TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om Statens Kunstfond

DanmarkdocType.LOVH1978

Kulturministeriet

LOV nr 163 af 12/04/1978 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst. Stk. 2. Fondets virksomhed omfatter den bildende kunst, den litterære kunst, tonekunsten, kunsthåndværket, den kunstneriske formgivning og arkitekturen samt andre former for kunstnerisk skabende virksomhed, som kan sidestilles med de nævnte, og som ikke kan få statsstøtte efter anden lovgivning.

§ 2

§ 2. Fondets midler anvendes til følgende formål:

  1. Ydelser til kunstnere inden for de af § 1, stk. 2, omfattede kunstarter.
  2. Indkøb af bildende kunst, kunsthåndværk og kunstnerisk formgivne arbejder.
  3. Afholdelse af udgifter til billedkunstnerisk udsmykning af statens bygninger og anlæg samt ydelse af tilskud til udsmykning af kommunale bygninger eller andre for offentligheden eller videre kredse tilgængelige bygninger og anlæg.
  4. Andre foranstaltninger, der er egnede til at opfylde fondets formål.
  5. Støtte til efterladte efter kunstnere inden for de af § 1, stk. 2, omfattede kunstarter.
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Fondet ledes af en bestyrelse bestående af formændene for de i § 4 nævnte udvalg. Bestyrelsen vælger selv sin formand. Stk. 2. Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning for fondets virksomhed. Stk. 3. Regnskabet og beretningen indsendes til ministeren for kulturelle anliggender gennem det i § 5 nævnte repræsentantskab. Det samme gælder eventuelle indstillinger fra bestyrelsen til ministeren.

regnskab
§ 4

(Stk. 5)

§ 4. Til at administrere fondets midler nedsættes 2 udvalg for den bildende kunst, 1 udvalg for den litterære kunst, 1 udvalg for tonekunsten, 1 udvalg for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning og 1 udvalg for arkitekturen. Af udvalgene for den bildende kunst administrerer det ene de til anvendelse efter § 2, nr. 3, beregnede fondsmidler og det andet de midler, der i øvrigt er beregnet anvendt til den bildende kunst. Stk. 2. Hvert udvalg består af 3 kunstkyndige medlemmer, der beskikkes af ministeren for kulturelle anliggender. 2 af medlemmerne udpeges af repræsentantskabet, og det tredje medlem udpeges af ministeren efter indhentet udtalelse fra repræsentantskabet. Medlemmerne vælges for 3 år. Afgår et medlem inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages nybeskikkelse kun for den resterende del af perioden. Umiddelbart genvalg kan ikke finde sted. Ministeren udpeger udvalgenes formænd blandt medlemmerne. Til hvervene som formand for udvalgene for den bildende kunst udpeges samme person. Intet medlem kan beskikkes eller genbeskikkes efter det fyldte 70. år. Stk. 3. Udvalgsmedlemmerne kan ikke i beskikkelsesperioden bestride faglige tillidshverv. Ministeren for kulturelle anliggender kan i særlige tilfælde dispensere fra denne bestemmelse. Stk. 4. Udvalgene administrerer selvstændigt de dem tillagte fondsmidler. Stk. 5. Når det udvalg, som administrerer de fondsmidler, som skal anvendes efter § 2, nr. 3, har besluttet at ville imødekomme en ansøgning om gennemførelse af en udsmykningsopgave, skal udvalget i det enkelte tilfælde suppleres med 2 repræsentanter udpeget af den ansøgende kommune eller institution samt bygningens arkitekt, der derefter deltager i forhandlingerne om og afgørelsen vedrørende opgavens udformning og løsning.

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Der nedsættes et repræsentantskab til at følge fondets virksomhed. Repræsentantskabet udpeges således: Hvert af partierne, der er repræsenteret i finansudvalget, udpeger 1 medlem. 3 medlemmer udpeges af kommunale råd og organisationer, således at 1 udpeges af Københavns magistrat, 1 af Amtsrådsforeningen i Danmark og 1 af Kommunernes Landsforening. 3 medlemmer udpeges af de humanistiske fakulteter ved Københavns, Århus og Odense universiteter. 3 medlemmer udpeges af Billedkunstnernes Forbund. 1 medlem udpeges af de kunstnersammenslutninger, der af akademirådet indstilles til at modtage tilskud fra ministeriet. 3 medlemmer udpeges af akademirådet. 2 medlemmer udpeges af Dansk Forfatterforening. 1 medlem udpeges af Danske Dramatikeres Forbund. 2 medlemmer udpeges af Det danske Akademi. 2 medlemmer udpeges af Dansk Komponistforening. 1 medlem udpeges af statens musikråd. 1 medlem udpeges af Musikkonservatoriernes Fællesråd. 1 medlem udpeges af Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer. 1 medlem udpeges af Danske Kunsthåndværkeres Landssammenslutning. 1 medlem udpeges af Industrielle Designere Danmark. 1 medlem udpeges af Danske Arkitekters Landsforbund. 1 medlem udpeges af Danmarks Biblioteksforening. 1 medlem kan udpeges af ministeren for kulturelle anliggender, der tillige udpeger repræsentantskabets formand blandt medlemmerne. Stk. 2. Medlemmerne af repræsentantskabet beskikkes for et tidsrum af 4 år. Afgår et medlem inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages nybeskikkelse kun for den resterende del af perioden. Et tidligere medlem af et af de i § 4 omhandlede udvalg kan tidligst 1 år efter, at vedkommende er fratrådt som medlem af et udvalg, indvælges i repræsentantskabet. Medlemmer kan ikke beskikkes eller genbeskikkes efter det fyldte 70. år. Stk. 3. Repræsentantskabet forelægger ministeren de fra bestyrelsen modtagne regnskaber, beretninger samt indstillinger med de bemærkninger, som det ønsker at knytte hertil. Stk. 4. Repræsentantskabet afgiver indstilling til ministeren for kulturelle anliggender om ydelser, der bør søges tillagt kunstnere for livstid. Forslag om disse ydelser optages på de årlige finanslove.

regnskab
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Til de i § 2 nævnte formål yder staten et årligt tilskud til fondet. Beløbet er for finansåret 1977-78 fastsat til 8,8 mill. kr. Beløb, der ikke anvendes i et finansår, kan overføres til næste finansår. Stk. 2. Fondets administrations- og sekretariatsudgifter afholdes af statskassen.

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. De nærmere bestemmelser vedrørende repræsentantskabets, bestyrelsens og udvalgenes virksomhed, regnskabsaflæggelse m.v. fastsættes af ministeren for kulturelle anliggender, der tillige fastsætter de nærmere regler for, hvorledes de af fondet erhvervede kunstværker skal fordeles, således at de kommer offentligheden eller videre kredse til gode. Stk. 2. Ministeren kan fravige aldersbetingelsen i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2. Stk. 3. Ministeren kan forlænge den 3-årige beskikkelsesperiode for medlemmerne af de udvalg, der er beskikket for perioden 1. april 1977 til 31. marts 1980, indtil 31. december 1980 og forkorte beskikkelsesperioden for medlemmerne af de udvalg, der beskikkes efter 1. april 1978, således at beskikkelsesperioden udløber 31. december 1980.

regnskab
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Loven træder i kraft den 1. maj 1978. Stk. 2. Lov nr. 275 af 18. juni 1969 om Statens Kunstfond ophæves. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg slot, den 12. april 1978., den 12. april 1978 Margrethe R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1978
Ikrafttrædelsesdato
16. marts 2007