Bekendtgørelse om de naturvidenskabelige eksaminer på Københavns og Århus Universiteter

Den, der har bestået naturvidenskabelig kandidateksamen, har ret til at betegne sig candidatus/candidata scientiarum (cand. scient.).

Den, der har bestået naturvidenskabelig afgangseksamen, har ret til at betegne sig examinatus/examinata scientiarum (exam.scient).

Studiet til naturvidenskabelig kandidateksamen består af en 1. del og en 2. del, herunder et speciale, jfr. stk. 6. Den samlede studium er normeret til 5 eller 5 1/2 år, afhængigt af, hvilke fag eller fagkombinationer der læses. 1. del er normeret til 2- 3 1/2 år afhængigt af fag (fagkombinationer), og 2. del, inclusivt specialet, er normeret til 3 1/2-2 år afhængigt af fag (fagkombinationer). Nærmere bestemmelser om den normerede studietid for det samlede studium og for de enkelte dele fastsættes for hvert enkelt fag eller fagkombination i eksamensordningen, jfr, § 11.

Et fagmodul er en studiemæssig enhed, der afgrænses ud fra enten indholdsmæssige eller faglige og undervisningsmæssige hensyn. To eller flere fagmoduler kan have et vist pensum- eller undervisningssammenfald. En linje er en bestemt kombination af fagmoduler, jfr. § 11, nr. 2.

1. del består af et antal fagmoduler, der tilbydes i bestemte kombinationer (som eventuelt kaldes linjer).

1. del består af et hovedfag samt et speciale eller af et antal fagmoduler samt et speciale, jfr. stk. 5 og 6.

Hovedfagsstudiet er et studium af et eller flere hovedområder inden for de naturvidenskabelige fag.

Specialestudiet er et selvstændigt studium af en eller flere af universitetet godkendte problemstillinger i tilknytning til de naturvidenskabelige fag. Ved specialestudiet gives der vejledning, for hvilken en lærer, der er fast knyttet til universitetet eller en anden højere uddannelsesinstitution, har ansvaret. Som led i specialestudiet udarbejdes en specialeafhandling der kan være enten en skriftlig besvarelse af en stillet opgave, hvortil der gives en vis tid, eller en rapport over det udførte teoretiske eller eksperimentelle arbejde. Offentliggjorte afhandlinger, prisopgaver eller lignende kan træde i stedet for specialeafhandlingen.

Studiet til naturvidenskabelig bifagseksamen består af et antal fagmoduler og er normeret til 2-3 år, afhængigt af, hvilket fag der læses. Nærmere bestemmelser om den normerede studietid fastsættes i eksamensordningen, jfr. § 11.

Studiet til naturvidenskabelig afgangseksamen består af et antal fagmoduler og er normeret til 2-3 år, afhængigt af, hvilket fag der læses. Nærmere bestemmelser om den normerede studietid fastsættes i eksamensordningen, jfr. § 11.

Undervisningen kan tilrettelægges som forelæsninger, kurser, seminarer, kollokvier, øvelser, projektarbejde m.m.

Der tilbydes kurser i undervisningsforsøg i det omfang, det er nødvendigt for at opnå pædagogikum.

Universitetet kan godkende, at bifagseksamen eller en anden eksamen af tilsvarende omgang og niveau, aflagt ved eller uden for det naturvidenskabelige hovedområde på Københavns eller Århus universiteter eller ved en anden højere uddannelsesinstitution, kan indgå i den naturvidenskabelige kandidateksamen.

Universitet kan i enkelttilfælde godkende, at beståede prøver m.v., der er aflagt i forbindelse med andre danske eller udenlandske videregående uddannelser, helt eller delvis træder i stedet for tilsvarende prøver m.v. ved de naturvidenskabelige eksaminer efter denne bekendtgørelse.

Universitetet kan i enkelttilfælde godkende en anden faglig sammensætning af den naturvidenskabelige eksamen end den i eksamensordningen fastsatte, herunder at studieelementer fra videregående uddannelser ved institutioner uden for det naturvidenskabelige hovedområde på Københavns og Århus universiteter kan indgå i en naturvidenskabelig eksamen.

I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1 og 3, skal universitetet påse, at der i den naturvidenskabelige kandidateksamen indgår et specialestudium og derudover naturvidenskabelige studieelementer i mindst det omfang, der svarer til det som forudsætning for specialestudiet krævede. For de enkelte fag fastsættes disse elementers omfang i eksamensordningerne, jfr. § 11, nr. 8. Ved godkendelse af bifagseksamen og afgangseksamen i henhold til stk. 3 skal universitetet påse, at omfanget af de naturvidenskabelig studieelementer, der indgår, ikke derved indskrænkes. Disses omfang fastsættes også i eksamensordningerne, jfr. § 11, nr.3 og 4.

