Bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste (BST-bekendtgørelsen)

Direktøren for arbejdstilsynet udarbejder efter indstilling fra det centrale bedriftssundhedsudvalg normalvedtægter for de i § 11, stk. 1, nævnte modeller. Det samme gælder standarder for etablering af tjenester, jfr. § 11, stk. 1, nr. 2-4.

Normalvedtægterne indeholder regler om etablering af bestyrelser for bedriftssundhedscentre og branchebedriftssundhedstjenester. Bestyrelsen sammensættes med ligelig repræsentation fra ledelse og ansatte i de tilknyttede virksomheder. Vedtægterne indeholder endvidere nærmere regler om personaledimensionering.

Virksomheder med bedriftssundhedstjeneste efter § 11, stk. 1, nr. 1, opretter en vedtægt i overensstemmelse med normalvedtægten for modellen. Virksomheder med bedriftssundhedstjeneste efter § 11, stk. 1, nr. 2-4, opretter en tiltrædelsesvedtægt, som er i overensstemmelse med normalvedtægten for den pågældende model og de standarder, der knytter sig hertil.

Tiltrædelsesvedtægter skal indsendes til arbejdstilsynet. Spørgsmål om tiltrædelsesvedtægters overensstemmelse med normalvedtægten for det pågældende bedriftssundhedstjenestemodel forelægges for den centrale bedriftssundhedsudvalg, før afgørelse træffes af direktøren for arbejdstilsynet.

Hvor virksomheders særlige forhold begrunder dette, kan arbejdstilsynet stille krav, der går udover normalvedtægten med hensyn til omfanget og sammensætningen af bedriftssundhedspersonalet.

Formål og område.

Formål og område.

Formålet med en bedriftssundhedstjeneste er at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning ved at bekæmpe påvirkninger i arbejdet, som fysisk eller psykisk virker skadelige, samt at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed både fysisk og psykisk.

Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed og sundhed taler for det, skal virksomheder etablere bedriftssundhedstjeneste. Arbejdsministeren bestemmer på grundlag af bl. a. arbejdsmiljørådets årlige indstilling, jfr. lovens § 66, stk. 1, nr. 6, ved hvilke virksomheder og fra hvilket tidspunkt denne forpligtelse gælder.

I bilag til bekendtgørelsen er optaget de brancher og områder, der fra 1978 og fra 1979 er omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste. Ændringer i bilagets fortegnelse sker efter reglerne i stk. 1.

For bedriftssundhedstjeneste der oprettes af virksomheder, som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, gælder reglerne i denne bekendtgørelse ligeledes.

Funktion og opgaver.

Funktion og opgaver.

Virksomhederne skal som led i løsningen af sikkerheds- og sundhedsopgaverne gennem bedriftssundhedstjenesten arbejde for at opfylde formålet i § 1.

Bedriftssundhedstjenestens opgaver omfatter rådgivning og deltagelse i planlægning og i gennemførelse af foranstaltninger, som kan have indflydelse på arbejdsmiljøet, samt forslag til at bedre dette.

Bedriftssundhedstjenestens opgaver tilrettelægges efter en vurdering af den enkelte virksomheds eller branches arbejdsmiljømæssige problemer og er især følgende: - registrere, analysere og vurdere arbejdsmiljøets påvirkninger, samt de krav, arbejdet og arbejdsforholdene stiller, - rådgive ved planlægning af nye produktioner og ændringer af eksisterende, - rådgive ved eller foretage arbejdshygiejniske målinger, - rådgive ved indkøb af og kontrol med personlige værnemidler, - medvirke til ergonomisk planlægning, der sigter mod tilpasning af arbejdsmiljøet og arbejdsprocessen til menneskets forudsætninger, - forestå systematiske helbredsundersøgelser af særligt udsatte grupper eller enkeltpersoner med sigte som nævnt i nr. 1, - forestå helbredsundersøgelser i øvrigt efter bestemmelser fastsat med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 63, - forestå helbredsundersøgelser efter fravær på grund af muligt arbejdsbetinget sygdom eller ulykkestilfælde, - forestå helbredsundersøgelser ved ansættelsen og rådgivning af den enkelte om muligt arbejdsbetingede helbredsproblemer og deres løsning, herunder placering af den enkelte og i begrænset omfang deltage i erhvervsmæssig genoptræning og revalidering af erhvervshæmmede, - medvirke ved undervisning og rådgivning i sundheds- og sikkerhedsmæssige og hygiejniske spørgsmål og - medvirke til indsamling og revision af statistisk materiale om sikkerheds- og sundhedsforholdene i virksomhederne bortset fra virksomhedernes almindelige fraværskontrol.

