Bekendtgørelse af forretningsorden for ligningskommissioner udenfor København.
BEK nr 133 af 28/03/1978
§ 1
Den kommunale ligningsmyndighed består af en ligningskommission, hvis medlemmer og stedfortrædere i henhold til § 1 i skattestyrelsesloven vælges af kommunalbestyrelsen på det konstituerende møde. Valg af formand og næstformand.
§ 2
Den nyvalgte ligningskommission afholder snarest muligt efter funktionsperiodens begyndelse første møde. Indkaldelse til mødet foretages af det medlem, der længst har været medlem af ligningskommissionen, eller, hvis flere har været medlem lige længe, af den ældste af disse.
På det første møde vælger ligningskommissionen blandt sine medlemmer en formand. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet og har gyldighed for hele funktionsperioden.
Til valg af formand kræves ved første afstemning absolut stemmeflertal af ligningskommissionens tilstedeværende medlemmer. Opnås sådant flertal ikke, foretages ny afstemning. Opnår en kandidat absolut flertal ved anden afstemning, eller afgives der ved denne kun stemmer på een kandidat, er den pågældende valgt. Bringer anden afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved anden afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to, der ved det bundne valg (tredie afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved tredie afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning.
Så snart valget af formand har fundet sted, vælger ligningskommissionen blandt sine medlemmer en næstformand til at fungere i formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i hans forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget og foregår i øvrigt efter samme regler som dette.
Ligningskommissionen kan efter anmodning fritage formand og næstformand for deres hverv for resten af funktionstiden. Når en formand eller næstformand fritages for sit hverv, dør eller udtræder af ligningskommissionen, foretages nyt valg efter reglerne i stk. 3 for resten af ligningskommissionens funktionstid. Indkaldelse af stedfortræder.
§ 3
Når et medlem har forfald, skal han underrette formanden herom, og formanden afgør, om stedfortræderen skal indkaldes. Hvis det medlem, der har forfald, forlanger det, skal stedfortræderen indkaldes. Stedfortræderen skal endvidere indkaldes, hvis medlemmet har forfald i mindst 2 måneder.
Når et medlem er forhindret i at deltage i det første møde, jfr. § 2, skal stedfortræderen indkaldes. Sekretariatsbistand.
§ 4
Den kommunale skatteadministration er sekretariat for ligningskommissionen. Skatteadministrationen - skal uden stemmeret - være repræsenteret i alle ligningskommissionens møder og skal udarbejde forslag til alle ligningskommissionens afgørelser. Ligningsplan.
§ 5
Inden det årlige ligningsarbejde påbegyndes, udarbejder skatteadministrationen en ligningsplan, der forelægges til godkendelse i ligningskommissionen og som løbende a jourføres. Ligningsplanen udarbejdes under behørig hensyntagen til ligningsrådets og statsskattedirektoratets retningslinier.
Ligningsplanen bør udarbejdes således, at der tilrettelægges en løbende arbejdsgang, som fremmer klagebehandlingen ved ligningskommissionen og andre klageinstanser mest muligt med henblik på, at såvel ansættelsen som klagebehandlingen kan være afsluttet senest 31. marts i det andet kalenderår efter det indkomstår, ansættelsen vedrører.
Af hensyn til fristerne for klagebehandling ved andre klageinstanser bør arbejdet tilrettelægges således, at udtalelser til brug for disse fremmes mest muligt. Ligningskommissionens møder.
§ 6
Ligningskommissionen udøver sin virksomhed i møder.
Formanden fastsætter tid og sted for ligningskommissionens møder og foretager indkaldelse hertil. Mødeindkaldelsen skal såvidt muligt fremsendes med mindst 7 dages varsel.
Når mindst 1/3 af medlemmerne forlanger det, skal formanden inden 14 dage indkalde til møde.
Formanden fastsætter mødets dagsorden, der skal udsendes samtidig med mødeindkaldelsen.
For de sager, der skal behandles på et møde, skal det fornødne materiale til sagens bedømmelse - medmindre det forinden er tilsendt medlemmerne - være tilgængeligt i skatteadministrationen i mindst 2 hverdage inden mødet. Beslutningsdygtighed.
