Bekendtgørelse om eksportrestitution til malt eksporteret i begyndelsen af et høstår.
BEK nr 362 af 15/07/1978
§ 1
I medfør af Det europæiske økonomiske Fællesskabs markedsordning for korn har Fællesskabet fastsat bestemmelser om, at den i art. 16, stk. 4, i rådsforordning 2727/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for korn foreskrevne berigtigelse af forudfastsatte eksportrestitutioner for så vidt angår malt, der eksporteres efter 31. juli, men før 1. oktober, på begæring kan foretages på grundlag af tærskelprisen ved udgangen af det afsluttede høstår. Denne særlige berigtigelse kan dog kun foretages for beholdninger af malt, der tilhører eksportøren den 31. juli, eller som efter den 31. juli er fremstillet af et malteri på grundlag af dettes egen lagerbeholdning af byg den 31. juli.
Kontrollen med opfyldelsen af betingelserne for de i stk. 1 anførte særlige berigtigelser af forudfastsatte eksportrestitutioner varetages af toldvæsenet i samarbejde med Direktoratet for Markedsordningerne, Frederiksborggade 18, 1360 København K, hvortil de i fællesskabsbestemmelserne foreskrevne anmeldelser skal indsendes inden udløbet af de angivne tidsfrister. Senere anmeldelser tages ikke til følge.
§ 2
For at opnå den i § 1, stk. 1, anførte særlige berigtigelse af forudfastsatte eksportrestitutioner skal malteriet, henholdsvis eksportøren rettidigt til direktoratet indgive nøjagtige oplysninger om lagerbeholdninger pr. 31. juli ved forretningstids ophør af malt samt byg til fremstilling af malt samt om lagerets beliggenhed og øvrige i fællesskabsbestemmelserne foreskrevne oplysninger. Oplysningerne afgives i overensstemmelse med en af direktoratet udfærdiget standardformular, der kan rekvireres hos direktoratet.
§ 3
Det er forbudt eksportører af malt ved anmodning om de i § 1, stk. 1, anførte særlige berigtigelser af forudfastsatte eksportrestitutioner at medregne malt, der er eksporteret før 1. august eller efter 30. september. Det er endvidere forbudt at medregne malt, der enten ikke har været anmeldt i overensstemmelse med Fællesskabets bestemmelser herom eller ikke er fremstillet af byg, som har været behørigt anmeldt.
§ 4
Det påhviler producenter og eksportører af malt, der begærer de i § 1, stk. 1, anførte særlige berigtigelser af forudfastsatte eksportrestitutioner at besvare evt. supplerende spørgsmål fra direktoratet samt at fremlægge de af dette krævede bevisligheder.
§ 5
Virksomheder, der foretager den i § 2 anførte anmeldelse af lagerbeholdninger m. v. af byg og malt med henblik på at opnå de i § 1, stk. 1, anførte særlige berigtigelser af forudfastsatte eksportrestitutioner, skal føre en særskilt varekonto for det kvantum byg og malt, der er anmeldt. Varekontoen skal indeholde oplysninger om køb og salg samt evt. flytning og for byg tillige om forarbejdning. Virksomheden skal opbevare den foreskrevne bogføring og dertil hørende bilag i mindst 3 år.
De anmeldte beholdninger må ikke uden tilladelse fra direktoratet sammenblandes med andre beholdninger.
§ 6
Overtrædelse af §§ 4-5 straffes med bøde. Overtrædelse af §§ 2-3 straffes ligeledes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt, jfr. § 16 i lov nr. 595 af 22. december 1972 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m. v., som ændret senest ved lov nr. 309 af 8. juni 1977.
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende. Landbrugsministeriet, den 15. juli 1978
pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 7 og § 16, stk. 6, i lov nr. 595 af 22. december 1972 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m. v., som ændret senest ved lov nr. 309 af 8. juni 1977, fastsættes:
Landbrugsministeriet, den 15. juli 1978, den 15. juli 1978
/P. Dalsager. Erik Mortensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1978
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1978