Lov om buskørsel

§ 1. Kørsel med motorkøretøjer, indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet, kræver tilladelse i henhold til denne lov. Stk. 2. Udføres der almindelig rutekørsel, jfr. § 2, stk. 2, gælder kravet i stk. 1 uanset motorkøretøjets størrelse. Stk. 3. Undtaget fra kravet i stk. 1 er kørsel, der ikke udføres erhvervsmæssigt. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter nærmere regler om afmærkning af køretøjer og kontrolforanstaltninger for denne kørsel.

Rutekørsel.

Rutekørsel.

§ 3. Tilladelse til udførelse af såvel almindelig som speciel rutekørsel gives,

1. hvor kørslen forløber inden for hovedstadsområdet, af hovedstadsrådet,
2. hvor kørslen forløber inden for een amtskommune uden for hovedstadsområdet, a) af det udvalg, der er nævnt i lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet, såfremt der er oprettet en fælleskommunal trafikvirksomhed i amtskommune b) i andre tilfælde af kommunalbestyrelsen, såfremt kørslen udelukkende forløber inden for een kommune, og c) ellers af amtsrådet,
3. hvor kørslen forløber inden for to amtskommuner uden for hovedstadsområdet eller inden for hovedstadsområdet og en tilstødende amtskommune, af den under nr. 1, nr. 2 a eller nr. 2 c nævnte myndighed, i hvis område den længste del af kørslen forløber. Tilladelsen kan dog kun gives, hvis begge områders myndigheder er enige herom, eller hvis persontrafikrådet, jfr. § 21, træffer bestemmelse herom,
4. i alle andre tilfælde af persontrafikrådet, jfr. dog §§ 6 og 7.

§ 4. Tilladelse til almindelig rutekørsel kan kun gives, såfremt kørslen er optaget på en plan, der er udfærdiget i henhold til kapitel 2 i lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet. Dette gælder dog ikke for kørsel, der forløber

1. i hovedstadsområdet eller
2. gennem flere end 2 amtskommuner uden for hovedstadsområdet. Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvorvidt der kan gives tilladelse til almindelig rutekørsel i de under stk. 1, 2. pkt., nævnte tilfælde, skal der tages hensyn til, om behovet for kørslen er eller vil kunne dækkes ved anvendelse af bestående kollektive trafikforbindelser. Stk. 3. Ved afgørelsen af, hvorvidt der kan gives tilladelse til speciel rutekørsel, skal der tages samme hensyn som nævnt i stk. 2.

§ 5. Tilladelser i henhold til § 3 gives for indtil 8 år og, for så vidt de vedrører almindelig rutekørsel, i almindelighed ikke under 5 år. Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter regler om vilkår med hensyn til:

1. afgivelse af indberetninger om virksomhedens omfang og udøvelse,
2. varsel om ophør, såfremt tilladelsens indehaver inden tilladelsesperiodens udløb vil ophøre med at drive ruten,
3. pligt for indehaveren af tilladelsen til at fortsætte kørslen indtil det tidspunkt, hvor han lovligt kan ophøre med kørslen, samt
4. ansvar for driftsforstyrrelser og lignende. Stk. 3. De øvrige vilkår for tilladelsen, herunder om rute, køreplan, takster og befordringspligt, fastsættes af de tilladelsesudstedende myndigheder, jfr. dog § 6, stk. 2 og § 7. Stk. 4. Ministeren for offentlige arbejder kan fastsætte regler om særlige takster gældende for passagerer, der benytter en rute uden at være i besiddelse af gyldig rejsehjemmel. Det kan i reglerne fastsættes, at takstbeløbet kan inddrives ved udpantning.

§ 6. Meddelelse om de af en kommunalbestyrelse udfærdigede tilladelser til almindelig og speciel rutekørsel indsendes samtidig med tilladelsernes udfærdigelse til amtsrådet, der ligeledes underrettes i tilfælde, hvor almindelig rutekørsel inden for en kommunes område ikke udføres som forudsat i den i § 4, stk. 1, nævnte plan. Stk. 2. Amtsrådet kan ud fra hensynet til samordningen af trafikbetjeningen i området kræve de af kommunalbestyrelsen fastsatte vilkår for tilladelsen ændret. Stk. 3. Amtsrådet kan kræve, at den af en kommunalbestyrelse tilladte specielle rutekørsel

1. enten søges udført som almindelig rutekørsel eller
2. indstilles. Stk. 4. Krav i henhold til stk. 2 og 3 skal fremsættes i så god tid, at der kan gives tilladelsens indehaver meddelelse herom inden for en frist af 2 måneder efter, at tilladelsen er givet.

