TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om valg til de styrende organer ved Arkitektskolen i Århus

BEK nr 347 af 04/07/1978

DanmarkBekendtgørelse1978

§ 1

Skolerådets forretnings- og budgetudvalg fungerer som valgudvalg.

Stk. 2

Valgudvalget bekendtgør valgafholdelse, indkalder og modtager kandidatanmeldelser, tilvejebringer det fornødne stemmemateriale, udarbejder valglister og fører valgprotokol over valghandlinger og forestår i øvrigt valgets afvikling.

Stk. 3

Valg til skolerådet udskrives inden udgangen af november måned hvert år med henblik på valg inden 15. december. Valgforsamlinger, valgberettigelse og valgbarhed.

§ 2

De valgberettigede opdeles i 3 valgforsamlinger: 1. Fast- og heltidsansatte lærere, timelønnede lærere med ansættelsesbrev og andre deltidsbeskæftigede lærere med en arbejdsforpligtelse på mindst 500 timer pr. år samt forskningsstipendiater 2. Tekniske og administrative medarbejdere med en arbejdsforpligtelse på mindst 20 timer pr. uge 3. Studerende og hospitanter

§ 3

Valgret ved valg til skolerådet har enhver der den 1. i den måned, valg udskrives, er 1. Ansat ved skolen jfr. § 2 nr. 1 og 2 eller 2. Indskrevet som studerende eller hospitant ved skolen, og som på det tidspunkt, hvor valget afholdes fortsat er ansat eller indskrevet.

Stk. 2

Ingen kan udøve valgret eller være valgbar uden at være optaget på valglister. Valgberettigede kan inden en frist, der fastsættes af valgudvalget, begære sig optaget på valglisten. Valgudvalgets afslag skal begrundes og kan påklages til skolerådet.

§ 4

Valgbare til skolerådet er alle valgberettigede.

Stk. 2

Tilhører nogen flere valgforsamlinger, skal den pågældende inden for en frist, fastsat af valgudvalget, meddele, hvor den pågældende vil udøve sin valgret. Afgives sådan meddelelse ikke, træffer valgudvalget afgørelse. Valgs udskrivelse.

§ 5

Valgudvalget fremlægger valglister til eftersyn inden for en periode, der fastsættes af udvalget.

Stk. 2

Indsigelse mod valglisterne skal fremsættes inden for en frist fastsat af valgudvalget. Herefter kan ingen kræve ændringer i valglisten. Dog kan valgudvalget indtil 3 dage før valghandlingens begyndelse berigtige fejl.

Stk. 3

Valgudvalget bekendtgør nærmere oplysning om frister og fremgangsmåde ved valget.

§ 6

Valgudvalget indkalder kandidatanmeldelser og fastsætter frist for anmeldelser. Valgmåde

§ 7

Valget foregår som flertalsvalg mellem enkeltpersoner inden for hver valgforsamling.

§ 8

En valgberettiget kan opstille som kandidat inden for den valgforsamling, den pågældende selv tilhører.

Stk. 2

Samtidig med kandidatanmeldelsen afgiver kandidaten skriftligt, bindende erklæring om at være villig til at modtage valg.

§ 9

Ingen fast- og heltidsansat kan modsætte sig opstilling til valg til skolerådet.

§ 10

Opstillinger godkendes af valgudvalget og offentliggøres inden 7 dage efter udløb af den frist, der fastsættes i henhold til § 6.

Stk. 2

Indsigelser mod kandidatanmeldelser indgives skriftligt til valgudvalget inden for en frist fastsat af udvalget.

Stk. 3

Inden for lærernes og de studerendes valgforsamling opstilles mindst 18 kandidater. Inden for det teknisk/administrative personales valgforsamling opstilles mindst 9 kandidater.

§ 11

Valgberettigede i lærernes og det teknisk/administrative personales valgforsamlinger har et antal stemmer svarende til antallet af forsamlingens repræsentanter i skolerådet.

Stk. 2

Der kan kun afgives een stemme på hver kandidat.

§ 12

Valgberettigede i de studerendes valgforsamling har hver een stemme. Valgs afholdelse og opgørelse.

§ 13

Valget er hemmeligt og skriftligt. Det foregår som brevstemmevalg.

§ 14

Valgudvalget afgør om stemmesedler er ugyldige.

§ 15

Valgudvalget foranlediger optælling af stemmesedlerne.

Stk. 2

De kandidater, der har opnået højst stemmeantal erklæres for valgte efter faldende stemmeantal indtil de kandidater, der skal vælges er fundet. Såfremt to eller flere kandidater har opnået samme stemmeantal og alle ikke kan erklæres valgte, foretages lodtrækning mellem disse kandidater. De ikke valgte kandidater erklæres for suppleanter efter faldende stemmeantal. Såfremt to eller flere suppleanter har opnået samme stemmeantal bestemmes rækkefølgen ved lodtrækning. Lodtrækning foretages af valgudvalget.

§ 16

Til gyldigt valg inden for hver forsamling fordres, at mindst halvdelen af de valgberettigede deltager i valget. Opnås dette ikke, foretages tidligst 7 og senest 14 dage efter valget omvalg blandt de i første omgang opstillede kandidater. Dette valg er gyldigt uanset antallet af deltagende. Suppleringsvalg.

§ 17

Suppleringsvalg udskrives når et skolerådsmedlem mister sin valgbarhed eller med lovlig grund nedlægger sit mandat, og der ikke er en valgt suppleant.

Stk. 2

Suppleringsvalg foregår efter reglerne i denne bekendtgørelse. Klage.

§ 18

Enhver, der er valgbar og valgberettiget, og som mener at have grund til at klage i anledning af et afholdt valg, er berettiget til inden 6 dage efter valgresultatets offentliggørelse at rette henvendelse til ministeriet for kulturelle anliggender.

Stk. 2

Sådan klage skal indgives skriftligt og skal fremsendes gennem valgudvalget, der vedlægger sin redegørelse.

Stk. 3

Er ingen klage modtaget af valgudvalget inden fristens udløb, tilintetgøres kandidatlister og stemmesedler.

Stk. 4

Er nogen klage indkommet inden den nævnte frists udløb, må det materiale, der er nævnt i stk. 3, først tilintetgøres, når klagen er endelig afgjort. Ikrafttrædelse

§ 19

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. juli 1978.

pre_paragraph I henhold til § 14 stk. 2 i anordning nr. 346 af 4. juli 1978 fastsætter ministeren for kulturelle anliggender følgende: Valgudvalg.


Ministeriet for kulturelle anliggender, den 4. juli 1978., den 4. juli 1978

/Niels Matthiasen -Thomas Kaae Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1978
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1978
Bekendtgørelse om valg til de styrende organer ved Arkitektskolen i Århus | TheLawyer.sh