Bekendtgørelse om virksomhedsbegreb og om opgørelse af antal lønmodtagere i forbindelse med foretagelse af afskedigelser af større omfang.

Efter lovens § 23 a falder kun virksomheder med et nærmere angivet større antal lønmodtagere ind under loven om varsling m.v., ligesom kun afskedigelser, der foretages af en eller flere grunde, som ikke kan tilregnes lønmodtageren selv, og som omfatter et nærmere angivet større antal lønmodtagere inden for en 30- dages periode, er omfattet af loven.

Undtaget fra loven i henhold til § 23 a, stk. 2, er afskedigelser af lønmodtagere, der enten er ansat for et bestemt tidsrum eller for udførelse af en bestemt arbejdsopgave, eller som er ansat som besætninger på søgående skibe. Afskedigelser af lønmodtagere, som er berørt af en virksomhedsstandsning som følge af en retsafgørelse, er ligeledes undtaget fra loven. Virksomhedsbegrebet .

Ved en virksomhed i henhold til lovens kap. 5 a forstås en enhed, der producerer, køber eller sælger varer, tjeneste- eller serviceydelser (f.eks. værksted, fabrik, værft, butik, kontor eller lager), og som har en ledelse, der selvstændigt kan foretage afskedigelser af større omfang, jfr. lovens § 23 a, stk. 1.

En juridisk eller økonomisk organisation af flere ensartede lokale enheder (f.eks. butiksfilialer, bank- og sparekassefilialer), som ikke opfylder betingelserne efter stk. 1, betragtes som en virksomhed i det omfang, de er beliggende inden for et arbejdsmarkedsnævns geografiske område.

Efter forhandling med de berørte enheder kan arbejdsmarkedsnævnet gøre undtagelse fra stk. 2.

Enheder som omtalt i stk. 2 og beliggende i to eller flere tilgrænsede arbejdsmarkedsnævnsområder kan betragtes som en virksomhed, såfremt vedkommende nævn i fællesskab foreskriver dette efter stedfunden forhandling med de berørte enheder.

De enkelte departementer, direktorater og andre centrale styrelser, der hører under staten, betragtes som selvstændige virksomheder.

Lokale statslige institutioner, som hører under de i stk. 1 nævnte styrelser, f.eks. alle postkontorer, alle toldkontorer, alle politistationer, betragtes som en virksomhed i det omfang, de er beliggende inden for et arbejdsmarkedsnævns geografiske område.

Efter forhandling med de berørte enheder kan arbejdsmarkedsnævnet gøre undtagelse fra stk. 2.

En kommunes centrale administrative forvaltning - for kommuner med magistratordning dog de enkelte magistratsafdelinger - betragtes som en selvstændig virksomhed.

De forskellige institutioner, der hører under den enkelte kommunale forvaltningsgren, betragtes som en virksomhed, f.eks. under socialforvaltningen alle børnehaver, vuggestuer, plejehjem etc.

Efter forhandling med de berørte enheder kan arbejdsmarkedsnævnet gøre undtagelse fra stk. 2. Opgørelse af en virksomheds antal lønmodtagere .

Opgørelsen af antallet af de lønmodtagere, som en virksomhed normalt beskæftiger i henhold til § 23 a, sker ved, at der foretages en optælling af samtlige lønmodtagere under hensyntagen til arbejdstidens længde.

Lønmodtagere med under 15 timers ugentlig beskæftigelse medregnes dog ikke i optællingen.

Lønmodtagere ansat for et bestemt tidsrum eller til udførelse af en bestemt arbejdsopgave medregnes ikke i optællingen.

Til brug ved opgørelsen af antallet af de lønmodtagere, som en virksomhed normalt beskæftiger, jfr. § 5, skal der foretages en optælling ved udgangen af månederne februar, maj, august og november, således at optællingen for månedslønnede kan foretages umiddelbart, idet optællingen for de øvrige lønmodtagere sker ved udgangen af den senest afsluttede lønningsperiode.

Antallet af virksomhedens således normalt beskæftigede lønmodtagere beregnes for hvert af årets kvartaler som gennemsnittet af de 4 forudgående optællinger.

I overgangsperioden ved lovens ikrafttræden lægges en opgørelse ved udgangen af februar måned til grund. Herefter benyttes gennemsnittet af de foretagne optællinger, indtil antallet af optællinger gør hovedreglen i stk. 2, anvendelig. Virksomheder, hvor antallet af normalt beskæftigede lønmodtagere er skiftende på grund af sæsonsvingninger, kan anvende gennemsnittet af optællinger foretaget ved udgangen af de forudgående 4 optællingsmåneder, jfr. stk. 1.

Ved oprettelsen af virksomheder (og ved væsentlige udvidelser af bestående virksomheder) må den i stk. 3 anvendte opgørelsesmåde finde anvendelse, idet det dog er den førstkommende optællingsmåned, jfr. stk. 1, der skal anvendes første gang.

Ved opgørelsen af antallet af afskedigede eller planlagte afskedigede lønnmodtagere i henhold til § 23 a anvendes samme optællingsmåde som anført i § 5, stk. 1 og 2.

Lønmodtagerne på virksomhederne eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er udpeget, har adgang til at gøre sig bekendt med de i §§ 6 og 7 omtalte opgørelser, såfremt arbejdsgiveren ikke af egen drift løbende underretter dem herom. Almindelige bestemmelser .

Klage over et arbejdsmarkedsnævns afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan inden 4 uger indbringes for landsarbejdsnævnet. Landsarbejdsnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Efter lovens § 23 g behandles borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen af reglerne i dette kapitel er af væsentlig betydning, og straffesager vedrørende overtrædelse af §§ 23 b og c under medvirken af sagkyndige retsmedlemmer efter reglerne i retsplejelovens §§ 6 a og 18 c.

Efter lovens § 102 a straffes overtrædelse af §§ 23 b og c med bøde.

Undlader en arbejdsgiver i forbindelse med afskedigelser, der er omfattet af § 23 a, at følge reglerne i § 23 c, stk. 1, skal han yde de pågældende lønmodtagere en godtgørelse, der svarer til lønnen i en periode på 30 dage fra opsigelsestidspunktet. Fra godtgørelsen skal dog trækkes den løn, som lønmodtageren har modtaget i en eventuel individuel opsigelsesperiode.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1977.

pre_paragraph I henhold til § 23 a, stk. 3, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved lov nr. 38 af 26. januar 1977 (Indførelse af regler om varsling m.v. i forbindelse med foretagelse af afskedigelser af større omfang) og efter stedfunden forhandling med landsarbejdsnævnet fastsættes følgende vedrørende virksomhedsbegreb og opgørelse af antal lønmodtagere:

Arbejdsministeriet, den 4. marts 1977., den 4. marts 1977

/Erling Jensen. Per Kirstein./