TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om studie- og eksamensordning ved Danmarks Biblioteksskole, sektion II, linjen for bibliotekarer.

BEK nr 381 af 01/08/1978

DanmarkBekendtgørelse1978

§ 2

  1. del af den teoretiske uddannelse strækker sig over tre semestre. Undervisningen meddeles i form af forelæsninger og øvelser, og endvidere indgår studiebesøg som et led i undervisningen.

§ 3

Undervisningen på 1. del omfatter følgende fag: håndbogskundskab, bibliografi, deskriptiv katalogisering, klassifikation, dokumentation og referencearbejde, accession, dansk bibliotekshistorie, publikumsservice. Der gives kursorisk undervisning i: boghandelen, indbinding og konservering, håndskriftslæsning, studie- og læseteknik. Der gives introduktion til: speciel håndbogskundskab og bibliografi.

Stk. 2

Der fordres dokumentation for kendskab til elementært russisk og fransk på gymnasie- eller tilsvarende niveau. For studerende, som ikke kan dokumentere et sådant kendskab, tilrettelægges kurser i de nævnte sprog.

§ 4

  1. dels fag afsluttes med 3 skriftlige prøver i: samt 3 prøver - efter rektors bestemmelse mundtlige eller skriftlige - i følgende eksamensområder og fag:
  1. håndbogskundskab,
  1. bibliografi,
  1. deskriptiv katalogisering,
  1. dokumentation og referencearbejde,
  1. accession, dansk bibliotekshistorie, publikumsservice,
  1. klassifikation.
Stk. 2

Prøverne i fagene håndbogskundskab og bibliografi kan efter rektors bestemmelse afholdes som een fælles prøve, således at der for opgavebesvarelsen gives een karakter, der tæller dobbelt.

Stk. 3

Kurser i russisk og fransk afsluttes med en mundtlig prøve. Disse kursr kan, hvor praktiske forhold taler derfor, efter rektors bestemmelse henlægges til et senere tidspunkt i uddannelsestiden, men prøverne skal senest være bestået inden 2. dels eksamen.

§ 5

  1. del af den teoretiske uddannelse strækker sig over tre semestre. Undervisningen meddeles i form af forelæsninger, øvelser og andre, friere studieformer. Endvidere indgår studiebesøg som et led i undervisningen.

§ 6

Undervisningens 2. del omfatter følgende fag: speciel håndbogskundskab og bibliografi med fagene encyklopædi, katalogiseringsproblemer, elektronisk databehandling, klassifikation, udenlandsk bibliotekshistorie, fremmedsproglig biblioteksterminologi og translitteration, boghistorie og bogfremstilling, biblioteksadministration og biblioteksbygninger. Der gives kursorisk undervisning i: arkivvæsen, audio-visuelle materialer.

§ 7

  1. dels fag afsluttes med 3 skriftlige prøver i speciel håndbogskundskab og bibliografi med fagenes encyklopædi inden for følgende hovedfagområder: samt 4 prøver - efter rektors bestemmelse mundtlige eller skriftlige - i følgende eksamensområder:
  1. humaniora og samfundsfag,
  1. naturvidenskab og medicin,
  1. teknik,
  1. boghistorie og bogfremstilling,
  1. udenlandsk bibliotekshistorie og fremmedsproglig biblioteksterminologi,
  1. katalogiseringsproblemer samt elektronisk databehandling og klassifikation,
  1. biblioteksadministration og biblioteksbygninger.
Stk. 2

Inden for speciel håndbogskundskab og bibliografi med fagenes encyklopædi kan der afleveres skriftlige afløsningsopgaver til afløsning af eksamen i eet enkelt fag inden for et eller flere hovedfagområder.

§ 8

Under 2. del udarbejdes en skriftlig specialeopgave inden for et væsentligt biblioteksfagligt område. Valget af emnet for specialeopgaven træffes efter aftale med den pågældende faglærer og undervisningslederen for sektion II inden afslutningen af 2. dels 1. semester, og besvarelsen skal i to maskinskrevne eksemplarer være indleveret til skolen senest den 30. april i det afsluttende semester. Af hensyn til færdiggørelsen af denne opgave kan undervisningen for de pågældende studerende suspenderes i indtil 4 uger.

