelse og areal, om ejendommens eventuelle forpligtelse som landbrugsejendom el. lign. og om sidste dato for eventuel tidligere meddelt approbation på ejendommens udstykning. Attesten skal også indeholde oplysning om ejendommens seneste ansættelse til ejendomsværdi og grundværdi og angive, hvilke matr. nre. der omfattes af vurderingen. Stk. 2. Hvis det matr. nr. for hvilket attesten er rekvireret, udgør en del af en samlet fast ejendom, jfr. § 1, stk. 2, skal attesten indeholde oplysning herom og angive de til den samlede faste ejendom hørende matr. nre. og deres arealer m.v. Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter gebyret for udfærdigelse af ejendomsattester.

§ 42 b. Praktiserende landinspektører og landinspektørassistenter med beskikkelse har ret til adgang til enhver ejendom for at foretage opmåling, der vedrører skels beliggenhed, samt opmåling til kortlægningsopgaver for offentlige myndigheder. Der skal så vidt muligt forud gives underretning til ejeren eller brugeren af ejendommen, og legitimation skal forevises på forlangende. Stk. 2. Landinspektøren har ret til at anbringe de nødvendige skelmærker på ejendommene. Det samme gælder varige mærker for opmåling, for så vidt det kan ske uden væsentlige ulemper for ejendommenes ejere eller brugere. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for landinspektører, der er ansat i matrikeldirektoratet, amtslandinspektører, stadskonduktøren i Københavns kommune og stadslandinspektøren i Frederiksberg kommune og for deres medarbejdere. Stk. 4. Københavns magistrat og Frederiksberg kommunalbestyrelse udsteder legitimation til henholdsvis stadskonduktøren og stadslandinspektøren og til deres medarbejdere. I øvrigt udstedes den i stk. 1 og 3 nævnte legitimation af landbrugsministeren.

§ 43. I Københavns kommune hører matrikelvæsenet under magistraten og bestyres af stadskonduktøren. Stadskonduktøren udnævnes af borgerrepræsentationen. I Frederiksberg kommune hører matrikelvæsenet under kommunalbestyrelsen og bestyres af stadslandinspektøren. Stadslandinspektøren udnævnes af kommunalbestyrelsen. Stadskonduktøren og stadslandinspektøren skal have beskikkelse som landinspektører. Stk. 2. Stadskonduktøren og stadslandinspektøren er hver for sit område eneberettigede til at udføre matrikulære arbejder og andre arbejder, der ifølge lovgivningen eller bestemmelser fastsat i medfør af lovgivningen skal udføres af en landinspektør. Deres afgørelser med hensyn til skels beliggenhed kan ikke påklages til højere administrativ myndighed. Stk. 3. Københavns magistrat fastsætter regler for statskonduktørens virksomhed og gebyrer for hans forretninger. Landbrugsministeren kan bestemme, at reglerne om den matrikulære virksomhed i Københavns kommune skal godkendes af ham. Stk. 4. Frederiksberg kommunalbestyrelse fastsætter regler for stadslandinspektørens matrikulære virksomhed i et reglement, der skal godkendes af landbrugsministeren. Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer for stadslandinspektørens forretninger. Stk. 5. Bestemmelserne i kapitel I-VII gælder ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner, bortset fra §§ 2, 42 b og 42 c.

Straffebestemmelser, lovens område og ikrafttræden.

Straffebestemmelser, lovens område og ikrafttræden.

§ 44. Når den til en aftalt udstykning, omdeling eller skelforandring ifølge nærværende lovs § 1, 1. stk., jfr. § 18, krævede approbation eller tilladelse ikke er søgt inden 1 år fra aftalens dato, eller når der, hvis approbationen eller tilladelsen afslås, ikke inden 1 år efter afslagets dato er sket ophævelse af aftalen og tilbageføring af det i henhold til denne etablerede forhold, kan hver af de kontraherende parter straffes med bøder. Bødestraffen pålægges i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler den for overtrædelsen ansvarlige. Er en af parterne et aktieselskab, et andelsselskab, en institution el. lign., kan bødeansvar tillige eller i stedet pålægges selskabet eller institutionen. Stk. 2. Det kan endvidere pålægges vedkommende at efterkomme den ham efter loven påhvilende forpligtelse under tvang af fortløbende bøder.

§ 45. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. Loven træder i kraft 3 måneder efter lovens indrykkelse i lovtidenden. Fra samme tidspunkt ophæves lov nr. 107 af 3. april 1925 om indskrænkninger i retten til jords udstykning samt om jords sammenlægning i de sønderjyske landsdele og lov nr. 108 af s. d. om jords udstykning og sammenlægning m. m. samt plakat af 21. april 1848 angående autoriserede kort ved afhændelser af fæstegods og udstykninger af landejendomme. Endvidere ophæves fra samme tidspunkt lov nr. 116 af 28. marts 1923 om afgift for matrikelvæsenets ekspedition af udstykningssager m.v. Endelig bortfalder, hvad i øvrigt i den gældende lovgivning måtte være stridende mod nærværende lov. Ændringerne, der er en følge af § 12 i lov nr. 288 af 26. juni 1975, træder først i kraft i fuldt omfang den 1. februar 1977.

Landbrugsministeriet, den 7. januar 1977 ., den 7. januar 1977 /Hans Jørgen Kristensen. Tove Lense-Møller./