§ 7
For at ligningskommissionen kan træffe nogen afgørelse, skal mindst halvdelen af kommissionens medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen, der træffes ved stemmeflerhed. I ligningskommissioner med mindst 11 medlemmer er det dog tilstrækkeligt, at 5 medlemmer deltager i afgørelsen. Formanden skal deltage i afgørelsen. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Ligningskommissionen kan under hensyntagen til de i stk. 1 foreskrevne bestemmelser om beslutningsdygtighed opdele sig i besluttende led.
Selvom ligningskommissionen er opdelt i besluttende led, skal mødeindkaldelsen sendes til samtlige kommissionens medlemmer, som alle har ret til at deltage i ethvert møde. De medlemmer, der ikke er medlem af det besluttende led, har ikke stemmeret, men har som de øvrige medlemmer ret til at udtale sig og til at forlange sager forelagt til afgørelse for den samlede ligningskommission. Habilitet.
§ 8
Ligningskommissionen træffer beslutning om, hvorvidt et medlems interesse i en sag er af en sådan beskaffenhed, at han efter skattestyrelseslovens § 1, stk. 6 er udelukket fra at deltage i ligningskommissionens forhandling og afstemning om sagen. I bekræftende fald skal den pågældende under forhandling og afstemning om sagen forlade lokalet, hvorimod han ikke er afskåret fra at deltage i ligningskommissionens forhandling og afstemning om, hvorvidt han skal vige sit sæde under den pågældende sags behandling.
Et medlem skal underrette ligningskommissionens formand, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om medlemmets habilitet. Mødeledelse og afstemning.
§ 9
Ligningskommissionens afgørelser træffes ved afstemning, der sker ved håndsoprækning. Skønner formanden imidlertid, at kommissionens stilling til et forslag er så utvivlsom, at en afstemning er overflødig, meddeler han dette med oplysning om den opfattelse, han har af kommissionens stilling til spørgsmålet. Forlanges der herefter ikke afstemning om forslaget, kan formanden erklære sagen for afgjort i overensstemmelse med den af ham angivne opfattelse. Forhandlingsprotokol.
§ 10
Ligningskommissionens beslutninger, herunder om delegation og ligningsplan, skal indføres i en forhandlingsprotokol.
I protokollen skal indføres oversigter, der kan danne tilstrækkeligt grundlag for identifikation af samtlige de i ligningskommissionens møder trufne afgørelser samt af afgørelser truffet efter § 11, stk. 1 og 2. Protokollatet bør i almindelighed indeholde den skattepligtiges navn, adresse, CPR/CIR-nummer, selvangiven eller ansat indkomst og formue, angivelse af, hvorvidt der er tale om en førstegangsansættelse, en genoptagelse eller en klagebehandling samt skatteadministrationens indstilling og om kommissionens afgørelse afviger herfra.
Såfremt et medlem af ligningskommissionen ikke billiger en af kommissionen truffen beslutning, kan han kræve sine indvendinger imod beslutningen tilført forhandlingsprotokollen og afskrift af protokollatet indsendt til statsskattedirektoratet.
Protokollen skal ved hvert mødes afslutning underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Medlemmerne kan ikke under henvisning til deres stemmeafgivning eller andre grunde vægre sig ved at underskrive protokollen. Delegation.
§ 11
Ligningskommissionen kan bemyndige formanden til på ligningskommissionens vegne at træffe afgørelse i sager, der ikke giver anledning til tvivl. Afgørelse kan dog først træffes, når der er forløbet mindst 2 hverdage, efter at samtlige ligningskommissionsmedlemmer har modtaget underretning om, at det til sagernes bedømmelse fornødne materiale er tilgængeligt i skatteadministrationen. Inden for samme frist kan ethvert ligningskommissionsmedlem forlange sådanne sager forelagt til afgørelse i et kommissionsmøde.