Stk. 2

En specialeopgave kan, når dens omfang eller art tilsiger det, efter godkendelse af undervisningslederen og den pågældende faglærer udarbejdes af indtil tre studerende.

Uddannelsen under sektion II, linjen for bibliotekarer.

Uddannelsen under sektion II, linjen for bibliotekarer.

§ 1

Uddannelsen af bibliotekarer til forskningsbibliotekerne er tilrettelagt som et studium af 4 års varighed, hvoraf 3 år omfatter en teoretisk undervisning ved Danmarks Biblioteksskole og 1 år en praktisk uddannelse ved et uddannelsesberettiget forskningsbibliotek. 1. del. 2. del.

Eksaminatorer og censorer.

Eksaminatorer og censorer.

§ 9

Eksaminatorerne ved de mundtlige prøver udpeges af rektor blandt biblioteksskolens lærere. Ved bedømmelsen af de skriftlige prøver medvirker de pågældende faglærere.

§ 10

Censorer beskikkes af ministeriet for kulturelle anliggender for tre år ad gangen efter indstilling fra Biblioteksskolerådet. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige og mundtlige prøver, herunder specialeopgaven, medvirker en censor, jfr. dog § 11, stk. 5.

Karaktergivning.

Karaktergivning.

§ 11

Ved bedømmelsen anvendes den ved de højere uddannelsesinstitutioner benyttede karakterskala, jfr. bekendtgørelse nr. 148 af 5. april 1971 om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner som ændret ved bekendtgørelse nr. 503 af 25. november 1971.

Stk. 2

Til beståelse af 1. del og afgangseksamen som bibliotekar kræves en gennemsnitskvotient på mindst 6,0.

Stk. 3

Enkeltkarakterer, som indgår i et deleksamensresultat eller det samlede eksamensresultat, må ikke være under 3.

Stk. 4

I de tilfælde, hvor delkarakterer for flere delprøver indgår i een samlet karakter for et eksamensområde, jfr. § 4, stk. 1, og § 7, stk. 1, bliver karakteren det tal i skalaen, som ligger nærmest gennemsnittet af de opnåede delkarakterer. En delkarakter må ikke være under 3.

Stk. 5

Afløsningsopgaver inden for speciel håndbogskundskab og bibliografi med fagenes encyklopædi på 2. del, jfr. § 7, stk. 2, bedømmes som »godkendt« eller »ikke godkendt« af vedkommende faglærer alene.

Stk. 6

Prøver i russisk og fransk bedømmes som »bestået« eller »ikke bestået«.

§ 12

Bedømmelse af de studerende er individuel, også i det i § 8, stk. 2, nævnte tilfælde.

§ 13

Ved 1. del gives en karakter for hver af de skriftlige og mundtlige prøver, i alt 6 karakterer.

§ 14

Ved 2. del gives en karakter for hver af de skriftlige og mundtlige prøver samt en karakter for specialeopgaven, i alt 8 karakterer.

§ 15

I beregningen af det endelige eksamensresultat indgår alle karaktererne fra 1. del og 2. del, i alt 14 karakterer, jfr. §§ 13 og 14.

Stk. 2

Foruden de i stk. 1 nævnte karakterer anføres i eksamensbeviset den beståede prøve i russisk og fransk og specialeopgavens titel, samt det eller de fag, hvor afløsningsopgave måtte være godkendt, jfr. § 11, stk. 5.

Almene eksamensregler.

Almene eksamensregler.

§ 16

Ingen kan mere end tre gange indstille sig til de enkelte prøver ved henholdsvis 1. og 2. del. Fornyet indstilling er betinget af, at den opnåede eksamenskarakter er under 6 ved den enkelte prøve. Skolerådet kan i ganske særlige tilfælde give dispensation til indstilling en 4. gang.