Bedriftssundhedstjenestens opgaver ved behandling af sygdomstilfælde skal begrænses til - behandling ved ulykkestilfælde og livstruende eller lignende sygdomstilfælde, som måtte indtræffe, mens bedriftssundhedspersonalet er på arbejdspladsen, - rådgivning af den praktiserende læge i forbindelse med nærmere undersøgelse og behandling, - behandling efter aftale med den ansattes praktiserende læge af sygdomme, hvor arbejdsmiljø alene eller i overvejende grad er årsag til sygdommens opståen, og hvor en effektiv behandling kun kan gennemføres sideløbende med en justering af den eller de udløsende faktorer i arbejdsmiljøet, - efterkontrol efter aftale med den praktiserende læge.

Deltagelse i helbredsundersøgelse forudsætter den pågældendes samtykke, med mindre andet fastsættes af arbejdsministeren.

Der skal på den enkelte virksomhed efter drøftelse med bedriftssundhedstjenesten fastlægges nærmere retningslinier for bedriftssundhedstjenestens opgaver, jfr. § 5, stk. 2. Sådanne retningslinier skal falde inden for de rammer, der er angivet i stk. 1-3 og indsendes til arbejdstilsynet.

Samarbejdet med sikkerhedsorganisationer og myndigheder m. fl.

Samarbejdet med sikkerhedsorganisationer og myndigheder m. fl.

Ved valg af formen for bedriftssundhedstjeneste skal repræsentanter for arbejdslederne og øvrige ansatte inddrages.

Ved udformningen af tjenestens opgaver på den enkelte virksomhed skal virksomheden inddrage arbejdslederne og øvrige ansatte. Hvor der i henhold til reglerne om virksomhedernes interne sikkerheds- og sundhedsarbejde skal være etableret en sikkerhedsorganisation, skal sikkerhedsorganisationen afgive indstilling.

Ved bedriftssundhedstjeneste oprettet på en enkelt virksomhed skal sikkerhedsudvalget afgive indstilling forud for ansættelse og afskedigelse af tjenestens personale.

Bedriftssundhedstjenesten og sikkerhedsorganisationen skal samarbejde og løbende informere hinanden på fælles områder.

Bedriftssundhedstjenesten rådgiver sikkerhedsorganisationen ved løsningen af dennes opgaver.

Bedriftssundhedstjenesten kan deltage uden stemmeret i sikkerhedsudvalgets møder i det omfang, det nærmere aftales.

Er der ikke en sikkerhedsorganisation i virksomheden skal bedriftssundhedstjenesten tage kontakt direkte til arbejdsgiveren, arbejdsledere og øvrige ansatte om de opgaver, der er nævnt i § 7.

Bedriftssundhedstjenesten skal samarbejde med og deltage i en gensidig udveksling af informationer med berørte myndigheder og organer.

Bedriftssundhedstjenesten kan, når omstændighederne taler for det med den ansattes samtykke tage direkte kontakt med social- og sundhedsforvaltningen.

Informationspligten efter stk. 1 gælder kun i det omfang, bedriftssundhedstjenestens personale ikke er bundet af tavshedspligten efter § 18.

Organisering.

Organisering.

Bedriftssundhedstjenester oprettes af de pågældende arbejdsgivere, private såvel som offentlige.

Virksomheder, der etablerer bedriftssundhedstjeneste, skal gøre dette ved enten 1. at oprette bedriftssundhedstjeneste på virksomheden eller 2. deltage i et bedriftssundhedscenter eller 3. deltage i en branchebedriftssundhedstje- neste eller 4. indgå aftale om bistand fra en anden virksomheds bedriftssundhedstjeneste, jfr. nr. 1.

Ved bedriftssundhedstjeneste oprettet på den enkelte virksomhed forstås en tjeneste, der kan betjene en eller flere virksomheder, men som organisatorisk og ansættelsesmæssigt er en del af pågældende virksomhed.

Ved et bedriftssundhedscenter forstås en tjeneste, der efter aftale betjener virksomheder inden for flere brancher, beliggende inden for et afgrænset geografisk område.

