Bekendtgørelse om skiltning og annoncering med priser for motorkøretøjer m.v.
BEK nr 10011 af 04/07/1978
§ 1
Denne bekendtgørelse gælder fabriksnye og brugte motorkøretøjer og campingvogne samt nye reservedele og nyt tilbehør til disse. Ved motorkøretøjer forstås i denne bekendtgørelse personbiler, varebiler indtil 2.000 kg totalvægt og motorcykler (herunder scootere).
§ 2
Ved udstilling af de i § 1 nævnte køretøjer med henblik på erhvervsmæssigt salg til private forbrugere skal der ved tydelig skiltning gives oplysning om køretøjets mærke og model, nettokontantprisen (d.v.s. prisen inklusive alle afgifter, men eksklusive eventuelle leveringsomkostninger), samt størrelsen af det eventuelle leveringsomkostningsbeløb inklusive moms. Endvidere skal der for brugte køretøjer gives oplysning om første registreringsår, for campingvogne dog fabrikationsåret.
Hvis det af skiltningen fremgår, at købesummen for et køretøj, som omfattes af § 1, kan betales i afdrag, skal der - udover det i stk. 1 anførte - gives oplysning om den samlede købesum (inklusive rentebeløb og alle andre tillæg), udbetalingens størrelse samt de enkelte afdrags (raters) størrelse, antal og forfaldstid.
Hvis der ved salg af de i § 1 nævnte køretøjer mod transport af købekontrakt til pengeinstitut beregnes et særligt vederlag herfor, skal dettes størrelse fremgå af skiltningen.
§ 3
Ved udstilling eller fremlæggelse af nye reservedele og nyt tilbehør til motorkøretøjer og campingvogne med henblik på erhvervsmæssigt salg til private forbrugere skal varen på tydelig måde være mærket eller skiltet med nettokontantprisen, d.v.s. prisen inklusive moms og eventuelle andre afgifter ved salg til forbruger.
§ 4
Hvis annoncer eller reklamer for erhvervsmæssigt salg til private af de i § 1 nævnte køretøjer, reservedele og tilbehør indeholder prisoplysninger, skal samme krav, som med hensyn til skiltning eller mærkning er stillet i § 2, stk. 1 og 2, og § 3, være opfyldt.
§ 5
Overtrædelse af §§ 2, 3 og 4 straffes med bøde.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1978.
pre_paragraph MT. nr. 18-78 I medfør af § 3, stk. 2, § 4, § 6, § 7, stk. 1, og § 12, stk. 2, i lov nr. 252 af 8. juni 1977 om mærkning og skiltning med pris m.v. bestemmes:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1978
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1978