Stk. 2

Omprøve finder sted ved den nærmest følgende, ordinære prøve i det pågældende eksamensområde eller fag. Den studerende har dog mulighed for een omprøve i de enkelte fag eller eksamensområder i forlængelse af en netop afsluttet eksamen; sådan omprøve afholdes om muligt i forbindelse med sygeeksamen i det pågældende fag, jfr. § 17.

Stk. 3

Ved en fornyet indstilling til en prøve bortfalder karakteren for den tidligere prøve.

Stk. 4

Samtlige prøver på 1. del skal være endeligt afsluttet inden den praktiske uddannelse påbegyndes, jfr. dog § 4 vedrørende kurserne i russisk og fransk.

§ 17

I tilfælde, hvor en studerende på grund af sygdom eller lignende grund til forfald ikke har kunnet deltage i prøver i den normale termin, lader biblioteksskolen afholde sygeeksamen.

Den praktiske uddannelse.

Den praktiske uddannelse.

§ 18

Efter bestået 1. del gennemgår den studerende i et år en praktisk uddannelse ved uddannelsesberettigede forskningsbiblioteker.

Stk. 2

Den praktiske uddannelse skal tilrettelægges sådan, at der sikres den studerende orientering inden for de væsentlige sider i biblioteksarbejdet.

Stk. 3

I videst muligt omfang skal de studerende ved udstationering af ca. 1 måneds varighed inden for den praktiske uddannelsestid sikres et kendskab til arbejdet i et bibliotek af anden type end praktikbiblioteket.

§ 19

Danmarks Biblioteksskole foretager efter aftale med vedkommende uddannelsesberettigede biblioteker og med hensyntagen til de studerendes ønsker fordelingen af de studerende i bibliotekerne.

Stk. 2

Uddannelsesberettigede biblioteker er Det kgl. Bibliotek, Universitetsbibliotekets 1. og 2. afdeling, Statsbiblioteket i Århus, Odense Universitetsbibliotek, Roskilde Universitetsbibliotek, Ålborg Universitetsbibliotek, Danmarks tekniske Bibliotek, Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek, Danmarks pædagogiske Bibliotek, handelshøjskolernes biblioteker i København og Århus, Danmarks Lærerhøjskoles Bibliotek, Risø Bibliotek samt andre forskningsbibliotker, som ministeriet for kulturelle anliggender måtte godkende som uddannelsesberettigede.

§ 20

Den studerendes virksomhed under den praktiske uddannelse står under tilsyn af rektor og bibliotekets leder.

Stk. 2

Den studerende er under den praktiske uddannelse aflønnet med hensyntagen til, at den studerende primært er under uddannelse og først i anden række er en arbejdskraft for bibliotekerne.

§ 21

Efter den praktiske uddannelse på et bibliotek afgiver bibliotekets leder en skriftlig udtalelse til rektor om den studerendes virksomhed og evner for praktisk biblioteksarbejde. Den studerende har ret til efter ønske at blive gjort bekendt med denne udtalelse.

Stk. 2

Efter den praktiske uddannelse på et bibliotek afgiver den studerende til rektor en kort, skriftlig redegørelse for arbejdets forløb.

Andre bestemmelser.

Andre bestemmelser.

§ 22

Ministeriet for kulturelle anliggender kan dispensere fra denne bekendtgørelse, når der foreligger usædvanlige forhold, der begrunder dette.

§ 23

Bekendtgørelsen har virkning fra 1. september 1978.

Stk. 2

Studerende, der før 1. september 1978 har begyndt en uddannelse på Danmarks Biblioteksskoles sektion II, linjen for bibliotekarer, uddannes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 462 af 18. september 1969 om studie- og eksamensordning ved Danmarks Biblioteksskole, sektion II, linjen for biblioteksassistenter, og cirkulære nr. 232 af 26. november 1971 om praktikanttjeneste ved forskningsbiblioteker for bibliotekarstuderende på Danmarks Biblioteksskoles sektion II.


Ministeriet for kulturelle anliggender, den 1. august 1978., den 1. august 1978

/Niels Matthiasen. äE. Thrane./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1978
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1978
Bekendtgørelse om studie- og eksamensordning ved Danmarks Biblioteksskole, sektion II, linjen for bibliotekarer. | TheLawyer.sh