Ved en branchebedriftssundhedstjeneste forstås en tjeneste, der efter aftale kun betjener virksomheder inden for samme branche. Tjenesten kan være landsdækkende eller lokal.

Personale.

Personale.

Bedriftssundhedstjenestens personale sammensættes under hensyn til karakteren af de pågældende virksomheders arbejdsmiljøproblemer.

Direktøren for arbejdstilsynet kan efter forelæggelse for det centrale bedriftssundhedsudvalg stille krav med hensyn til bedriftssundhedspersonalets uddannelse.

I virksomheder med bedriftssundhedstjeneste oprettet på virksomheden ansætter og afskediger virksomhedens ledelse det personale, der udfører bedriftssundhedsarbejde, efter indstilling fra sikkerhedsudvalget, jfr. § 6.

Ved andre former for bedriftssundhedstjeneste foretages ansættelse og afskedigelse af personale, der udfører bedriftssundhedsarbejde, af tjenestens bestyrelse. Ansættelse og afskedigelse af andet personale foretages dog af tjenestens daglige ledelse.

Forud for ansættelse af personale, der udfører bedriftssundhedsarbejde, skal ledige stillinger annonceres.

Opstår ved ansættelse og afskedigelse af bedriftssundhedspersonale uenighed i tjenestens bestyrelse, i sikkerhedsorganisationen eller mellem denne og virksomhedens ledelse vedrørende personalets faglige kvalifikationer og vurderingen af det hidtidige arbejde, kan de nævnte parter indhente en udtalelse herom fra et fagligt udvalg, nedsat af arbejdsmiljørådet efter indstilling fra det centrale bedriftssundhedsudvalg. Udvalget sammensættes af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter samt de faglige organisationer for bedriftssundhedstjenesternes personale.

Virksomhederne skal sikre bedriftssundhedstjenesten adgang til alle virksomhedens arbejdssteder og til øvrige installationer i det omfang, det er nødvendigt til varetagelsen af tjenestens opgaver. Virksomhederne skal meddele tjenesten oplysninger om virksomhedens produktion og planlægning, herunder oplysning om de arbejdsprocesser, arbejdsnormer, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, der anvendes eller påtænkes anvendt, i det omfang det er nødvendigt til varetagelsen af tjenestens opgaver.

Bedriftssundhedstjenestens personale har pligt til over for alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres arbejde bliver vidende om. Tavshedspligten begrænses dog af en eventuel oplysningspligt, der måtte være fastsat ifølge anden lovgivning.

Helbredsundersøgelser ved ansættelsen er en foreløbig vejledning fra bedriftssundhedstjenesten til den pågældende med henblik på en hensigtsmæssig placering. Personlige oplysninger, herunder sygdomsdiagnoser m. v., der stammer herfra eller fra andre helbredsundersøgelser, eller personlige oplysninger, der på anden måde er kommet i tjenestens besiddelse, må alene videregives i form af anbefalinger om arbejdsplacering eller lignende og kun med den pågældendes samtykke.

En medarbejder ved bedriftssundhedstjenesten må ikke over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant oplyse, at en undersøgelse eller lignende foretages som følge af en henvendelse fra en eller flere ansatte.

Det centrale bedriftssundhedsudvalg.

Det centrale bedriftssundhedsudvalg.

Arbejdsmiljørådet nedsætter et rådgivende bedriftssundhedsudvalg med følgende sammensætning: 1 formand valgt af arbejdsmiljørådet 8 repræsentanter for de arbejdstagere, arbejdsgivere og arbejdsledere, som er repræsenteret i arbejdsmiljørådet, 1 repræsentant fra arbejdsministeriet, 1 repræsentant fra direktoratet for arbejdstilsynet, 1 repræsentant fra socialministeriet, 1 repræsentant fra indenrigsministeriet, 2 repræsentanter, der udpeges af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og København og Frederiksberg kommuner i forening. Samtidig udpeges på tilsvarende måde stedfortrædere for hvert medlem.

Udvalget kan suppleres med repræsentanter fra de berørte personaleorganisationer i spørgsmål af interesse for disse. Repræsentanter for personaleorganisationerne kan desuden være medlemmer af underudvalg.

Det centrale bedriftssundhedsudvalgs medlemmer og disses stedfortrædere udnævnes for en periode af 6 år sammenfaldende med arbejdsmiljørådets funktionsperiode, første gang for tiden indtil 30. juni 1982.

Sekretariatet for det centrale bedriftssundhedsudvalg varetages af direktoratet for arbejdstilsynet.