Hvert universitet giver oplysning i studievejledningerne om muligheden for godkendelse efter stk. 1-3.

I hvert fagmodul, i eventuelt hovedfag samt i specialet skal der ske en bedømmelse. Det kan dog bestemmes ved eksamensordning, at kombinationer af fagmoduler bedømmes samlet. I specialestudiet sker en bedømmelse af specialeafhandlingen samt eventuelt en bedømmelse inden for specialets fagområde.

Bedømmelsen kan ske på grundlag af:

Der gives een karakter, jfr. dog § 11, nr. 9, for

Studieordningerne skal - for så vidt sådanne bestemmelser ikke er givet i eksamensordningerne - bl. a. indeholde bestemmelser om:

Studievejledningerne skal indeholde en bredere redegørelse for uddannelsen m.v., en praktisk vejledning for de studerende samt oplysning om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium samt oplysninger om fagkombinationer, der giver undervisningskompetence i gymnasieskolerne og HF.

Bekendtgørelsen, vedkommende eksamensordning og studieordning aftrykkes i studievejledningen i deres helhed eller udleveres som bilag til denne.

Direktoratet for de videregående uddannelser kan dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i de godkendte eksamensordninger, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Der skal foreligge indstilling fra universitetet, før afgørelse træffes.

Universiteterne fastsætter overgangsbestemmelser for studerende, der har begyndt studierne under de i § 16 anførte bestemmelser og som ønsker at fortsætte studierne under bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Studerende, der har begyndt et naturvidenskabeligt studium tidligere en 1. september 1977, har ret til at afslutte studiet under de i § 16 anførte bestemmelser. Eksamen efter disse bestemmelser aflægges senest i eksamensterminen vinteren 1984-85. Universitet kan dog fravige tidsfristen i særlige tilfælde.

Uddannelsen og eksamen.

Uddannelsen og eksamen.

På Københavns og Århus universiteter afholdes følgende naturvidenskabelige eksaminer: 1. Naturvidenskabelig kandidateksamen. 2. Naturvidenskabelig bifagseksamen.

Naturvidenskabelig afgangseksamen kan oprettes ved eksamensordning. 1. Præstation ved en eller flere skriftlige og/eller mundtlige prøver i de sædvanlige eksamensterminer. 2. En eller flere opgavebesvarelser eller rapporter afleveret til bedømmelse i forbindelse med undervisningen. 3. Deltagelse i kurser, seminarer, øvelser eller lignende i det omfang, hvori dette kan ske i henhold til studieordningen, jfr. § 12, nr. 8. 4. Kombinationer af nr. 1-3. Universitetet kan, når særlige forhold gør sig gældende, afholde prøver under nr. 1 uden for de sædvanlige eksamensterminer. StK. 3. Der medvirker censorer udefra, jfr. dog § 11, nr. 10.

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen efter bestemmelserne for de højere uddannelsesinstitutioner, jfr. dog § 11, nr. 9. Bedømmelsen er individuel, også ved eventuel gruppeprøve, jfr. § 12, nr. 7. 1. hvert fagmodul, der bedømmes selvstændigt, 2. hver kombination af fagmoduler, der bedømmes samlet, og ved kandidateksamen 3. eventuelt hovedfag, 4. specialeafhandlingen samt 5. eventuelt specialets fagområde.

Nr. 1-5 i stk. 1 skal bestås hver for sig - dvs. karakteren skal være 6 eller derover eller Bestået - og kan tages om hver for sig, hvis de ikke er bestået.

På eksamensbeviset anføres de i stk. 1 nævnte karakterer (eller eventuelt bedømmelsen Bestået, jfr. § 11, nr. 9). Der angives ikke noget gennemsnit. Ved kandidateksamen oplyses det eventuelle specialeområde og titlen på specialeafhandlingen.

På eksamensbeviset anføres bemærkning om eventuel sammensætning af eksamen efter § 7. Hvor godkendte prøver, jfr. § 7, stk. 2 og 3, er bedømt efter 13- skalaen, overføres karakteren, i andre tilfælde anføres blot Bestået.

Studerende, der har suppleret deres uddannelse ved at bestå prøver eller ved at deltage tilfredsstillende i undervisning i emner, som ikke hører med til den enkeltes eksamenspensum, har ret til at få dette påført deres eksamensbevis. Dette gælder også, hvis uddannelsen suppleres efter udstedelse af eksamensbeviset.

Fastsættelse af supplerende bestemmelser.

