TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om anvendelse af skovltrawl i Tannis Bugt.

BEK nr 14 af 10/01/1978

DanmarkBekendtgørelse1978

§ 1

I Tannis Bugt, begrænst i nord af linien Skagen fyr-Skagen rev fyrskib og i syd af en linie i retvisende syd gennem Hirtshals havns østlige havnefyr tillades det, uanset bestemmelsen i fornævnte lovs § 13, stk. 3, nr. 4, indtil videre at anvende skovltrawl (rødspættetrawl) om natten, dvs. fra en time efter solnedgang til en time før solopgang. Maskestørrelsen i redskabet skal overalt være således, at et fladt måleredskab på 110 mm's bredde og 2 mm's tykkelse kan gå let gennem den i længderetningen diagonalt strakte maske, når nettet er vådt.

§ 2

I fartøjer, der driver det i § 1 omhandlede natfiskeri med skovltrawl (rødspættetrawl), må ikke forefindes trawlredskaber med mindre maskestørrelse end foran i § 1 angivet.

§ 3

Det tillades endvidere i det i § 1 nævnte område, uanset bestemmelsen i fornævnte lovs § 13, stk. 3, nr. 4, at drive fiskeri med skovltrawl (rødspættetrawl) fra fartøjer, hvis maksimale motorkraft er 400 hk.

§ 4

Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes med bøde.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i lovtidende.

pre_paragraph I henhold til § 13, stk. 4, og § 33, stk. 3, i lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri som senest ændret ved lov nr. 206 af 18. maj 1977 fastsættes herved følgende:


FISKERIMINISTERIET, DEN 10. JANUAR 1978

/SVEND JAKOBSEN P. Lundgren/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1978
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1978
Bekendtgørelse om anvendelse af skovltrawl i Tannis Bugt. | TheLawyer.sh