§ 8. Hvis en tilladelse til almindelig rutekørsel efter udløbet af gyldighedsperioden nægtes fornyet og den tilladelsesudstedende myndighed vil meddele en anden end den hidtidige indehaver tilladelse til at køre den pågældende rute, kan den hidtidige indehaver kræve, at det ved udstedelsen af den nye tilladelse stilles som vilkår, at indehaveren af denne overtager det hidtidige på ruten benyttede materiel til brugsværdi, medmindre

1. andet er bestemt i den oprindelige tilladelse til den hidtidige indehaver,
2. denne senere i forbindelse med aftale om tilskud eller lignende til rutens opretholdelse giver afkald på kravet, eller
3. han efter den tilladelsesudstedende myndigheds skøn ikke har drevet ruten på tilfredsstillende måde. Stk. 2. Tvister om den hidtidige tilladelsesindehavers rettigheder i henhold til stk. 1, herunder om vilkårene for en overtagelse af materiellet, kan af såvel den hidtidige som den nye tilladelsesindehaver indbringes for en voldgiftsret, der består af 3 medlemmer. Formanden udpeges af præsidenten for sø- og handelsretten i København, medens hver af tvistens parter udpeger eet medlem. Stk. 3. Tvister, der kan indbringes for den i stk. 2 omhandlede voldgiftsret, kan ikke indbringes for domstolene, inden voldgiftsrettens afgørelse foreligger. Stk. 4. Voldgiftsretten træffer afgørelse om, hvem der skal afholde udgifterne ved voldgiftsrettens arbejde.

Andre former for buskørsel.

Andre former for buskørsel.

§ 13. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter nærmere regler om de kvalifikationskrav, en ansøger skal opfylde for at få en tilladelse i henhold til denne lov, herunder de krav, der kan stilles til den ansvarlige leder af et selskab m.v., såfremt dette er ansøger, jfr. § 12. Stk. 2. Tilladelse kan nægtes under de omstændigheder, der er nævnt i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2. Tilladelse kan endvidere nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at han ikke vil drive virksomhed på forsvarlig måde.

§ 14. Den myndighed, der har givet tilladelsen, kan tilbagekalde den, hvis indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkårene for tilladelsen, jfr. § 5, stk. 2 og 3, § 10, stk. 2 og § 11, stk. 2, af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i medfør af loven. Stk. 2. Det samme gælder, såfremt indehaveren har gjort sig skyldig i andre forhold, der giver grund til at antage, at han ikke fremtidig vil drive virksomheden på forsvarlig måde. For så vidt tilladelsen er udstedt i henhold til § 10, kan den tilbagekaldes på tid fra 1-5 år eller indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen efter § 15 til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

§ 15. En afgørelse efter § 14, stk. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for den myndighed, der har tilbagekaldt tilladelsen, inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Myndigheden anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Stk. 2. Anmodning om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve den virksomhed, tilladelsen vedrører. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning. Stk. 3. En tilbagekaldelse efter § 14, stk. 2, kan for så vidt angår tilladelser givet i henhold til § 10 til enhver tid efter ansøgning ophæves af den myndighed, der har truffet afgørelsen. Hvis en ansøgning herom afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt tilbagekaldelsen er sket indtil videre og der er forløbet mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at ophævelse senest er nægtet ved dom. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 16. Hvis indehaveren af en tilladelse givet i henhold til denne lov afgår ved døden eller bliver fysisk eller retligt ude af stand til at udøve virksomheden, bortfalder tilladelsen. Dødsboet, konkursboet eller den, der i øvrigt handler på tilladelsesindehaverens vegne, kan dog efter anmeldelse til den myndighed, der har givet tilladelsen, midlertidigt fortsætte den virksomhed, som har været udøvet i henhold til den bortfaldne tilladelse, med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende af virksomheden. Adgangen hertil gælder kun i indtil 1 år, men denne frist kan, når særlig motivering herfor foreligger, forlænges af den pågældende myndighed, dog kun i yderligere 6 måneder. Stk. 2. En afgørelse begrundet i fysiske forhold hos tilladelsesindehaveren kan af den, afgørelsen vedrører, eller den, der handler på hans vegne, forlanges indbragt for domstolene. § 15, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 21. Persontrafikrådet består af 11 medlemmer, der beskikkes af ministeren for offentlige arbejder. 5 af medlemmerne beskikkes efter indstilling af henholdsvis Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen Danmarks Bilruter, Turistvognmændenes Landsorganisation og Specialarbejderforbundet i Danmark. Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder udpeger blandt rådets medlemmer formanden, der skal have juridisk eller økonomisk uddannelse. Stk. 3. For formanden og de øvrige medlemmer beskikkes en suppleant efter reglerne i stk. 1 og 2.

Straffebestemmelser.

Straffebestemmelser.

§ 22. Overtrædelse af §§ 1 og 17 i denne lov eller tilsidesættelse af vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, straffes med bøde. Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

§ 24. Loven træder i kraft den 1. april 1978. §§ 1 og 4, stk. 1, 1. pkt., træder dog i kraft på et senere tidspunkt, der fastsættes af ministeren for offentlige arbejder. Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter midlertidige regler om fremgangsmåden ved udstedelse af tilladelser i henhold til § 3, herunder om høring og afgørelse af uoverensstemmelser mellem den tilladelsesudstedende myndighed og de hørte instanser. Reglerne gælder, indtil § 4, stk. 1, 1. pkt., er trådt i kraft. Stk. 3. Fra et tidspunkt, der fastsættes af ministeren for offentlige arbejder, ophæves lov om omnibuskørsel. Indtil lov om omnibuskørsel ophæves, udøves de beføjelser, som efter loven er tillagt hovedstadsområdets trafikråd, af hovedstadsrådet. Stk. 4. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at ophæve § 73, stk. 2, i lov nr. 363 af 13. juni 1973 om ændring af færdselsloven (hyrekørsel), som ændret ved lov nr. 310 af 19. juni 1974, og til at fastsætte nye regler for anvendelse af motorkøretøjer, godkendt til erhvervsmæssig befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet, til hyrekørsel.