Kontaktudvalg om bedriftssundhedstjeneste.

Kontaktudvalg om bedriftssundhedstjeneste.

Arbejdsministeren nedsætter i hver amtskommune et kontaktudvalg om bedriftssundhedstjeneste. For København og Frederiksberg kommuner nedsættes et fælles kontaktudvalg.

Kontaktudvalget har følgende opgaver: - at følge udviklingen af bedriftssundhedstjeneste inden for området og på grundlag heraf udarbejde en årlig redegørelse bl. a. til brug for arbejdsmiljørådets årlige indstilling til arbejdsministeren, jfr. lovens § 66, stk. 1. - at virke koordinerende og initiativtagende for at fremme bedriftssundhedstjenesternes samarbejde og en gensidig udveksling af informationer med berørte lokale og regionale myndigheder, organer m. v. i området. Udvalgets opgaver herudover fastlægges af arbejdsministeren efter indstilling fra det centrale bedriftssundhedsudvalg.

Kontaktudvalget består af 3 repræsentanter for områdets lønmodtagerorganisationer udpeget af Landsorganisationen i Danmark, 3 repræsentanter for områdets arbejdsgiverorganisationer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening, den ene repræsentant udpeges dog efter forhandling med det offentlige som arbejdsgiver, 1 repræsentant for områdets arbejdslederorganisationer, 1 repræsentant for Fællesrådet for danske Tjenestemands- og funktionærforeninger, 1 repræsentant for den primær kommunale social- og sundhedsforvaltning udpeget af kommunerne i amtet, 2 repræsentanter fra amtskommunens forvaltning, henholdsvis fra sygehusforvaltningen og fra social- og sundhedsforvaltningen udpeget af amtsrådet , 1 repræsentant fra områdets arbejdsformidlingskontor, 2 repræsentanter fra områdets arbejdstilsyn, hvoraf den ene er kredsens arbejdslæge.

Samtidig udpeges på tilsvarende måde stedfortrædere for hvert medlem. Formanden vælges af udvalget blandt dets medlemmer.

I det fælles kontaktudvalg for København og Frederiksberg kommuner erstattes de primær- og amtskommunale repræsentanter med 4 medlemmer: 2 repræsentanter for Københavns kommunes social- og sundhedsforvaltning og sygehusforvaltning udpeget af borgerrepræsentationen 2 repræsentanter for Frederiksberg kommunes social- og sundhedsforvaltning og sygehusforvaltning udpeget af Frederiksberg kommunalbestyrelse.

Repræsentanter for personaleorganisationerne kan udpeges som medlemmer af underudvalg.

Sekretariatet for kontaktudvalget varetages af områdets arbejdstilsyn.

Kontaktudvalgets medlemmer og disses stedfortrædere udpeges med virkning for den kommunale valgperiode.

Finansiering og tilskud.

Finansiering og tilskud.

Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved oprettelse og drift af bedriftssundhedstjenesten. Foranstaltninger, som bedriftssundhedstjenesten iværksætter som følge af denne bekendtgørelse, må ikke medføre udgifter for de ansatte.

Til delvis dækning af udgifterne ved oprettelse af bedriftssundhedstjeneste ydes statstilskud.

Tilskud er betinget af, at reglerne i denne bekendtgørelse er overholdt samt af, at der for bedriftssundhedstjenesten gælder en vedtægt, der er i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4.

Nærmere regler om tilskud fastsættes særskilt. Arbejdstilsynet administrerer tilskudsordningen samt fører tilsyn med overholdelse af bestemmelser og vilkår for tilskuddet.

Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet påser, at bekendtgørelsens bestemmelser overholdes og kan påbyde, at forhold, der strider mod bekendtgørelsen, bringes i orden straks eller inden en frist.

Arbejdstilsynet kan afkræve virksomheder og bedriftssundhedstjenester oplysning til brug ved vurdering af bedriftssundhedstjenestens funktion og virkninger.

Det påhviler bedriftssundhedstjenesten at indsende periodiske oplysninger til arbejdstilsynet til statistisk brug om tjenestens virksomhed og funktion. Direktøren for arbejdstilsynet fastsætter nærmere regler herom, samt om oplysningernes art og omfang.

Direktøren for arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Klageadgang.

Klageadgang.

Tilsynskredsens afgørelse kan indbringes for direktøren for arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Rettidig klage har opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller klagemyndigheden bestemmer andet.

