Bekendtgørelse om fravigelse af bopælskrav m.v. i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. (bopælsbekendtgørelsen)
BEK nr 63 af 24/02/1977
§ 1
Bopælskravene i aktieselskabslovens § 52, stk. 2, jfr. stk. 3, og § 149, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 34, stk. 2, jfr. stk. 3, og § 119, stk. 1, anvendes ikke i det omfang, andet følger af De europæiske Fællesskabers regler om arbejdskraftens fri bevægelighed, jfr. art. 1 og 11 i forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968.
§ 2
Bopælskravene i aktieselskabslovens § 3, stk. 2, § 52, stk. 2, jfr. § 59, stk. 4, og § 120, stk. 1, 2. pkt. og § 83, stk. 1 og 3, og anpartsselskabslovens § 3, stk. 2, § 34, stk. 2, jfr. § 89, stk. 1, 2. pkt., og § 64, stk. 1 og 3, anvendes ikke på statsborgere i De europæiske Fællesskabers medlemsstater, der omfattes af Fællesskabernes regler om etablering og tjenesteydelser.
Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på krav om hjemsted her i landet i aktieselskabslovens § 3, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 3, stk. 2, for interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar, foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner, der er oprettet i overensstemmelse med lovgivningen i en af Fællesskabernes medlemsstater, og som har enten hovedkontor eller hovedvirksomhed inden for Fællesskaberne eller har vedtægtsmæssigt hjemsted der. I sidstnævnte tilfælde skal selskabet m.v. drive virksomhed, der har faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat.
§ 3
Reglerne i aktieselskabslovens § 152, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, 2. pkt., og anpartsselskabslovens § 122, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, 2. pkt., anvendes ikke på aktieselskaber og anpartsselskaber, der er omfattet af Fællesskabernes regler om etablering og tjenesteydelser.
§ 4
Såfremt en registrering omfattes af § 1 eller § 2, skal der ved anmeldelsen til registrering i aktieselskabs-registeret afgives en af overregistrator foreskreven erklæring om, at de i nævnte bestemmelser foreskrevne betingelser er opfyldt.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 1977.
Bekendtgørelse nr. 476 af 20. august 1973 om fravigelse af bopælskrav m.v. i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven, som ændret ved bekendtgørelse nr. 566 af 29. november 1974, ophæves.
pre_paragraph (bopælsbekendtgørelsen) I medfør af § 176 i lov nr. 370 af 13. juni 1973 om aktieselskaber, som ændret ved lov nr. 287 af 14. juni 1974, lov nr. 266 af 26. juni 1975 og lov nr. 104 af 17. marts 1976 og § 134 i lov nr. 371 af 13. juni 1973 om anpartsselskaber, som ændret ved lov nr. 266 af 26. juni 1975 og lov nr. 105 af 17. marts 1976, fastsættes:
Handelsministeriet, den 24. februar 1977., den 24. februar 1977
/Per Hækkerup. Frede Christensen./
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1977
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1977