TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fritagelse for indeholdelse af udbytteskat

BEK nr 387 af 08/08/1978

DanmarkBekendtgørelse1978

§ 1

Når de betingelser, der er angivet i de følgende paragraffer, er opfyldt, skal der ikke indeholdes udbytteskat i udbytte, der modtages af:

a) Moderselskaber under de i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, anførte betingelser.

b) Foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, samt institutioner m.v., der i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, er undtaget fra skattepligt.

c) Kapitalpensionskonti, der er omfattet af §§ 12 og 13 i pensionsbeskatningsloven.

d) Båndlagte kapitaler, såfremt det er bestemt, at kapitalens afkast skal oplægges indtil et fastsat tidspunkt, og afkastet endvidere ikke er indkomstskattepligtigt for nogen.

§ 2

Det er en forudsætning for fritagelsen for indeholdelse af udbytteskat, at udbyttet hæves senest 18 dage efter selskabets vedtagelse om udbetaling af udbytte. Selskabet eller den, der på dettes vegne formidler udbetalingen af udbytte, kan dog bortse fra overskridelse af denne frist, såfremt den i § 7 angivne frist for indsendelse af materiale til statsskattedirektoratet desuagtet kan overholdes.

§ 3

I de i § 1, litra a), nævnte tilfælde er det endvidere en forudsætning, at der til det pågældende datterselskab eller den, der på dettes vegne formidler udbetalingen af udbytte, afgives en skriftlig erklæring fra den på moderselskabets generalforsamling valgte revisor om, at selskabet i hele den forløbne del af indkomståret har opfyldt betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

§ 4

I de i § 1, litra b), nævnte tilfælde er fritagelsen for indeholdelse af udbytteskat betinget af, at den pågældende forening m.v. foreviser et frikort, som efter begæring fra foreningen m.v. udstedes af ligningsmyndigheden. I perioden indtil den 1. januar 1979 udstedes frikort dog af skatterådet. Frikortene gælder indtil videre og skal tilbageleveres til ligningsmyndigheden, når udbyttemodtageren ikke længere opfylder betingelserne for fritagelse for indeholdelse af udbytteskat.

§ 5

For så vidt angår kapitalpensionskonti og båndlagte kapitaler er fritagelsen for indeholdelse af udbytteskat betinget af, at der til selskabet eller den, der på dettes vegne formidler udbytteudbetalingen, afgives en af vedkommende forvaltningsinstitut udfærdiget attest om, at de i § 1, litra c) henholdsvis litra d), anførte betingelser er opfyldt.

§ 6

Udbyttemodtageren samt det udbytteudbetalende selskab eller den, der på selskabets vegne formidler udbetalingen, skal på en af statsskattedirektoratet udarbejdet eller godkendt blanket attestere, at udbyttet er udbetalt uden indeholdelse af udbytteskat. Attestationen skal endvidere indeholde oplysning om:

  1. Udbyttemodtagerens navn, adresse og P.N.R./CIR-nr.
  1. Selskabets navn.
  1. Dato for vedtagelse af udbytteudbetalingen.
  1. Størrelsen af det udbetalte udbytte.

§ 7

De i §§ 3-6 nævnte attester indsendes af selskabet til statsskattedirektoratet senest en måned efter forfaldsdagen for indbetaling af udbytteskat, jfr. kildeskattelovens § 66, stk. 1.

§ 8

Bekendtgørelsen har virkning for udbytte, hvor vedtagelsen om udbetaling eller godskrivning er truffet den 1. oktober 1978 eller senere.

pre_paragraph I medfør af kildeskattelovens § 65, stk. 4, jfr. lov nr. 605 af 14. december 1977, bestemmes følgende:


Ministeriet for skatter og afgifter, den 8. august 1978., den 8. august 1978

/Kampmann/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1978
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1978