Lov om skattegodtgørelse m.v. for indkomståret 1978 og om ændring af kildeskatteloven.
Skatteministeriet
LOV nr 605 af 14/12/1977 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
(Stk. 2)
§ 1. For indkomståret 1978 kan der til personer og dødsboer indrømmes skattegodtgørelse, uden at den skattepligtige skal fremlægge attestation som omhandlet i § 8, stk. 3 og 4, i lov nr. 404 af 20. august 1976 om ændring af forskellige skattelove. Ligeledes kan der uden fremlæggelse af sådan attestation indrømmes selskaber skattegodtgørelse med hensyn til aktieudbytte, som er modtaget i det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1979-80. Stk. 2. For skatteåret 1979-80 kan selskaber uden at fremlægge den i § 8, stk. 5, i lov nr. 404 af 20. august 1976 omhandlede attestation holde udbytte som nævnt i § 13, stk. 1, nr. 2, i selskabsskatteloven uden for den skattepligtige indkomst.
§ 2. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jfr. lovbekendtgørelse nr. 48 af 9. februar 1977, som ændret ved § 6 i lov nr. 283 af 8. juni 1977, foretages følgende ændringer: 1. I § 65, stk. 1,1. pkt., indsættes efter "vedkommende selskab": ,. "medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4.". 2. I § 65 indsættes som stk. 4: "Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte, som et moderselskab under de betingelser, der er anført i § 13, stk. 1, nr. 2, i selskabsskatteloven, modtager i udbytte af aktier eller andele i et datterselskab, samt i udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven nævnte foreninger, legater og selvejende institutioner m.v. eller de i samme lovs § 3, stk. 1, omhandlede institutioner m.v., der er fritaget for skattepligt, modtager i udbytte af aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Det samme gælder med hensyn til aktieudbytte, der ikke er undergivet nogen indkomstbeskatning, fordi det indgår i en opsparing i pensionsøjemed, som omhandlet i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, eller i en båndlagt kapital, hvor kapitalens afkast skal oplægges indtil et fastsat tidspunkt."
§ 3. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg slot, den 14. december 1977., den 14. december 1977 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 1977
- Ikrafttrædelsesdato
- 25. september 1997