Når særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selvom klagen først fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Straf.

Straf.

Med bøde eller hæfte straffes - den arbejdsgiver, der ikke senest et år efter bestemmelse herom, har etableret en bedriftssundhedstjeneste, jfr. § 2, - den arbejdsgiver, der ikke meddeler bedriftssundhedstjenesten oplysninger i henhold til § 17, - den, der undlader at efterkomme påbud, som arbejdstilsynet har udstedt i henhold til § 23, - den, der undlader at meddele oplysninger efter § 24.

Endvidere straffes med bøde eller hæfte den, der overtræder tavshedspligten efter § 18 med mindre højere straf herfor er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Ikrafttræden.

Ikrafttræden.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1978.

Arbejdsministeriet, den 22. juni 1978., den 22. juni 1978

/Svend Auken Vibeke Lomholt/

Bilag til bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste.

I henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 2, fastsættes følgende:

I. Den 1. juli 1978 omfattes følgende virksomheder af bekendtgørelsen:

1. Læderindustri og garverier

a. Garverier

1. herunder læderfarverier.

b. Pelsberedning m. v.

1. herunder garvning, farvning, rensning og lignende af egne pelsskind samt slagtning af pelsdyr (pelsning), men ikke fremstilling af beklædningsgenstande.

c. Lædervarefabrikker

1. herunder fremstilling af kufferter, tasker, mapper, punge, bælter og urremme m. m. af læder, plastic m. v., og maskindele af læder.

1. Gummiindustri

1. herunder fremstilling og reparation af alle former af gummiprodukter på basis af såvel natur som syntetisk gummi, guttaperka, ballata og lignende.

a. Vulkaniseringsanstalter m. v.

1. herunder fremstilling af slidbanedæk, gummidæk og gummislanger til hjul.

b. Gummifabrikker

1. herunder fremstilling af gummistøvler, gummifodtøj og gummilegetøj.

1. Jern- og metalværk, støberi

a. Jern- og stålværker

1. herunder hærderier samt fremstilling af jern og stål i blokke, stænger og plader.

b. Jernstøberier

1. herunder fremstilling af maskinstøbegods, kloakstøbegods, smedegods og støbte rør.

c. Metalværker

d. Metalstøberier

1. herunder varmepresset metalgods.

1. Renovationsvirksomhed og kloakvæsen

1. Skibsværfter og bådebyggeri

a. Jernskibsværfter

1. herunder stålskibe på 100 BRT og derover.

b. Træskibsværfter og bådebyggerier

c. Skibsmotorfabrikker

1. herunder forbrændingsmotorer, dampmaskiner og -turbiner til fremdrift af skibe.

d. Fremstilling af skibsmateriel i øvrigt

1. herunder fremstilling af flåder og lignende flydende materiel.

1. Skibsophugning er undtaget.

1. Fodtøjsindustri

a. Skotøjsfabrikker

1. herunder hjemmesko. Gummifodtøj hører under »5. Gummiindustri«.

b. Håndskomagere

1. omfatter ikke skotøjsreparation.

c. Træskofabrikker

d. Fodtøjsindustri i øvrigt

1. herunder hæle og andre dele til fodtøj.

1. Slagteri- og kødvaretilberedning

a. Svineslagterier

1. herunder slagteriernes kødkonservesafdelinger og pølsemagerier.

b. Kødvare- og kødkonservesfabrikker

1. herunder kødekstrakt, bouillonterninger, fedevarer, pølser og fars.

c. Kreaturslagterier

d. Offentlige slagtehuse

e. Talgsmelterier

f. Tarmrenserier

1. herunder enheder, der på slagterierne, men for tarmrensningsfirmaernes regning udfører forberedende tarmbehandling.

g. Fjerkræslagterier

1. herunder konservering af fjerkræ.

h. Kødtilberedning i øvrigt

1. herunder røgning og saltning af indleverede kødvarer. Hjemmeslagtere hører også under denne branche.

1. Chokolade- og sukkervarefabrikker

1. herunder lakrids, tyggegummi og skumvarer.

II. Den 1. juli 1979 omfattes følgende virksomheder af bekendtgørelsen:

1. Kemisk industri

a. Fremstilling af ilt og andre industrigasser

1. herunder andre komprimerede luftarter samt flydende og fast kulsyre.

b. Anden fremstilling af kemiske grundstoffer og primære kemiske forbindelser