Ligningskommissionen kan bemyndige skatteadministrationen til i ukomplicerede sager at træffe afgørelse på kommissionens vegne. Dog kan ethvert ligningskommissionsmedlem, inden der er truffet afgørelse, forlange en nærmere angiven sag forelagt til afgørelse i et kommissionsmøde.
Erklæringssager samt udtalelser, der ikke giver anledning til tvivl, eller hvor der foreligger en fast praksis, foranlediger formanden ekspederet på kommissionens vegne.
Hvis andre myndigheder anmoder ligningskommissionen om at lade sig repræsentere under behandling af en sag, bestemmer ligningskommissionens formand, hvem der skal repræsentere kommissionen. Forhandling med skatteyderen.
§ 12
Forinden der foretages en ansættelse til et andet beløb end selvangivet, skal den skattepligtige have lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling med skatteadministrationen med henblik på administrationens udarbejdelse af indstilling til ligningskommissionen. Den skattepligtige skal endvidere gøres bekendt med, at han kan forlange mundtlig forhandling med ligningskommissionen, forinden denne træffer afgørelse i sagen.
Når ansættelsen afviger fra det selvangivne, eller når ansættelsen foretages, uden at der foreligger behørig selvangivelse, skal den skattepligtige underrettes om ansættelsen med begrundelse for denne samt oplysning om klageadgang, klagefrist og klagemyndighed. Genoptagelse.
§ 13
Ligningskommissionen kan tage en tidligere foretagen skatteansættelse op til fornyet behandling og eventuel ændring, medmindre ansættelsen er indbragt for skatterådet eller landsskatteretten. Den fornyede behandling skal være afsluttet senest 31. marts i det andet kalenderår efter det indkomstår, som ansættelsen vedrører.
Kommer ligningskommissionen eller skatteadministrationen i besiddelse af nye oplysninger, som kan være af betydning for en sag, der er påklaget til skatterådet eller landsskatteretten, skal oplysningerne straks videregives til klageinstansen til brug for dennes behandling af sagen. Klagebehandling.
§ 14
Klage over ligningskommissionens afgørelser skal indgives til ligningskommissionen. Såfremt ligningskommissionens afgørelse af klagen ikke foreligger senest 31. marts i det andet kalenderår efter det indkomstår, som afgørelsen vedrører, skal klagen betragtes som en klage til skatterådet, og den skal straks fremsendes til skatterådet med ligningskommissionens udtalelse. Klageren skal samtidig underrettes om oversendelsen.
Forinden der træffes en afgørelse, der ikke fuldt ud imødekommer klagerens påstand, skal klageren have lejlighed til mundtlig forhandling med skatteadministrationen med henblik på administrationens udarbejdelse af indstilling til ligningskommissionen. Klageren skal endvidere gøres bekendt med, at han kan forlange mundtlig forhandling med ligningskommissionen, forinden denne træffer afgørelse i sagen.
I de tilfælde, hvor ligningskommissionen ikke fuldt ud imødekommer klagerens påstand, skal klageren underrettes om afgørelsen med begrundelse for denne samt oplysning om klageadgang, klagefrist og klagemyndighed. Tavshedspligt.
§ 15
Ligningskommissionens medlemmer skal under ansvar efter straffelovens § 152 udvise ubetinget tavshed overfor uvedkommende med de oplysninger, som de kommer til kundskab om under varetagelse af deres hverv som ligningskommissionsmedlemmer. Tavshedspligten ophører ikke med medlemshvervets ophør.
§ 16
Bekendtgørelsen har virkning fra og med indkomståret 1978.
§ 1 og § 2 finder dog anvendelse på de valg til ligningskommission og af formand og næstformand, der skal finde sted i 1978.
pre_paragraph I henhold til § 1, stk. 9 i lov nr. 281 af 8. juni 1977 om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.m. (Skattestyrelsesloven) fastsættes følgende forretningsorden for ligningskommissionerne udenfor København: Valg af ligningskommission.
Ministeriet for skatter og afgifter, den 28. marts 1978, den 28. marts 1978
/KAMPMANN C.E. Haumann/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1978
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1978