Fastsættelse af supplerende bestemmelser.

Eksaminernes faglige sammensætning m.v. fastsættes inden for bekendtgørelsens rammer i eksamensordninger, der udarbejdes af universiteterne og godkendes af undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser.

Inden for bekendtgørelsens og eksamensordningernes rammer udarbejdet studienævnene supplerende og uddybende bestemmelser i studieordninger, der sendes til direktoratet for de videregående uddannelser til orientering.

Studienævnene udarbejder studievejledninger for de enkelte fag/faggrupper:

Eksamensordninger, studieordninger og studievejledninger offentliggøres af universitetet.

Eksamensordningerne skal bl.a indeholde bestemmelser om: 1. De eksisterende fagmoduler med en kort beskrivelse af deres indhold. 2. Tilbudte linjer med angivelse af deres normerede studietid og sammensætning. 3. Studierne til de tilbudte bifagseksaminer med angivelse af deres normerede studietid og sammensætning. 4. Studierne til de tilbudte afgangseksaminer med angivelse af deres normerede studietid og sammensætning. 5. De tilbudte hovedfagsstudier med en kort beskrivelse af deres mål, indhold og tidsmæssige omfang. 6. Specialet med en angivelse af det tidsmæssige omfang. 7. Den normerede studietid til naturvidenskabelig kandidateksamen for de enkelte fag (fagkombinationer), for det samlede studium og for de enkelte dele, jfr. § 3, stk. 1. 8. Det omgang og eventuelt arten af naturvidenskabelige studieelementer, der kræves som forudsætning for specialestudiet, jfr. § 7, stk. 4. 9. Eventuel anvendelse af bedømmelsen Bestået/ikke bestået. 10. I hvilket omgang bedømmelse eventuelt kan ske uden medvirken af censorer udefra. 11. Eventuel(le) prøve(r) i specialets fagområde. 12. Det maksimale antal prøver, der kan knyttes til de enkelte fagmoduler, fagmodulkombinationer, hovedfag og speciale, og hvordan karaktererne efter § 9, stk. 1 fremkommer, hvis de bygger på flere prøver. 13. Eventuelle tidsfrister for gennemførelse af prøver. 14. Eventuelle særlige forhold for de enkelte fag. 1. De tilbudte fagmoduler, linjer og hovedfag med angivelse af mål og en detaljeret indholdsbeskrivelse. 2. Fagmodulernes tidsmæssige omfang. 3. Antallet af prøver i fagmodulerne m.v.; eventuelle delkarakterer i fagmoduler m.v. og eventuel vægtning af sådanne karakterer. 4. De prøveformer, jfr. § 8, stk. 2, der anvendes ved bedømmelsen i det enkelte fagmodul, i eventuelt hovedfag, i specialet og eventuelt i specialets fagområde. 5. Eventuelle kurser og øvelser, der er obligatoriske, og eventuelt til hvilket tidspunkt de skal være gennemført. 6. Kursernes, øvelsernes og prøvernes eventuelle indbyrdes, rækkefølge samt eventuelle yderligere bindinger i eksamensforløbet. 7. Eventuel anvendelse af gruppeprøver (prøver for flere eksaminander samtidigt). 8. I hvilket omfang bedømmelse eventuelt kan ske på grundlag af deltagelse i kurser, seminarer, øvelser eller lignende.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1978. Bekendtgørelsen får virkning for de forskellige fag, når der foreligger en godkendt eksamensordning i henhold til § 10.

Følgende bestemmelser ophæves: 1. Anordning nr. 150 af 7. maj 1915 om afholdelse af Magisterkonferenser under det filosofiske og det matematisknaturvidenskabelige Fakultet. 2. Bekendtgørelse nr. 38 af 18. februar 1925 angående Magisterkonferenser under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. 3. Anordning nr.294 af 3. december 1955 om magisterkonferens under det naturvidenskabelige fakultet ved Århus Universitet. 4. Anordning nr. 315 af 6. august 1960 om naturvidenskabelig embedseksamen under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet og det naturvidenskabelige fakultet ved Århus Universitet. 5. Bekendtgørelse nr. 317 af 12. august 1960 om naturvidenskabelig embedseksamen under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet og det naturvidenskabelige fakultet ved Århus Universitet. 6. Anordning nr. 17 af 22. januar 1969 om naturvidenskabelig embedseksamen ved universiteternes naturhistorisk-geografiske faggrupper. 7. Bekendtgørelse nr. 573 af 23. december 1971 om kandidateksamen i statistik.

Undervisningsministeriet, den 12. juni 1978., den 12. juni 1978

/RITT BJERREGAARD Ida Dybdal./